Hallandsås-tunnelen, der ellers var boret færdig i september i fjor, giver fortsat anledning til bekymrede panderynker. For målinger viser, at tunnelelementerne bevæger sig. Helt præcist hvor mange millimeter på hvor kort tid ved man ikke, fordi målepunkter ved en fejl blev sat ud af kraft i en fire ugers periode, men både bygherre og entreprenør bagatelliserer bevægelserne.
Roland Pusch, adjungeret professor i geoteknik ved Luleå tekniske Universitet, der også tidligere har kritiseret Hallandsås-tunnelen, forudser imidlertid, at bevægelserne med tiden vil resultere i ny vandindtrængning:
»Bevægelsen viser, at tunnelrøret ikke hviler på et stabilt grundlag, men på noget formbart og har noget formbart over sig. Og når den tunge trafik kommer, bliver de bevægelser, der i dag er millimeterstore, til centimeter,« vurderer han.
»Bevægelserne mellem tunnelelementerne vil resultere i deformationer; vand vil trænge ind og lægge sig i jernbanesporet; og togene risikerer at blive afsporet,« siger Roland Pusch til Ny Teknik, der også har fået fat i en rapport fra entreprenøren.
I rapporten hævder Skanska-Vinci, at der ikke er blevet konstateret væsentlige bevægelser, efter at injiceringsarbejdet blev afsluttet i januar i år.
To og tre millimeter
Nivelleringsmålinger ni forskellige steder i den mest udfordrende del af Hallandsås-tunnel viser, at tunnelen først har rørt sig opad og senere, for et år siden, nedad, dog maksimalt tre mm.
Derefter fjernede entreprenøren ved en fejl målepunkterne i en måned omkring årsskiftet. Og da nye målepunkter i løbet af foråret blev etableret, viste der sig igen en to mm stor bevægelse.
De fem mm synes Kenneth Rosell, Trafikverkets tunnelprojektleder, er meget lidt, og han siger til Ny Teknik, at tunnelen stadig er stabil. Han ville først blive alarmeret, hvis der var tale om centimeterstore bevægelser, siger han.
Dårligt undersøgt
Trafikverket regner fortsat med, at de to 8,5 km lange, parallelle jernbanetunneler gennem Hallandsåsen kan åbne til næste år. Så vil projektet i stedet for fem år have haft en 22 år lang anlægsperiode.
Fordi projektet fra starten var for dårligt undersøgt, og det kom bag på alle, hvor porøst bjerget er, skred også budgettet hæmningsløst. Anlægsprisen er i løbet af de mange år vokset fra de budgetterede 1,3 til nu 10,5 milliarder svenske kroner – en milliard danske kroner pr. kilometer.
Vestkystbanen mellem Gøteborg og Lund er en vital forbindelse for både pendlere og godstrafik. Den knytter Sverige og Norge sammen med Europa. Enkeltsporet over den bratte Hallandsås med sine skarpe kurver er Vestkystbanens største flaskehals. Når tunnelprojektet står færdigt, kan togenes godsvægt fordobles, antallet øges fra 4 til 24 tog i timen, og togenes hastighed kan sættes op fra 80 til 200 km/h.
Hallandsåsen rejste sig for 100 millioner år siden fra undergrunden og skabte nogle særlige zoner med knust og sprækket klippe. Derfor har det naturligt nok været svært at bygge en tunnel. Under anlægsarbejdet opstod store sprækker, gennem hvilke grundvandet fossede ind. For at stoppe vandindstrømningen brugte entreprenøren, Skanska, tætningsmidlet Rochagil, der forgiftede både mennesker og dyr i området.
Leave a Reply