Daily Archives: February 23, 2016

Martin Thorning Hansen, Microsofts divisionschef for Windows i Danmark.

Kunder og it-forhandlere må væbne sig med tålmodighed, efter at Microsoft endnu engang har udskudt lanceringen af storskærmsløsningen Surface Hub.

Det var oprindelig planen, at det nye produkt skulle have været på markedet i september i fjor. Den deadline blev senere udskudt til januar. Men nu lyder det, at Surface Hub ikke bliver klar til levering før tidligst i april.

Det britiske medie Channelweb citerer en talsmand fra Microsoft for, at forsinkelsen hænger sammen med, at man er løbet ind i “kvalitetsproblemer” i produktionen, og at man derfor har valgt at udskyde lanceringen.

Samme melding kommer fra Microsoft Danmark.

“Det er et spørgsmål om at kunne levere et produkt i den rigtige kvalitet. Surface Hub er ikke lige noget, man piller ned fra væggen, når først det er sat op. Så for os er det vigtigt, at kunne levere i den helt rigtige kvalitet,” siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows.

Surface Hub er Microsofts bud på fremtidens collaboration-løsning, hvor videokonferencer over Skype, touchskærm og kontorsoftware kommer i en samlet pakke.

Det nye produkt, der kommer i henholdsvis en 55 og 84 tommers version, er rettet mod større virksomheder, og herhjemme og i resten af Skandinavien er det indtil videre Atea, der får eneforhandling på produktet.

Ateas direktør for AV-området, Annbritt Andersen, bekræfter over for Computerworld, at lanceringen er udskudt til april. Hun siger, at forsinkelsen hænger sammen med stor efterspørgsel hos kunderne, og glæder sig til at sende de første eksemplarer ud til kunderne.

Hun fortæller samtidig, at Atea vil stå for distribution af Surface Hub, så også mindre leverandører af AV-løsninger og videokonferencer får mulighed for at sælge løsningen til deres kunder.

Hun forventer, at Surface Hub vil puste nyt liv i markedet for videoløsninger, hvor Cisco hidtil har stået som en af de dominerende spillere.

“AV branchen har i en del år været ret kedelig. Det har mest bestået af interaktive tavler og nogle ret dumme projektorer. Det ændrer sig nu, hvor touchskærme bliver en integreret del af it-infrastrukturen, så kunderne kan kommunikere digitalt på tværs af lokationer. Det er meget mere interessant og skaber værdi for kunderne på en helt anden måde,” siger Annbritt Andersen.

Læs også:

Microsofts Surface Hub kommer til Danmark

Rygterne er mange: Er der en Surface Phone på vej fra Microsoft?

Der er udsigt til markant højere datahastigheder på danskernes smartphones i de kommende år.

Det sker ved hjælp af både fremskridt på netværket og de nye smartphones, der rammer markedet.

Især den sidste del ser det nu ud til, at der begynder at ske noget med, idet flere og flere smartphones begynder at understøtte såkaldt carrier aggregation, der bruges til at maksimere hastighederne på teleselskabernes LTE-netværk.

Så vildt er vores dataforbrug
Der er for alvor kommet fut i det mobile bredbånd her i Danmark, hvor stigningen i den samlede mobile datatrafik var på hele 85 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015 ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen.

Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015. For fem år siden var den samlede mobile datatrafik i Danmark på blot 6.000 TB.

Læs også: Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

For at kunne understøtte det massive trafik-boom, spenderer operatørerne massive summer på at opgradere deres mobilnetværk.

Det sker blandt andet med såkaldt carrier aggregation, hvor seneste skud på stammen er tredobbelt carrier aggregation, så man kan opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps på LTE-nettet.

Hvis forbrugerne skal kunne nyde godt af de hastigheder, kræver det dog, at de nye smartphones også understøtter carrier aggregation.

Nu skriver analysefirmaet ABI Research, at næsten 350 millioner af de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år, understøttede LTE carrier aggregation.

Det svarer til 23 procent af alle de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år.

ABI Research venter, at det allerede om fire år vil være 61 procent af de smartphones, der sendes på markedet, der understøtter carrier aggregation på LTE-nettet.

Så høje hastigheder understøtter de nye telefoner
Det er ifølge analysefirmaet primært Qualcomm, Samsung og HiSilicon (Huawei), der driver udviklingen med de nye chips.

“Efterhånden som LTE CA markedssegmentet udvikler sig, vil smartphones, der sendes på markedet i 2020, og understøtter LTE CA i kategori 9 og 10 med downlink-hastigheder på op til 450 Mbps repræsentere størstedelen af markedet og have en markedsandel på 35 procent.”

“Men smartphones, der understøtter kategori 11 eller højere og dermed er i stand til at understøtte hastigheder på mellem 5 Gbps og 1 Gbps, ventes at få en signifikant markedsandel over de kommende år og har kurs mod at få 21 procent af markedet i 2020,” lyder det videre fra ABI Research. 

Læs også: Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

Herhjemme har TDC, Telia, Telenor og 3 alle investeret massive summer i deres 4G/LTE-netværk.

I øjeblikket arbejder flere af dem også med LTE Advanced og såkaldt tredobbelt carrier aggregation, der skal hjælpe med at øge kapaciteten i netværkene yderligere for at kunne følge med datavæksten.

Med tredobbelt carrier aggregation kan man opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps. Læs mere om det her her.

Ifølge Energistyrelsen var det i første halvår 2015 46 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

Læs også:

Turbo på mobilnettet: Opnår hæsblæsende 4G-hastighed i nyt forsøg

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Der er udsigt til markant højere datahastigheder på danskernes smartphones i de kommende år.

Det sker ved hjælp af både fremskridt på netværket og de nye smartphones, der rammer markedet.

Især den sidste del ser det nu ud til, at der begynder at ske noget med, idet flere og flere smartphones begynder at understøtte såkaldt carrier aggregation, der bruges til at maksimere hastighederne på teleselskabernes LTE-netværk.

Så vildt er vores dataforbrug
Der er for alvor kommet fut i det mobile bredbånd her i Danmark, hvor stigningen i den samlede mobile datatrafik var på hele 85 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015 ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen.

Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015. For fem år siden var den samlede mobile datatrafik i Danmark på blot 6.000 TB.

Læs også: Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

For at kunne understøtte det massive trafik-boom, spenderer operatørerne massive summer på at opgradere deres mobilnetværk.

Det sker blandt andet med såkaldt carrier aggregation, hvor seneste skud på stammen er tredobbelt carrier aggregation, så man kan opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps på LTE-nettet.

Hvis forbrugerne skal kunne nyde godt af de hastigheder, kræver det dog, at de nye smartphones også understøtter carrier aggregation.

Nu skriver analysefirmaet ABI Research, at næsten 350 millioner af de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år, understøttede LTE carrier aggregation.

Det svarer til 23 procent af alle de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år.

ABI Research venter, at det allerede om fire år vil være 61 procent af de smartphones, der sendes på markedet, der understøtter carrier aggregation på LTE-nettet.

Så høje hastigheder understøtter de nye telefoner
Det er ifølge analysefirmaet primært Qualcomm, Samsung og HiSilicon (Huawei), der driver udviklingen med de nye chips.

“Efterhånden som LTE CA markedssegmentet udvikler sig, vil smartphones, der sendes på markedet i 2020, og understøtter LTE CA i kategori 9 og 10 med downlink-hastigheder på op til 450 Mbps repræsentere størstedelen af markedet og have en markedsandel på 35 procent.”

“Men smartphones, der understøtter kategori 11 eller højere og dermed er i stand til at understøtte hastigheder på mellem 5 Gbps og 1 Gbps, ventes at få en signifikant markedsandel over de kommende år og har kurs mod at få 21 procent af markedet i 2020,” lyder det videre fra ABI Research. 

Læs også: Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

Herhjemme har TDC, Telia, Telenor og 3 alle investeret massive summer i deres 4G/LTE-netværk.

I øjeblikket arbejder flere af dem også med LTE Advanced og såkaldt tredobbelt carrier aggregation, der skal hjælpe med at øge kapaciteten i netværkene yderligere for at kunne følge med datavæksten.

Med tredobbelt carrier aggregation kan man opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps. Læs mere om det her her.

Ifølge Energistyrelsen var det i første halvår 2015 46 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

Læs også:

Turbo på mobilnettet: Opnår hæsblæsende 4G-hastighed i nyt forsøg

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Der er udsigt til markant højere datahastigheder på danskernes smartphones i de kommende år.

Det sker ved hjælp af både fremskridt på netværket og de nye smartphones, der rammer markedet.

Især den sidste del ser det nu ud til, at der begynder at ske noget med, idet flere og flere smartphones begynder at understøtte såkaldt carrier aggregation, der bruges til at maksimere hastighederne på teleselskabernes LTE-netværk.

Så vildt er vores dataforbrug
Der er for alvor kommet fut i det mobile bredbånd her i Danmark, hvor stigningen i den samlede mobile datatrafik var på hele 85 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015 ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen.

Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015. For fem år siden var den samlede mobile datatrafik i Danmark på blot 6.000 TB.

Læs også: Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

For at kunne understøtte det massive trafik-boom, spenderer operatørerne massive summer på at opgradere deres mobilnetværk.

Det sker blandt andet med såkaldt carrier aggregation, hvor seneste skud på stammen er tredobbelt carrier aggregation, så man kan opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps på LTE-nettet.

Hvis forbrugerne skal kunne nyde godt af de hastigheder, kræver det dog, at de nye smartphones også understøtter carrier aggregation.

Nu skriver analysefirmaet ABI Research, at næsten 350 millioner af de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år, understøttede LTE carrier aggregation.

Det svarer til 23 procent af alle de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år.

ABI Research venter, at det allerede om fire år vil være 61 procent af de smartphones, der sendes på markedet, der understøtter carrier aggregation på LTE-nettet.

Så høje hastigheder understøtter de nye telefoner
Det er ifølge analysefirmaet primært Qualcomm, Samsung og HiSilicon (Huawei), der driver udviklingen med de nye chips.

“Efterhånden som LTE CA markedssegmentet udvikler sig, vil smartphones, der sendes på markedet i 2020, og understøtter LTE CA i kategori 9 og 10 med downlink-hastigheder på op til 450 Mbps repræsentere størstedelen af markedet og have en markedsandel på 35 procent.”

“Men smartphones, der understøtter kategori 11 eller højere og dermed er i stand til at understøtte hastigheder på mellem 5 Gbps og 1 Gbps, ventes at få en signifikant markedsandel over de kommende år og har kurs mod at få 21 procent af markedet i 2020,” lyder det videre fra ABI Research. 

Læs også: Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

Herhjemme har TDC, Telia, Telenor og 3 alle investeret massive summer i deres 4G/LTE-netværk.

I øjeblikket arbejder flere af dem også med LTE Advanced og såkaldt tredobbelt carrier aggregation, der skal hjælpe med at øge kapaciteten i netværkene yderligere for at kunne følge med datavæksten.

Med tredobbelt carrier aggregation kan man opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps. Læs mere om det her her.

Ifølge Energistyrelsen var det i første halvår 2015 46 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

Læs også:

Turbo på mobilnettet: Opnår hæsblæsende 4G-hastighed i nyt forsøg

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste