Daily Archives: February 24, 2016

Tid tager hårdt på de fleste computere: En computer, der for et par år kunne være blandt de bedste på markedet, vil med teknologibranchens udvikling i dag være en langsom og klodset maskine, som ikke længere kan køre de mest almindelige krav.

Men et amerikansk firma har sat sig for at genoplive de afdøde computere ved hjælp af Chrome OS – eller i hvert fald en næsten tro kopi af Chrome OS.

Neverware har udviklet styresystemet CloudReady, som i meget høj grad ligner Chrome OS, styresystemet på de cloudbaserede og meget lidt krævende Chromebook-computere fra Google.

CloudReady er bygget på samme open source-kode som Chrome OS kaldet Chromium, og det er gratis at hente for privatpersoner.

Sender alt til skyen
CloudReady kan installeres på et hav af ældre computere, og Neverware har udarbejdet en liste på over 200 computere, hvor Neverware ved, at CloudReady fungerer optimalt.

Der er endda en række enheder, blandt andet en lang række gamle Dell Latitude og Lenovo Thinkpad-modeller, som kan køre CloudReady samtidig med Windows, så du kan vælge, hvilket system du vil køre, når du booter computeren.

For at CloudReady fungerer på din gamle computer, skal den være produceret efter 2007 (netbooks efter 2009), og havde adgang til bios, have WiFi eller ethernet-port og mindst 1 GB RAM. Selve systemet kræver kun 8 GB lagerplads.

Neverware har produceret CloudReady til at fungere på skoler og institutioner, som ofte ligger inde med gamle computere, som nemt kunne få nyt liv igen. Skal CloudReady benyttes på skoler, koster det dog et licensbeløb per aktiveret computer. 

Vi andre kan for eksempel bruge CloudReady til at give vores forældre en computer, som kan være til at finde ud af, og som ikke behøver koste en formue, hvis der allerede står et gammelt hakkebræt i kælderen. 

Læs også: Din mening: Anvender du de nye Universal apps i Windows 10?

Bagmandspolitiet lukker 423 websites, der mistænkes for alene at have til formål at snyde danske forbrugere på forskellige måde.

Det er sket under en ransagning, hvor bagmandspolitiet har overtaget kontrollen over de pågældende websites, der nu er blevet lukket, mens politiet undersøger dem nærmere.

Ifølge bagmandspolitiet er hjemmesiderne registreret i udlandet – primært Kina. En enkelt person står således bag hele 73 af de pågældende registrerede websites.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse finder lukningerne sted på baggrund af en politianmeldelse fra E-mærket.

E-mærket havde nemlig mistanke om, at mere end 500 websites på danske .dk-domæner fungerede som fup-sites, som havde til formål at snyde danske forbrugere.

De pågældende websites har eksempelvis indeholdt falske netbutikker med meget billige varer.

Ifølge Dorte Frandsen, senioranklager i bagmandspolitiet, tror politiet, at de udenlandske gerningsmænd med robotter hele tiden scanner nettet og lynhurtigt opkøber attraktive domænenavne lige efter, at registreringerne er udløbet.

“Det kan være hjemmesider, der har haft mange besøgende, som bagmændene herefter bruger til at udbyde kopivarerne. I nogle tilfælde er det helt oplagt, at der er foregået noget ulovligt. Eksempelvis er der en hjemmeside, der oprindeligt tilhørte et gospelkor i en landsby, der nu sælger sko af mærket Supra,” lyder det fra Dorte Frandsen.

Verdens største sociale medie har med sit internet.org-initiativ slået fast med syvtommersøm, at selskabet vil have udbredt internettet så meget som muligt.

For jo flere mennesker, der får adgang til nettet, des flere kan også se statusopdateringer, kattevideoer og ikke mindst reklamer på Facebook med omkring 1,5 milliarder aktive brugere.

På mobilkonferencen Mobile World Congress 2016 og på sin blog har det sociale medie så luftet et af dets nye projekter i de bestræbelser: Kortlægning af alle menneskeskabte bygninger og infrastruktur ved hjælp af satellitfotos, internet-droner og kunstig intelligens.

Når dette er gjort, er tanken så, at Facebook-stifter Mark Zuckerberg og kompagniet kan sende sine internet-droner ud i de egne, hvor der må formodes at menneskelig aktivitet, uden der nødvendigvis er internet til dem.

Dette drone-drevne internet kan du læse mere: Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Giver kortet ud til andre
På Facebook-bloggen skriver selskabet, at 10 procent af Jordens befolkning – svarende til trekvart milliard mennesker – i dag lever steder, hvor der simpelthen ikke er infrastruktur til nettet.

Derfor er det nødvendigt at kortlægge vores kære planet for at finde de steder, og det sker igennem kunstig intelligens-analyse af satellitbilleder.

“Vi har (foreløbigt) analyseret 20 lande, som udgør omkring 21,6 millioner kvadratkilometer og 350 terabytes billeddata. I en omgang af vores analyse har vi processeret 14,6 milliarder billeder med vores neurale netværk,” forklarer selskabet på sin blog.

Her fremgår det også, at billederne dækker ned til fem meters nøjagtighed, hvilket, Facebook hævder, er ny rekord for landsdækkende kort.

Samtidig understreger det sociale medie, at data fra kortlægningen senere i 2016 vil blive udgivet til offentligheden, så også andre kort-interesserede kan kaste sig over datasæt og billeder fra Facebook-undersøgelserne.

“Vi tror på, at disse data kan bruges på en lang række områder, som eksempelvis tæller socioøkonomiske undersøgelser og risikovurderinger for naturkatastrofer,” lyder det på Facebook-bloggen.

Læs også: 
Sådan virker Googles ballondrevne internet

Facebook vil rulle internet ud til milliarder af mennesker

Mange siger, at de ikke kan sælge.

Ingeniører, forskere og teknikere. Konsulenter, rådgivere og specialister. De er (i ordets mest positive forstand) nørder. De ved en masse om meget lidt. De kan fokusere, tilegne sig kompleks viden og omsætte den til værdi for deres kunder.

Jeg elsker nørder. Min SEO-mand, min revisor og min bilmekaniker er gode eksempler.

Jeg fatter ikke, hvad de gør – men stik dem 1.000 kroner, og du kan være sikker på, at de får fixet, opgraderet eller boostet noget, som jeg aldrig ville kunne finde ud af.

Nørder er seje.

Men de kan ikke sælge. Siger de. Altså de fleste. Og det er super ærgerligt – for hvem har mest kundekontakt?

Det har specialisten, der sidder og koder sig gasblå i ansigtet ude hos kunden.

Det har teknikeren med torx-nøglerne, som splitter serveren ad og skifter diske. Det har SharePoint-konsulenten, der underviser og hjælper med at implementere nye systemer helt ude hos den enkelte superbruger.

Det, jeg mener, er: Du har sikkert en salgsafdeling – men styrken af nørder kan være 5-10 gange større – og de er derude hver dag.

Så ville det ikke være fantastisk, hvis de gode, specialiserede piger og drenge kunne hjælpe til med salget?

Salg er klamt!
Men desværre har vi, der arbejder med salg, på en eller anden måde skabt en forestilling om, at salg er klamt.

Jeg tager gerne skylden på mig – også på andre sælgeres vegne.

Og jeg tror, at der er noget om det:

1. Vi taler hurtigt.

2. Til gengæld lytter vi ikke.

3. Vi kører kun BMW.

4. Vores ur skal være et Rolex (ægte, hvis vi har succes – ellers er en kopi fint).

5. Vi er pisse overfladiske og lover mere, end nørderne kan levere.

Så er fronterne trukket op. Men skal vi komme videre?

Pointen er, at for hver sælger er der måske 10 specialister, der dagligt sidder ude hos kunden. Taler med kunden. Mailer med kunden.

De har en dialog, der er langt mere dyb og personlig – i hvert fald oftest.

Kan vi udnytte det? Kan vi vende den (måske introverte) specialist, der har styr på bits, bytes og baud (sjældent ord efterhånden) til at acceptere, at han eller hun kunne have en salgsfremmende rolle?

Ud fra devisen om, at min mekaniker er mere troværdig, end fyren der solgte mig min bil, burde vi kunne finde en løsning …

Case: Hvordan et par dages salgsdrøftelser blev til millioner
I steder for at argumentere, vil jeg give dig et eksempel på, hvordan det kan gøres.

Scenen er en dansk-svensk konsulentvirksomhed med speciale i it-consulting. Det har et par sælgere og omkring 30 konsulenter. Alt er godt. Der er stille vækst, sund økonomi og en god kultur.

Men direktionen har en mistanke om, at der kan sælges meget mere, og at der findes mange opgaver ude hos kunderne – men at opgaverne er skjult.

Det skyldes dels, at sælgerne ikke kan identificere dem, fordi deres kundekontakt er afkoblet, når først leverancen begynder og dels, at kunden ikke altid kender alle it-konsulenternes kompetencer – kunden ser nemlig fte kun den kompetence, som det indkøbte team arbejder på.

Direktionen har ret. Det er jo ganske enkelt: Når kunden køber vare x og ikke ser vare y, så kan han finde på at købe den andetsteds.

Det lavede virksomheden om på i tre trin:

1. Konsulenterne blev motiveret til at arbejde med “forsigtigt salg”. Metoden var en workshop, hvor man regnede på tabt salg. Det fik dem motiveret til at tænke på “forsigtigt salg” som interessant.

2. Konsulenterne trænede kommunikation, kundepsykologi, transaktionsanalyse og spørgeteknik – og samtidig identificerede man “usynlige projektejere” ude hos kunden.

3. Konsulenterne trænede tre salgsmetoder: En passiv, en neutral og en direkte – så der var en model, der passede til alle konsulenttyper.

Et manus blev udarbejdet sammen med konsulenterne på en workshop. Du kan se et uddrag af manus’et her:

Endelig blev der sat en realistisk plan op for, hvilke konsulenter der kunne kontakte hvilke projektejere hos den enkelte kunde.

Hele tiden med den tanke i baghovedet, at når man alligevel drikker deres kaffe og spiser deres frokost gennem flere måneder, så er det da direkte hjernedødt ikke at hilse på beslutningstagerne på mellemniveau.

Finten var, at konsulenterne blot skulle identificere mulige cases. Derefter ville en sælger eller en direktør følge op. Forsigtigt salg.

Udbyttet?
Udbyttet var faktisk ret vildt.

Hvis vi ser på investeringen, som var prisen for kursusforløbet plus rejseomkostninger plus tabt arbejdsfortjeneste, beløber den sig til omkring en halv million kroner.

Det lyder dyrt – men her er den interessante del:

De gode konsulenter identificerede opgaver for mere end tre millioner kroner på det første kvartal efter projektets igangsættelse.

Da der var tale om mersalg – og dermed i høj grad om muligheden for at fakturere ekstra konsulenttimer på konsulenter, der ikke var fuldt booket – var dækningsgraden ret høj.

Ledelsen anslog, at den samlede indtjening således var to millioner kroner – altså en ROI, der er til at føle på.

Budskabet
Du skal aktivere dine aktiver. Ikke ved at presse, råbe og mase – men ved at motivere (nørder elsker rationelle argumenter som penge), guide og følge op.

Og det skal være konkret: “Sig sådan og sådan til denne person på det her tidspunkt – og fortæl mig, hvordan han reagerede.

Endelig skal alle indsatser og resultater logges, for eksempel sådan:

Vi har gennemført tyve “mersalg ved kaffemaskinen-samtaler”.
Det medførte tre møder og to telefonmøder.

Ud af det kom der tre tilbud. Vi lukkede det ene. Omsætningen blev 135.000 kroner. Tak.

Og tak, fordi du læser med og kommenterer.

Er der noget i justitsminister Sørens Pinds (V) sessionslogning, som ser ud til at gøre, hvad det skal?

Spørgsmålet dukker op en morgen på Computerworld’s redaktion.

“Det må der jo være. En minister går jo ikke ud og forfægter noget, som, han ved, er dødsdømt,” lyder den hurtige konklusion.

“Okay. Men kan vi så ikke finde nogen, som kan fortælle, hvorfor det faktisk kommer til at virke, som det skal?” foreslår en begavet stemme.

“Jeg ringer da bare rundt til nogle universiteter og finder nogle kloge hoveder, der kan forklare de dele af det, der virker,” udbryder jeg. 

Så langt så godt. Den historie er i kassen inden frokost, og så kan jeg komme videre ud over stepperne med den næste overvågningsartikel. 

Troede jeg.

Den knap så hurtige historie
Ved rundringningen viser det sig hurtigt, at der er rigeligt med kritik af justitsministerens planer.

Bevares, det kunne man vel forvente fra forskere. 

De siger, at overvågningen måske er i strid med EU’s regler for beskyttelse af privatlivets fred.

Det kan du læse mere om her: Derfor er danske advokater skeptiske over for Søren Pinds overvågningsplaner

De siger også, at internetovervågningen kan omgås med TOR eller VPN. Den slags ved de kriminelle godt, lyder det i flere af samtalerne. 

Det kan du læse mere om her: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Men der er vel et enkelt tandhjul i maskinen, som drejer helt i hak, som det skal, tænker jeg og fortsætter rundringningen.

To arbejdsdage senere har jeg talt med flere universiteter end en rådvild studiesøgende, og jeg er absolut ikke tættere på en forklaring på, hvad der ser ud til at fungere i Søren Pinds forkætrede sessionslogning.

Forløbet gentager sig fra gang til gang fra universitet til universitet.

“Der er altså slet ikke tale om, at man skal tage et politisk standpunkt,” forklarer jeg.

“Det er bare en helt videnskabelig forklaring af, at det her punkt i planen gør, hvad Søren Pind mener, at det skal.”

“Sådan rent datavidenskabeligt?” spørger endnu en venlig
kommunikationsmedarbejder.

“Jamen det er på alle områder. Hvis I har en juraprofessor, som kan pege på, at der er noget af det lovtekniske, som bare er lige i øjet, eller en datalog, som har fundet noget af det, som virker efter hensigten, så vil jeg gerne høre om det,” understreger jeg med en optimisme, som jeg ikke længere helt kan mærke.

“Okay. Jeg sender det rundt.”

De spørger rundt
Venlige og imødekommende kommunikationsfolk lover at spørge forskere på alle institutter og sende min høflige mail rundt på de interne mailinglister.

Nogle timer senere ringer de tilbage, og vi gennemgår en samtale, hvor jeg efterhånden kan alle replikkerne på forhånd.

“Ja, hej. Undskyld, at det tog lidt tid at vende tilbage til dig.”

“Det er altså helt i orden. Jeg er bare glad for, at I gerne vil hjælpe.”

“Nu har jeg prøvet de forskellige institutter, og der er altså ikke rigtigt nogen, som kan hjælpe dig.”

“Sådan kan det jo gå. Du skal i hvert fald have mange tak for din hjælp.”

“Det var så lidt. Og held og lykke med jagten.”

“Jo, mange tak. Det må jo lykkedes at finde bare én person, som kan se noget, der virker,” svarer jeg kækt, og så griner vi begge to.

Et nyt håb
Nogle gange er der hul igennem.

“Hvis du ringer til ham her, så kan han sikkert hjælpe dig.”

Pulsen stiger, imens jeg taster det nye telefonnummer med den ene hånd, og slår forskeren op på universitetets hjemmeside med den anden.

Men nej. I bedste fald ender disse opkald med et hjælpsomt løfte.

“Ved du hvad. Det er faktisk et godt spørgsmål, så jeg skal nok spørge mine kolleger til frokost.”

Men så er der pludselig bid.

Et udfordrende spørgsmål
Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) ringer tilbage og fortæller, at gæsteprofessor Eric Jul er den mand, jeg så ivrigt leder efter.

Eric Jul ser da også ud til at være perfekt. Han har arbejdet hos Bell Labs i flere år, og beskæftiget sig med datalogi siden Søren Pind gik i sjette klasse.

Men ak. Selv om Eric Jul er både venlig og vidende, er det svært at få ham til at pege på en funktionel del af sessionslogningen.

Eric Jul taler levende om alt, hvad der er galt med justitsministerens planer, indtil jeg efter otte minutter høfligt sætter foden ned.

“Er der noget i sessionslogningen, hvor vi ikke kan sige, at det fungerer ikke, fordi sådan og sådan? Er der en del, hvor man kan sige, ‘ja, Søren Pind. Den del gør, hvad du regner med, at den gør’?”

“Det var virkelig et udfordrende spørgsmål, og jeg har arbejdet med det her i flere årtier,” lyder professorens svar.

Vi griner begge to, og Eric Jul lover, at han vil tage udfordringen op.

Hvis han finder noget, ringer han med det samme, aftaler vi.

Nu sker der noget
Og så er der pludselig spænding over feltet, for før jeg har set mig om, har jeg indgået den samme aftale med professor Lars Dittmann og professor Christan Damsgaard Jensen fra DTU.

Så Computerworlds læsere kan læne sig tilbage og vente i ro og mag, mens flere af rigets fineste hjerner gennemtrævler sessionslogningen i hård konkurrence om at være den første, som finder noget, der virker.

For vi skal nok finde det.

Hvis det er der ude.

Vil du være med i forsøget på at finde noget, der rent faktisk virker i den kommende sessionslogning? Kom med dit bud i debatfeltet herunder.

Læs også: Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning