Daily Archives: February 15, 2016

“Hvordan kan det overhovedet være lovligt? Man tager en fuldt ud fungerende telefon, og gør den ubrugelig med en opdatering uden at advare brugeren.”

Sådan lyder spørgsmålet fra Computerworld-læseren Erik Jon Sloth om den såkaldte “fejl 53,” der betyder, at nogle iPhone-ejere oplever at deres telefoner bliver spærret, fordi den har fået udskiftet fingeraftrykssensoren.

Det kan du læse mere om her: Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone hvis du har repareret telefonen uden om Apple

Erik Jon Sloth er langt fra den eneste Computerworld-læser, der i den forløbne uge har givet sin mening til kende om emnet.

I løbet af de seneste dage har vi modtaget mere end 150 debatindlæg om emnet, og artiklerne er blevet delt hundredevis af gange på sociale medier.

De fleste debattører er harme over Apples politik på området.

Computerword-debattøren Per Krog mener ligesom Erik Jon Sloth, at spørgsmålet bør afprøves ved en domstol:

“Jeg mener, at det er et indgreb i en enhed som kunden/brugeren har købt, og jeg er næsten sikker på, at hvis den prøves ved domstolene, bliver Apple nødt til at erstatte telefonen, eller gøre den brugbar uden omkostninger for kunden.”

Der kommer mere og mere it i vores biler. Kunne man forestille sig, at bilproducenter spærrede vores biler, hvis vi brugte uautoriseret sikkerhedsudstyr, spørger flere Computerworld læsere.

Kan bilproducenter gøre det samme?
“Fejl 53″ rammer brugere, der enten selv har skiftet fingeraftrykssensoren eller har fået skiftet den af en reparatør, som ikke har været bekendt med problemstillingen. 

Konsekvensen af “fejlen” er, at brugeren får spærret sin telefon permanent.

Det eneste der kan få telefonen til at virke igen er, hvis den originale fingeraftrykssensor bliver sat tilbage i telefonen. 

Mange ser det som et eksempel på, at Apple bevidst gør livet svært for uafhængige reparatører i et forsøg på selv at overtage service og reparationer af produkterne. 

Derfor er der også mange debattører, der drager paralleller til reparationer af biler, hvor der er tradition for, at mange reparationer bliver foretaget på uautoriserede værksteder.

Computerworld-debattøren Bjørn skriver: 

“Her er faktisk noget, som EU kunne tage op. Vi har for længst vænnet os til, at vi kan sende vores biler til reparation på et værksted, der ikke er autoriseret af forhandleren og forvente at få en professionel ydelse, der gør at vores bil stadig virker og stadig er fuldt lovlig at anvende” 

Debattøren Kim Kolmorgen mener ligeledes, at det nu om stunder bør være en smal sag for bil-producenter at indføre et lignende system. 

“Der er snart så meget it i bilerne – og mange stumper kan sikkert allerede nu tjekkes for originalitet. Uoriginale bremseskiver? Desværre, du kan ikke længere bruge din bil.” 

Samme argument kommer fra Computerworld-debattøren Daniel Waztrix: 

“Gad vide hvorfor bil-producenter ikke gør det samme, så deres biler kun kan repareres på autoriserede værksteder – og hvis man forsøger andetsteds stopper ens bil og kan ikke køre længere. Det er da et genialt forretnings koncept – men er det lovligt?”

“Det handler rigtigt meget om sikkerhed. Apple vil ikke risikere, at der monteres en fingeraftrykslæser, som potentielt sender fingeraftrykket over internettet til en flok kriminelle.” 

Den forklaring bliver dog ikke købt af Mads O. Olesen, der kommer med tre argumenter for at “fejl 53″ ikke er en holdbar sikkerhedsløsning: 

“1) Telefonerne fungerer fint indtil softwaren bliver opdateret. Dvs. der har været masser af tid til at sende diverse oplysninger rundt.

2) Problemet kan få folk til at lade være med at opdatere deres telefoner, hvilket er et RIGTIGT sikkerhedsproblem.

3) Hvis Apple virkeligt kun tænkte på sikkerheden, kunne de sagtens afkoble fingeraftrykslæserne og lade telefonen fortsætte med at fungere på alle andre måder.”

Flere debattører mener desuden, at “Fejl 53″ er et udtryk for, at Apple skyder gråspurve med kanoner.

I debatten skriver Jan Hansen:  

“Hvorfor hulen vælger Apple ikke bare at slå Touch ID-funktionen fra, så den ikke kan bruges eller på anden måde sørge for at den ikke kan bruges ifbm betalings-apps. At låse hele telefonen er total overkill og i mine øjne en arrogant løsning.” 

Debattøren Jens Holm mener også, at der findes en mere enkel løsning på problemet.

Han mener, at det høje sikkerhedsniveau bør være en frivillig tilvalgsmulighed for iPhone-brugeren:  

“Lav det som en tilvalgsmulighed under sikkerhedsindstillinger, så brugeren selv skal aktivere muligheden i stedet for at påtvinge den til alt og alle.”

Læs også: 

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg” 

Ekspert: Derfor slår Apple hårdt ned på uautoriseret hardware med tvangslukning af iPhones

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′ 

Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′ 

Du er blot et par uger siden, at Apple måtte meddele, at selskabet har solgt omkring 280 millioner opladere til Mac og iPad, der risikerer at give brugerne stød og derfor skal byttes.

Nu er den gal igen.

Apple meddeler på en informations-webside, at der er registreret fejl med solgte USB-C-opladerkabler:

“Et begrænset antal Apple USB-C-opladerkabler, der blev leveret sammen med MacBook-computere i juni 2015, virker måske ikke på grund af et designproblem. Derfor kan din MacBook måske ikke oplade eller kun oplade periodisk, når den er sluttet til en strømforsyning via et berørt kabel.”

Tjek dit kabel
Apple har allerede erkendt problemet, og derfor får ramte kunder også et nyt nyt, redesignet USB-C-opladerkabel uden beregning.

“MacBook-ejere, der har angivet en gyldig postadresse i løbet af processen til produktregistrering eller under køb af produktet i Apple Online Store, modtager et nyt kabel fra Apple i slutningen af februar 2016,” skriver Apple.

“Alle andre berettigede MacBook-ejere skal bruge udskiftningsprocessen nedenfor for at modtage et nyt USB-C-opladerkabel.”

Læs også: Flere hundrede tusinde farlige Apple-opladere i danske hjem: 2.000 stik er allerede blevet byttet

Apple beskriver også, hvordan du kan se, om dit kabel er defekt:

“På berørte kabler er teksten “Designed by Apple in California. Assembled in China” påstemplet. På nye, redesignede kabler vises serienummeret efter denne tekst.”

Se et eksempel øverst i denne artikel.

Apple ramt af flere sager
Selvom denne sag formentlig er mindre omfangsrig end Apples anden oplader-sag, som Computerworld har skrevet om her, så rammer den nye sag på et ganske uheldigt tidspunkt for Apple.

Selskabet er også i vælten i øjeblikket på grund af den kontroversielle “fejl 53,” der tvangslukker nogle kunders iPhones. Læs mere om det her.

I den anden oplader-sag, Apple kæmper med i øjeblikket, er op imod 280 millioner Apple-opladere i risikozonen – de er solgt fra 2003 til 2015.

Her er det selve netstik-adaptoren, der klikkes på opladeren, der er årsagen til problemet.

Læs også: Tre konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark

Administrerende direktør i Humac, Michael Bech, har udtalt, at der er et sted mellem 250.000 og 500.000 opladere af denne model i brug i Danmark.

“Men vi ser ikke dem alle sammen, for det er klart, at der vil være nogle, der er ligeglade og siger, at det nok går, så længe den ikke er brækket. Så beholder de den.”

“Men der er også mange, der bliver bange og kommer ind og spørger, hvad de skal gøre.”

Humac har indgået en aftale med Apple om at bytte de ramte adaptor stik her i Danmark, uanset hvor produktet er købt.

“Man kan aldrig få dem udryddet helt, men vi forventer, at vi skal bytte omkring 100.000 over de næste seks måneder,” har Michael Bech udtalt til Computerworld.

Læs også:

Flere hundrede tusinde farlige Apple-opladere i danske hjem: 2.000 stik er allerede blevet byttet

Tre konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark

I oktober 2015 blev Safe Harbor-ordningen kendt ugyldig af EU-Domstolen.

Dette har efterladt et tomrum i muligheden for at foretage lovlige overførsler af persondata til USA. Nu ser det dog ud som om, at EU Kommissionen og U.S. snart kan byde på en ny Safe Harbor-aftale – den såkaldte “EU-U.S. Privacy Shield”.

Det er dog vigtigt at pointere, at der stadig kun er tale om et aftaleudkast.

Større krav til amerikanske virksomheder
Der er stadig ikke fremlagt nogen endelig tekst vedrørende den nye aftale, men ifølge EU-Kommissionen skal den nye EU-U.S. Privacy Shield sikre, at der stilles større krav til og forpligtelser overfor virksomheder etableret i USA.

Vicepræsident Ansip fra EU Kommissionen har om den nye kommende aftale udtalt, at “vores virksomheder, specielt små virksomheder, har den juridiske sikkerhed de behøver, når de udvikler deres aktiviteter på tværs af Atlanten”.

Tilsynskontrol med amerikanske myndigheder
Det fremgår desuden af EU-Kommissionens pressemeddelelses, at aftalen vil medføre en skærpet overvågning og håndhævelse fra det amerikanske handelsministerium.

Kravene til samarbejdet mellem de amerikanske og europæiske myndigheder forøges på baggrund af en skriftlig garanti fra USA om, at amerikanske myndigheders adgang til persondata skal underlægges klare begrænsninger i form af sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger samt tilsynskontrol.

I den forbindelse har EU-Kommissionær Jourová udtalt, at “USA har garanteret, at der ikke vil foretages vilkårlig overvågning eller masseovervågning af europæere”.

Klageadgang til ombudsmand
Den effektive beskyttelse af europæiske statsborgere kommer især til udtryk ved, at aftalen ifølge EU-Kommissionen giver enhver statsborger, som mener, at deres data er blevet misbrugt, flere klagemuligheder fremover.

Virksomhederne i USA forpligtes nu til at svare på klager fra borgere, der føler, at deres rettigheder er krænket.

En ny institution i form af en ombudsmand, som er underlagt de amerikanske myndigheder, vil skulle følge op på klager henvist fra europæiske databeskyttelsesmyndigheder angående nationale efterretningstjenesters adgang til europæiske statsborgeres persondata.

Bekymring over aftalen
Den såkaldte Artikel 29-gruppe (WP29) har i en pressemeddelelse udtrykt bekymring om, hvorvidt de nødvendige garantier for den europæiske persondatas beskyttelse kan imødegås af de nuværende retlige rammer i USA.

Aftalen er derudover også blevet kritiseret af blandt andre Maximilian Schrems (manden, der anlagde Safe Harbor-sagen) for at være en lappeløsning, hvor EU-borgeres retsstilling ikke er væsentlig forbedret i forhold til tidligere, og Europaparlamentsmedlemmet Jan Philipp Albrecht, som har været særdeles aktiv i arbejdet med Persondataforordningen, kalder aftalen for en genopvarmning af Safe Harbor.

Næste skridt
Som nævnt er EU-U.S. Privacy Shield stadig på tegnebrættet, og den endelige tekst er endnu ikke offentliggjort.

Næste skridt vil være, at EU-Kommissionen vil udforme et udkast til en såkaldt “adeqaucy decision” det vil sige en afgørelse om, at EU-U.S.

Privacy Shield-aftalen anses for at yde et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for data, der overføres fra EU til U.S.

EU-Kommissionen har udtalt, at denne afgørelse vil blive udarbejdet over de kommende uger.

Herefter vil den blive overleveret til WP29 og repræsentanter fra EU-medlemslandene, som vil gennemgå afgørelsen og komme med deres kommentarer.

Først herefter vil den blive fremlagt for EU-Kommissionen, som på baggrund af disse kommentarer skal beslutte, om EU-U.S. Privacy Shield kan endeligt vedtages.

SCC’s og BCR’s
Baseret på den fremlagte tidsplan, er det vigtigt at slå koldt vand i blodet.

Der er stadig temmelig lange udsigter til, at der foreligger en endelig og gyldig aftale. Indtil da har WP29 tydeligt udtalt, at virksomheder, der overfører data til tredjelande baseret på enten SCC’s (standard contractual clauses) eller BCR’s (binding corporate rules), lovligt kan blive ved med det.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Efter digital post har afløst de stadigt dyrere papirbreve som hovedkanal til offentlige myndigheders meddelelser, har det lydt, at besparelsespotentialet kan runde en milliard kroner.

Sidste måned såede Statsrevisorerne tvivl om, hvor vidt milliard-besparelsen ved et samlet brug af digital post i staten, i regionerne og i kommunerne kunne være rigtig. 

I Statsrevisorerne gennemgang af digital post-projektet, skriver de blandt andet:

“Statsrevisorerne finder, at Finansministeriet endnu ikke har sandsynliggjort, at hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfris. Det skyldes bl.a. en uensartet udmøntning af besparelserne og væsentlige usikkerheder i forhold til at dokumentere besparelserne.”

Og Statsrevisorernes tvivl fortsætter på følgende måde:

“Herved bliver det uklart, om man opnår de potentielle besparelser, og om de bliver anvendt som forudsat – til bedre service til borgerne.”

Ikke alle høster gevinster
Blandt andet hæfter Statsrevisorerne sig ved idéen om, at der udover den sparede porto er et ukendt potentiale i den nu forsvundne arbejdstid i håndteringen af de fysiske breve.

I dag svarer direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, så tilbage på undersøgelsen, hvor der altså bliver fremhævet en række usikkerheder i de såkaldte digital post-potentialeberegninger.

“Jeg anerkender naturligvis, at der er usikkerheder forbundet med den slags beregninger, som går på tværs af hele den offentlige sektor. Det vil der nok altid være,” skriver Lars Frelle-Petersen på Digitaliseringsstyrelsen hjemmeside.

“Samtidig ved vi, at der hos nogle myndigheder er udfordringer, og at nogle er kommet sent i gang og ikke har fået høstet gevinsterne endnu,” fortsætter Lars Frelle-Petersen.

Besparelserne kan blive større
Direktøren for Digitaliseringsstyrelsen hæfter sig også ved den passage i Statsrevisionernes undersøgelse, hvor det fremgår, at 400 millioner kroner er simple besparelser på papir og porto.

Blandt andet argumenterer Lars Frelle-Petersen med, at portopriserne siden er steget og færre end forventet er fritaget fra digital post.

Læs også: Digital post koster kassen for Post Danmark

“(Det)…er altså ikke taget med i Statsrevisorernes beretning. Selv om der er en usikkerhed ved beregningerne, mener jeg derfor stadig, at en milliardbesparelse er realistisk,” konkluderer Digitaliseringsstyrelsens direktør i sit svar til Statsevisorernes undersøgelse.

Læs også:
Han er statens mest magtfulde it-boss: Her er Danmarks it-plan for 2016

Pressede kommuner har problemer med at nå digitale krav