Daily Archives: February 10, 2016

377.077.

Så mange fiber-abonnementer til private var der i Danmark ved udgangen af første halvår 2015.

Det viser den seneste statistik fra Energistyrelsen.

Tallet er interessant, fordi mange danskere – ikke mindst Computerworlds læsere – ofte giver udtryk for, at det går for langsomt med udrulningen af fiber i Danmark.

Om det rent faktisk går for langsomt, må være en politisk diskussion, men at der er sket en betydelig udvikling over de seneste 10 år, dokumenter statistikken fra Energistyrelsen.

Går vi præcis 10 år tilbage til midten af 2005, var der dengang blot 4.575 fiber-abonnementer til private i Danmark.

Mere fiber på vej
Samtidig er det værd at bemærke, at der år for år har været tale om en stigning i antallet af fiber-abonnementer, og at der ikke er meget der tyder på, at den udvikling begynder at klinge af.

Tværtimod er der snarere udsigt til, at der nu kommer yderligere fart på fiber-udrulningen. 

Læs mere her: To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper – det får du for pengene

Et selskab som Hiper er for nylig begyndt at levere fiber-løsninger baseret på TDC’s infrastruktur, hvilket så også har fået TDC til selv at sende breve med fiber-tilbud afsted mod nogle danskere. Læs mere om det her.

Også i det jyske ske der ting og sager på fiber-markedet.

Syd Energi og Nyfors vil fusionere for bedre at kunne sætte turbo på fiberudrulningen.

Selskaberne har meldt ud, at det er planen, at fiberudrulningen hos nordjyske Nyfors øges helt op til 95 procent af området over de kommende fem år mod de nuværende cirka 56 procent.

I den syddanske del af selskabet når fibernettet i dag ud til godt 80 procent, og her vil udrulningen fortsætte til cirka 8.000 husstande årligt, blev det samtidig oplyst i september af SE.

Der er også flere steder sat gang i lokale initiativer, der skal fremme fiberudrulningen. Et eksempel er projektet i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiber-bredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

Flere danskere får 100 Mbit-bredbånd
Lad os vende tilbage til telestastikken fra Energistyrelsen, der altså tager udgangspunkt i situationen i midten af 2015 i Danmark.

Her fremgår det, at “antallet af fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er mere end femdoblet fra 42.000 til 220.000 fra midten af 2014 og et år frem.”

“Den startede på et lavt niveau, og andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer, som har mindst 100 Mbit/s, er vokset fra 1,8 til 9,2 procent,” forklares det i telestatistikken.

Her kan man også læse, at abonnementer med mindst 50 Mbit/s download har haft en vækst på 144 procent i samme periode.

“Det er teleselskabernes opgradering af hastighederne på abonnementer via kabel-tv-nettet samt fiberabonnementer, som er årsagerne hertil,” forklarer Energistyrelsen, der kan oplyse, at der kom 53.000 nye abonnementer på fiber-bredbånd fra første halvår 2014 til første halvår 2015.

Det svarer til en stigning på 14,4 procent.

377.000 af de 420.000 fiber-abonnementer er som sagt til private.

TDC er størst
TDC er fortsat Danmarks største bredbåndsleverandør med en markedsandel på 54 procent i første halvår 2015.

Nummer to er Stofa med 11,5 procent, mens Telenor som nummer tre har syv procent af det danske bredbåndsmarked.

Det er dog værd at bemærke, at der også er en kategori med “andre” leverandører, der har en samlet markedsandel på 18,6 procent, hvor der formentlig er nogle af de rene fiberselskaber inkluderet.

Læs også:

To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper – det får du for pengene

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men…

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Knopskudte it-løsninger, lovtung hverdag og en stærkt voksende kompleksitet i mainframe-miljøet.

Nej, her er ikke tale om den danske stats it-udfordringer ude i ministerier og styrelser, men om de seneste års virkelighed for den nordiske storbank Nordea med 11 millioner kunder. 

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Frem mod sommeren 2014 havde banken iefterhånden en del år taget de indledende knæbøjninger til et stort, fælles it-platformsskifte for de fire nordiske hovedlande, efter banken har kørt med meget uensartede platforme.

Flere forsøg på integration er aldrig for alvor blevet til noget for Nordea.

Og for halvandet års tid siden vendte bankens bestyrelse og topledelse deres tommelfingre i vejret til fællesprojektet, der med et budget på omkring 7,5 milliarder kroner hurtigt fik ben at gå på.

Løsninger før internettet
Op mod 80 procent af projektet sigter mod, at Nordea skal have implementeret en ny og fælles kernebanking-platform med eksempelvis låneprodukter, kundeinformationer og transaktioner.

“Vores systemer er efterhånden 20 til 30 år gamle, og selv om de dengang blev udviklet som robuste state-of-the-art-mainframeløsninger, kan vi ikke længere fremtidssikre dem,” forklarer Nordeas COO for retailbanking, Christian Bornfeld, som også er projektansvarlig for implementeringen af den nye it-platform.

“De egenudviklede løsninger har ellers tjent os godt, og medarbejderne har taget dem til sig, selv om de er udviklet før internettets tid. Når vi kigger et årti frem, så er det på tide at skifte til noget mere fremtidssikret, som også kan bidrage til, at vi kan levere bedre og hurtigere til kunderne,” fortsætter han. 

Christian Bornfeld fortæller, at udover kernebanksystemet i Nordeas store it-udskiftning er der også to andre, og mindre ben, projektet står på.

Læs også: Danske banker frygter at ende deres dage som Blockbuster

Det drejer sig om en betalingsplatform og en datawarehouse-opgradering for optimering af blandt andet bankens interne afrapporteringer.

Ledte efter bank-in-a-box
Efter topledelse og bestyrelse i sensommeren 2014 havde godkendt projektet, gik Nordeas projektgruppe i gang med at afsøge markedet for at finde en leverandør, der kunne levere det, som han kalder ‘bank-in-a.box’.

For efter selv at have udviklet sine løsninger i flere årtier, vil Nordea nu fremadrettet satse på indkøb af en så færdig modelbank-løsning som muligt.

“Vi havde en ret klar ide om, at vi ville forenkle vores it-infrastruktur. Erfaringerne fra udlandet var dog ikke ligefrem rosenrøde allesammen, så det var vigtigt med en grundig afsøgning af markedet,” forklarer Christian Bornfeld.

80 leverandører var på den første liste, som siden blev barberet ned løbende, indtil banken havnede på fem kandidater, der kunne stå for bankløsningen med et kernesystem, som så kan bygges modulært op.

I sidste ende blev schweiziske Temenos valgt som leverandør i efteråret 2015.

“Vi skal etablere et nyt motorrum, så for os var det klart mest optimalt at finde en leverandør, der kan stå for alt det it-mæssige, mens vi kan koncentrere os om vores kernekompetencer; nemlig at være en god relationsbank for kunderne,” siger Christian Bornfeld.

Han forventer, at Nordea allerede i år får sendt sine data over på sine første nye produkter, hvilket formentligt bliver opsparings- og indskudsprodukter.

“Vi kunne starte med at migrere fulde kundearrangementer eller produkter, og der har vi så valgt at starte med produkterne, så vi inden for de næste par år kan have integreret det sidste produkt,” lyder det fra Nordeas projektansvarlige for den store it-transformation. 

“Vores tilgang er, at det ikke er et IT-projekt, men en forretningsproces. Det handler fundamentalt om at forenkle forretningsprocesserne.”

Bygger spritny digital bank
Christian Bornfeld forklarer, at Nordea i løbet af de næste fem år er færdig med udrulningen.

“Vi bygger en helt ny digital bank, og der vil løbende kommende produkter til,” forklarer han.

Han understreger samtidig, at bankens produktportefølje på de interne linjer bliver meget nemmere at overskue.

Det skyldes, at banken med sit store simplification-projekt i samme omgang forsøger at skære ned på kompleksiteten, som i finansverdenen er garneret med en masse regulering og afrapportering til myndighederne.

“Det kan dog godt være meget komplekst indadtil at blive simpel udadtil,” tilføjer Christian Bornfeld.

Konkret går banken fra at have over 1.000 produkter, til i første omgang at skære ned til knap 300 varer på hylderne.

Dette tal skal i sidste ende havne på blot otte produkter internt, som så udadtil mod kunderne kan sammensættes på næsten uendeligt mange måder.

“Vi bruger analogien med bilbranchen; her er mange forskellige biler i forskellige farver fra en bestemt producent. Men i bund og grund er det en mindre mængde standard komponenter, som kunderne så kan sammensætte, som det passer dem bedst,” fortæller Christian Bornfeld.

Hjælper gerne staten
Udover at have dobbelt så mange kunder i banken, som der er borgere i Danmark, adskiller Nordea sig markant fra den danske stat på yderligere ét punkt.

“Vi har undgået leverandør-lock-in, fordi vi selv har udviklet vores løsninger. Derfor har vi også været påpasselige med at outsource, fordi det kan betyde stigende omkostninger, hvis vi skulle blive låst til den samme leverandør for altid,” siger Christian Bornfeld og fortsætter:

“I denne omgang har vi været ude efter et brugbart slutprodukt – en modelbank – frem for en værktøjskasse, som vi selv skulle rode med. Derfor er rådet fra vores side til alle på udkig efter nye komponenter, at kigger rundt i verden og ser, hvordan andre gør tingene, så man kan hente inspiration til sin egen virkelighed.”

Hvis staten med Digitaliseringsstyrelsens direktør skulle ønske inspiration til statens virkelighed, stiller Nordea ifølge Christian Bornfeld gerne op.

“Vi har allerede et godt samarbejde med staten igennem blandt andet Finansrådet, og selvfølgelig vil vi gerne dele vores erfaring og viden so far,” runder Christian Bornfeld af.

Læs også: 
Nordea efter en hel stribe it-problemer: Ja, det er pinligt