Monthly Archives: July 2015

Læs også: Microsoft Danmarks nye topchef: Derfor sagde jeg ja til jobbet

Microsoft Danmark har netop fået ny topchef i skikkelse af Mariannne Dahl Steensen.

Hun afløser Niels Soelberg, der efter en lang karriere i Microsoft i udlandet har bestredet stillingen som Microsofts øverste chef i Danmark i tre år og nu sigter efter en karriere som professionel bestyrelsesmand.

Den nye topchef, der netop er fyldt 41 år, tiltræder midt i den største omstilling, som Microsoft nogensinde har været igennem.

Den betyder, at Microsoft hastigt er på vej væk fra den tidligere afhængighed af Windows, som selskabets bærende søjle, og over mod en langt mere kundefokuseret virkelighed med cloud’en som det centrale omdrejningspunkt.

Lad os se på fem opgaver, som den nye direktør skal i gang med omgående.

Håndtere den store omstilling
Den store omstilling af Microsoft står allerhøjest på dagsordenen i de kommende år, og den får konsekvenser for alle områder i selskabet: Produkt-udvikling, salg, levering, indtjening, service, kompetencer og så videre.

Den danske Microsoft-forretning er underlagt de strategiske beslutninger, der træffes i hovedkvarteret i Seattle. Så opgaven bliver at eksekvere bedst muligt på de udstukne retningslinier.

Selv har hun sagt til Computerworld, at netop transformation af organisationer er blandt hendes spidskompetencer.

Det kan du læse mere om i dette interview.

Det bliver direktørens opgave at få skabt et fælles tråd for den danske forretning.

Det kommer til at kræve flere ting:

Forstå værdiskabelsen
Microsoft er et komplekst selskab med mange produkter på hylderne, som kan forbindes på kryds og tværs.

Kompleksiteten øges yderligere, når de mere end 3.000 danske partnere tages med i regnestykket. Mange af dem udvikler egne add-ons til Microsofts platforme, mens andre sælger og implementerer løsninger og andre igen fungerer som konsulenter.

Skal man navigere ordentligt i sådan et komplekst miljø, kræver det, at man nøje forstår værdiskabelsen: Hvor præcist tjener man penge? Hvor gør man ikke?

Det nye Microsoft skal ikke længere blot sælge it-systemer.

Det nye mantra handler i stedet om kunderne: De skal med Microsofts produkter øge deres produktivitet, og Micriosoft skal løbende rådgive om, hvordan man med selskabets mangefacetterede produkter kan komme til at udnytte it bedre til at blive mere effektiv, mere profitabel , mere indsigtsfuld.

Det gælder både private- og erhvervs-kunder.

Centralt i værdiskabelse for alle virksomheder ligger, at man skal forstå sin kerneforretning to the bone – og derfra bygge ny forretning og nye muligheder oven på den.

Indrette ledelsen
Microsoft er på vej væk fra at sælge licenser på store systemer, der skal gennem kæmpe-implementeringer, før de kan køre. I stedet er fremtiden baseret på løbende abonnements-indtægter.

I økonomi-termer siger man, at man omstiller fra capex til opex, og det er noget, der kræver både kapital, da virksomhederne i første omgang går glip af store beløb, som i stedet skal hentes hjem i mindre, månedlige dryp over en årrække samt en helt ny måde at tænke forretningen på.

Det kan meget vel være, at denne nye logik i forretningen kommer til at kræve nye folk med nye kompetencer i takt med, at forretningsgrundlaget ændrer sig.

Indrette organisationen
Den store kurs-ændring kommer ganske givet til at få indflydelse på den måde, som Microsoft er indrettet på i Danmark.

1. november flytter hele den danske forretning i et nybygget hovedkvarter i Lyngby uden for København.

Det kan meget vel blive anledningen til, at der indføres ny organisations-struktur, nye ansvarsområder og nyt ledelseslag.

Microsofts topchef, Satya Nadella, har netop ryddet op i selskabets globale organisations-struktur, hvilket kostede flere topchefer jobbet, mens andre fik betydeligt mere magt: Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer på stribe – her er selskabets plan med udrensningen.

Det hele handler om at indrette organisationen efter den nye cloud-virkelighed og forsøge at udnytte den til at skabe bedre produkter og bedre forretning.

Blive synlig
Hvordan får man så skabt et fælles fodslag?

Nøgleordene er kommunikation og synlighed – direktøren skal være dygtig til at træde i karakter og formulere sine mål og ønsker på en overbevisende måde.

Det er noget, som Microsofts topchefer generelt er særdeles dygtige til, for selskabet forstår, at topchefens person er et udtryk for selskabets værdier.

Det er imidlertid et område, som Microsoft Danmarks nu afgående direktør, Niels Soelberg, ikke har excelleret synderligt i, men som hans forgænger, Jørgen Bardenfleth, var en mester i.

Skal budskaberne trænge igennem kræver det, at modtagerne ved, hvem afsenderen er. Og at modtagerne har tillid til afsenderen. Det kræver en solid kommunikations-mæssig indsats – ikke mindst i de kommende måneder, hvor Marianne Dahl Steensen skal vise sig selv frem og præsentere sit projekt.

Række ud til partnerne og få dem med på vognen
Kommunikations-indsatsen skal ikke mindst rettes mod Microsofts mange partnere i Danmark, for Microsoft Danmarks opgave er ikke mindst at skabe værdi for partnerne, der på mange måder står for den direkte forbindelse til kunderne.

Danmark er internt i Microsoft kendt som et af de mest ‘Microsoft’ede’ lande i verden med meget stor it-modenhed og meget høj it-penetration.

Det gør partnerne til ekstremt afgørende for Microsofts succes – ikke mindst på det meget lukrative erhvervs-område.

Skal man forstå partnerne, kræver det, at man er tæt på driften. Samt at man forstår, hvor og hvordan de tjener penge.

Hvordan vil Microsoft Danmark klare sig i de kommende år? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Gennem de seneste år har vi set et stigende antal af nystiftede virksomheder i Danmark, men antallet af iværksættere kunne muligvis være meget større, hvis iværksætter-lystne danskere blev bedre til at håndtere deres frygt for det ukendte.

Den vurdering kom Torben Bager, professor og centerleder for Entrepreneurship Centre på Syddansk Universitet, for nylig med i en artikel i Computerworld.

Den danske erhvervspsykolog Majken Matzau oplever også tit, at forestillingen om livet som iværksætter kan være en kilde til frygt og usikkerhed hos mange, der drømmer om at etablere  deres eget firma.

Hun er selv selvstændig erhvervspsykolog og møder mange klienter, der er på nippet til at kaste sig ud i et iværksætter-eventyr, men som tøver med at forfølge deres drøm, fordi de rammes af akut frygt.

“De er bange for at miste deres trygge indkomst og forlade deres etablerede job. Mere konkret frygter de, at de ikke kan leve af det, fordi der ikke er kunder nok. Der også mange, der frygter, at de bliver ensomme, når de skal arbejde selv,” siger hun til Computerworld.

Indstiller drømmen efter frygt
Hun forklarer, at frygten kan være så stor, at de ender med ikke at forfølge deres iværksætterdrøm.

Usikkerheden rammer ofte, når de potentielle iværksættere skal til at skrive forretningsplaner og tage en endelig beslutning om at stifte virksomheden.

“Her er der mange der går i stå, og en del af dem ender med aldrig at komme igang igen,” siger Majken Matzau.

Majken Matzau anbefaler, at potentielle iværksættere håndterer deres frygt ved at planlægge og få struktur på deres ideer. 

“Jeg anbefaler at de sætter sig ned og planlægger. Først og fremmest bør de lave en forretningsplan, og hvis de har en familie, bør de sætte sig ned og få talt med familien om, hvordan det kan løbe rundt økonomisk i den første tid. Det handler grundlæggende om at komme ud og få undersøgt de ting, som mange er bange for,” siger hun.

Bliver slave af frygten
Ifølge Majken Matzau er der også mange iværksættere, der ikke lader sig stoppe af usikkerheden, men som alligevel ender med at blive en slave af den. 

Typisk sker det, fordi usikkerheden driver dem til at træffe dårlige beslutninger. 

Majken Matzau forklarer, at hun møder mange iværksætter, der eksempelvis vælger at sige ja til flere opgaver end de kan overskue, fordi de er bange for at virksomheden ikke kan løbe rundt. 

“Konsekvensen er, at de bliver sindssygt stressede, og samtidig står de i en situation, hvor de er svære at hjælpe, fordi de som selvstændige ikke har mulighed for at sygemelde sig,” fortæller hun. 

Stress hæmmer kreativiteten
En del af problemet er ifølge Majken Matzau, at mange folk netop drømmer om at blive selvstændige, fordi de i forvejen sidder i et lønmodtager-job, hvor de er stressede. 

Det dog sjældent et godt udgangspunkt, fordi stress kan ifølge Majken Matzau hæmme folks evne til at tænke kreativt.

Derfor råder hun altid sine kunder til at få bugt med de værste stress-symptomer, før de starter den nye tilværelse som selvstændige. 

“Det er vigtigt at kunne tænke kreativt, derfor råder mine kunder til at få noget luft, så de først og fremmest kan sænke stress-niveauet. Det kræver ofte at de tager noget ferie eller orlov. Det giver ro i hovedet til at tænke nye tanker, før de går i gang,” siger hun.

Hun slår dog også først, at det ikke nødvendigvis er alle, der vil føle sig godt tilpas i livet som iværksætter. 

“Nogle folk er mere autoritetstro og frygtsomme, mens andre er vant til at gå deres egne veje og skabe alting selv. Dem, der er rigtig dygtige til at etablere virksomheder, er enormt fokuserede. De har et laserfokus på, hvad de vil opnå. Men hvis man omvendt er meget bange, skal man måske bare slet ikke være iværksætter,” siger hun.

Læs også
Solgte sit firma for et trecifret millionbeløb: “Men jeg var bange hele tiden”

Microsoft-kunder må indstille sig på stigende priser på en række af softwaregigantens cloud-baserede tjenester på Azure-platformen.

Dermed går Microsoft mod strømmen på det globale cloud-marked, hvor konkurrencen med Amazon og Google i en længere periode kun har sendt priserne i en retning – nedad.

Prisstigningerne hos Microsoft træder ifølge flere internationale medier i kraft per 1. august.

Prisstigningen skyldes først og fremmest den stigende dollarkurs over for euroen, som blandt andet er svækket på grund af uroen omkring den truende græske statsbankerot.

Da den danske krone er knyttet til euroen, slår det også igennem herhjemme med stigninger i Azure-priserne på 13 procent.

Tidligere på året fik den stærke dollar også konsekvenser på pc-markedet, hvor priserne fik et mærkbart nøk opad.

Stigningerne rammer i første omgang kunder, som betaler direkte til Microsoft eller som har løbende fakturering.

Kunder med længerevarende aftaler som Enterprise Agreement (EA), Enterprise Subscription Agreements (EAS) eller Service and Cloud Enrollment (SCE) går ram forbi i første omgang, fordi deres aftaler giver beskyttelse mod prisstigninger.

Microsoft: “Vi justerer priserne”
Hos Microsoft Danmark vil man ikke sætte tal på de varslede prisstigninger.

“Som følge af hastige udvikling på markedet for cloud-services, samt udviklingen i lokale markedsforhold, kan vi bekræfte, at vi pr. 1. august 2015 justerer priserne på de fleste af vores cloud-produkter til større virksomheder i EU. Prisændringerne vil ikke få betydning for eksisterende volumen licens-aftaler, men vil gælde for de fleste kommercielle cloud-produkter til større virksomheder, der indgår nye aftaler eller fornyer eksisterende aftaler,” hedder det i en udtalelse fra Microsoft Danmark.

Hos cloud-virksomheden og Microsoft-partneren Adactit bekræfter direktør Jesper Grønbæk, at prisstigninger er på vej.

“For nogle produkter stiger Azure-priser stiger med 13 procent,” siger Jesper Grønbæk.

Han forventer dog ikke, at de højere priser vil påvirke hans virksomhed negativt.

“Jeg har ikke noget problem med det. I de fleste scenarier er prisen for Azure-ydelser en meget lille del af det, vi sælger til vores kunder,” siger han.

De seneste år har været kendetegnet af stenhård priskonkurrence mellem de store multinationale cloud-udbydere som Microsoft, Amazon og Google, som alle har investeret store summer i nye datacentre, hvor man tilbyder cloud-baseret hosting, drift, storage, netværk og software til kunderne.

Læs også:

Azure skal være platform for internet of things

Azure-kunder igen ramt af problemer: Hvorfor hakker vores websider?

Lad os lige tage et kig i krystalkuglen frem til 2020.

Her forudser analysevirksomhederne Gartner og IDC, at mere end syv milliarder mennesker, millioner af virksomheder og mindst 30 milliarder enheder vil være tilsluttet internettet.

Og mængden af information, der genereres, vil være 1.000 gange større, end det er i dag.

Tænk bare – 1000 gange mere information på blot fem år fra nu!

Jeg mener ikke, det er til debat, at information revolutionerer den måde, virksomheder opererer på, og det bør signalere, at tiden er kommet til et nyt fokus.

Virksomheder, der ikke adopterer en digital tankegang og redefinerer sig selv, vil forsvinde.

Det hele bliver forbundet
Længere ude i fremtiden, i år 2025, vil en lang række objekter – fra biler til køleskabe over kaffekopper – være udstyret med unikke RFID-chips og kommunikationssystemer, der er forbundet til internettet, hvilket giver enorme muligheder.

Vores boliger vil fundamentalt forandres, når alt indbo bliver forbundet og knyttet til netværk.

Eksempelvis vil vores seng kunne forudsige, hvornår vi står op, og den vil kommunikere med espressomaskinen om, hvornår den skal brygge en frisk kop kaffe, samtidig med at iPaden har dagens opdaterede nyheder downloadet og klar.

Jeg mener, at man roligt kan sige, at vores nye måder at indrette os på med teknologien har vendt fuldstændig op og ned på vores forventninger og stiller nye krav til erhvervslivet.

Vi er i fuld gang med at morfe os ind i en anden verden, hvor næsten hvert aspekt af vores hverdagsliv vil være datadrevet.

Vi er alle sammen en del af den globale informationsgeneration. En krævende flok der forventer, at vi i erhvervslivet også engagerer os i verden på nye måder.

Opskriften på succes
EMC har for nylig spurgt 3.600 ledere fra 18 lande for at undersøge, hvordan informationsgeneration tænker, hvordan det påvirker vores kunders kunder, og hvordan deres forventninger er under forandring.

Undersøgelsen konkluderer, at den teknologiske udvikling betyder, at virksomheder bør leve op til følgende fem punkter for at lykkes:

- Forudse nye muligheder i markedet.

- Demonstrere gennemsigtighed og tillid.

- Innovere på agile måder.

- Levere unikke og personlige oplevelser.

- Operere i realtid.

I undersøgelsen svarer kun 14 procent af lederne, at deres virksomheder lever op til de fem punkter. Kun knap hver fjerde svarer, at de kan udnytte de mange indsamlede data fra kunderne til brugbar information og dermed skabe god forretning.

Nok mest opsigtsvækkende konkluderer undersøgelsen, at kun 30 procent kan bruge data i realtid – dermed går man glip af det enorme potentiale, der ligger i informationsgenerationens behov for ydelser og service.

Bundlinjen dykker kort sagt, fordi erhvervslivet tøver med at gå helhjertet ombord i den digitale verdens muligheder.

Data til salg
Set i lyset af undersøgelsen kan jeg se nogle interessante forretningsområder tegne sig forude.

Information i en brugbar og standardbaseret form vil blive solgt, doneret og handlet som åbne valutaer.

Den sikre udveksling af information vil skabe flere dataudvekslingsplatforme – og hermed skabe en ny informationsøkonomi.

Datamarkedspladser, hvor information sælges, doneres og byttes, vil facilitere overførslen af data på langt mere intelligente måder, end vi gør det i dag.

Se bare på det offentlige sygehusvæsens udfordringer med flere forskellige databaser, der ikke taler samme sprog, og som kræver opdatering af flere forskellige databaser med den samme information – denne udvikling vil blive langt mere smidig, end vi kender det fra tidligere.

Troværdige data bliver den mest afgørende succesfaktor for, at information er drivkraften for forretning i løbet af det næste årti.

Individer og virksomheder vil indse den sande værdi og kigge efter platforme og markedspladser at købe, sælge, handle og dele information på.

Sikkerhed bliver endnu vigtigere
Der er selvfølgelig et vigtigt sikkerhedsaspekt, for med mere data, der flyder mellem diverse netværk og på tværs af en kæmpe flok apparater og en bunke devices, vil risikoen for datalækage og brud udgøre en voksende trussel.

Uden innovation på sikkerhedsområdet og gennemsigtighed om, hvordan data bevæger sig fra individ til virksomhed og videre til staters sikkerhedstjenester, risikerer potentialet i den aktive informationsøkonomi at glippe.

Hvordan får man succes?
Så hvad er de kritiske faktorer for succes så egentlig?

Jeg mener, at virksomhederne bør indse, at den bedste måde at forberede sig på de nye markedspladser er ved ikke blot at fokusere på kapitalisering af data.

At eje og sælge kundeinformation vil blot være en af mange modeller, der indgår i den nye informationsøkonomi.

Fordelene kan være af finansiel, social eller anden karakter – men uden klar kommunikation vil informationsgenerationen trække sig eller måske endda helt frasige sig, at der bliver indsamlet data om dem.

Erhvervslivet kæmper altså med at bruge digital information, og det er min påstand, at langt hovedparten af virksomhederne ikke engang er tæt på at omfavne de forretningsmæssige muligheder, som informationsgenerationens behov skaber.

Denne generation af kunder er krævende og tøver ikke med at sige fra og til – så virksomheder, der driver forretning ‘født i skyen, skal kunne forventningsstyre og udvikle forretningsmodeller med fokus på at transformere sig løbende, så de kan forblive relevante – og overleve på markedet.

Microsofts musiktjeneste, Xbox Music, har i flere år forsøgt sig på at tage markedsdele fra de andre store streamingtjenester, såsom Spotify, men det har været en hård kamp.

Et af de største kritikpunkter mod Xbox Music har været den lavere kvalitet af den spillede musik, 196 kbps kontra Spotifys 320 kbps (extreme quality), men også navnet har været forvirrende.

Det skriver Microsofts Joe Belfiore i hvert fald på Twitter i forbindelse med, at Xbox Music nu får nyt navn sammen med sin relancering med Windows 10.

Tilsyneladende har det været svært for folk at forstå, at du kan bruge Xbox Music på en computer – og ikke kun på en Xbox.

@bdsams We didn’t drop the apps, we just changed the name. Lots of people were saying “I don’t have an Xbox, why would I use Xbox Msic?”

— joebelfiore (@joebelfiore) July 6, 2015

“Groove” bliver det nye navn, og som det meste andet med inspiration fra 70′erne, så har navnet fået en blandet modtagelse. Blandt andet er folk utilfredse med, at navnet i så høj grad minder om “Grooveshark”, en piratlignende musiktjeneste, som ikke længere eksisterer.

Nyt design
Windows 10 giver musiktjenesten, nu kaldet “Groove”, en ny chance.

I hvert fald er appen nu lavet i en langt mere moderne udgave, som virker mere indbydende end de generiske udseende fra Windows 8.

“Groove” er en af de områder, hvor Microsoft tror og håber på, at der skal hentes penge ind efter, at Windows 10 er blevet gratis for mange. Pengene skal komme fra services såsom Office 365, OneDrive og ja: Groove.

Ud over Groove, så har Xbox Videos også fået et nyt navn. Det er dog ikke helt lige så groovy, men hedder nu bare Movies & Videos, og er en del af den nye Windows Store, som vil være at finde i Windows 10.

Hovedgrunden til de nye navne kommer efter en større mængde feedback fra brugere af Windows 10 Technical Preview.

Har du brugt Groove, tidligere kendt som Xbox Music, og hvad synes du om det? Er det et godt alternativ til for eksempel Spotify?

Læs også: Jeres mening: Er Apple Music værd at skifte til?

Det er snart slut med at finpudse Windows 10 i Microsofts udviklings-afdeling, der i disse dage har lynende travlt med at indføje de allersidste rettelser og tweaks i det nye styresystem.

Med denne uges udløb skal sidste punktum nemlig sættes i Windows 10.

Når udviklerne har lukket deres computere sammen, begynder forberedelserne omgående på den store lancering samt mod den endelige distribution af systemet til de mange pc-producenter, som Microsoft har indgået aftale med om installering af Windows 10 på nye pc’er.

Det kommer til at ske med den såkaldte RTM – release to manufacturing – som Microsoft ifølge flere medier står til at nå i denne uge.

RTM er historisk blandt de helt store øjeblikke i Microsofts udviklings-afdeling.

Det er her, at udviklings-arbejdet skal kulminere med en helt færdigarbejdet kode, som er stabil og velfungerende nok til, at Microsofts OEM-samarbejdspartnere kan begynde at installere den på pc’er, der omgående skal videre i butikkerne.

Det har betydning, fordi producenterne dermed ser ud til at kunne nå at blive klar med nye Windows 10-baserede maskiner, inden universiteterne og skolerne slår dørene op for en ny sæson.

Det er traditionelt højsæson for pc-firmaerne, da mange studerende benytter sig af anledningen til at købe ny computer.

Flere medier citerer interne kilder i Microsoft for, at selskabet vil lukke for udviklingsarbejdet og erklære RTM i denne uge.

Microsoft frigav i sidste uge hele tre opdateringer – de såkaldte builds – til den beta-udgave af Windows 10, som hundredetusindevis af brugere allerede har downloadet som testere, der leverer forslag og tilbagemeldinger til Microsofts udviklings-afdeling.

Dem kan du læse mere om to af dem her: Windows 10 tæt på endelig form med to nye builds: Microsoft ændrer på Edge og Start-menuen

I en af disse builds – build 10163 – har udviklere i kalender-app’en til Windows 10 fundet en reference til 9. juli som ‘RTM Sign-Off’-dato.

Folkene bag websitet BuildFeed har i build 10163 desuden fundet tagget ‘th1,’ der står for ‘Threshold,’ som var arbejdstitlen på Windows 10.

Ifølge websitet er ‘th1′-tagget desuden udtryk for RTM.

Betydning udvandes
RTM har ganske vist historisk haft meget stor betydning internt i Microsoft som det absolutte punktum for udviklingsarbejdet på et nyt styresystem.

Det står imidlertid til at ændre sig med Windows 10, der meget vel kan blive det sidste af de store Windows-lanceringer, der ellers gennem årene har præget Microsoft på godt og ondt.

Microsoft lægger i stigende grad vægten på cloud-baserede løsninger, og det er givet, at Windows 10 fremover vil blive løbende opdateret med mange – men mindre – opdateringer, der over tid vil forandre styresystemet helt.

Du kan læse mere om Microsofts begrundelse for at opdatere og ændre løbende, fremfor at satse på få, men meget store, opdateringer, her: Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Læs også:

Overblik: Den fulde historie om [b][b]Windows 10[/b]: Microsofts fremtid er på spil

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Microsoft lukker for dine sikkerheds-opdateringer hvis ikke du opdaterer [b]Windows 10[/b] hurtigt nok

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?[/b]

Bestikkelsessagen i Region Sjælland fører nu til, at Atea indfører et helt nyt regelsæt med skarp kontrol af gaver, repræsentation, rejser, kundearrangementer og sponsorater.

Samtidig indfører Atea en egentlig whistleblower-ordning, der giver koncernens danske ansatte mulighed for anonymt at anmelde bestikkelse eller andre former for korruption.

Det fremgår af en redegørelse, som Atea har sendt til SKI (Staten Kommunernes Indkøbsservice).

Det er nu anden gang, at Atea må forklare sig overfor SKI.

For tre uger siden krævede SKI garanti for, at Atea ved salg gennem SKI’s rammeaftaler ikke havde benyttet sig af bestikkelse i stil med det, som ifølge politiets sigtelser er foregået i Region Sjælland.

Den seneste redegørelse i rækken er udarbejdet af advokatfirmaet Nielsen Nørager.

Her fremgår det, at Ateas nye whistleblower-ordning trådte i kraft 22. juni. Ansvarlig for ordningen bliver Atea-koncernens CFO, Robert Giori.

Helt nyt regelsæt
Whistleblower-ordningen er en del af et helt nyt internt regelsæt – Code of Conduct – som Ateas bestyrelse så sent som sidste uge vedtog på et ekstraordinært møde.

Læs også:
Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

De nye regler indeholder ifølge redegørelsen til SKI også en helt ny politik med “klare og konkrete retningslinier”, som skal forebygge korruption og bestikkelse.

Det betyder blandt andet “helt specifikke retningslinier for gaver og repræsentation over for offentligt ansatte (…) således, at det fastslås at gaver som den helt overvejende hovedregel er udelukket”. Desuden bliver der indført en ny godkendelsesprocedure og “konkrete krav til faglige arrangementer, hvor der inviteres offentligt ansatte”.

Det bliver samtidig forbudt at bruge penge på repræsentation “op til og under udbudsprocesser”, plus at det bliver pindet ud, at der ikke må ydes “nogen form for rabatter eller særlige vilkår i tilknytning til udbud og licitationer, hvis ikke disse fremgår af tilbud eller er i overensstemmelse med den endelige kontrakt”.

Skruer op for kontrollen med SKI-penge
Samtidig med opstramningen af gave- og rejseregler har Atea sammen med revisionsfirmaet Deloitte udarbejdet en konkret plan for, hvordan man vil undgå fejl i betalingerne af de såkaldte rabatandele til SKI.

Rabatandelene er en fast procentsats af omsætningen i de handler, som offentlige kunder indgår via SKI’s rammeaftaler.

Der kan være flere grunde til, at leverandører ikke indbetaler pengene til SKI, men Atea lægger op til at indføre en række kontroller,som skal komme fejlene til livs.

En stikprøve-kontrol hos SKI afslørede for nylig en stribe eksempler på, at Atea og flere andre leverandører ikke har betalt de særlige rabatandele til SKI.

Atea er igen inde i varmen
Ateas første redegørelse om sagen fik i forrige uge SKI til at sætte et trecifret millionudbud af computere, som Atea har budt på, på pause indtil videre.

Det kan du læse mere om her: SKI trækker håndbremsen på stort it-udbud efter mangelfuld Atea-redegørelse.

Men med den nye redegørelse fra Atea, er SKI nu klar til at genåbne udbudsprocessen

“Vi tager den her mulige bestikkelse meget alvorligt. Og fordi sagen er så usædvanlig, har vi rådført os med Kammeradvokaten. På baggrund af de modtagne forsikringer og garantier (fra Atea, red.) har Kammeradvokaten vurderet, at Ateas tilbud kan indgå i det igangværende udbud af rammeaftale “50.40 – Computere og it-tilbehør. Derfor går vi nu videre med udbudsforretningen,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Hun ønsker derudover ikke at kommentere den seneste redegørelse fra Atea, men nøjes med at “konstatere, at Atea har igangsat en række tekniske, organisatoriske og personalemæssige initiativer, der skal modvirke korruption”.

“Derudover oplyser Atea, at de ikke er bekendt med bestikkelse i forbindelse med køb på SKIs rammeaftaler,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Computerworld har forgæves søgt at få en kommentar fra Atea.

Læs også:

SKI trækker håndbremsen på stort it-udbud efter mangelfuld Atea-redegørelse

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Solen bager på den helt rigtige juli-måde i disse dage, og sommerferie-stemningen begynder for alvor at indfinde sig rundt omkring på arbejdspladserne.

Mange danskere holder af at nyde en god bog ved standen eller ved poolen i ferien. Torben Ruberg, CIO i Falck, er ingen undtagelse.

Han vandt i sidste måned den eftertragtede titel som Årets CIO i Danmark, blandt andet for sit arbejde med digital innovation. Læs mere om kåringen her.

Men hvad læser Danmarks bedste CIO egentlig i sin sommerferie?

Her er læse-planerne
Det har Computerworld spurgt Falck-CIO’en om:

“Indimellem badebolde, strandtennis og løbeture så vil jeg læse bogen Exponential Organizations af Salim Ismail fra Singularity University,” afslører Torben Ruberg.

Han tilføjer: ”Med det formål at blive inspireret til eventuelle ændringer i vores tilgang her i Falck.”

Bogen handler om, hvordan nye teknologier og den hastige digitale udvikling er med gøre nye virksomheder langt hurtigere og mere agile end dem med flere år på bagen – og om hvordan man selv kan modernisere og transformere sin egen organisation.

Det er i øvrigt et emne, Torben Ruberg, tidligere har ladet sig interviewe om til Computerworld – læs hele interviewet i artiklen:

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Men bogen af Salim Ismail er ikke det eneste læsestof, Torben Ruberg regner med at kaste sig over i sin sommerferie.

“Udover dette håber jeg at få tid til at læse de seneste tre-fire numre af magasinet FastCompany, som er meget interessant, og som ligger på mit bord, men som desværre bliver skubbet lidt til side i en hektisk, deadline-orienteret hverdag.”

“Skulle der blive tid til at læse et par afsnit af Syv gode vaner af Stephen Covey, så er jeg mentalt re-loaded til at starte fuld af energi og ideer i starten af august,” lyder det videre fra Falcks Torben Ruberg.

Hvis du selv har gode bøger og magasiner, du regner med at kaste dig over ferien, må du meget gerne inspirere de andre læsere af Computerworld i debatten herunder.
 
Læs også:

Her er Danmarks bedste CIO – Han vandt Årets CIO 2015

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Så jeg tænkte: Kan jeg finde den mail, jeg skrev i år 2000?

Nedturen fortsætter for Samsung. Selskabet forventer, at dets resultat for andet kvartal 2015 vil falde med fire procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Der er tale om et estimat, idet tallene ikke er gjort endeligt op endnu.

Viser de sig at holde stik, vil det være det syvende kvartal i træk med faldende indtjening for Samsung.

Problemet for selskabet ligger i mobildivisionen, for Samsungs chip-division ser ud til at være i vækst.

Den faldende indtjening i smartphone-divisionen vækker opmærksomhed, fordi andet kvartal er det første kvartal, hvor salget af Samsungs nye flagskib, Galaxy S6 og S6 Edge, er noteret.

Galaxy S6′erne blev lanceret i april som efterfølgere til S5′eren, der på flere måder var en skuffelse og ikke ramte forbrugerne på den forventede måde.

Det skuffende salg af S5′eren har været kraftigt medvirkende til Samsungs faldende indtjening.

Det står da også noget bedre til med S6′erne, i det Samsung trods alt ser ud til at have fået bremset de ekstreme indtjenings-fald, som ramte selskabet i kølvandet på Galaxy S5′erne.

I forrige kvartal oplevede Samsung et enormt fald på 30 procent i indtjeningen i forhold til det samme kvartal et år tidligere.

Det kan du læse mere om her.

Den nedtur ser nu ud til at være stoppet, i det indtjeningen altså nu blot ligger fire procent under det tilsvarende kvartal i fjor.

Du kan læse vores anmeldelse af Galaxy S6 Edge her: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Selv bedyrer Samsung, at den faldende indtjening i andet kvartal faktisk skyldes, at selskabet har haft svært ved at levere det ønskede antal Galaxy S6′ere på grund af problemer med at få leveret dele.

Galaxy S6 og S6 Edge er udstyret med kurvede skærme, og det er Samsungs håb, at det nye design kan være med til at genføde interessen for selskabets telefoner.

Samsung er generelt presset på smartphone-markedet, hvor selskabet ellers har bevæget sig på kryds og tværs af markeds-segmenterne.

I den prisbillige ende presses selskabet af fremadstormende kinesiske konkurrenter med Xiaomi i spidsen, mens selskabet i den høje ende er udfordret af Apple, der har haft enorm succes med iPhone 6′erne, som har været den bedste lancering nogensinde i Apples historie.

Læs også:

Trods nedtur: Samsung er pludselig igen verdens største smartphone-producent

Samsung presser sig frem: S6 og S6 Edge sælger over al forventning

Retssag på vej: Samsung kan blive tvunget til at fjerne irriterende bloatware

Smartphones er små super-computere: Så kraftig er en Samsung S6

Computerworld skriver her om de store problemer, politiet har med at løse dagligdags opgaver, fordi it-systemerne er fejlbehæftede og ikke taler sammen.

Artiklen er nedslåede læsning på et tidspunkt, hvor mange politikere i forbindelse med valget har slået på tromme for bedre vilkår for politiet, både til de traditionelle opgaver og ikke mindst i forhold til forebyggelse og opklaring i forbindelse med terror.

For selv om de eksisterende systemer fungerede upåklageligt, har politiet i dén grad brug for en opgradering af deres digitale værktøjskasse.

Uacceptabelt
I min optik bør vi ikke acceptere, at politiansatte, der kaster sig over en sag, der vedrører vores allesammens sikkerhed og tryghed, ikke er helt med fremme teknologisk og har adgang til hurtige, nemt tilgængelige og fleksible efterforskningsværktøjer, direkte på deres computere.

Det kan kun give samfundets modstandere en fordel, de slet ikke fortjener.

Men faktum er desværre, at den enkelte politiansatte må nøjes med redskaber, som langt fra er så sofistikerede, som det mange af os i det private erhvervsliv tager for givet i vores daglige arbejde.

De fleste større private virksomheder er eksempelvis langt bedre rustet til at analysere data end det politi, der er ansat til at beskytte os.

Hvis politiet reelt skal kunne holde sig på forkant, skal de kunne analysere store mængder data lynhurtigt, lave solide netværksanalyser, analysere billeder og tekst og kunne se det hele i et samlet overblik.

Ikke mindst for at spare mange politiarbejdstimer bag skrivebordene, så de kan bruge deres kræfter på at forhindre og opklare flere forbrydelser eller potentielle terroranslag.

De teknologiske muligheder i dag
Det danske politi burde som minimum have adgang til at benytte sig af teknologier, der sikrer de mest avancerede søgemuligheder. I dag findes søgeværktøjer, der kan indhente data fra alle tilgængelige registre.

Konkret betyder det, at hvis man indtaster søgekriterier (alder, fysiske træk og så videre) på en mulig gerningsmand, vil søgeværktøjet hurtigt kunne vise, hvor mange med de karakteristika, der enten er i fængsel, i udlandet eller andet, så de sorteres fra.

Tager vi udgangspunkt i den 22-årige gerningsmand, der indledte med at affyre 28 skud på Østerbro den 14. februar og endte med at dræbe to mænd og såre flere, ville den advarsel, som Kriminalforsorgen havde viderebragt PET, dukke op i en sådan søgning.

Havde det danske politi haft adgang til det søgeværktøj, ville de derefter via værktøjet være i stand til at indhente konktaktinformation på den relevante sagsbehandler, så de kunne undersøge sagen nærmere med det samme – og kun få minutter inde i eftersøgningen.

Derudover inkluderer de nyeste avancerede søgeværktøjer også ansigtsgenkendelses-software.

Konkret betyder det, at søgeværktøjet vil kunne genkende ansigter på billeder fra for eksempel offentlige videoovervågninger, hvilket kan få afgørende betydning, når gerningsmanden – ligesom det skete den 14. februar – flygter gennem Københavns gader.

Fortrolighed
Når man har med persondata at gøre, er det selvfølgelig afgørende at sikre folks rettigheder.

Ved disse teknologier vil der altid findes flere adgangsniveauer i forhold til fortrolighed. Der vil oftest være information, som alle har adgang til, dernæst klassificeret information og ikke mindst top-klassificeret information.

At sikre den rette fortrolighed er både en it-mæssig opgave men i lige så høj grad en uddannelsesmæssig opgave for politiet, så alle ansatte har retningslinjer for, hvordan persondata behandles.

Mønstre træder frem i bakspejlet
I forbindelse med drabene i København 14.-15. februar har politiets indsats været både rost og kritiseret.

I bakspejlet kan man altid se de sammenhænge, som ikke var tydelige i øjeblikket – og der er sagen fra i år beklageligvis ikke unik.

Bombemanden fra Boston, flykaprerne fra 9. september 2011 – alle var de registreret i mange systemer, men sammenhængen mellem en række af deres handlinger, væresteder og bekendtskaber stod først ubehageligt klar, efter de var lykkedes med at udføre deres terrorplaner.

Havde politiet haft det før beskrevne søgeværktøj til rådighed, ville efterforskerne have haft adgang til afgørende information inden for kun få minutter, når begivenhederne folder sig ud – og ikke efterfølgende.

En afgørende forskel, der kan redde liv.

Debatten om, hvorvidt politiet har behov for øgede beføjelser til at overvåge og granske information for at sikre os bedre mod terror og forbrydelser, ender tit i en diskussion om retssikkerhed og forbehold mod masseovervågning.

Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke sættes mere fokus på, hvor meget bedre forhold den enkelte politimand kunne have for at udføre sit arbejde, hvis de blot fik bedre værktøjer i hænderne.

Ikke mindst fordi der er meget, der kan gøres inden for de bestående rammer.

Offentlig-privat innovation er nødvendig
Dette kalder på et øget samarbejde mellem nye parter.

Det er essentielt, at centrale enheder i politiet sammen med private teknologieksperter får mulighed for at udvikle skræddersyede redskaber til netop politiets efterforskeres behov og arbejdssituation.

En sådan indsats på politiets område kunne hastigt bringe den enkelte politimands teknologi-virkelighed op på niveau med de udfordringer, vi står over for i vores nye, globaliserede virkelighed.

Det er og vil fortsat være svært at beskytte samfundet 100 procent mod enkeltindividers pludselige irrationelle og farlige adfærd.

Men det er muligt at gøre den enkelte politimands efterforskningsarbejde en del mindre procestungt og dermed hurtigere. Hvis vi forventer af politiet, at de til enhver tid skal kunne reagere effektivt og hastigt, må vi give dem værktøjer, der svarer til det, teknologien i dag formår.