Daily Archives: February 17, 2016

Overblik: Fona står på afgrundens rand – er en redning overhovedet mulig?

De ansatte i Fona må indstille sig på fyringer.

Sådan lyder det fra de to fagforeninger HK Handel og Dansk Metal, som tilsammen organiserer omkring 200 af de i alt 700 ansatte i den kriseramte butikskæde.

“Der kommer nok desværre til at ske fyringer. Spørgsmålet er bare hvor mange?” siger faglig chef i HK Handel Kim Nielsen til Computerworld.

HK Handel organiserer tæt på 200 af de ansatte i Fonas butikker og administration, mens Dansk Metal har omkring 15 medlemmer, der er ansat i Fonas reparationsværksted.

Sammen med repræsentanter for de ansatte fik fagforeningerne allerede i forrige uge en orientering fra de advokater, som sidder for bordenden ved forhandlingerne om rekonstruktion.

‘Tilpasset version’
Fonas direktør Michael Kjær har tidligere sagt, at man arbejder på at finde en model, så Fona kan drives videre i en “tilpasset version”.

Konkret vil det betyde lukninger af en del af Fonas nuværende 56 butikker og dermed også afskedigelser blandt de ansatte.

Læs mere her: Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker

Der er dog endnu ikke sat tal på, hvor mange job, der er i farezonen.

Trods de dystre meldinger om butikslukninger og fyringer er der ifølge Kim Nielsen stadig håb om, at Fona kan drives videre, når fristen for en rekonstruktion udløber den 29. februar.

“Jeg forventer, at man kommer ud på den anden side med et rekonstrueret Fona. Desværre vil det nok betyde færre butikker, og dermed at nogle af vores medlemmer mister deres arbejde,” siger Kim Nielsen, som er indkaldt til næste forhandlingsrunde på mandag i næste uge.

“Der har vi forhåbentlige et klarere billede af, hvad der skal ske. Så har man forhåbentlig også fundet en ny investor, så en rekonstruktion kan komme plads,” siger Kim Nielsen.

Hård konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har i flere år givet røde tal på bundlinien for den traditionsrige butikskæde.

Efter svigtende salg i julen bad Fonas ledelse i slutningen af januar Sø- og Handelsretten om lade selskabet gå i rekonstruktion. Dermed har Fona en måneds frist til at indgå en aftale med kreditorerne og finde ny kapital til at fortsætte driften i selskabet.

Fona-direktør Michael Kjær har ikke ønsket at kommentere forhandlingerne om en rekonstruktion af selskabet.

Læs også:

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Overblik: Fona står på afgrundens rand – er en redning overhovedet mulig?

De ansatte i Fona må indstille sig på fyringer.

Sådan lyder det fra de to fagforeninger HK Handel og Dansk Metal, som tilsammen organiserer omkring 200 af de i alt 700 ansatte i den kriseramte butikskæde.

“Der kommer nok desværre til at ske fyringer. Spørgsmålet er bare hvor mange?” siger faglig chef i HK Handel Kim Nielsen til Computerworld.

HK Handel organiserer tæt på 200 af de ansatte i Fonas butikker og administration, mens Dansk Metal har omkring 15 medlemmer, der er ansat i Fonas reparationsværksted.

Sammen med repræsentanter for de ansatte fik fagforeningerne allerede i forrige uge en orientering fra de advokater, som sidder for bordenden ved forhandlingerne om rekonstruktion.

‘Tilpasset version’
Fonas direktør Michael Kjær har tidligere sagt, at man arbejder på at finde en model, så Fona kan drives videre i en “tilpasset version”.

Konkret vil det betyde lukninger af en del af Fonas nuværende 56 butikker og dermed også afskedigelser blandt de ansatte.

Læs mere her: Fona har en måned til at redde livet: Ingen vej uden om at lukke butikker

Der er dog endnu ikke sat tal på, hvor mange job, der er i farezonen.

Trods de dystre meldinger om butikslukninger og fyringer er der ifølge Kim Nielsen stadig håb om, at Fona kan drives videre, når fristen for en rekonstruktion udløber den 29. februar.

“Jeg forventer, at man kommer ud på den anden side med et rekonstrueret Fona. Desværre vil det nok betyde færre butikker, og dermed at nogle af vores medlemmer mister deres arbejde,” siger Kim Nielsen, som er indkaldt til næste forhandlingsrunde på mandag i næste uge.

“Der har vi forhåbentlige et klarere billede af, hvad der skal ske. Så har man forhåbentlig også fundet en ny investor, så en rekonstruktion kan komme plads,” siger Kim Nielsen.

Hård konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har i flere år givet røde tal på bundlinien for den traditionsrige butikskæde.

Efter svigtende salg i julen bad Fonas ledelse i slutningen af januar Sø- og Handelsretten om lade selskabet gå i rekonstruktion. Dermed har Fona en måneds frist til at indgå en aftale med kreditorerne og finde ny kapital til at fortsætte driften i selskabet.

Fona-direktør Michael Kjær har ikke ønsket at kommentere forhandlingerne om en rekonstruktion af selskabet.

Læs også:

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Her kommer besvarelserne fra. Klik for stort billede.

Der er masser af testfolk og ikke mindst salgspersoner, som fremhæver fortræffeligheder ved de forskellige sikkerhedsprodukter, der skal beskytte computeren eller telefonen mod ondsindet kode.

Læs også: Sikkerhedsfirmaer er fyldt med tomme løfter: Find da selv dine sikkerhedshuller og spar kassen

Men hvad anvender folk egentlig i praksis?

Det spørgsmål har AV-Comparatives fra Østrig sparket ud til brugerne i hele verden i håbet om at komme nærmere et svar. 

Ligeledes har organisationen forsøgt at finde ud af, hvor ofte den almindelige bruger støder på sikkerhedsproblemer i hverdagen.

Indsamlingen af data har fundet sted mellem den 7. og 21. december 2015, og der er høstet svar fra 2.022 brugere spredt ud over hele kloden.

På kortet til højre kan du se, hvor svarene kommer fra.

De størst grupper kommer fra Europa og Nordamerika, men også lande som Rusland og Kina ligger højt på svarbarometeret.

Microsoft dominerer harddisken
Lige godt 90 procent beretter, at de anvender Windows 8.1 eller nyere version af Microsofts styresystem, når det handler om computerplatformen.

Du kan finde test til Mac her: Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Og til Windows her: Stor test: Her er de bedste antiviruspakker lige nu

De mest populære browsere er Chrome og Firefox, der hver især tegner sig for cirka 40 procent. De sidste 20 procent fordeler sig mellem Edge, Internet Explorer, Safari og andre.

På mobilen står Android for 68 procent af brugerne med Apple (18 procent) og Windows Mobile (ni procent) på de efterfølgende pladser.

Mest brugte sikkerhedsprodukter til pc. Kilde: AV-Comparatives.

Det er kun to ud af tre, der betaler for sikkerhedsprodukterne. Lige under fire procent anvender slet ikke sikkerhedsprodukter. Kilde AV-Comparatives.

En ud af tre betaler ikke
Det er kun lige under to ud af tre, der har valgt en sikkerhedsløsning, der koster penge.

Tallet skal tages med et gran salt, da det er ganske populært i eksempelvis Asien at få gratis sikkerhedsprodukter, hvilket eksempelvis store kinesiske virksomheder Baidu og Qihoo praktiserer.

Det er dog i Nordamerika, at der er flest gratister. I denne region anvender cirka 30 procent af brugerne et gratis sikkerhedsprodukt.

Fire procent bruger slet ikke sikkerhedsprogrammer på computeren, mens det tilsvarende tal for mobiler er på 30 procent.

Måske er gratis dog ikke altid helt gratis. Læs mere om det her: Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Desuden fortæller knap 60 procent, at de bare installerer programmet og anvender standardindstillingerne, mens de resterende 40 procent konfigurerer programmet, så det passer til behovet.

På pc-platformen fordeler de mest populære sikkerhedsprodukter fordelt på fire forskellige verdensdele sig således. Topprodukterne ligger dog tæt på hinanden i popularitet.

Knap tre procent af brugerne beretter, at de har oplevet at deres sikkerhedsprogram har fejlet og sluppet ondsindet kode ind indenfor den seneste uge.

Yderligere tre procent har oplevet det samme problem indenfor den seneste måned. 86 procent fortæller, at sikkerhedsprogrammet ikke har sluppet noget igennem i det seneste halve år.

Omvendt har 35 procent oplevet, at sikkerhedspakken har blokeret for malware eller andet inden for den seneste uge.

De mest anvendts sikkerhedsprodukter til mobilen. Kilde: AV-Comparatives.

På mobilsiden fordeler producenterne sig således med Avast som topscorer i tre ud af fire regioner.

Du kan finde en test af antivirusprodukter til Android-mobilen her: Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

PC World og Computerworld placerer sig i øvrigt som nummer to og tre på listen over de mest troværdige sikkerhedsformidlere.

Du kan se hele undersøgelsen her (PDF)

Læs også:
Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase

Krypteret Bluetooth: Sikkerheds-dongle kan erstatte alle dine password og nøgler

Her kommer besvarelserne fra. Klik for stort billede.

Der er masser af testfolk og ikke mindst salgspersoner, som fremhæver fortræffeligheder ved de forskellige sikkerhedsprodukter, der skal beskytte computeren eller telefonen mod ondsindet kode.

Læs også: Sikkerhedsfirmaer er fyldt med tomme løfter: Find da selv dine sikkerhedshuller og spar kassen

Men hvad anvender folk egentlig i praksis?

Det spørgsmål har AV-Comparatives fra Østrig sparket ud til brugerne i hele verden i håbet om at komme nærmere et svar. 

Ligeledes har organisationen forsøgt at finde ud af, hvor ofte den almindelige bruger støder på sikkerhedsproblemer i hverdagen.

Indsamlingen af data har fundet sted mellem den 7. og 21. december 2015, og der er høstet svar fra 2.022 brugere spredt ud over hele kloden.

På kortet til højre kan du se, hvor svarene kommer fra.

De størst grupper kommer fra Europa og Nordamerika, men også lande som Rusland og Kina ligger højt på svarbarometeret.

Microsoft dominerer harddisken
Lige godt 90 procent beretter, at de anvender Windows 8.1 eller nyere version af Microsofts styresystem, når det handler om computerplatformen.

Du kan finde test til Mac her: Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Og til Windows her: Stor test: Her er de bedste antiviruspakker lige nu

De mest populære browsere er Chrome og Firefox, der hver især tegner sig for cirka 40 procent. De sidste 20 procent fordeler sig mellem Edge, Internet Explorer, Safari og andre.

På mobilen står Android for 68 procent af brugerne med Apple (18 procent) og Windows Mobile (ni procent) på de efterfølgende pladser.

Mest brugte sikkerhedsprodukter til pc. Kilde: AV-Comparatives.

Det er kun to ud af tre, der betaler for sikkerhedsprodukterne. Lige under fire procent anvender slet ikke sikkerhedsprodukter. Kilde AV-Comparatives.

En ud af tre betaler ikke
Det er kun lige under to ud af tre, der har valgt en sikkerhedsløsning, der koster penge.

Tallet skal tages med et gran salt, da det er ganske populært i eksempelvis Asien at få gratis sikkerhedsprodukter, hvilket eksempelvis store kinesiske virksomheder Baidu og Qihoo praktiserer.

Det er dog i Nordamerika, at der er flest gratister. I denne region anvender cirka 30 procent af brugerne et gratis sikkerhedsprodukt.

Fire procent bruger slet ikke sikkerhedsprogrammer på computeren, mens det tilsvarende tal for mobiler er på 30 procent.

Måske er gratis dog ikke altid helt gratis. Læs mere om det her: Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Desuden fortæller knap 60 procent, at de bare installerer programmet og anvender standardindstillingerne, mens de resterende 40 procent konfigurerer programmet, så det passer til behovet.

På pc-platformen fordeler de mest populære sikkerhedsprodukter fordelt på fire forskellige verdensdele sig således. Topprodukterne ligger dog tæt på hinanden i popularitet.

Knap tre procent af brugerne beretter, at de har oplevet at deres sikkerhedsprogram har fejlet og sluppet ondsindet kode ind indenfor den seneste uge.

Yderligere tre procent har oplevet det samme problem indenfor den seneste måned. 86 procent fortæller, at sikkerhedsprogrammet ikke har sluppet noget igennem i det seneste halve år.

Omvendt har 35 procent oplevet, at sikkerhedspakken har blokeret for malware eller andet inden for den seneste uge.

De mest anvendts sikkerhedsprodukter til mobilen. Kilde: AV-Comparatives.

På mobilsiden fordeler producenterne sig således med Avast som topscorer i tre ud af fire regioner.

Du kan finde en test af antivirusprodukter til Android-mobilen her: Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

PC World og Computerworld placerer sig i øvrigt som nummer to og tre på listen over de mest troværdige sikkerhedsformidlere.

Du kan se hele undersøgelsen her (PDF)

Læs også:
Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase

Krypteret Bluetooth: Sikkerheds-dongle kan erstatte alle dine password og nøgler

Antallet af sager er vokset støt hos Datatilsynet i slipstrømmen på den stigende digitalisering i samfundet.

Lige rundt om hjørnet venter den nye EU-persondataforordning, som træder i kraft i hele EU fra starten af 2018. Og med forordningen lægges der op til, at tilsynet skal have flere opgaver i de kommende år.

Læs også: Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket

“Ja, der kommer flere nye opgaver for os med forordningen, og hvad der nærmere ligger i dem, det skal vi i den kommende tid have styr på,” siger direktør Cristina Angela Gulisano fra Datatilsynet til Computerworld.

På grund af de stigende arbejdsmængder og nye opgaver forventer hun derfor også, at Datatilsynet skal vokse på mandsskabssiden i den kommende tid.

Her skal tilsynet vokse
Væksten på mandsskabssiden foregår i to tempi.

Første opgraderingen af ressourcerne hos Datatilsynet med sine cirka 35 nuværende medarbejdere – hovedsageligt jurister og it-folk – kommer formentlig til foråret.

Det sker når Cristina Angela Gulisano skal forhandle med Justitsministeriet om flere folk og midler, hvilket justitsminister Søren Pind (V) allerede har lovet i sidste måned efter en årrække med besparelser i tilsynet.

Beskyttelse af personoplysninger er af stigende betydning som følge af samfundsudviklingen og de teknologiske muligheder. Vi er som Datatilsyn nødt til også at forandre og udvikle os for at kunne følge med. Det ligger helt fast,” siger Cristina Angela Gulisano.

“Vores sagsbehandlingstider er heller ikke altid noget, vi er særlig stolte over, men vi gør hver dag en ihærdig indsats, og så er der altså også en del af sagerne, der tager en del tid at behandle,” fortsætter hun.

Næste opgradering på mandskabsfronten ligger så lidt længere fremme mod 2018, når tilsynet også skal kaste kræfter efter nye opgaver i den kommende EU-persondataforordning.

Opgaverne omfatter blandt andet fokus på virksomheders it-arkitektur (privacy-by-design) og pligt til at anmelde visse datakompromitteringer.

Læs også: Lovkrav på vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig

Derudover indeholder den nye forordning et betydeligt antal bestemmelser om et meget stærkere samarbejde mellem de europæiske datatilsyn.

Flere europæiske datavogtere
Det udvidede samarbejde blandt de europæiske tilsynsmyndigheder vil blandt andet forme sig igennem den såkaldte ‘one-stop-shop’-mekanisme.

Her kan én tilsynsmyndighed i visse grænseoverskridende sager udpeges til at være enekompetent til at træffe afgørelser i konkrete sager. En eller flere andre tilsynsmyndigheder får dog også mulighed for at byde ind med synspunkter.

Cristina Angela Gulisano forklarer, at der også bliver oprettet et helt nyt organ, som har betegnelsen Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Læs også: Datatilsynet får ny direktør: Hvad ved du egentlig om it, Cristina Angela Gulisano?

“Dette råd vil blandt andet få som en af sine opgaver at fungere som en slags mediator, når eksempelvis en række europæiske tilsynsmyndigheder efter de nye samarbejdsregler i forordningen skal blive enige om en afgørelse,” siger hun.

Ny dansk stemme i Bruxelles
Det nye, magtfulde organ, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, skal udover stillingtagen i konkrete sager antageligt også komme med vejledende udtalelser om forskellige emner på god databeskyttelse.

“Alt i alt betyder det, at meget fremtidigt arbejde for Datatilsynet vil ligge i Bruxelles. For når vi får en stemme i Bruxelles, skal vi selvfølgelig også gøre brug af den,” lyder det fra Cristina Angela Gulisano.

I den henseende forudsiger hun, at Datatilsynet fremover med al sandsynlighed også vil få brug for en international afdeling.

Dermed er der lagt til store organisatoriske ændringer, flere opgaver og flere folk til at løse dem for Datatilsynet i de kommende år.

Cristina Angela Gulisano ønsker dog ikke at fortælle Computerworld om ønskerne til hverken antal medarbejdere, eller hvor stor en pengepose der er brug for, når mandsskabsopgraderingerne finder sted til foråret og igen frem mod 2018.

Det skyldes, at hun ikke ønsker at slynge om sig med den slags tal i pressen, inden hun til foråret skal til forhandling med Justitsministeriets folk om at få tilført flere ressourcer.

Opgraderingen er måske også på tide, for Datatilsynet er i de senere år – hvilket også gælder for 2016 – blevet skåret på finansloven.

Datatilsynet er således vokset med blot fem folk siden 2000, hvor det med cirka 30 folk skiftede navn fra Registertilsynet i kølvandet på den danske implementering af det stadig gældende EU-persondatadirektiv fra 1995.

Læs også: 
Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over

Antallet af sager er vokset støt hos Datatilsynet i slipstrømmen på den stigende digitalisering i samfundet.

Lige rundt om hjørnet venter den nye EU-persondataforordning, som træder i kraft i hele EU fra starten af 2018. Og med forordningen lægges der op til, at tilsynet skal have flere opgaver i de kommende år.

Læs også: Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket

“Ja, der kommer flere nye opgaver for os med forordningen, og hvad der nærmere ligger i dem, det skal vi i den kommende tid have styr på,” siger direktør Cristina Angela Gulisano fra Datatilsynet til Computerworld.

På grund af de stigende arbejdsmængder og nye opgaver forventer hun derfor også, at Datatilsynet skal vokse på mandsskabssiden i den kommende tid.

Her skal tilsynet vokse
Væksten på mandsskabssiden foregår i to tempi.

Første opgraderingen af ressourcerne hos Datatilsynet med sine cirka 35 nuværende medarbejdere – hovedsageligt jurister og it-folk – kommer formentlig til foråret.

Det sker når Cristina Angela Gulisano skal forhandle med Justitsministeriet om flere folk og midler, hvilket justitsminister Søren Pind (V) allerede har lovet i sidste måned efter en årrække med besparelser i tilsynet.

Beskyttelse af personoplysninger er af stigende betydning som følge af samfundsudviklingen og de teknologiske muligheder. Vi er som Datatilsyn nødt til også at forandre og udvikle os for at kunne følge med. Det ligger helt fast,” siger Cristina Angela Gulisano.

“Vores sagsbehandlingstider er heller ikke altid noget, vi er særlig stolte over, men vi gør hver dag en ihærdig indsats, og så er der altså også en del af sagerne, der tager en del tid at behandle,” fortsætter hun.

Næste opgradering på mandskabsfronten ligger så lidt længere fremme mod 2018, når tilsynet også skal kaste kræfter efter nye opgaver i den kommende EU-persondataforordning.

Opgaverne omfatter blandt andet fokus på virksomheders it-arkitektur (privacy-by-design) og pligt til at anmelde visse datakompromitteringer.

Læs også: Lovkrav på vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig

Derudover indeholder den nye forordning et betydeligt antal bestemmelser om et meget stærkere samarbejde mellem de europæiske datatilsyn.

Flere europæiske datavogtere
Det udvidede samarbejde blandt de europæiske tilsynsmyndigheder vil blandt andet forme sig igennem den såkaldte ‘one-stop-shop’-mekanisme.

Her kan én tilsynsmyndighed i visse grænseoverskridende sager udpeges til at være enekompetent til at træffe afgørelser i konkrete sager. En eller flere andre tilsynsmyndigheder får dog også mulighed for at byde ind med synspunkter.

Cristina Angela Gulisano forklarer, at der også bliver oprettet et helt nyt organ, som har betegnelsen Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Læs også: Datatilsynet får ny direktør: Hvad ved du egentlig om it, Cristina Angela Gulisano?

“Dette råd vil blandt andet få som en af sine opgaver at fungere som en slags mediator, når eksempelvis en række europæiske tilsynsmyndigheder efter de nye samarbejdsregler i forordningen skal blive enige om en afgørelse,” siger hun.

Ny dansk stemme i Bruxelles
Det nye, magtfulde organ, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, skal udover stillingtagen i konkrete sager antageligt også komme med vejledende udtalelser om forskellige emner på god databeskyttelse.

“Alt i alt betyder det, at meget fremtidigt arbejde for Datatilsynet vil ligge i Bruxelles. For når vi får en stemme i Bruxelles, skal vi selvfølgelig også gøre brug af den,” lyder det fra Cristina Angela Gulisano.

I den henseende forudsiger hun, at Datatilsynet fremover med al sandsynlighed også vil få brug for en international afdeling.

Dermed er der lagt til store organisatoriske ændringer, flere opgaver og flere folk til at løse dem for Datatilsynet i de kommende år.

Cristina Angela Gulisano ønsker dog ikke at fortælle Computerworld om ønskerne til hverken antal medarbejdere, eller hvor stor en pengepose der er brug for, når mandsskabsopgraderingerne finder sted til foråret og igen frem mod 2018.

Det skyldes, at hun ikke ønsker at slynge om sig med den slags tal i pressen, inden hun til foråret skal til forhandling med Justitsministeriets folk om at få tilført flere ressourcer.

Opgraderingen er måske også på tide, for Datatilsynet er i de senere år – hvilket også gælder for 2016 – blevet skåret på finansloven.

Datatilsynet er således vokset med blot fem folk siden 2000, hvor det med cirka 30 folk skiftede navn fra Registertilsynet i kølvandet på den danske implementering af det stadig gældende EU-persondatadirektiv fra 1995.

Læs også: 
Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over

Det kan da godt være, at virtual reality og augmented reality stadig er eksotiske fremtids-teknologier for de fleste.

Men den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs tror på en stor fremtid for begge teknologier.

Faktisk er tiltroen så stor, at finansfolkene fra investeringsbanken, der i 2013 blev Danmarkskendt for at købe 19 procent af aktierne i energikæmpen Dong, sætter et prisskilt på potentialet.

Goldman Sachs’ prognose lyder på, at virtual reality og augmented reality i 2025 vil generere et marked på 80 milliarder dollar.

Læs også: Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

Det beløb svarer til godt 530 milliarder danske kroner, hvilket igen svarer til omsætningen i nutidens pc-marked.

Det skriver Bloomberg.

En revolution som pc’erne
Virtual reality (VR) og augmented reality (AR) er beslægtet ved, at begge teknologier giver sine brugere et computersimuleret miljø, som både kan benyttes i forretningsverdenen og på privatfronten.

I AR fungerer computersimuleringerne som et informationslag oven på virkeligheden, mens det i VR kan være et udsnit af virkeligheden – hvad enten det er reelt eller imaginært opbygget som i et computerspil.

Begge dele ser Goldman Sachs altså en fed forretning i.

Læs også: Test: Samsungs virtual reality-headset er en fed fremtidsgadget

Også selvom teknologierne i investeringsbankens optik vil være noget langsommere til at få kritisk masse, end det eksempelvis har været tilfældet med smartphones og tablets.

“I takt med de teknologiske fremskridt, faldende priser og at en helt nyt markedsplads af applikationer rammer markedet, tror vi på, at VR og AR har potentialet til en multimilliard-industri. Muligvis er det lige så stor en revolution, som, da pc’erne kom frem,” lyder det fra Goldman Sachs ifølge Bloomberg.

Hvis udviklingen går endnu hurtigere end forventet, har regnedrengene fra Goldman Sachs forventninger om, at markedet for AR og VR vil runde 1.215 milliarder kroner om små 10 års tid.

Her kan teknologierne benyttes
Den amerikanske investeringsbank med det noget blandede ry i Danmark har naturligvis udtænkt, at hvis AR og VR skal være en stor forretning, skal der også være en hel horde af interesserede kunder.

Goldman Sachs inddeler de potentielle kunder i tilsammen ni forskellige segmenter, der tæller alt lige fra militærmarkedet, sundhedssektoren, ingeniørfagene og videounderholdning.

Det største marked forventes dog at blive spilbranchen, som investeringsbanken regner med vil kunne omsætte AR- og VR-software for 77 milliarder kroner allerede om mindre end 10 år.

Læs også: Spílindustrien slår alle salgsrekorder: Runder magisk milepæl om få år

Også investeringskollegerne hos den australske Macquarie Bank har i sidste uge luftet store forventninger til de to nævnte teknologier.

“Vi mener stadig, at VR/AR bliver den næste computer-platform, og ligesom overgangen fra skrivebord til mobil-enheder bliver det disruptive. I starten af 2016 vil vi se de største fremskridt for VR/AR nogensinde,” forklarer analytiker Ben Schachter fra Macquarie Bank i en analyse fra finansvirksomheden.

Læs også:
Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

Det kan da godt være, at virtual reality og augmented reality stadig er eksotiske fremtids-teknologier for de fleste.

Men den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs tror på en stor fremtid for begge teknologier.

Faktisk er tiltroen så stor, at finansfolkene fra investeringsbanken, der i 2013 blev Danmarkskendt for at købe 19 procent af aktierne i energikæmpen Dong, sætter et prisskilt på potentialet.

Goldman Sachs’ prognose lyder på, at virtual reality og augmented reality i 2025 vil generere et marked på 80 milliarder dollar.

Læs også: Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

Det beløb svarer til godt 530 milliarder danske kroner, hvilket igen svarer til omsætningen i nutidens pc-marked.

Det skriver Bloomberg.

En revolution som pc’erne
Virtual reality (VR) og augmented reality (AR) er beslægtet ved, at begge teknologier giver sine brugere et computersimuleret miljø, som både kan benyttes i forretningsverdenen og på privatfronten.

I AR fungerer computersimuleringerne som et informationslag oven på virkeligheden, mens det i VR kan være et udsnit af virkeligheden – hvad enten det er reelt eller imaginært opbygget som i et computerspil.

Begge dele ser Goldman Sachs altså en fed forretning i.

Læs også: Test: Samsungs virtual reality-headset er en fed fremtidsgadget

Også selvom teknologierne i investeringsbankens optik vil være noget langsommere til at få kritisk masse, end det eksempelvis har været tilfældet med smartphones og tablets.

“I takt med de teknologiske fremskridt, faldende priser og at en helt nyt markedsplads af applikationer rammer markedet, tror vi på, at VR og AR har potentialet til en multimilliard-industri. Muligvis er det lige så stor en revolution, som, da pc’erne kom frem,” lyder det fra Goldman Sachs ifølge Bloomberg.

Hvis udviklingen går endnu hurtigere end forventet, har regnedrengene fra Goldman Sachs forventninger om, at markedet for AR og VR vil runde 1.215 milliarder kroner om små 10 års tid.

Her kan teknologierne benyttes
Den amerikanske investeringsbank med det noget blandede ry i Danmark har naturligvis udtænkt, at hvis AR og VR skal være en stor forretning, skal der også være en hel horde af interesserede kunder.

Goldman Sachs inddeler de potentielle kunder i tilsammen ni forskellige segmenter, der tæller alt lige fra militærmarkedet, sundhedssektoren, ingeniørfagene og videounderholdning.

Det største marked forventes dog at blive spilbranchen, som investeringsbanken regner med vil kunne omsætte AR- og VR-software for 77 milliarder kroner allerede om mindre end 10 år.

Læs også: Spílindustrien slår alle salgsrekorder: Runder magisk milepæl om få år

Også investeringskollegerne hos den australske Macquarie Bank har i sidste uge luftet store forventninger til de to nævnte teknologier.

“Vi mener stadig, at VR/AR bliver den næste computer-platform, og ligesom overgangen fra skrivebord til mobil-enheder bliver det disruptive. I starten af 2016 vil vi se de største fremskridt for VR/AR nogensinde,” forklarer analytiker Ben Schachter fra Macquarie Bank i en analyse fra finansvirksomheden.

Læs også:
Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

Justitsminister Søren Pind (V) vil stille lovforslag om indførelse af en ny form for sessionslogning, der indebærer, at danskernes kommunikations-sessioner på internettet skal registreres. Hvorfor kommer forslaget netop nu?

Forslaget har faktisk været undervejs i et stykke tid. Allerede 11. december 2014 havde Justitsministeriet under daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) arrangeret et møde mellem Rigspolitiet og den danske telebranche om genindførsel af sessionslogning.

Siden har politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet forsvaret
politiets ønske om sessionslogning i flere medier. Blandt andet har han i både MetroXpress og Radio 24syv henvist til at mistænkte i angrebene mod Krudttønden og Synagogen i København 14. februar sidste år kommunikerede via internetbaserede tjenester.

Det kommende forslag har rejst massiv kritik fra mange forskellige sider. Hvad er kritikernes hovedargumenter?

Et af de grundlæggende argumenter imod sessionslogning af alle danskeres internetadfærd er, at det er et alt for stort indgreb i privatlivets fred. Et indgreb som handler om hvorvidt det er teknisk muligt, ikke om hvorvidt det er moralsk forsvarligt.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Reimer Ivang siger det;

“Det spændende er at fjerne det digitale fra de love, som bliver gennemført. For man ville aldrig overveje så massiv kontrol af alle borgere i den fysiske verden. For så ville det være Østtyskland.”

Et andet argument imod sessionslogningen er, at den i realiteten kun vil ramme lovlydige borgere. For selv den mindste indsats kan snige dig udenom sessionslogningen. Selv hvis du er for doven til at bruge TOR eller en VPN-klient kan du nemlig bare gå ned på dit lokale bibliotek, som ligesom universiteter er undtaget fra logningsreglerne, fortæller professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg universitet.

“Bibliotekerne er… …undtaget, og der kan enhver jo vade ind og bruge bibliotekernes glimrende internetforbindelser. Du kan købe en kop kaffe og kommunikere uhindret uden at blive logget.”

Sidst, men ikke mindst, mener Teleindustrien at indkøb og drift af udstyr til at facilitere sessionslogningen vil koste op imod en milliard kroner.

Det er penge, som vil gå fra “investeringer i eksempelvis udbygning af bredbånd og mobildækning i Danmark,” som brancheforeningen skriver på sin hjemmeside.

Den tidligere sessions-logning – der kun indebar stikprøvelogning af dansk telefon-kommunikation – blev fjernet efter kritik fra EU i 2014. Hvad er forskellen på den gamle logning og den nye?

Hvor den gamle logning indsamlede data om én ud af 500 datapakker på internettet, samler den nye model information om alt hvad alle foretager sig med alle enheder på alle internetbaserede platforme.

Hvor politiet før skulle gribe et enkelt sandkorn i en sandstorm, kan man nu i ro og mag se alle en persons bevægelser på nettet, så længe man kender alle personens IP-adresser, og så længe personen ikke bruger Tor eller en VPN-klient.

Mere logning = flere efterforskninger
Hvorfor kan den nye sessions-logning blive godkendt, når den gamle ordning blev fjernet?

EU-domstolen kendte EU’s gamle logningsdirektiv ugyldigt fordi “Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privat livet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

Eu-domstolen understregede dog i sin dom, at logningen faktisk tjente “et formål af almen interesse, nemlig bekæmpelse af grov kriminalitet…”

Problemet ved direktivet, som Danmark i øvrigt byggede ovenpå med sin egen lov om sessionslogning, var ifølge EU-domstolen, at indgrebet i privatlivets fred var ude af proportioner med resultatet.

Det kan virke absurd, at mere overvågning kan leve op til EU-domstolens krav om proportionalitet mellem krænkelse af privatlivet og nytteværdi. Men der logik bag tanken.

For hvis politiet har adgang til alle borgeres internettrafik, er der vished for, at politet kan finde, hvad man har brug for til en efterforskning.

Argumentet for den øgede overvågning er altså, at politiet med denne løsning faktisk har et brugbart redskab, og derfor har sessionslogningen en stor nytteværdi.

At enhver borger kan styre udenom logningen med eksempelvis en VPN-klient eller TOR, lader sessionsentusiaster gerne være usagt. Men den del af regnestykket opvejes også af en anden vigtig faktor.

Som politikere elsker at sige det, har omstændighederne nemlig ændret sig.

Europa er blevet ramt af en række terrorangreb siden 2014, og terrorister ringer ikke bare til hinanden via det almindelige telefonnet og taler i koder.

De bruger et væld af forskellige midler til at kommunikere via internettet.

Mændene bag angrebet i Paris 13. november kan for eksempel have kommunikeret via in-game chatfunktionen i PlayStation 4 spil.

Derfor er lovgivningen håbløst bagud i forhold til virkeligheden.

EU-domstolen underkendte EU’s gamle logningsdirektiv, fordi forholdet mellem nytteværdi og krænkelse af privatlivets fred ikke var holdbart. Der var så at sige for få kriminelle fanget, for hver borger, som fik sit privatliv krænket.

Men nytteværdien af en total sessionslogning kan siges at være enorm, så længe både kriminelle og EU-domstolen høfligt overser eksistensen af VPN-klienter og Tor-netværket. For hvis de kriminelle bare holder sig til det “almindelige internet,” kan man fange dem alle sammen. Og vupti, så er der lige pludselig proportionalitet imellem de krænkede privatliv og de fangede forbrydere.

Derfor er der flertal for sessionslogning
Søren Pind vil sende den nye lov i høring inden for den næste måneds tid. Har den overhovedet chance for at blive stemt igennem i Folketinget?

Med et ord: Ja.
Dansk Folkeparti er positivt indstillet overfor forslaget og Socialdemokraterne forbeholder sig retten til at se det endelige forslag.

Her er det vigtigt at huske to ting.

• Det var den forrige regering med justitsminister Mette Frederiksen (S), som i december 2014 arrangerede et møde mellem Teleindustrien og Rigspolitiet om genindførelse af sessionslogning.

• Den forrige regering henviste omhyggeligt ikke til lovligheden af sessionslogning, da den hev stikket ud på den gamle ordning. I stedet hed det sig, at logningen ikke kunne bruges til efterforskning.

Den gang blev én ud af 500 datapakker lagret, og sandsynligheden for at ramme eksempelvis en terrorist, netop som han var på et ekstremistisk site, var stort set nul.

Den nye sessionslogning vil derimod registrere alle borgeres bevægelser på nettet.

Så hvis politiet ved, hvilken IP-adresse, en mistænkt bruger, er det ganske ligetil at følge med i, hvor han bevæger sig hen på nettet.

Efterfølgende kan politiet med en dommerkendelse henvende sig til eksempelvis WhatsApp og bede om indsigt i den mistænktes kommunikation.

Så Socialdemokraternes argument om ubrugeligheden af den gamle ordning er altså ikke nødvendigvis relevant for den nye model.

Det vil også være overraskende, hvis partiformand Mette Frederiksen ikke stadig er fortaler for et tiltag, hun søsatte i sin tid som justitsminister.

Slå koldt vand i blodet
Hvad kommer der til at ske, hvis den bliver godkendt af Folketinget?

Der kommer faktisk ikke til at ske så forfærdeligt meget. For før Søren Pind kan få magt, som han har agt, skal hele det tekniske bagland på plads, og det er ikke gjort på en eftermiddag.

“Jeg vil gætte på at det vil tage to år at implementere det hele, fra loven er vedtaget,” fortæller direktør i Teleindustrien, Jakob Willer.

I den tid kan loven blive indklaget for alt fra højesteret til EU-domstolen, der i forvejen ikke er stor tilhænger af masseovervågning.

I afgørelsen fra 2014 hed det blandt andet, at “det omfattende og særligt alvorlige indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder ikke [er] tilstrækkeligt afgrænset med henblik på at sikre, at det pågældende indgreb rent faktisk er begrænset til det strengt nødvendige.”

Begrænset er måske det sidste ord nogen vil bruge om Søren Pinds planer for sessionslogning, så det bliver spændende at se, hvad EU-domstolen vil sige til den tid.

Læs også:

Overblik: Massiv internet-overvågning af danskerne kan være på trapperne

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Justitsminister Søren Pind (V) vil stille lovforslag om indførelse af en ny form for sessionslogning, der indebærer, at danskernes kommunikations-sessioner på internettet skal registreres. Hvorfor kommer forslaget netop nu?

Forslaget har faktisk været undervejs i et stykke tid. Allerede 11. december 2014 havde Justitsministeriet under daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) arrangeret et møde mellem Rigspolitiet og den danske telebranche om genindførsel af sessionslogning.

Siden har politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet forsvaret
politiets ønske om sessionslogning i flere medier. Blandt andet har han i både MetroXpress og Radio 24syv henvist til at mistænkte i angrebene mod Krudttønden og Synagogen i København 14. februar sidste år kommunikerede via internetbaserede tjenester.

Det kommende forslag har rejst massiv kritik fra mange forskellige sider. Hvad er kritikernes hovedargumenter?

Et af de grundlæggende argumenter imod sessionslogning af alle danskeres internetadfærd er, at det er et alt for stort indgreb i privatlivets fred. Et indgreb som handler om hvorvidt det er teknisk muligt, ikke om hvorvidt det er moralsk forsvarligt.

Som lektor ved Aalborg Universitet, Reimer Ivang siger det;

“Det spændende er at fjerne det digitale fra de love, som bliver gennemført. For man ville aldrig overveje så massiv kontrol af alle borgere i den fysiske verden. For så ville det være Østtyskland.”

Et andet argument imod sessionslogningen er, at den i realiteten kun vil ramme lovlydige borgere. For selv den mindste indsats kan snige dig udenom sessionslogningen. Selv hvis du er for doven til at bruge TOR eller en VPN-klient kan du nemlig bare gå ned på dit lokale bibliotek, som ligesom universiteter er undtaget fra logningsreglerne, fortæller professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg universitet.

“Bibliotekerne er… …undtaget, og der kan enhver jo vade ind og bruge bibliotekernes glimrende internetforbindelser. Du kan købe en kop kaffe og kommunikere uhindret uden at blive logget.”

Sidst, men ikke mindst, mener Teleindustrien at indkøb og drift af udstyr til at facilitere sessionslogningen vil koste op imod en milliard kroner.

Det er penge, som vil gå fra “investeringer i eksempelvis udbygning af bredbånd og mobildækning i Danmark,” som brancheforeningen skriver på sin hjemmeside.

Den tidligere sessions-logning – der kun indebar stikprøvelogning af dansk telefon-kommunikation – blev fjernet efter kritik fra EU i 2014. Hvad er forskellen på den gamle logning og den nye?

Hvor den gamle logning indsamlede data om én ud af 500 datapakker på internettet, samler den nye model information om alt hvad alle foretager sig med alle enheder på alle internetbaserede platforme.

Hvor politiet før skulle gribe et enkelt sandkorn i en sandstorm, kan man nu i ro og mag se alle en persons bevægelser på nettet, så længe man kender alle personens IP-adresser, og så længe personen ikke bruger Tor eller en VPN-klient.

Mere logning = flere efterforskninger
Hvorfor kan den nye sessions-logning blive godkendt, når den gamle ordning blev fjernet?

EU-domstolen kendte EU’s gamle logningsdirektiv ugyldigt fordi “Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privat livet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

Eu-domstolen understregede dog i sin dom, at logningen faktisk tjente “et formål af almen interesse, nemlig bekæmpelse af grov kriminalitet…”

Problemet ved direktivet, som Danmark i øvrigt byggede ovenpå med sin egen lov om sessionslogning, var ifølge EU-domstolen, at indgrebet i privatlivets fred var ude af proportioner med resultatet.

Det kan virke absurd, at mere overvågning kan leve op til EU-domstolens krav om proportionalitet mellem krænkelse af privatlivet og nytteværdi. Men der logik bag tanken.

For hvis politiet har adgang til alle borgeres internettrafik, er der vished for, at politet kan finde, hvad man har brug for til en efterforskning.

Argumentet for den øgede overvågning er altså, at politiet med denne løsning faktisk har et brugbart redskab, og derfor har sessionslogningen en stor nytteværdi.

At enhver borger kan styre udenom logningen med eksempelvis en VPN-klient eller TOR, lader sessionsentusiaster gerne være usagt. Men den del af regnestykket opvejes også af en anden vigtig faktor.

Som politikere elsker at sige det, har omstændighederne nemlig ændret sig.

Europa er blevet ramt af en række terrorangreb siden 2014, og terrorister ringer ikke bare til hinanden via det almindelige telefonnet og taler i koder.

De bruger et væld af forskellige midler til at kommunikere via internettet.

Mændene bag angrebet i Paris 13. november kan for eksempel have kommunikeret via in-game chatfunktionen i PlayStation 4 spil.

Derfor er lovgivningen håbløst bagud i forhold til virkeligheden.

EU-domstolen underkendte EU’s gamle logningsdirektiv, fordi forholdet mellem nytteværdi og krænkelse af privatlivets fred ikke var holdbart. Der var så at sige for få kriminelle fanget, for hver borger, som fik sit privatliv krænket.

Men nytteværdien af en total sessionslogning kan siges at være enorm, så længe både kriminelle og EU-domstolen høfligt overser eksistensen af VPN-klienter og Tor-netværket. For hvis de kriminelle bare holder sig til det “almindelige internet,” kan man fange dem alle sammen. Og vupti, så er der lige pludselig proportionalitet imellem de krænkede privatliv og de fangede forbrydere.

Derfor er der flertal for sessionslogning
Søren Pind vil sende den nye lov i høring inden for den næste måneds tid. Har den overhovedet chance for at blive stemt igennem i Folketinget?

Med et ord: Ja.
Dansk Folkeparti er positivt indstillet overfor forslaget og Socialdemokraterne forbeholder sig retten til at se det endelige forslag.

Her er det vigtigt at huske to ting.

• Det var den forrige regering med justitsminister Mette Frederiksen (S), som i december 2014 arrangerede et møde mellem Teleindustrien og Rigspolitiet om genindførelse af sessionslogning.

• Den forrige regering henviste omhyggeligt ikke til lovligheden af sessionslogning, da den hev stikket ud på den gamle ordning. I stedet hed det sig, at logningen ikke kunne bruges til efterforskning.

Den gang blev én ud af 500 datapakker lagret, og sandsynligheden for at ramme eksempelvis en terrorist, netop som han var på et ekstremistisk site, var stort set nul.

Den nye sessionslogning vil derimod registrere alle borgeres bevægelser på nettet.

Så hvis politiet ved, hvilken IP-adresse, en mistænkt bruger, er det ganske ligetil at følge med i, hvor han bevæger sig hen på nettet.

Efterfølgende kan politiet med en dommerkendelse henvende sig til eksempelvis WhatsApp og bede om indsigt i den mistænktes kommunikation.

Så Socialdemokraternes argument om ubrugeligheden af den gamle ordning er altså ikke nødvendigvis relevant for den nye model.

Det vil også være overraskende, hvis partiformand Mette Frederiksen ikke stadig er fortaler for et tiltag, hun søsatte i sin tid som justitsminister.

Slå koldt vand i blodet
Hvad kommer der til at ske, hvis den bliver godkendt af Folketinget?

Der kommer faktisk ikke til at ske så forfærdeligt meget. For før Søren Pind kan få magt, som han har agt, skal hele det tekniske bagland på plads, og det er ikke gjort på en eftermiddag.

“Jeg vil gætte på at det vil tage to år at implementere det hele, fra loven er vedtaget,” fortæller direktør i Teleindustrien, Jakob Willer.

I den tid kan loven blive indklaget for alt fra højesteret til EU-domstolen, der i forvejen ikke er stor tilhænger af masseovervågning.

I afgørelsen fra 2014 hed det blandt andet, at “det omfattende og særligt alvorlige indgreb i de omhandlede grundlæggende rettigheder ikke [er] tilstrækkeligt afgrænset med henblik på at sikre, at det pågældende indgreb rent faktisk er begrænset til det strengt nødvendige.”

Begrænset er måske det sidste ord nogen vil bruge om Søren Pinds planer for sessionslogning, så det bliver spændende at se, hvad EU-domstolen vil sige til den tid.

Læs også:

Overblik: Massiv internet-overvågning af danskerne kan være på trapperne

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle