Daily Archives: February 3, 2016

Lars Ole Dybdal er ny it-direktør i Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal er navnet på den nye it-direktør Rigspolitiet.

Han kommer fra en stilling som it-direktør i Region Midtjylland.

Det meddeler både regionen og Rigspolitiet.

“Lars Ole Dybdal tiltræder som it-direktør for Rigspolitiet den 1. marts 2016,” skriver Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal, der er årgang 1973, begyndte ifølge Rigspolitiet, sin karriere i TDC i 1999, hvor han blandt andet var underdirektør for Business Transformation, før han kom til Region Midtjylland.

Lars Ole Dybdal afløser nu John Vestergaard, der har været konstitueret it-direktør for Rigspolitiets it-afdeling siden juni 2015.

Kritik af Rigspolitiet it-indsats
Det bliver ikke verdens nemmeste CIO-stilling, Lars Ole Dybdal nu overtager. 

Rigspolitiet har flere gange i de senere år fået kritik for indsatsen på it-området.

Datatilsynet var eksempelvis i forbindelse med den store afgørelse om CSC-hackersagen ude med hård kritik af Rigspolitiet, og Rigsrevisionen har også uddelt tørre tæsk til Rigspolitiets for ringe it-sikkerhed. Læs mere om det her.

Der har også tidligere været en del kritik af, at dansk politi generelt er plaget af ekstremt dårlige, ustabile og langsommelige it-systemer. Læs mere om det her.

På det seneste har der været fokus på, at Rigspolitiet i 19 år har set stort på loven og fornyet millionkontrakter med CSC udenom de lovpligtige udbud. Det kan du læse om her.

“De fÃ¥r en dygtig leder”
Lars Ole Dybdal har kun nået at være it-direktør i Region Midtjylland i knap knap to år.

Alligevel får han pæne ord med på vejen mod den nye topstilling: 

“Man kan vælge at være ærgerlig over, at Lars Ole Dybdal forlader Region Midtjylland. Men jeg vil nu meget hellere ønske Rigspolitiet tillykke med, at de fÃ¥r sig en rigtig dygtig leder, som vi forinden nÃ¥ede at have stor glæde af,” udtaler koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland.

Regionen fremhæver blandt andet stabil drift af vitale patientinformationssystemer, en ny serviceportal for alle regionens ansatte, struktureret udnyttelse af business intelligence og en ny fælles regional it-platform, som de mål, Region Midtjyllands IT har nået, mens Lars Ole Dybdal har været it-direktør.

“Kontorchef Nikolaj Kolte er per 1. marts 2016 konstitueret it-direktør. Stillingen som it-direktør bliver slÃ¥et op inden længe,” lyder det videre fra Region Midtjylland.

Læs også:

Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

HÃ¥rd kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Lars Ole Dybdal er ny it-direktør i Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal er navnet på den nye it-direktør Rigspolitiet.

Han kommer fra en stilling som it-direktør i Region Midtjylland.

Det meddeler både regionen og Rigspolitiet.

“Lars Ole Dybdal tiltræder som it-direktør for Rigspolitiet den 1. marts 2016,” skriver Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal, der er årgang 1973, begyndte ifølge Rigspolitiet, sin karriere i TDC i 1999, hvor han blandt andet var underdirektør for Business Transformation, før han kom til Region Midtjylland.

Lars Ole Dybdal afløser nu John Vestergaard, der har været konstitueret it-direktør for Rigspolitiets it-afdeling siden juni 2015.

Kritik af Rigspolitiet it-indsats
Det bliver ikke verdens nemmeste CIO-stilling, Lars Ole Dybdal nu overtager. 

Rigspolitiet har flere gange i de senere år fået kritik for indsatsen på it-området.

Datatilsynet var eksempelvis i forbindelse med den store afgørelse om CSC-hackersagen ude med hård kritik af Rigspolitiet, og Rigsrevisionen har også uddelt tørre tæsk til Rigspolitiets for ringe it-sikkerhed. Læs mere om det her.

Der har også tidligere været en del kritik af, at dansk politi generelt er plaget af ekstremt dårlige, ustabile og langsommelige it-systemer. Læs mere om det her.

På det seneste har der været fokus på, at Rigspolitiet i 19 år har set stort på loven og fornyet millionkontrakter med CSC udenom de lovpligtige udbud. Det kan du læse om her.

“De fÃ¥r en dygtig leder”
Lars Ole Dybdal har kun nået at være it-direktør i Region Midtjylland i knap knap to år.

Alligevel får han pæne ord med på vejen mod den nye topstilling: 

“Man kan vælge at være ærgerlig over, at Lars Ole Dybdal forlader Region Midtjylland. Men jeg vil nu meget hellere ønske Rigspolitiet tillykke med, at de fÃ¥r sig en rigtig dygtig leder, som vi forinden nÃ¥ede at have stor glæde af,” udtaler koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland.

Regionen fremhæver blandt andet stabil drift af vitale patientinformationssystemer, en ny serviceportal for alle regionens ansatte, struktureret udnyttelse af business intelligence og en ny fælles regional it-platform, som de mål, Region Midtjyllands IT har nået, mens Lars Ole Dybdal har været it-direktør.

“Kontorchef Nikolaj Kolte er per 1. marts 2016 konstitueret it-direktør. Stillingen som it-direktør bliver slÃ¥et op inden længe,” lyder det videre fra Region Midtjylland.

Læs også:

Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

HÃ¥rd kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Efter sammenbruddet af dataudvekslingsaftalen mellem EU og USA, kendt som Safe Harbor-aftalen, i efteråret har de to kontinenter arbejdet intenst for at få strikket en ny aftale om dataudveksling sammen.

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Nu melder EU’s vicepræsident for det indre marked, Andrus Ansip, at rammeværket til en ny dataudvekslingsaftale er faldet pÃ¥ plads.

Rammeaftalen er et skelet for den egentlige og endelige aftale, som ifølge EU og USA vil sikre befolkningernes privatdata mod snushaner på den anden side af Atlanterhavet.

“Vores virksomheder, især de mindste, har den retssikkerhed, som de har brug for i udviklingen af deres aktiviteter pÃ¥ tværs af Atlanten. Vi har en pligt til at kontrollere udviklingen, og vi vil nøje overvÃ¥ge den nye ordning for at sikre, at den leverer de ønskede resultater,” udtaler Andrus Ansip i en pressemeddelelse ovenpÃ¥ aftalen.

Han understreger samtidig, at den endelige aftale om dataudvekslingen skal implementeres så hurtigt som muligt, hvilket formentlig vil sige inden for nogle uger.

Det indeholder aftalen
Den gamle Safe Harbor-aftale brød sammen i starten af oktober, efter EU-domstolen underkendte den, fordi den var til skade for europæiske borgeres privatliv, når deres data blev sendt til USA.

For i USA kunne disse data fra tjenester som Facebook og Google muligvis havne i hænderne på blandt andre den data-sultne efterretningstjeneste NSA.

Det kan du læse mere om her: Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Hele overvågningsdelen er omdrejningspunktet i den nye aftale, da amerikanske cloud-virksomheder med data i Europa skal fremvise dokumentation for, hvordan de europæiske persondata bliver processeret i forhold til borgernes ret til privatliv.

Samtidig har USA i en skriftelig erklæring – i øvrigt for første gang nogensinde – garanteret, at europæiske data ikke bliver masseovervÃ¥get pÃ¥ mÃ¥ og fÃ¥.

Hvis europæiske data skal tilses af offentlige myndigheder i USA, vil det ske i særtilfælde med klare begrænsninger og tilsynsmekanismer, lyder det i udmeldingen fra EU. 

Reviderer aftalen årligt
En gang årligt vil EU-Kommissionen og det amerikanske Handelsministerium med hjælp fra eksempelvis europæiske databeskyttelsesmyndigheder evaluere, om disse sikkerhedsforanstaltninger nu også virker efter hensigten.

Samtidig kan borgere på begge sider af Atlanterhavet klage, hvis de mener, at deres data er blevet misbrugt under den nye ordning.

“Selskaber har deadlines til at svare pÃ¥ klagerne,” lyder det i pressemeddelelsen fra EU.

Her fremgår det også, at der i USA oprettes en stilling som data-ombudsmand, der skal håndtere eventuelle klager over efterretningstjenesternes måske lidt for lange datasnabler.

Læs også: Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Fra europæisk side vil EU’s næstformand Andrus Ansip sammen med EU’s kommissær for retlige anliggende, VÄ›ra Jourová, nu udarbejde et udkast til den egentlige aftale.

Samtidig vil USA gøre klar til implementeringen af den kommende aftale ved at pudse sine overvågningsmekanismer (eller mangel på samme) af og få oprettet positionen som dataudvekslingsombudsmand.

Sender hilsen til Folketinget
I den danske it-brancheforening IT-Branchen er der glæde over den nye aftale, der skal sikre europæiske borgeres persondata, når de benytter amerikanske cloudtjenester hos blandt andre Google, Facebook og Microsoft.

“HÃ¥ndtering af persondata pÃ¥ tværs af grænser er hverdag for rigtigt mange virksomheder, og derfor er det godt, at der kommer en pragmatisk løsning pÃ¥ omrÃ¥det,” lyder det fra Christian Wernberg-Tougaard, formand for IT-Branchen it-sikkerhedsudvalg, i en pressemeddelelse ovenpÃ¥ EU-udmeldingen.

Blandt andet hæfter han sig ved, at der ved de årlige revidereringer af effekten af mindre overvågninger er indbygget en kontrol til sikring af borgernes privatliv.

“Vi er glade for, at bÃ¥de EU og USA arbejder for mindre masseovervÃ¥gning, da beskyttelse af privatlivet er vigtig,” forklarer Christian Wernberg-Tougaard i pressemeddelelsen fra IT-Branchen .

Han sender i samme åndedrag en hilsen til de danske politikere:

“Samtidig undrer vi os over, at den danske regering med den nye sessionslogning arbejder for mere masseovervÃ¥gning og dÃ¥rligere privatlivsbeskyttelse. Det er jo stik imod den generelle retning,” runder Christian Wernberg-Tougaard af.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Læs også:
EU-domstolen forbyder europæiske dataoverførsler til USA

Efter sammenbruddet af dataudvekslingsaftalen mellem EU og USA, kendt som Safe Harbor-aftalen, i efteråret har de to kontinenter arbejdet intenst for at få strikket en ny aftale om dataudveksling sammen.

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Nu melder EU’s vicepræsident for det indre marked, Andrus Ansip, at rammeværket til en ny dataudvekslingsaftale er faldet pÃ¥ plads.

Rammeaftalen er et skelet for den egentlige og endelige aftale, som ifølge EU og USA vil sikre befolkningernes privatdata mod snushaner på den anden side af Atlanterhavet.

“Vores virksomheder, især de mindste, har den retssikkerhed, som de har brug for i udviklingen af deres aktiviteter pÃ¥ tværs af Atlanten. Vi har en pligt til at kontrollere udviklingen, og vi vil nøje overvÃ¥ge den nye ordning for at sikre, at den leverer de ønskede resultater,” udtaler Andrus Ansip i en pressemeddelelse ovenpÃ¥ aftalen.

Han understreger samtidig, at den endelige aftale om dataudvekslingen skal implementeres så hurtigt som muligt, hvilket formentlig vil sige inden for nogle uger.

Det indeholder aftalen
Den gamle Safe Harbor-aftale brød sammen i starten af oktober, efter EU-domstolen underkendte den, fordi den var til skade for europæiske borgeres privatliv, når deres data blev sendt til USA.

For i USA kunne disse data fra tjenester som Facebook og Google muligvis havne i hænderne på blandt andre den data-sultne efterretningstjeneste NSA.

Det kan du læse mere om her: Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Hele overvågningsdelen er omdrejningspunktet i den nye aftale, da amerikanske cloud-virksomheder med data i Europa skal fremvise dokumentation for, hvordan de europæiske persondata bliver processeret i forhold til borgernes ret til privatliv.

Samtidig har USA i en skriftelig erklæring – i øvrigt for første gang nogensinde – garanteret, at europæiske data ikke bliver masseovervÃ¥get pÃ¥ mÃ¥ og fÃ¥.

Hvis europæiske data skal tilses af offentlige myndigheder i USA, vil det ske i særtilfælde med klare begrænsninger og tilsynsmekanismer, lyder det i udmeldingen fra EU. 

Reviderer aftalen årligt
En gang årligt vil EU-Kommissionen og det amerikanske Handelsministerium med hjælp fra eksempelvis europæiske databeskyttelsesmyndigheder evaluere, om disse sikkerhedsforanstaltninger nu også virker efter hensigten.

Samtidig kan borgere på begge sider af Atlanterhavet klage, hvis de mener, at deres data er blevet misbrugt under den nye ordning.

“Selskaber har deadlines til at svare pÃ¥ klagerne,” lyder det i pressemeddelelsen fra EU.

Her fremgår det også, at der i USA oprettes en stilling som data-ombudsmand, der skal håndtere eventuelle klager over efterretningstjenesternes måske lidt for lange datasnabler.

Læs også: Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Fra europæisk side vil EU’s næstformand Andrus Ansip sammen med EU’s kommissær for retlige anliggende, VÄ›ra Jourová, nu udarbejde et udkast til den egentlige aftale.

Samtidig vil USA gøre klar til implementeringen af den kommende aftale ved at pudse sine overvågningsmekanismer (eller mangel på samme) af og få oprettet positionen som dataudvekslingsombudsmand.

Sender hilsen til Folketinget
I den danske it-brancheforening IT-Branchen er der glæde over den nye aftale, der skal sikre europæiske borgeres persondata, når de benytter amerikanske cloudtjenester hos blandt andre Google, Facebook og Microsoft.

“HÃ¥ndtering af persondata pÃ¥ tværs af grænser er hverdag for rigtigt mange virksomheder, og derfor er det godt, at der kommer en pragmatisk løsning pÃ¥ omrÃ¥det,” lyder det fra Christian Wernberg-Tougaard, formand for IT-Branchen it-sikkerhedsudvalg, i en pressemeddelelse ovenpÃ¥ EU-udmeldingen.

Blandt andet hæfter han sig ved, at der ved de årlige revidereringer af effekten af mindre overvågninger er indbygget en kontrol til sikring af borgernes privatliv.

“Vi er glade for, at bÃ¥de EU og USA arbejder for mindre masseovervÃ¥gning, da beskyttelse af privatlivet er vigtig,” forklarer Christian Wernberg-Tougaard i pressemeddelelsen fra IT-Branchen .

Han sender i samme åndedrag en hilsen til de danske politikere:

“Samtidig undrer vi os over, at den danske regering med den nye sessionslogning arbejder for mere masseovervÃ¥gning og dÃ¥rligere privatlivsbeskyttelse. Det er jo stik imod den generelle retning,” runder Christian Wernberg-Tougaard af.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Læs også:
EU-domstolen forbyder europæiske dataoverførsler til USA

Det tog mig et godt stykke over en time at flikke teksten sammen.Â

Melodien er velkendt. Mest for europæerne i mit team. Mindst for amerikanerne og asiaterne.

Til gengæld kender du den helt sikkert. Første vers af den oprindelige sang går sådan her:

“I’m nothing special, in fact I’m a bit of a bore. If I tell a joke, you’ve probably heard it before. But I have a talent, a wonderful thing. Cause everyone listens when I start to sing. I’m so grateful and proud. All I want is to sing it out loud…”.

Jeg havde været kreativ nok til at udskifte “talent” ud med “team” og “when I start to sing” ud med “when you start to deliver”. Og sÃ¥ ved jeg godt, at “thing” ikke tilnærmelsesvis rimer pÃ¥ “deliver”, men jeg satsede pÃ¥, at ingen ville opdage det, nÃ¥r musikken spillede.

Så da årets sidste møde over Skype startede, fortalte jeg teamet som det første, at det var blevet besluttet at give julegavepengene til velgørenhed. Men at jeg havde en lille overraskelse til dem alligevel.

Tavshed … kun tavshed
Og sÃ¥ begyndte jeg ellers at synge det, som jo er ABBAs hit “Thank you for the music”, med ovennævnte tekstovergreb.

Efter første vers troede jeg – muligvis naivt – at hele teamet ville stemme i (teksten var jo lige foran dem), og at vi sammen ville vi synge julen ind.

“So I say… Thank you for this great year, the tasks you’ve completed. Thanks for all the joy they’ve brought me…”

Men ingen. Absolut ingen sang med. Faktisk var der fuldstændig stille efter omkvædet. Selv kaffemaskinen havde stoppet med at lave lyde. Ikke en lyd. Fra nogen.

Der var kun en ting at gøre. Køre pÃ¥. Ikke gÃ¥ ned. All in. Keep the faith … SÃ¥ jeg sang videre pÃ¥ de næste vers.

Responsen udeblev igen. Selv ikke da jeg umiddelbart efter sangen, spurgte “any comments?” Ingen respons.

I gang med at advisere københavnerkontoret om udførslen af en perfekt “Running Man”…

Mens jeg sang Adeles nyeste hit og kiggede på de stakkels mennesker i mit team, gik det op for mig, at det at være en god leder er at være sig selv, tro på sig selv og ikke var bange for at skeje ud og kvaje sig engang imellem.

PÃ¥ vores teammøde i fredags var jeg for eksempel glad for at kunne vise mit perfekte “running man”-dansemove. Se bare billedet.

Det tog mig et godt stykke over en time at flikke teksten sammen.Â

Melodien er velkendt. Mest for europæerne i mit team. Mindst for amerikanerne og asiaterne.

Til gengæld kender du den helt sikkert. Første vers af den oprindelige sang går sådan her:

“I’m nothing special, in fact I’m a bit of a bore. If I tell a joke, you’ve probably heard it before. But I have a talent, a wonderful thing. Cause everyone listens when I start to sing. I’m so grateful and proud. All I want is to sing it out loud…”.

Jeg havde været kreativ nok til at udskifte “talent” ud med “team” og “when I start to sing” ud med “when you start to deliver”. Og sÃ¥ ved jeg godt, at “thing” ikke tilnærmelsesvis rimer pÃ¥ “deliver”, men jeg satsede pÃ¥, at ingen ville opdage det, nÃ¥r musikken spillede.

Så da årets sidste møde over Skype startede, fortalte jeg teamet som det første, at det var blevet besluttet at give julegavepengene til velgørenhed. Men at jeg havde en lille overraskelse til dem alligevel.

Tavshed … kun tavshed
Og sÃ¥ begyndte jeg ellers at synge det, som jo er ABBAs hit “Thank you for the music”, med ovennævnte tekstovergreb.

Efter første vers troede jeg – muligvis naivt – at hele teamet ville stemme i (teksten var jo lige foran dem), og at vi sammen ville vi synge julen ind.

“So I say… Thank you for this great year, the tasks you’ve completed. Thanks for all the joy they’ve brought me…”

Men ingen. Absolut ingen sang med. Faktisk var der fuldstændig stille efter omkvædet. Selv kaffemaskinen havde stoppet med at lave lyde. Ikke en lyd. Fra nogen.

Der var kun en ting at gøre. Køre pÃ¥. Ikke gÃ¥ ned. All in. Keep the faith … SÃ¥ jeg sang videre pÃ¥ de næste vers.

Responsen udeblev igen. Selv ikke da jeg umiddelbart efter sangen, spurgte “any comments?” Ingen respons.

I gang med at advisere københavnerkontoret om udførslen af en perfekt “Running Man”…

Mens jeg sang Adeles nyeste hit og kiggede på de stakkels mennesker i mit team, gik det op for mig, at det at være en god leder er at være sig selv, tro på sig selv og ikke var bange for at skeje ud og kvaje sig engang imellem.

PÃ¥ vores teammøde i fredags var jeg for eksempel glad for at kunne vise mit perfekte “running man”-dansemove. Se bare billedet.

IBM har Verse, Amazon har Workmail, Google har Apps for Work, Microsoft har Office 365 og en række andre spillere har også deres respektive cloud-løsninger at byde på, når det kommer til emails.

Det er dog først og fremmest softwaregiganten fra Redmond, der har grund til at gnide sig i hænderne og og få dollartegn i øjnene, for når det kommer til de cloudbaserede mail-løsninger til virksomheder, er det Microsoft, der har bedst fat i markedet.

En ny undersøgelse fra Gartner blandt store, børsnoterede virksomheder viser, at Microsofts Office 365 hos dette kundesegment er den foretrukne løsning.

Det interessante ved denne type virksomheder er, at de har været mere tilbageholdende med at tage cloud i brug, og det er da også kun 13 procent af dem på globalt plan, der er på en cloudbaseret mail-løsning.

8,5 procent af de børsnoterede virksomheder anvender Office 365 fra Microsoft, mens 4,7 procent bruger Google Apps for Work.

Læs også: Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

De resterende 87 procent anvender ifølge Gartner lokale on premise-løsninger eller en hybrid, hostet eller privat cloud løsning.

Gartner har undersøgt 40.000 virksomheder på globalt plan.

“Selvom det er pÃ¥ det tidligt stadie for udbredelsen af cloud-email, har bÃ¥de Microsoft og Google opnÃ¥et signifikante positioner hos virksomheder i forskellige størrelser, industrier og geografiske omrÃ¥der,” udtaler Nikos Drakos, research vice president hos Gartner.

Gartner skriver, at Microsoft fører an i de fleste industrier, ikke mindst i regulerede industrier. Google klarer sig til gengæld bedst i de brancher, hvor der er hård konkurrence og mindre regulering.

Danske virksomheder satser på cloud-email
Danmark er blandt de mest it-modne lande, og brugen af cloud-baserede email-løsninger er også længere fremme her, end når man ser på det globale billede.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der udkom før jul, fremgik det, hvilke typer af cloud-løsninger, de danske virksomheder anvender i dag.

Blandt andet kunne man læse, at 66 procent af cloud-brugerne får emailen leveret via en cloud-løsning.

Microsofts Office 365 har rigtig godt fat i det danske marked både hos store og små virksomheder, offentlige som private, mens Googles cloud-løsning har en mere beskeden position herhjemme.

Office 365′s succes her i Danmark skyldes bÃ¥de, at de fleste virksomheder kommer fra en traditionel Outlook/Exchange-løsning, sÃ¥ det er mest oplagt at skifte til Microsofts sky.

Det skyldes dog også, at Microsoft var tidligt ude med at kunne tilbyde kunderne Europæiske datacentre til deres data, mens eksempelvis Google i højere grad har satset på det globalt setup.

Cloud-leverandørerne har masser af vækst
Generelt har cloud-leverandørerne masser af vækst i disse år. Amerikanske Synergy Research Group kunne for nylig konkludere, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

I alt blev der ifølge analysefirmaet pÃ¥ et enkelt Ã¥r omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner. Læs mere om det her.

Synergy Research Group skrev samtidig, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“PÃ¥ tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

Læs også:

Tjener styrtende med penge: SÃ¥ mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

IBM har Verse, Amazon har Workmail, Google har Apps for Work, Microsoft har Office 365 og en række andre spillere har også deres respektive cloud-løsninger at byde på, når det kommer til emails.

Det er dog først og fremmest softwaregiganten fra Redmond, der har grund til at gnide sig i hænderne og og få dollartegn i øjnene, for når det kommer til de cloudbaserede mail-løsninger til virksomheder, er det Microsoft, der har bedst fat i markedet.

En ny undersøgelse fra Gartner blandt store, børsnoterede virksomheder viser, at Microsofts Office 365 hos dette kundesegment er den foretrukne løsning.

Det interessante ved denne type virksomheder er, at de har været mere tilbageholdende med at tage cloud i brug, og det er da også kun 13 procent af dem på globalt plan, der er på en cloudbaseret mail-løsning.

8,5 procent af de børsnoterede virksomheder anvender Office 365 fra Microsoft, mens 4,7 procent bruger Google Apps for Work.

Læs også: Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

De resterende 87 procent anvender ifølge Gartner lokale on premise-løsninger eller en hybrid, hostet eller privat cloud løsning.

Gartner har undersøgt 40.000 virksomheder på globalt plan.

“Selvom det er pÃ¥ det tidligt stadie for udbredelsen af cloud-email, har bÃ¥de Microsoft og Google opnÃ¥et signifikante positioner hos virksomheder i forskellige størrelser, industrier og geografiske omrÃ¥der,” udtaler Nikos Drakos, research vice president hos Gartner.

Gartner skriver, at Microsoft fører an i de fleste industrier, ikke mindst i regulerede industrier. Google klarer sig til gengæld bedst i de brancher, hvor der er hård konkurrence og mindre regulering.

Danske virksomheder satser på cloud-email
Danmark er blandt de mest it-modne lande, og brugen af cloud-baserede email-løsninger er også længere fremme her, end når man ser på det globale billede.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der udkom før jul, fremgik det, hvilke typer af cloud-løsninger, de danske virksomheder anvender i dag.

Blandt andet kunne man læse, at 66 procent af cloud-brugerne får emailen leveret via en cloud-løsning.

Microsofts Office 365 har rigtig godt fat i det danske marked både hos store og små virksomheder, offentlige som private, mens Googles cloud-løsning har en mere beskeden position herhjemme.

Office 365′s succes her i Danmark skyldes bÃ¥de, at de fleste virksomheder kommer fra en traditionel Outlook/Exchange-løsning, sÃ¥ det er mest oplagt at skifte til Microsofts sky.

Det skyldes dog også, at Microsoft var tidligt ude med at kunne tilbyde kunderne Europæiske datacentre til deres data, mens eksempelvis Google i højere grad har satset på det globalt setup.

Cloud-leverandørerne har masser af vækst
Generelt har cloud-leverandørerne masser af vækst i disse år. Amerikanske Synergy Research Group kunne for nylig konkludere, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

I alt blev der ifølge analysefirmaet pÃ¥ et enkelt Ã¥r omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner. Læs mere om det her.

Synergy Research Group skrev samtidig, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“PÃ¥ tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

Læs også:

Tjener styrtende med penge: SÃ¥ mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Den amerikanske web-kæmpe er i krise. Selskabet fyrer hver sjette medarbejder efter endnu et katastrofalt regnskab.

Yahoo har i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal nedskrevet voldsomt – blandt andet pÃ¥ grund af opkøbet af blog-netværket Tumblr i 2013 samt generelt værditab pÃ¥ selskabets løsninger.

Du kan læse mere om opkøbet af Tumblr her: Yahoo køber blog-gigant for 6,4 milliarder kroner.

Samtidig meddeler bestyrelsen, at selskabet vil lukke en del af web-services samt ‘undersøge strategiske alternativer’ angÃ¥ende selskabets web-forretning.

Det betyder med andre ord, at Yahoo er i gang med at undersøge mulighederne for et salg af selskabets web-forretning – det vil sige alt det klassiske Yahoo: Websider, mail-forretning og sÃ¥ videre.

Det kan meget vel åbne for en budkrig blandt de allerstørste web-selskaber, i det Yahoos web-tjenester bliver besøgt af omkring en milliard brugere hver måned.

Det gør aktiverne interessante for de store webselskaber.

Tidligere har en række store web-firmaer da også udtrykt interesse for at købe dele af Yahoo-forretningen. De tæller blandt andre News Corp, flere kapitalfonde og telekæmpen Verizon.

Yahoo har endnu ikke igangsat en formel salgsproces, men Wall Street Journal vurderer, at det meget vel kan være på trapperne.

Ifølge avisen er det vanskeligt at prisfastsætte Yahoo-forretningen nøjagtigt, i det en væsentligt del af selskabets markedsværdi – anslÃ¥et til 185 milliarder kroner – skyldes Yahoos værdifulde ejerandel af den kinesiske kæmpe Alibaba samt Yahoo Japan.

Analytikere vurderer imidlertid, at Yahoos kerne-forretning minus Alibaba og Yahoo Japan er omkring 23 milliarder kroner værd.

Yahoo har med topchef Marissa Mayer i spidsen været i gang med en turnaround i flere Ã¥r – dog uden den store succes, i det selskabets omsætning er faldet støt, mens omkostningerner er steget.

Yahoos omsætning for fjerde kvartal var således 15 procent lavere end i det tilsvarende kvartal i fjor. Og den laveste siden Marissa Mayer overtog ledelsen af selskabet.

Marissa Mayer har eller købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Efter den kommende fyringsrunde – hvor selskabets mandskab altsÃ¥ skal reduceres med 15 procent – vil Yahoo beskæftige 9.000 medarbejdere. Det er 40 procent mindre end i 2012.

Uanset om det lykkes at sælge Yahoo eller ej, er det planen, at selskabets omkostninger er blevet barberet med 2,7 milliarder kroner ved udgangen af 2016.

Læs også:

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Yahoo fortsætter vildt opkøbs-ræs – her er det seneste firma i indkøbskurven

Kinesisk web-gigant på vej med største it-børsnotering nogensinde

Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde

Den amerikanske web-kæmpe er i krise. Selskabet fyrer hver sjette medarbejder efter endnu et katastrofalt regnskab.

Yahoo har i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal nedskrevet voldsomt – blandt andet pÃ¥ grund af opkøbet af blog-netværket Tumblr i 2013 samt generelt værditab pÃ¥ selskabets løsninger.

Du kan læse mere om opkøbet af Tumblr her: Yahoo køber blog-gigant for 6,4 milliarder kroner.

Samtidig meddeler bestyrelsen, at selskabet vil lukke en del af web-services samt ‘undersøge strategiske alternativer’ angÃ¥ende selskabets web-forretning.

Det betyder med andre ord, at Yahoo er i gang med at undersøge mulighederne for et salg af selskabets web-forretning – det vil sige alt det klassiske Yahoo: Websider, mail-forretning og sÃ¥ videre.

Det kan meget vel åbne for en budkrig blandt de allerstørste web-selskaber, i det Yahoos web-tjenester bliver besøgt af omkring en milliard brugere hver måned.

Det gør aktiverne interessante for de store webselskaber.

Tidligere har en række store web-firmaer da også udtrykt interesse for at købe dele af Yahoo-forretningen. De tæller blandt andre News Corp, flere kapitalfonde og telekæmpen Verizon.

Yahoo har endnu ikke igangsat en formel salgsproces, men Wall Street Journal vurderer, at det meget vel kan være på trapperne.

Ifølge avisen er det vanskeligt at prisfastsætte Yahoo-forretningen nøjagtigt, i det en væsentligt del af selskabets markedsværdi – anslÃ¥et til 185 milliarder kroner – skyldes Yahoos værdifulde ejerandel af den kinesiske kæmpe Alibaba samt Yahoo Japan.

Analytikere vurderer imidlertid, at Yahoos kerne-forretning minus Alibaba og Yahoo Japan er omkring 23 milliarder kroner værd.

Yahoo har med topchef Marissa Mayer i spidsen været i gang med en turnaround i flere Ã¥r – dog uden den store succes, i det selskabets omsætning er faldet støt, mens omkostningerner er steget.

Yahoos omsætning for fjerde kvartal var således 15 procent lavere end i det tilsvarende kvartal i fjor. Og den laveste siden Marissa Mayer overtog ledelsen af selskabet.

Marissa Mayer har eller købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Efter den kommende fyringsrunde – hvor selskabets mandskab altsÃ¥ skal reduceres med 15 procent – vil Yahoo beskæftige 9.000 medarbejdere. Det er 40 procent mindre end i 2012.

Uanset om det lykkes at sælge Yahoo eller ej, er det planen, at selskabets omkostninger er blevet barberet med 2,7 milliarder kroner ved udgangen af 2016.

Læs også:

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Yahoo fortsætter vildt opkøbs-ræs – her er det seneste firma i indkøbskurven

Kinesisk web-gigant på vej med største it-børsnotering nogensinde

Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde