Sod og ozon får udbyttet på markerne til at falde op til 50 procent

Stigende luftforurening siden 1980′erne givet indiske bønder ringere udbytte fra deres marker. Meget ringere.

Forskere har analyseret udbytte fra hvede- og rismarker fra 2010 sideløbende med data om luftforurening. Og resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet PNAS, udpeger sodpartiker og ozon som afgrødernes fjende nummer ét og to.

Forskernes beregninger viser, at hvedeudbyttet gennemsnitligt er 36 procent lavere, end det antageligt ville have været, hvis forurening, regnvejr og temperatur var forblevet på 1980’ernes niveau. Udbyttet fra rismarkerne er 20 procent dårligere, og i særligt befolkede områder er hvedeudbyttet forringet med helt op til 50 procent.

»Mens temperaturen er steget igennem de seneste 30 år, er niveauet af smog og forurening steget langt mere drastisk,« siger forskeren Jennifer Burney fra University of California, der er en af forfatterne til forskningsartiklen, til The Guardian.

Ifølge forskerne stammer en stor del af sodpartiklerne fra ildsteder i landdistrikterne, mens ozonen tilskrives udstødning fra biler, udledning fra industrien og kemiske opløsningsmidler i atmosfæren. Ozonen trænger ind i bladene og skader planterne, og soden gør, at de får mindre sollys.

Efter at have fraregnet effekten af temperaturstigninger og ændrede nedbørsmønstre fra regnskabet mener forskerne, at ozon og sodpartikler er ansvarlige for 90 procent af de tabte afgrøder.

Resultaterne er naturligvis specifikke for Indien, men det samme problem kan gøre sig gældende i eksempelvis Kina. I februar advarede en kinesisk forsker om, at riget i midtens madforsyning snart ville komme til at lide under den omfangsrige luftforurening, som hun sammenlignede med en atomvinter.

Ligesom i Indien giver forureningen mindre sollys til planterne. Jo mindre lys, desto dårligere vilkår for fotosyntese.

De gode nyheder, hvis man kan tale om det i denne sammenhæng, er, at man ifølge forskerne kan gøre noget ved problemet. Også på den ikke alt for lange bane.

Sod og ozon er nemlig såkaldt kortlivede forurenende stoffer, og til forskel fra eksempelvis kuldioxid, der kan være i atmosfæren i både årtier og længere, vil reducerende tiltag give effekt ret hurtigt.

Forskerne nævner filtre på biludstødninger og en modernisering af landdistrikternes ildsteder som muligheder.

»Vi mener, at det er medgørlige punkter, hvorpå man kan skabe en meningsfuld ændring i klimaet. Der vil virkelig være en lokal fordel i at skride til handling,« siger Jennifer Burney.

En opgørelse fra WHO viste i marts, at syv millioner mennesker dør hvert år af sygdomme afledt af luftforurening.