Daily Archives: February 5, 2016

Historisk set har ‘web application load testing’ været en dyr affære.

Bare udstyr og vedligeholdelse kunne dræne enhver mindre it-afdeling for ressourcer, og blev ofte af den grund droppet, inden det overhovedet kom i gang.

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være længere.

‘Web application load testing’ hjælper dig med at finde din applikations maksimale driftskapacitet, samtidig med at eventuelle flaskehalse, som nedsætter dit websites performance, bliver identificeret.

Der findes en hel del open source-alternativer til de dyre og ofte komplekse løsninger. 

De er lette at arbejde med, og så er de næsten helt gratis.

Hos Queue-it bruger vi for eksempel JMeter og Gatling, som begge er open source-software, og som vi benytter sammen med SaaS-services.

Hvorfor er det så vigtigt?
Fra et forretningsmæssigt perspektiv er det naturligvis vigtigt, at dine applikationer virker, som de skal.

I værste fald kan du risikere at miste omsætning og desuden stå tilbage med en masse utilfredse kunder.

Loadtest er derfor et vigtigt skridt på vejen til at finde fejl i din software, som ellers ikke ville vise sig i funktionelle test.

Det er med til at give dig en idé om, hvordan din applikation præsterer.

Det gælder både under normale omstændigheder, og når der er mange samtidige brugere på dit website.

Du finder simpelthen ud af, hvor grænsen går i forhold til din kapacitet.

Den viden kan du naturligvis bruge til planlægning forud for dage, hvor du forventer høj aktivitet og mange brugere på dit site – og du kan derfor tage dine forholdsregler.

Hvorfor køber kunderne ikke noget?
Det er også interessant at se på svartider i forhold til konverteringsgrad.

En loadtest kan være med til at identificere specifikke sider og funktionalitet, som performer dårligt ved mange samtidige brugere, og som kan være skyld i, at brugerne ikke gennemfører deres køb.

Loadtesten kan altså identificere disse sider, hvilket giver dig mulighed for enten at udbedre dem eller måske vælge at slå funktionaliteten fra, når dit website er presset.

Det giver brugerne mulighed for at gennemføre købet.

Her er udbyttet
Hvis du endnu ikke er overbevist om værdien af web application load testing, så er her en række resultater, som du kan opnå, hvis du springer ud i det:

- Du får et website, som fungerer som det skal, og du får hermed din forventede omsætning i hus.

- Du får indsigt i forskellige performanceparametre som throughput, responstid, og ressourceudnyttelse.

- Du får et indblik i, hvordan applikationer fungerer ved forskellige brugerbelastninger.

- Du bliver bekendt med potentielle flaskehalse, som du derefter kan forbedre.

Hvis du sidder med ansvaret for jeres applikationer, og endnu ikke har implementeret web application load testing, bør du måske overveje det en ekstra gang.

Spørgsmålet er måske i virkeligheden, om du har råd til at lade være?

Hvis du finder emnet interessant, har du måske lyst til at læse seniorudvikler Martin Larsens blogpost “Less Painful, Almost Free, Web Load Testing” om, hvorfor han mener, det fungerer godt hos Queue-it.

Der pågår for tiden et veritabelt kapløb om kunstig intelligens blandt de store it-virksomheder, der alle har sat sejl for at komme med på bølgen.

Det gælder også Google, der trækker selskabets chef for kunstig intelligens, John Giannandra, ind som den nye topboss for selskabets store søgeforretning.

Her afløser han veteranen Amit Singhal, som går på pension.

Udnævnelsen af John Giannandra indvarsler store forandringer i den måde, som selskabet tænker søgninger på.

Det ligger nemlig i kortene, at han bliver trukket ind i et forsøg på at udvikle søgealgoritmerne i en helt ny retning baseret på hans viden om kunstig intelligens.

De hidtidige udviklingsbestræbelser på området viser, at forskningen i kunstig intelligens er meget fokuseret på ‘machine learning’ – altså at systemerne af sig selv kan lære af brugernes vaner og afkode den enkelte brugers mest anvendte handlinger under skiftende omstændigheder.

Det ventes, at udviklingen for alvor vil tage fart i de kommende år – ikke mindst på grund af bil-industriens entre på scenen med dens ekstremt investeringstunge spillere.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

For Google er det oplagte mål søgemaskinen, der hver dag anvendes af mange hundrede millioner mennesker.

Google ligger i forvejen inde med betydelige datamængder om de mange brugeres søgevaner, liv, indkøb, venner, bopæle, arbejdspladser og mange andre ting.

Det spekuleres i, at den kommende satsning på kunstig intelligens i søgemaskinen meget vel kan signalere, at søgetjenestens dage som selvstændigt, onlinebaseret Google-produkt styret af et søgefelt er talte.

I stedet vil det give mening, hvis tjenesten indlemmes i Googles øvrige produkter som en slags hjælpeassistent, som kan forudsige ønsker og løsninger i mange forskellige situationer og via mange forskellige devices.
[/b]

John Giannandrea, der er skotte, var engang teknologisk direktør i Netscape, og det meste af hans arbejdslive er gået med at forsøge at menneskeliggøre maskiner.

“Jeg mener, at computere er overraskende dumme. En computer er jo så et barn på fire år,” sagde han ifølge en artikel i Fortune for et halvt års tid siden.

Under overskriften ‘Meet Google’s artificial intelligence chief‘ ['Mød Googles chef for kunstig intelligens'] fortæller Fortuner her om, hvordan John Giannandrea ofte henviser til Kaptajn Kirks computer i Star Trek.

Den er i stand til at besvare spørgsmål på en intelligent og rationel måde, og det er sådan, han gerne ser moderne teknologi virke.

Flere af de andre store it-virksomheder er på samme spor. IBM arbejder målrettet på Watson-projektet, som du kan læse mere om her:

Og Microsoft arbejder efter en strategi om at samle alle de data, som selslabets mange produkter genererer, i et stort hele.

Det kan du læse mere om her: Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Microsoft har netop købt britiske SwiftKey, der står bag en meget udbredt app, der er baseret på kunstig intellligens.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber kendt tastatur-løsning til iOS og Android: Betaler 1,7 milliarder for SwiftKey

Læs også:

Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens

Regnskabsåret 2015 blev endnu et hårdt et af slagsen for Danmarks største telekoncern, der i det netop udsendte årsregnskab må oplyse om tilbagegang på en række vigtige forretningsområder.

TDC’s omsætning faldt med 1,9 procent i forhold til året før (når man fjerner opkøbet af norske Get), og alene i fjerde kvartal gik selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) tilbage med hele 9,8 procent.

TDC’s omsætning for hele året landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet. 

“Som udmeldt på Kapitalmarkedsdag i sidste uge, er udsigterne for 2016 blandt andet præget af forsat hårdt pres på den danske forretning, hvilket betyder, at den forventede, resterende udbetaling af udbytte for 2015 desværre ikke udbetales,” skriver TDC i en pressemeddelelse. 

“Vi nåede vores finansielle mål for 2015, men må desværre aflyse den resterende del af udbyttebetalingen for 2015 på grund af forværrede udsigter for 2016. Det er en trist meddelelse for vores aktionærer, men presset på den danske forretning er hårdt,” udtaler koncernchef Pernille Erenbjerg.

Den danske del af TDC-forretningen havde i 2015 et fald i omsætningen på fem procent til 19 milliarder kroner, mens EBITDA faldt med 10,5 procent til 8,2 milliarder.

Pernille Erenbjerg vil have et enklere og bedre TDC med ny strategi. 
Foto: Kim Stensdal.

Erhvervsforretningen i problemer
I årsregnskabet for 2014 fik TDC et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Når omsætningen i 2015-regnskabet er større i tørre tal skyldes det primært, at norske Get nu indgår i regnskabet. 

“Korrigeret for køb og salg af virksomheder, valutakursudvikling samt reguleringseffekter, faldt TDC Groups omsætning med 1,9 pct., mens indtjeningen (EBITDA) tilsvarende faldt med 6,9 pct.”

Det hårde prispres på både privat- og erhvervsmarkedet i Danmark gør ondt på TDC, der da også så sent som i sidste uge foretog en regnskabsmæssig nedskrivning i Danmark på 4,6 milliarder kroner som følge af udviklingen i særligt erhvervsforretningen.

Erhvervsforretningen havde i 2015 en omætning på 5,9 milliarder kroner, hvilket er en tilbagegang på 7,2 procent. EBITDA faldt med hele 16,6 procent.

TDC’s nye regnskab byder dog også på positive tendenser – blandt andet har Get haft en EBITDA-vækst på 10 procent, og også i Sverige går det godt for TDC.

Det er dog fortsat den danske del af koncernen, der fylder mest (19 af 24 milliarder kroner i omsætning), og derfor er det også her i Danmark, at TDC er nødt til at få bedre styr på resultaterne.

TDC vil være enklere og bedre
Koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, udtalte for få dage siden til Computerworld, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet. Samtidig har TDC allerede valgt at skifte navn til Yousee i privatforretningen.

Hård kamp om mobilkunderne
Ifølge den seneste telestatistik fra Energistyrelsen var det blandt de fire store danske teleselskaber 3, der hentede flest nye kunder fra første halvår 2014 til første halvår 2015. 3 øgede antallet af abonnementer med 15,6 procent.

Værst var udviklingen hos TDC, hvor antallet af abonnementer faldt med 4,3 procent i samme periode.

Telenor havde ifølge statistikken fra Energistyrelsen en fremgang på 3,9 procent, mens Telia også gik frem med 3,1 procent.

TDC er dog det største mobilselskab i Danmark med over 2,7 millioner mobilabonnementer i første halvår 2015, hvilket er en markedsandel på 37,7 procent.

TDC skriver i årsregnskabet, at selskabet i 2015 oplevede et fald i omsætningen i privat-mobilforretningen på 6,3 procent.

Det skyldes primært, at TDC omsætter for færre penge per kunde, for faktisk er kundebasen i privat-mobilforretningen ifølge TDC steget med 25.000 i 2015.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Regnskabsåret 2015 blev endnu et hårdt et af slagsen for Danmarks største telekoncern, der i det netop udsendte årsregnskab må oplyse om tilbagegang på en række vigtige forretningsområder.

TDC’s omsætning faldt med 1,9 procent i forhold til året før (når man fjerner opkøbet af norske Get), og alene i fjerde kvartal gik selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) tilbage med hele 9,8 procent.

TDC’s omsætning for hele året landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet. 

“Som udmeldt på Kapitalmarkedsdag i sidste uge, er udsigterne for 2016 blandt andet præget af forsat hårdt pres på den danske forretning, hvilket betyder, at den forventede, resterende udbetaling af udbytte for 2015 desværre ikke udbetales,” skriver TDC i en pressemeddelelse. 

“Vi nåede vores finansielle mål for 2015, men må desværre aflyse den resterende del af udbyttebetalingen for 2015 på grund af forværrede udsigter for 2016. Det er en trist meddelelse for vores aktionærer, men presset på den danske forretning er hårdt,” udtaler koncernchef Pernille Erenbjerg.

Den danske del af TDC-forretningen havde i 2015 et fald i omsætningen på fem procent til 19 milliarder kroner, mens EBITDA faldt med 10,5 procent til 8,2 milliarder.

Pernille Erenbjerg vil have et enklere og bedre TDC med ny strategi. 
Foto: Kim Stensdal.

Erhvervsforretningen i problemer
I årsregnskabet for 2014 fik TDC et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Når omsætningen i 2015-regnskabet er større i tørre tal skyldes det primært, at norske Get nu indgår i regnskabet. 

“Korrigeret for køb og salg af virksomheder, valutakursudvikling samt reguleringseffekter, faldt TDC Groups omsætning med 1,9 pct., mens indtjeningen (EBITDA) tilsvarende faldt med 6,9 pct.”

Det hårde prispres på både privat- og erhvervsmarkedet i Danmark gør ondt på TDC, der da også så sent som i sidste uge foretog en regnskabsmæssig nedskrivning i Danmark på 4,6 milliarder kroner som følge af udviklingen i særligt erhvervsforretningen.

Erhvervsforretningen havde i 2015 en omætning på 5,9 milliarder kroner, hvilket er en tilbagegang på 7,2 procent. EBITDA faldt med hele 16,6 procent.

TDC’s nye regnskab byder dog også på positive tendenser – blandt andet har Get haft en EBITDA-vækst på 10 procent, og også i Sverige går det godt for TDC.

Det er dog fortsat den danske del af koncernen, der fylder mest (19 af 24 milliarder kroner i omsætning), og derfor er det også her i Danmark, at TDC er nødt til at få bedre styr på resultaterne.

TDC vil være enklere og bedre
Koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, udtalte for få dage siden til Computerworld, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet. Samtidig har TDC allerede valgt at skifte navn til Yousee i privatforretningen.

Hård kamp om mobilkunderne
Ifølge den seneste telestatistik fra Energistyrelsen var det blandt de fire store danske teleselskaber 3, der hentede flest nye kunder fra første halvår 2014 til første halvår 2015. 3 øgede antallet af abonnementer med 15,6 procent.

Værst var udviklingen hos TDC, hvor antallet af abonnementer faldt med 4,3 procent i samme periode.

Telenor havde ifølge statistikken fra Energistyrelsen en fremgang på 3,9 procent, mens Telia også gik frem med 3,1 procent.

TDC er dog det største mobilselskab i Danmark med over 2,7 millioner mobilabonnementer i første halvår 2015, hvilket er en markedsandel på 37,7 procent.

TDC skriver i årsregnskabet, at selskabet i 2015 oplevede et fald i omsætningen i privat-mobilforretningen på 6,3 procent.

Det skyldes primært, at TDC omsætter for færre penge per kunde, for faktisk er kundebasen i privat-mobilforretningen ifølge TDC steget med 25.000 i 2015.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

De fleste af os har en forståelse af, hvad godt design er. Hvis vi bliver bliver spurgt, vil vi nok svare, at design handler om æstetik og funktion.

Men de færreste af os tænker på, at godt design er resultatet af en særlig proces og en helt særlig måde at tænke på. 

Det er denne filosofi, der lægger til grund for den metode, som er kendt som designtænkning, og som bliver anvendt i nogle af verdens største og mest kreative virksomheder.

I denne artikel vil vi forklare, hvad designtænkning er, og hvad du kan bruge det til.

Ja, hvad er designtænkning?
Begrebet designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo.

Tim Brown, der er den administrerende direktør hos Ideo, har defineret designtænkning på denne måde:

“Designtænkning er en tilgang til innovation, der er centreret om mennesket. Den bruger værktøj fra designerens værktøjskasse til at integrere de behov, som mennesker har, de muligheder som ny teknologi tilbyder samt de krav der stilles til at få succes i forretningslivet.”

Mette Harrestrup er ph.d. og chef for alle designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Hun mener, at designtænkning i bund og grund er produktet af to forskellige syn på verden, der mødtes, da Silicon Valley opstod midt i det fritænkende Californien.

“Designtænkningen er barnet af to forældre. Den ene forældre er det analytiske, videnskabelige og datadrevne syn på verden, mens den anden forældre er den kreative, kunstneriske og praksisnære verdensopfattelse. De to har fået et barn, og det er designtænkningen,” siger hun.

Mette Harrestrup ser Apple som et af de bedste eksempler på en virksomhed, der har omfavnet disse idealer.

Eksempelvis har Apples stifter Steve Jobs sagt, at Apple befinder sig i krydsfeltet mellem teknologien og de humanistiske videnskaber.

Når de to verdner forenes, skaber det bedre forudsætninger for at skabe teknologi på brugerens præmisser, mener Mette Harrestrup.

“Design er netop kendetegnet ved at sætte mennesket i centrum. Designere tager ikke udgangspunkt i teknologien som en ingeniør ville gøre det, og den gør heller ikke som kunstneren, der sætter sig selv i centrum. Den gør brug af redskaber fra både kunstnerens og ingeniørens verden, men med udgangspunkt i at opfylde brugerens behov,” siger hun og tilføjer: 

“Skal vi koge det helt ned, så handler om designtænkning om at forstå mennesket og forstå brugerens behov. Gør du det, så bruger du designtænkning.” 

Men alt det her kan godt lyde meget luftigt. Lad os derfor forsøge at blive mere konkrete.

Hvad betyder det mere konkret – og hvordan anvendes det?
Designtænkning kan defineres som den proces, der anvendes, når der skal skabes ideer.

Her skal vi hæfte os ved ordet proces. 

For i bund og grund handler designtænkning om at tage den proces, som designere normalt anvender og overføre den til andre brancher. 

Det amerikanske erhvervsmagasin Harvard Business Review skriver, at virksomheder, der ønsker at gøre brug af designtænkning i første omgang skal anerkende, at innovation er en proces og ikke noget, som skabes med et fingerknips. 

Ifølge Mette Harrestrup er det en konstant vekselvirkende proces, hvor der på skift anvendes metoder fra på den ene side den kreative og kunstneriske verden og på den anden side metoder fra den videnskabelige og analytiske verden.

Processen består af mange gentagelser og løbende forbedringer.

“I den proces ideudvikler du, laver prototyper, tester prototyperne, videreudvikler og starter forfra igen,” siger Mette Harrestrup

Når du anvender designtænkning, skal du også være opmærksom på, at der undervejs i processen vil blive begået fejl. 

Ifølge Harvard Business Review skal en virksomhed, der omfavner designtænkning derfor også sikre, at virksomheden har en kultur hvor medarbejderne kan komme med nye og ikke altid gennemtænkte ideer uden at skulle frygte for negative konsekvenser.

Designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo. Foto: Jacob Ø. Wittorff. 

Det lyder stadigvæk abstrakt. Findes der ikke en opskrift?
Der findes næppe én enkelt opskrift på, hvordan designtænkning kan anvendes. Men det amerikanske magasin Fast Company har alligevel udarbejdet noget, der minder om en opskrift. Magsinets opskrift består af fire punkter: 

1. Først skal du definere problemet
Dette er det vigtigste punkt af dem alle. Ifølge Fast Company kræver det, at I tager ud i verden og observerer, hvordan folk agerer i den virkelige verden. Du skal ikke forvente, at du kan finde det problem, som du ønsker at løse, mens du sidder foran Powerpoint-præsentation i et mødelokale.

Derudover skal du ifølge Fast Company hele tiden stille spørgsmål. Nærmest som et nysgerrigt barn. Når du gør det, vil du på et tidspunkt nå til et punkt, hvor alle de simple spørgsmål er besvaret og de sande problemstillinger står tilbage.  

2. Udarbejd og overvej mange forskellige løsningsmuligheder
Vi forfalder ofte til at løse problemer på den samme måde hver gang. Men ifølge Fast Company er i det designtænkning afgørende, at du altid udvikler mange forskellige løsningsforslag uanset, hvor åbenlys løsningen ser ud til at være, når du starter.

3. Forfin løsningsmulighederne 
De mest lovende ideer skal udvikles og forfines. Selv de bedste ideer er skrøbelige i starten, derfor skal du ifølge Fast Company beskytte ideer mod at blive dræbt i den tidlige fase

Derfor er det også vigtigt, at du får etableret et miljø, hvor der plads til udvikle ideerne, eksperimentere og til at lave fejl. 

3.5 Gentag 
Ifølge Fast Company kan det være nødvendigt at gentage punkt 2 og 3 op til flere gange før den rigtige løsning viser sig. 

4. Eksekvér
Den bedste løsning problemet bør nu være åbenlys, og det er tid til at eksekvere den.

Hvem kan bruge det?
Designtænkning er ikke blot for folk i det, som vi normalt kalder for “kreative job”. Der er stort set ingen professioner, der ikke kan drage nytte af designtænkning, vurderer Mette Harrestrup. 

“Jeg tror ikke, at nogen er mere designere end andre. Jeg tror alle kan designe ting, hvis de bruger designtænkning. Jeg tror sygeplejerske kan bruge designtænkning til at forstå, hvordan patienterne får den bedste behandling. Jeg tror lagerarbejderne kan bruge det til at forstå, hvordan pallerne stilles mest optimalt og jeg tror bestyrelsesformanden kan have brug for at designe processen til bestyrelsesmødet. Jeg tror det kan bruges i alle fag,” siger hun.

Men selvom designtænkning er opstået i Silicon Valley. Den internationale teknologiverdens epicenter, så er der stadigvæk mange steder i it-branchen, der ikke har omfavnet tankegangen. 

Mange software-udviklere er eksempelvis vant til at arbejde under presset fra en lange og endeløs kravspecifikationer, der død og pine skal opfyldes.

Men designtænkning er en bevægelse væk fra den tilgang.

Mette Harrestrup påpeger desuden, at vi blot behøver at tage et kig på brugerfladen på de fleste moderne tv, hvis vi ønsker eksempler på teknologiprodukter, der lider under manglende designtænkning:

“Når ingeniører i dag laver fjernbetjeninger til vores fjernsyn med 250 forskellige knapper, så er det, fordi de ikke forstår mennesket, der skal bruge den,” siger hun.

Hvem bruger designtænkning i dag? Giv os nogle eksempler…
Mange af de største danske virksomheder bruger designtænkning.

“Lego designer ikke blot produkter. De er en gennemført designvirksomhed, fordi der bliver brugt designtænkning hele vejen rundt. Det samme gælder virksomheder Coloplast og Novo,” siger Mette Harrestrup.

Men internationalt nævner hun ud over Apple også en virksomhed Netflix, der i udviklingen af tv-serier kombinerer brugen af data med kreativitet og håndværk.

En tv-serie som House of Cards blev skabt, fordi Netflix ved hjælp af big data kunne identificere, at der blandt tjenestens abonenenter var behov for en politisk dramaserier. Det data skabte grundlaget for at udvikle tv-serien.

“I dag har vi jo masser af tal og data, men mange glemmer til gengæld at bruge intuitionen og kreativiteten. Netflix’ produktion af House of Cards er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan forene de to ting, ” siger hun.

Jeg vil gerne vide mere om designtænkning. Hvad skal jeg læse?
Vi har bedt Mette Harrestrup anbefale tre gode bøger om design- og designtænkning, hvis du gerne vil blive endnu klogere på emnet

Hun anbefaler disse bøger: 

Tim Brown, Change by Design (2009)
Det er i denne bog, at Ideos administrerende direktør Tim Brown introducerer os for begrebet designtænkning. Her argumentere han for, at innovation næsten altid opstår som følge af en proces og ikke stammer fra enkelte genier, der pludselig får en lys ide.

Ideo er en verdens mest berømte designvirksomheder. Det var blandt andet Ideo, der designede Apples første computermus. 

Tom Kelley, The Art of Innovation (2001)
Tom Kelley er grundlæggeren af designfirmaet Ideo, og i 2001 skrev han bogen The Art of Innovation. I bogen fortæller han, hvordan virksomheder kan styrke deres kreativitet og dermed blive mere innovative.

Don Norman, The Design of Everyday Things (1988)
Den amerikanske usabilty ekspert Don Norman skrev i 1988 bestselleren The Design of Everyday Things, hvor han identificere psykologien bag det gode design.

The Design of Everyday Things er fra 1988, men den findes også i en opdateret udgave fra 2013. 

Falder bogen i din smag, så anbefaler Mette Harrestrup også, at du læser Don Normans bog Emotional Design – Why We Love (or hate) Everyday Things.

Læs også: 
Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror 

Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware

De fleste af os har en forståelse af, hvad godt design er. Hvis vi bliver bliver spurgt, vil vi nok svare, at design handler om æstetik og funktion.

Men de færreste af os tænker på, at godt design er resultatet af en særlig proces og en helt særlig måde at tænke på. 

Det er denne filosofi, der lægger til grund for den metode, som er kendt som designtænkning, og som bliver anvendt i nogle af verdens største og mest kreative virksomheder.

I denne artikel vil vi forklare, hvad designtænkning er, og hvad du kan bruge det til.

Ja, hvad er designtænkning?
Begrebet designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo.

Tim Brown, der er den administrerende direktør hos Ideo, har defineret designtænkning på denne måde:

“Designtænkning er en tilgang til innovation, der er centreret om mennesket. Den bruger værktøj fra designerens værktøjskasse til at integrere de behov, som mennesker har, de muligheder som ny teknologi tilbyder samt de krav der stilles til at få succes i forretningslivet.”

Mette Harrestrup er ph.d. og chef for alle designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Hun mener, at designtænkning i bund og grund er produktet af to forskellige syn på verden, der mødtes, da Silicon Valley opstod midt i det fritænkende Californien.

“Designtænkningen er barnet af to forældre. Den ene forældre er det analytiske, videnskabelige og datadrevne syn på verden, mens den anden forældre er den kreative, kunstneriske og praksisnære verdensopfattelse. De to har fået et barn, og det er designtænkningen,” siger hun.

Mette Harrestrup ser Apple som et af de bedste eksempler på en virksomhed, der har omfavnet disse idealer.

Eksempelvis har Apples stifter Steve Jobs sagt, at Apple befinder sig i krydsfeltet mellem teknologien og de humanistiske videnskaber.

Når de to verdner forenes, skaber det bedre forudsætninger for at skabe teknologi på brugerens præmisser, mener Mette Harrestrup.

“Design er netop kendetegnet ved at sætte mennesket i centrum. Designere tager ikke udgangspunkt i teknologien som en ingeniør ville gøre det, og den gør heller ikke som kunstneren, der sætter sig selv i centrum. Den gør brug af redskaber fra både kunstnerens og ingeniørens verden, men med udgangspunkt i at opfylde brugerens behov,” siger hun og tilføjer: 

“Skal vi koge det helt ned, så handler om designtænkning om at forstå mennesket og forstå brugerens behov. Gør du det, så bruger du designtænkning.” 

Men alt det her kan godt lyde meget luftigt. Lad os derfor forsøge at blive mere konkrete.

Hvad betyder det mere konkret – og hvordan anvendes det?
Designtænkning kan defineres som den proces, der anvendes, når der skal skabes ideer.

Her skal vi hæfte os ved ordet proces. 

For i bund og grund handler designtænkning om at tage den proces, som designere normalt anvender og overføre den til andre brancher. 

Det amerikanske erhvervsmagasin Harvard Business Review skriver, at virksomheder, der ønsker at gøre brug af designtænkning i første omgang skal anerkende, at innovation er en proces og ikke noget, som skabes med et fingerknips. 

Ifølge Mette Harrestrup er det en konstant vekselvirkende proces, hvor der på skift anvendes metoder fra på den ene side den kreative og kunstneriske verden og på den anden side metoder fra den videnskabelige og analytiske verden.

Processen består af mange gentagelser og løbende forbedringer.

“I den proces ideudvikler du, laver prototyper, tester prototyperne, videreudvikler og starter forfra igen,” siger Mette Harrestrup

Når du anvender designtænkning, skal du også være opmærksom på, at der undervejs i processen vil blive begået fejl. 

Ifølge Harvard Business Review skal en virksomhed, der omfavner designtænkning derfor også sikre, at virksomheden har en kultur hvor medarbejderne kan komme med nye og ikke altid gennemtænkte ideer uden at skulle frygte for negative konsekvenser.

Designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo. Foto: Jacob Ø. Wittorff. 

Det lyder stadigvæk abstrakt. Findes der ikke en opskrift?
Der findes næppe én enkelt opskrift på, hvordan designtænkning kan anvendes. Men det amerikanske magasin Fast Company har alligevel udarbejdet noget, der minder om en opskrift. Magsinets opskrift består af fire punkter: 

1. Først skal du definere problemet
Dette er det vigtigste punkt af dem alle. Ifølge Fast Company kræver det, at I tager ud i verden og observerer, hvordan folk agerer i den virkelige verden. Du skal ikke forvente, at du kan finde det problem, som du ønsker at løse, mens du sidder foran Powerpoint-præsentation i et mødelokale.

Derudover skal du ifølge Fast Company hele tiden stille spørgsmål. Nærmest som et nysgerrigt barn. Når du gør det, vil du på et tidspunkt nå til et punkt, hvor alle de simple spørgsmål er besvaret og de sande problemstillinger står tilbage.  

2. Udarbejd og overvej mange forskellige løsningsmuligheder
Vi forfalder ofte til at løse problemer på den samme måde hver gang. Men ifølge Fast Company er i det designtænkning afgørende, at du altid udvikler mange forskellige løsningsforslag uanset, hvor åbenlys løsningen ser ud til at være, når du starter.

3. Forfin løsningsmulighederne 
De mest lovende ideer skal udvikles og forfines. Selv de bedste ideer er skrøbelige i starten, derfor skal du ifølge Fast Company beskytte ideer mod at blive dræbt i den tidlige fase

Derfor er det også vigtigt, at du får etableret et miljø, hvor der plads til udvikle ideerne, eksperimentere og til at lave fejl. 

3.5 Gentag 
Ifølge Fast Company kan det være nødvendigt at gentage punkt 2 og 3 op til flere gange før den rigtige løsning viser sig. 

4. Eksekvér
Den bedste løsning problemet bør nu være åbenlys, og det er tid til at eksekvere den.

Hvem kan bruge det?
Designtænkning er ikke blot for folk i det, som vi normalt kalder for “kreative job”. Der er stort set ingen professioner, der ikke kan drage nytte af designtænkning, vurderer Mette Harrestrup. 

“Jeg tror ikke, at nogen er mere designere end andre. Jeg tror alle kan designe ting, hvis de bruger designtænkning. Jeg tror sygeplejerske kan bruge designtænkning til at forstå, hvordan patienterne får den bedste behandling. Jeg tror lagerarbejderne kan bruge det til at forstå, hvordan pallerne stilles mest optimalt og jeg tror bestyrelsesformanden kan have brug for at designe processen til bestyrelsesmødet. Jeg tror det kan bruges i alle fag,” siger hun.

Men selvom designtænkning er opstået i Silicon Valley. Den internationale teknologiverdens epicenter, så er der stadigvæk mange steder i it-branchen, der ikke har omfavnet tankegangen. 

Mange software-udviklere er eksempelvis vant til at arbejde under presset fra en lange og endeløs kravspecifikationer, der død og pine skal opfyldes.

Men designtænkning er en bevægelse væk fra den tilgang.

Mette Harrestrup påpeger desuden, at vi blot behøver at tage et kig på brugerfladen på de fleste moderne tv, hvis vi ønsker eksempler på teknologiprodukter, der lider under manglende designtænkning:

“Når ingeniører i dag laver fjernbetjeninger til vores fjernsyn med 250 forskellige knapper, så er det, fordi de ikke forstår mennesket, der skal bruge den,” siger hun.

Hvem bruger designtænkning i dag? Giv os nogle eksempler…
Mange af de største danske virksomheder bruger designtænkning.

“Lego designer ikke blot produkter. De er en gennemført designvirksomhed, fordi der bliver brugt designtænkning hele vejen rundt. Det samme gælder virksomheder Coloplast og Novo,” siger Mette Harrestrup.

Men internationalt nævner hun ud over Apple også en virksomhed Netflix, der i udviklingen af tv-serier kombinerer brugen af data med kreativitet og håndværk.

En tv-serie som House of Cards blev skabt, fordi Netflix ved hjælp af big data kunne identificere, at der blandt tjenestens abonenenter var behov for en politisk dramaserier. Det data skabte grundlaget for at udvikle tv-serien.

“I dag har vi jo masser af tal og data, men mange glemmer til gengæld at bruge intuitionen og kreativiteten. Netflix’ produktion af House of Cards er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan forene de to ting, ” siger hun.

Jeg vil gerne vide mere om designtænkning. Hvad skal jeg læse?
Vi har bedt Mette Harrestrup anbefale tre gode bøger om design- og designtænkning, hvis du gerne vil blive endnu klogere på emnet

Hun anbefaler disse bøger: 

Tim Brown, Change by Design (2009)
Det er i denne bog, at Ideos administrerende direktør Tim Brown introducerer os for begrebet designtænkning. Her argumentere han for, at innovation næsten altid opstår som følge af en proces og ikke stammer fra enkelte genier, der pludselig får en lys ide.

Ideo er en verdens mest berømte designvirksomheder. Det var blandt andet Ideo, der designede Apples første computermus. 

Tom Kelley, The Art of Innovation (2001)
Tom Kelley er grundlæggeren af designfirmaet Ideo, og i 2001 skrev han bogen The Art of Innovation. I bogen fortæller han, hvordan virksomheder kan styrke deres kreativitet og dermed blive mere innovative.

Don Norman, The Design of Everyday Things (1988)
Den amerikanske usabilty ekspert Don Norman skrev i 1988 bestselleren The Design of Everyday Things, hvor han identificere psykologien bag det gode design.

The Design of Everyday Things er fra 1988, men den findes også i en opdateret udgave fra 2013. 

Falder bogen i din smag, så anbefaler Mette Harrestrup også, at du læser Don Normans bog Emotional Design – Why We Love (or hate) Everyday Things.

Læs også: 
Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror 

Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware

Mange virksomheder er i dag overbeviste om, at man under den nye persondataforordning vil blive underlagt et krav om at ansætte en data protection officer (DPO), og at denne ansættelse vil kræve lange og dyre uddannelsesforløb for den enkelte virksomhed.

Dette vil i mange tilfælde ikke være tilfældet.

Der er god grund til, at virksomhederne nøje overvejer, hvorvidt DPO-ansættelsen vil være nødvendig.

Det er der primært to årsager til:

1. Er det en kerneaktivitet?
Den nyeste udgave af forordningen (fra december 2015) har betydeligt indskrænket de tilfælde, hvor en virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

Det er nu kun et krav til offentlige myndigheder (med undtagelse af domstole) og virksomheder, hvis kerneaktivitet består i en kvantitativ og kvalitativ omfattende databehandling.

Som det ser ud nu, skal private virksomheder altså først og fremmest overveje, om deres databehandling falder inden for begrebet “kerneaktivitet”.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan man slå alle tanker om krav om ansættelse og uddannelse af en DPO ud af hovedet.

2. Man kan dele en DPO
Forordningen åbner udtrykkeligt mulighed for, at flere virksomheder eller offentlige myndigheder benytter samme DPO.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at en lille række DPO’er kommer til at stå for langt størstedelen af DPO-tilsynet i Danmark.

Omkostningerne til ansættelse og uddannelse af en enkelt DPO pr. virksomhed vil derfor ofte ikke være nødvendige.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange DPO’er der egentlig er brug for i Danmark.

Alligevel udbydes et støt stigende antal DPO-uddannelser med henblik på at uddanne kommende DPO’er eller at forberede virksomheder på bedst muligt at håndtere den nye funktion i praksis.

Ud fra et fremtidigt perspektiv kan det måske være en god idé at have en pæn stab af uddannede DPO’er, men som det ser ud nu, er behovet dog relativt begrænset.

Det skal dog nævnes, at uddannelserne stadig kan være en god mulighed for virksomheder, som ønsker uddybende viden om forordningen, og som herigennem vil opnå værktøjer til at håndtere forordningens andre krav.  

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Mange virksomheder er i dag overbeviste om, at man under den nye persondataforordning vil blive underlagt et krav om at ansætte en data protection officer (DPO), og at denne ansættelse vil kræve lange og dyre uddannelsesforløb for den enkelte virksomhed.

Dette vil i mange tilfælde ikke være tilfældet.

Der er god grund til, at virksomhederne nøje overvejer, hvorvidt DPO-ansættelsen vil være nødvendig.

Det er der primært to årsager til:

1. Er det en kerneaktivitet?
Den nyeste udgave af forordningen (fra december 2015) har betydeligt indskrænket de tilfælde, hvor en virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

Det er nu kun et krav til offentlige myndigheder (med undtagelse af domstole) og virksomheder, hvis kerneaktivitet består i en kvantitativ og kvalitativ omfattende databehandling.

Som det ser ud nu, skal private virksomheder altså først og fremmest overveje, om deres databehandling falder inden for begrebet “kerneaktivitet”.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan man slå alle tanker om krav om ansættelse og uddannelse af en DPO ud af hovedet.

2. Man kan dele en DPO
Forordningen åbner udtrykkeligt mulighed for, at flere virksomheder eller offentlige myndigheder benytter samme DPO.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at en lille række DPO’er kommer til at stå for langt størstedelen af DPO-tilsynet i Danmark.

Omkostningerne til ansættelse og uddannelse af en enkelt DPO pr. virksomhed vil derfor ofte ikke være nødvendige.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange DPO’er der egentlig er brug for i Danmark.

Alligevel udbydes et støt stigende antal DPO-uddannelser med henblik på at uddanne kommende DPO’er eller at forberede virksomheder på bedst muligt at håndtere den nye funktion i praksis.

Ud fra et fremtidigt perspektiv kan det måske være en god idé at have en pæn stab af uddannede DPO’er, men som det ser ud nu, er behovet dog relativt begrænset.

Det skal dog nævnes, at uddannelserne stadig kan være en god mulighed for virksomheder, som ønsker uddybende viden om forordningen, og som herigennem vil opnå værktøjer til at håndtere forordningens andre krav.  

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Reguleringsmodellen er udarbejdet efter alle kunstens regler og med dyb involvering af telebranchen, herunder TDC selv.

Sådan lyder reaktionen fra Erhvervsstyrelsen, efter at TDC’s koncernchef i et interview på Computerworld har udtalt, at de priser, myndighederne har fastsat for konkurrenternes adgang til TDC’s netværk, er meget lavt sat.

Pernille Erenbjerg siger samtidig, at skrækscenariet er, at der er ikke er nogen i værdikæden, der tjener penge, og at der derfor heller ikke er nogen, inklusiv TDC selv, der kan investere i at bygge bedre netværk i fremtiden.

Læs interviewet: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Helle Bøjen Larsen, der er kontorchef i Tele og privacy hos Erhvervsstyrelsen, henviser til, at prisreguleringen er baseret på den såkaldte LRAIC-model, der anvendes til at fastsætte maksimalpriserne på kobber-, fiber- og kabel tv-nettet.

“Vi har en omkostningsmodel, der modeller omkostningerne for en almindelige effektiv teleoperatør, der bygger et nyt net,” forklarer hun.

“Den model, vi bruger lige nu, blev vi færdige med i 2014. Forud for det var der gået et toårigt forløb, hvor vi som myndighed sammen med konsulenter udviklede modellen, men hvor branchen også var dybt involveret i forløbet – dels de alternative selskaber, der bruger TDC’s net, og så TDC.”

“De nuværende priser er baseret på den model. Vi træffer en afgørelse og sætter priserne. Den første afgørelse blev truffet sidste år, og det er en afgørelse, som alle kan anke, hvis de er uenige i resultatet.”

“Det er der ikke nogen, der har gjort,” lyder det fra Helle Bøjen Larsen.

Passer det, at priserne er lave?
Pernille Erenbjerg siger meget konkret, at hun konstaterer, at ‘vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU.’ Er det korrekt eller ej?

“Det kommer an på, hvad det er for priser, man kigger på, så du får ikke et ja eller et nej.”

“Det produkt, man normalt benchmarker inden for EU, er rå kobber-prisen – den rå ydelse. I den seneste opgørelse fra december, som vi har set, ligger vi nogenlunde i midten af de europæiske priser.”

Læs også: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

I forhold til fiber-området er der ifølge Helle Bøjen Larsen fra Erhvervsstyrelsen to priser. Den ene gælder for TDC’s fiber i det gamle Dong-område, den anden for resten af landet.

“Og uden for Dong-området har vi faktisk beregnet en ekstra risiko-præmie for TDC for at tage hensyn til, at nettet ikke er bygget der,” siger hun.

Mobilnettet er ikke reguleret på samme måde som fastnettet, da TDC ikke har samme dominerende position der, men blot ejer et af de fire mobilnetværk i Danmark.

“Det er en balancegang”
Hvis vi holder os til fastnettet, hvad tænker I så om, at TDC’s koncernchef giver udtryk for, at priserne er for lave, og at hun frygter, at TDC ikke kan investere tilstrækkeligt i netværk fremadrettet?

“Nogle af de ting, vi skal tage hensyn til – også ud fra de EU-principper, vi skal arbejde ud fra – er at finde den rigtige balance mellem hensynet til konkurrencen og så, at der samtidig skal være investeringsincitamenter tilbage i markedet.”

“Det er en balancegang, og hele LRAIC-modellen sigter sådan set på at tage hensyn til de her investeringsincitamenter,” siger Helle Bøjen Larsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at det tog to år at udarbejde den nuværende reguleringsmodel, og at der typisk går tre-til fire år, før der skal en ny model på banen.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Reguleringsmodellen er udarbejdet efter alle kunstens regler og med dyb involvering af telebranchen, herunder TDC selv.

Sådan lyder reaktionen fra Erhvervsstyrelsen, efter at TDC’s koncernchef i et interview på Computerworld har udtalt, at de priser, myndighederne har fastsat for konkurrenternes adgang til TDC’s netværk, er meget lavt sat.

Pernille Erenbjerg siger samtidig, at skrækscenariet er, at der er ikke er nogen i værdikæden, der tjener penge, og at der derfor heller ikke er nogen, inklusiv TDC selv, der kan investere i at bygge bedre netværk i fremtiden.

Læs interviewet: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Helle Bøjen Larsen, der er kontorchef i Tele og privacy hos Erhvervsstyrelsen, henviser til, at prisreguleringen er baseret på den såkaldte LRAIC-model, der anvendes til at fastsætte maksimalpriserne på kobber-, fiber- og kabel tv-nettet.

“Vi har en omkostningsmodel, der modeller omkostningerne for en almindelige effektiv teleoperatør, der bygger et nyt net,” forklarer hun.

“Den model, vi bruger lige nu, blev vi færdige med i 2014. Forud for det var der gået et toårigt forløb, hvor vi som myndighed sammen med konsulenter udviklede modellen, men hvor branchen også var dybt involveret i forløbet – dels de alternative selskaber, der bruger TDC’s net, og så TDC.”

“De nuværende priser er baseret på den model. Vi træffer en afgørelse og sætter priserne. Den første afgørelse blev truffet sidste år, og det er en afgørelse, som alle kan anke, hvis de er uenige i resultatet.”

“Det er der ikke nogen, der har gjort,” lyder det fra Helle Bøjen Larsen.

Passer det, at priserne er lave?
Pernille Erenbjerg siger meget konkret, at hun konstaterer, at ‘vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU.’ Er det korrekt eller ej?

“Det kommer an på, hvad det er for priser, man kigger på, så du får ikke et ja eller et nej.”

“Det produkt, man normalt benchmarker inden for EU, er rå kobber-prisen – den rå ydelse. I den seneste opgørelse fra december, som vi har set, ligger vi nogenlunde i midten af de europæiske priser.”

Læs også: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

I forhold til fiber-området er der ifølge Helle Bøjen Larsen fra Erhvervsstyrelsen to priser. Den ene gælder for TDC’s fiber i det gamle Dong-område, den anden for resten af landet.

“Og uden for Dong-området har vi faktisk beregnet en ekstra risiko-præmie for TDC for at tage hensyn til, at nettet ikke er bygget der,” siger hun.

Mobilnettet er ikke reguleret på samme måde som fastnettet, da TDC ikke har samme dominerende position der, men blot ejer et af de fire mobilnetværk i Danmark.

“Det er en balancegang”
Hvis vi holder os til fastnettet, hvad tænker I så om, at TDC’s koncernchef giver udtryk for, at priserne er for lave, og at hun frygter, at TDC ikke kan investere tilstrækkeligt i netværk fremadrettet?

“Nogle af de ting, vi skal tage hensyn til – også ud fra de EU-principper, vi skal arbejde ud fra – er at finde den rigtige balance mellem hensynet til konkurrencen og så, at der samtidig skal være investeringsincitamenter tilbage i markedet.”

“Det er en balancegang, og hele LRAIC-modellen sigter sådan set på at tage hensyn til de her investeringsincitamenter,” siger Helle Bøjen Larsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at det tog to år at udarbejde den nuværende reguleringsmodel, og at der typisk går tre-til fire år, før der skal en ny model på banen.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb