Daily Archives: February 29, 2016

De store teknologiskift kommer med 13 års mellemrum.

I 1981 blev pc’ens tidsalder skudt i gang, i 1994 var det internettet, og i 2007 gik vi ind i mobil-æraen.

Fortsætter denne udvikling, bør vi altså træde ind i den næste store æra i omkring 2020.

Allerede nu bør vi således kunne ane omridset af den nye banebrydende teknologi, der kommer til at sætte dagsorden i de næste mange år ud i fremtiden. 

Det er omtrent den analyse, som tech-investoren Chris Dixon fra venturekapital-giganten Andreessen-Horowitz, kommer med i et indlæg på blogplatformen Medium.

Det er dog ikke helt sikkert, at vi behøver at vente helt til 2020.

Det næste store tektoniske skifte kan allerede være i gang lige under vores fødder, og det kan komme, før vi tror det, mener Anders Hvid, der er medstifter af rådgivningsvirksomheden Dare Disrupt. 

“Jeg køber ikke helt, at der er en lovmæssighed, der siger, at der absolut skal gå 13 år mellem hver æra. Tværtimod mener jeg, at vi er inde i en udvikling, hvor der bliver kortere og kortere mellem de store skift. Det sker, fordi vi har skiftet paradigme fra en linær teknologiudvikling til en udvikling, der sker med eksponentiel hastighed,” siger Anders Hvid.

Dette paradigmeskift er ifølge Anders Hvid drevet af dels en udvikling, hvor computerchip bliver stadig billigere og kraftigere, og dels af, at ny teknologi i dag har inficeret stort set alle dele af vores samfund.

Virtual reality får det store gennembrud
Helt konkret ser Anders Hvid dette udmønte sig i udviklingen på virtual reality-området (VR), hvor det nu efter snart 20 års ventetid ser ud til, at de første headsets med potentiale er på vej.

Måske også til at tage over efter smartphone-æraen.

Eksempelvis er det Facebook-ejede selskab Oculus på vej med dets første og længeventede VR-brille, Oculus Rift, og Google har ligeledes gennem længere tid solgt den interimistiske VR-løsning Google Cardboard.

“I år bliver et slags opbygnings-år for VR, hvor der bliver skabt en masse indhold til brillerne. Men næste år kommer det store gennembrud,” siger han.

Ifølge Anders Hvid er VR et udtryk for en demokratisering af “stedet.”

Brillerne gør det ganske enkelt muligt for alle mennesker at rejse alle steder hen.

“Det betyder, at vi kan få lov komme ombord på den internationale rumstation eller stå på scenen med vores yndlingsband eller på banen midt under en stor fodboldkamp. Det giver os muligheder for at komme steder hen, der tidligere var umulige. Det er fandme en spændende udvikling, og det tror jeg, at næsten alle, der har haft et par VR-briller på er enige med mig i,” siger han.  

3D-printer vinder indpas i virksomheder
Anders Hvid mener ligeledes, at 3D-print vil vinde indpas i industrien i løbet af ganske få år, hvor det bliver en integreret del af produktionen. 

For nylig deltog han selv i åbningen af et 3D-printer-værksted på havnen i Rotterdam i Holland. På værkstedet bliver det i fremtiden muligt at printe nye motordele til skibe 

“Det betyder, at havnen ikke længere behøver at opbevare et væld af forskellige motordele, men blot kan printe nye dele til skibe, der anløber havnen og har behov for nye dele,” siger han.

Som iværksætter har Nikolaj Nyholm været med til at sælge fotogenkendelsestjenesten Polar Rose til Apple, og i dag sidder som partner i venturekapital-virksomheden Sunstone Capital og skal investere i morgendagens teknologi. 

Han forklarer, at han i dag især ser to nye teknologier, der har potentiale til at gennembryde lydmuren og skabe den næste store platform. 

Ligesom Anders Hviid vurderer han, at den ene teknologi er VR, der rummer et potentiale, som rækker langt videre end bare til gaming. 

“Jeg tror især, at det VR får indflydelse på underholdningsindustrien på måder, som vi ikke helt forestiller os i dag. Eksempelvis kan det få stor indflydelse på, hvordan vi i fremtiden kommer til at opleve traditionel tilskuersport og ikke mindst måden, hvor på vi kan opleve e-sport,” siger Nikolaj Nyholm.

“Teknologi bliver først rigtig interessant, når det begynder at blive usynligt for brugerne og en integreret del af deres hverdag,” siger Nikolaj Nyholm

Nikolaj Nyholm vurderer dog, at den måske mest banebrydende forandring kommer fra kunstig intelligens, der ligesom VR så småt er på vej mod et gennembrud.

“Vi kommer til at opleve, at computeren går fra at være en enhed, der kan kværne data, til at være en enhed, der allerede på forhånd har fundet svarene frem til dig. I de seneste år har der været stor fokus på big data, og det er der kommet mange grafer og flotte Powerpoints ud af. Men det bliver for alvor interessant, når computeren på egen hånd kan give dig svar,” siger Nikolaj Nyholm. 

Gennem de seneste år har vi set de første meget spæde skridt i den retning med Apples personlige assistent Siri samt Google Now og Amazons trådløse højtaler Echo, der har en indbygget assistent ved navn Alexa. 

Nikolaj Nyholm vurderer dog, at vi skal yderligere knap fem år frem i tiden, før den kunstige intelligents for alvor slår igennem. 

“De næste tre år vil give os en masse lunke oplevelser med kunstig intelligens, men herefter tror jeg, at vi kommer til at se nogle kvantespring,” siger han. 

Det er Nikolaj Nyholms formodning, at computere med kunstig intelligents med tiden vil blive lige så naturligt som ridende vand, elektricitet eller adgang til trådløst internet. 

“Teknologi bliver først rigtig interessant, når det begynder at blive usynligt for brugerne og en integreret del af deres hverdag,” siger han.

Læs også:
Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år

Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Det er blandt søfolk et velkendt fænomen, at skibe kan blive ramt af pludseligt opståede kæmper-bølger, der dukker op nærmest ud af det blå, og som er væsentligt større – op til otte gange – end de omgående bølger.

Disse bølger – de såkaldte ‘rogue waves’ – kan være farlige og overrumplende.

Nu kan det imidlertid snart være slut med at blive overrumplet af de store bølger.

Et udviklingshold fra det amerikanske teknologi-universitet MIT har nemlig udviklet et it-system, der via avancerede analyse-metoder kan forudsige, hvor og hvornår der dukker en monster-bølge op på havet.

Ifølge forskerne kan systemet forudsige de store bølger med to til tre minutter, hvilket er nok til, at besætningerne på skibe, boreplatforme og lignende, kan nå under dæk og lukke skotter og lignende, inden kæmpe-bølgen rammer.

Ny tilgang
Man har en del gange tidligere forsøgt at udvikle lignende ‘predictive’ systemer, der kan forudsige bølge-gangen.

MIT-forskerne har imidlertid anvendt en helt ny tilgang i udviklingen af det nye ‘predictive’ system.

Tidligere har man som grundlag for arbejdet anvendt en beregnet hav-simulation, hvor man har forsøgt at simulere hver eneste lille bølge i det omkringliggende hav for at danne sig et samlet billede af havets tilstand.

Problemerne ved denne tilgang har imidlertid altid været, at det kræver massiv computerkraft – og lang beregningstid.

MIT-forskerne har i stedet valgt at kigge på bølgernes overordnede bevægelser.

Ifølge dem samles bølger nemlig ofte i grupper – såkaldte clusters – der ruller gennem havet i samlet flok.

De store bølger opstår, når nogle af disse bølger-clusters begynder at spille sammen og udveksle energi.

“Disse bølger taler faktisk sammen. De interagerer og udveksler energi,” lyder det fra en af forskerne, Themis Sapsis.

Forskerne har i udviklingsarbejdet kigget på tilgængelig data om hav-bølger fra hav-bøjer og sammenholdt den med analyser af underliggende bølge-strømme.

Dermed har de været i stand til at kvantificere risikoen for kæmpebølger i et bestemt hav-område, hedder det.

Selve it-systemet analyserer hele tiden data fra de omkringliggende bølger, og ved at kigge på en bølge-gruppes høje og længde, kan systemet beregne risikoen for, at der opstår en kæmpebølge inden for de kommende minutter.

Du kan læse forskernes egen beskrivelse af algoritmen her.

Internet of Things er en af vor tids største tendenser – og med rette.

Digitale enheder bliver i stigende grad forbundne, såvel i produktionsmiljøer som i videns- og serviceerhverv. Potentialet i Internet of Things er så stort, at det kan være svært for alle at forstå mulighederne og konsekvenserne af noget så banebrydende.

Faktum er, at vi allerede er storforbrugere af Internet of Things.

• Vi sparer på strømmen ved at have automatisk elmåleraflæsning med nye termostater, som kobles til internettet. 

• Vi kan åbne døre uden nøgler og sikre vores huse mod indbrud ved fjernstyring af alarmer. 

• Vi kan betale i butikkerne med vores smartphone. 

• Metroen i København er automatstyret.

Internet of Things er overalt, og vi anvender det såvel privat som i arbejdslivet.

Hvor finder jeg business-casen?
Der skal ikke herske tvivl om, at Internet of Things kommer til at påvirke hele vores samfund og verden radikalt på lige fod med internettets indtog og smartphones med touch.

Det gælder uanset om man er CIO i en privat eller offentlig virksomhed – om man er direktør i en mindre virksomhed eller større koncern. Uanset om man handler med varer eller services.

Internet of Things vil ubetinget påvirke markedet og hverdagen for alle, og det vil ændre opfattelsen af værdi, service og prissætning.

Så hvordan kommer man i gang med Internet of Things? Er Internet of Things ikke kun interessant for de store virksomheder?

Og hvor finder man business-casen?

Læs på lektien og opsøg partnerskaber
Udviklingen går ufattelig stærkt, så en god måde at starte på er at bruge 60 minutter på internettet til at læse artikler om Internet of Things-anvendelse i bilindustrien, i produktionsmiljøer, i hjemmet eller i Smart City-regi.

Fly og droner er i høj grad autostyrede. Biler fortæller selv, hvornår noget er galt og kan (snart) køre selv. Intelligente køleskabe, termostater, lysstyring, robotter og virtual reality træder ind i hjemmet.

I sundhedssektoren kan robotter tilse patienter på opvågningsstuer, hvorefter data automatisk indsamles og sendes som besked til sundhedspersonalet, som så kan behandle patienten.

Mange byer har allerede intelligente bygninger med automatisk lysstyring, overvågning og sensorer, der fortæller, hvornår der skal gøres rent.

Intelligente skraldespande fortæller selv, hvornår de er fyldte og skal tømmes. Intelligent belysning tænder og slukker i gademiljøet og på offentlige steder, så det er trygt at færdes.

Skolerne og mange andre måler indeklima, så eleverne har de bedste forudsætninger for indlæring. Dette er blot eksempler.

Vallensbæk kører på
I Vallensbæk Kommune har man en vision om at blive en SmartCity, hvor borgerne er SmartCitizens, og hvor Internet of Things skal være med til at optimere faciliteterne i byen og samtidig styrke fællesskabet.

Kommunen, erhvervslivet og organisationer opfordres til at bruge teknologi som drivkraft for fremgang. De inviteres til at starte nye samarbejder og til at involvere borgerne i teknologiarbejdet.

Man har derfor udarbejdet en vision, som borgmesteren står i spidsen for samt et idékatalog på baggrund af workshops med alle kommunens parter, og nu starter blandt andet et techlab, hvor teknologien skal afprøves af borgerne selv.

Partnerskaber er vigtige
Netop partnerskabstankegangen og crowdsourcing er vigtige elementer i at komme i gang – og få succes med Internet of Things.

Indgår man nye partnerskaber, kan man byde ind på større projekter. Inddrager man kunderne, brugerne, borgerne til idégenerering og produktudvikling, får man helt nye perspektiver og engagement.

Tag for eksempel Spar Nord, som inviterer danskerne til at være medskabere af fremtidens bankservices ved at afholde hackathon. Eller LEGO, som inddrager brugerne i produktudvikling og giver en andel af omsætningen til de bedste idéer, der sættes i produktion.

Smartphoneproducenter stiller en platform til rådighed, som udviklere kan slå sig løs på – ud fra tesen om, at alle de gode idéer ikke udspringer af leverandøren selv.

Tænk stort, start småt
Mit råd til at komme i gang er først og fremmest følgende:

• Selv om Internet of Things ligger i skyen, er det vigtigt at holde det jordnært. 

• Start i det små og sørg for, at hele virksomheden kan følge med. 

• Tro ikke, at din forretningsmodel kan eller skal ændres på en weekend. 

• Gå i dialog og samarbejde med andre leverandører, der kan løfte opgaven sammen med din virksomhed. 

• Og spørg kunderne og brugerne, hvad de mener.

Helt lavpraktisk kan man afprøve Internet of Things med en kickstarts-pakke, der består af få sensorer, som kan forbinde dine data og elektroniske enheder i et lille område af virksomheden, i et kontor eller lokale.

Ved at udvælge én afdeling, hvor man opsætter sensorer, bliver data visuelt tilgængelige og overskuelige, og man kan dermed nemt danne sig et overblik over resultaterne og perspektiverne.

Ved at starte med små simple løsninger, får man en forståelse af, hvordan teknologien virker, og hvor man på længere sigt kan høste store gevinster ved Internet of Things.

Det er en trin-for-trin proces, som vil udvikle sig over tid – og samtidig foregår i et sikkert og økonomisk overskueligt miljø.

Når man så får øjnene op for de gevinster, der følger med, kan man skalere op og igangsætte større forandringsprojekter.

Og for at svare på spørgsmålet om, hvor man finder business-casen, så vil den tage form, når først din virksomhed får øjnene op for potentialet og går i gang med at høste gevinsterne.

Sådan sætter du gang i processen:
1. Nedsæt en taskforce og giv dem et stærkt mandat til at teste mulighederne med Internet of Things.
2. Lav en business-case og forstå, at det kan kræve pilotprojekter, før du kan høste gevinsterne. Lås dig ikke fast i business-casen, men brug den til inspiration.
3. Tænk på den lange bane og sørg for at evaluere løbende for at opsamle erfaringer til de næste skridt.

Sådan kan du kickstarte Internet of Things:
1. Identificér et testområde for Internet of Things og installér nogle sensorer
2. Indsaml data i en back-end og konfigurér et administration-dashboard til at skabe overblik
3. Evaluér visuelt output baseret på sensorerne og planlæg next step