Monthly Archives: February 2016

Microsoft har annonceret en ny smartphone i sin Lumia-serie.

Lumia 650 er en ny version af sidste års 640-serie, som dengang ramte den rette balance mellem ydeevne, kvalitet og pris.

Det kan du læse mere om her: Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Lumia 650 er en 5″ Windows 10 Mobile-smartphone, der er udstyret med en 1.280 x 720 pixel AMOLED-skærm og en snapdragon 212 quad core-processor.

Det er ikke en toptelefon på niveau med de nyeste Android-telefoner, en iPhone 6S eller de to nye Lumia 950 og 950XL fra Microsoft, men i stedet en telefon til 1.699 kroner rettet mod virksomhederne.

Set fra siden. Lumia 650 findes i både en sort og en hvid version, og du kan pille plastikbagsiden af og udskifte med en anden. Foto: Microsoft

Metalchassis
Microsoft lancerede i oktober de to toptelefoner Lumia 950 og 950XL.

Begge telefonerne har flotte specs, men de er bygget med plastikchassis, hvilket dengang skuffede mange Windows Phones-fans.

Lumia 650 er den populære 925 bygget med metalkant omkring skærmen og plastik på bagsiden.

Ligeledes er det den letteste Windows-phone til dato med en tykkelse på kun 6,9 millimeter og en vægt på 122 gram.

Dog er den relativt svage Snapdragon 212 ikke stærk nok til at kunne køre Windows 10 Mobiles unikke funktion, Continuum for Phones, som omdanner telefonen til noget, der minder om en computer.  

Læs også: Se Microsofts nye teknologi i aktion: Kan en Windows-telefon erstatte din computer?

Microsoft kæmper dog med mangel på popularitet og i tredje kvartal 2015 faldt salget af Windows-telefoner med 50 procent. Noget af faldet skyldes dog formodentligt rygterne om 950 og 950XL, som viste sig at være sande. 

Lumia 650 udkommer i Danmark i løbet af marts og vil koste 1.699 kroner. Til maj lancerer Microsoft også en model med mulighed for dual-SIM.

Du kan læse mere om Lumia 650 hos Microsoft her.

Læs også: Træt af hundedyre smartphones? Her er syv billige, men gode telefoner

En sårbarhed i standardbiblioteket for C-programmer i GNU, glibc, udsætter masser af Linux-brugere for fare.

I værste fald kan et klik på en url eller en forbindelse til en server være nok til at komme i risikogruppen.

Der er tale om et stack overflow, som kan udløses, når en klient kalder funktionen “getaddrinfo()”.

Funktionen bliver anvendt til at oversætte et domænenavn til en ip-adresse. Der er således tale om en fejl i en DNS-funktion.

Svagheden er heldigvis ikke triviel at misbruge i praksis men kan få glibc til at foretage opslag af både IPv4- og IPv6-adresser over TCP og UDP, som potentielt vil returnere unormalt store pakker, der udløser fejlen med risiko for kørsel af ondsindet kode.

Ifølge et blogopslag på ThreatPost er alle Linux-servere og rammeværk som Rails, Php og Python formentlig påvirkede.

Det samme gælder Android-apps, der kører glibc.

Læs også: Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Lap er klar
Både Google og Red Hat rapporterer om problemet, og der findes en opdatering, der lukker sårbarheden.

“Vores foreløbige undersøgelser viser, at problemet omfatter alle versioner af glibc siden 2.0. Men du bør opdatere ligegyldig hvilken version, du anvender,” skriver Google og fortsætter:

“Det, der gør denne sårbarhed interessant, er, at DNS er et afgørende element i infrastrukturen, hvilket betyder, at mange sub-systemer og applikationer potentielt kan blive påvirket.”

I teorien kan andre systemer, der anvender glibc altså også have sårbarheden. Det handler om andre Unix-baserede operativsystemer og visse mobile operativsystemer.

Det er ikke første gang at glibc har været i stormvejr. Også i forbindelse med den sårbarhed, der blev døbt Ghost, var der problemer med C-biblioteket.

Læs mere om Ghost her: Farligt sikkerhedshul i Linux: Hackere kan overtage kontrollen

Læs også:
Linux misbruges for første gang i stort DDoS-botnet

Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Tirsdag besluttede en amerikansk distriksdomstol, at Apple skal hjælpe forbundspolitiet FBI med at åbne den låste iPhone, der har tilhørt Syed Rizwan Farook, der var en af de såkaldte San Bernadino-shooters, som i december dræbte 14 personer i byen San Bernadino.

Domstolen har givet Apple besked på at bygge ny firmware, som FBI kan anvende til at få adgang.

Det kan du læse mere om her: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere.

Apple har blankt afvist kravet, og topchef Tim Cook offentliggjorde efter dommen et åbent brev om selskabets beslutning på Apples website.

Det kan du læse her: A message to our customers.

Bekymringer
Sagen har vakt en del opmærksomhed, og røster mener, at kravet til Apple sigter mod at definere de rettigheder, ‘civil rights,’ som vil være kommende generationer af amerikanere til dels.

“Dette er en sag med langtrækkende konsekvenser, der rækker langt ud over en enkelt telefon, en enkelt sag og selv Apple som virksomhed,” skriver Rich Mogul således i Macworld.

Ifølge ham har Apple i årevis samarbejdet tæt med de amerikanske myndigheder – blandt andet er selskabet behjælpelig med at udlevere data fra iMessage, iCloud og FaceTime til myndighederne under forudsætning af, at de stiller med domstols-kendelser.

Den nye sag er imidlertid anderledes, skriver han.

For kravet er her, at Apple skriver ny software, der specifikt kan omgå sikkerheds-kontroller på baggrund af en ‘stærkt følelsespræget, national terrorist-sag.”

Rich Mogul mener, at Apple har blæst til kamp mod kravet, fordi der herfra kun er et enkelt skridt til et krav om, at Apple og andre teknologi-producenter indbygger decideret overvågningssoftware i alle deres devices.

“FBI ønsker præcedens langt mere end bevis-materiale, og denne særlige sag [skyderiet i San Bernadine, red] er enormt højtprofileret og følelsespræget. Udfaldet af sagen vil uden tvivl etablere præcedens, der rækker ud over en enkelt morders iPhone,” skriver han.

Samme bekymring kommer fra Kevin Bankston fra New Americas Open Technology Institute.

Han siger til Washington Post, at denne sag ikke kun handler om en iPhone.

“Det handler om al vores software og alle vores digitale devides. Hvis der her bliver fastlagt præcedens, vil det føre til en digital katastrofe, hvor man ikke længere kan have tillid sin computer eller mobiltelefoner,” siger han til avisen.

Til vores amerikanske søstermedie, PC World, siger Kevin Bankston:

“Hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, så kunne den sandsynligvis også lovligt påtvinge andre softwareudbydere at gøre det samme – herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer.”

Apples topchef, Tim Cook, skriver i sit brev til offentligheden, at Apple ikke ‘tager let på’ at afvise den klare ordre fra de amerikanske myndigheder.

Regeringen vil med afgørelsen få mulighed for at ‘række ind i alle menneskers devices for at få fat i deres data,” skriver han.

“Regeringen vil kunne udvide dette til at kræve, at Apple bygger overvågnings-software til at opfange dine beskeder, sundheds-oplysninger eller finansielle data, din lokation og din telefons kamera og mikrofon,” lyder det fra Tim Cook i brevet.

I Storbritannien har det regeringsbærende parti De Konservative fremskredne planer om at lukke for adgangen til betalings-pornosites for unge under 18.

Konkret er udspillet kommet til overfladen i partiets nyligt udsendte manifest, hvor det fremgår, at der skal introduceres en alderskontrol på ‘alle sites, der indeholder pornografisk materiale’.

Derfor har den britiske regering sendt forslaget i offentlig høring, så internet-udbydere, søgeselskaber, den akademiske verden samt andre interessenter kan komme med indspark til, hvordan alderskontrollen skal føres ud i livet.

Det skriver den britiske regering på sin hjemmeside Gov.uk.

“Internettet er en fantastisk ressource for læring og kreativitet, men det er vigtigt, at unge kan få mest ud af det på en sikker måde. At holde mindreårige sikre online er en af regeringens højeste prioriteter,” forklarer Storbritanniens internet-sikkerhedsminister, baronesse Joanna Shields på Gov.uk.

Hendes forklaring bliver fulgt op af landets minister for undgåelse af misbrug, udnyttelse og kriminalitet, Karen Bradley, som udtaler:

“Vi har alle et ansvar for at beskytte vores unge og de nye udfordringer, som er på internettet. Vores mål er klart: vi ønsker at beskytte mindreårige fra foruroligende eller urealistiske billeder af sex og fra indehold, der kan skade dem.”

Forskellige krav fra flere lande
Trods de gode intentioner om at beskytte mod alskens slibrigt indhold er ønskerne meget svære at udføre i den virkelige verden.

Det fortæller sikkerhedsekspert Jens Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye til Computerworld.

Læs også: Internettets store skrækscenarie: Din porno-historik kan blive lækket

Han forklarer, at den britiske regering står over for et væld af opgaver i samarbejde med diverse online-pornoudbydere.

En umiddelbar tilgang til problemstillingen vil ifølge sikkerhedseksperten nemlig være, at pornotjenesterne bliver pålagt en skiltning med, at indholdet kun må ses af folk på en vis alder, som det blandt andet kendes fra bookmaker-sites.

“Dette kan man så forsøge at håndhæve ved hjælp af blokering, registrering af fødselsdato eller eventuelle andre mekanismer. Men i praksis, vil det være en umulig opgave og vil være mere en skrivebordsøvelse,” siger Jens Monrad og fortsætter:

“For mens man i England vil kræve en minimumsgrænse på 18 år, så kan denne være helt forskellig i andre EU lande. Derfor tror jeg næppe, at man vil se udbyderene af pornografisk materiale indordne sig under hver enkelt lands krav.”

TOR og VPN er smutvejen
Udover betalingssites er der også masser af websites, som tilbyder pornografiske billeder og film gratis.

Her står den britiske regering så over for en ny og måske endnu mere omfattende udfordring, da gratistjenester jo i sagens natur ikke har login og derfor ikke kontrollerer brugernes alder, brugernavn eller andre informationer.

Læs også: Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet

Dertil kommer, at brugerne kan benytte et hav af sløringsværktøjer som eksempelvis TOR-browseren eller en VPN-tjeneste.

“Da man blot kan benytte sig af en gratis eller kommerciel VPN-tjeneste, er det stort set muligt for hvem som helst at komme hvor som helst fra. Så igen, tror jeg, at dette bliver mere en øvelse som fungerer bedre på papiret end i den virkelige verden,” siger Jens Monrad.

Hvad med registrering?
En alternativ tilgang kunne så være at kræve et særligt login udstedt af regeringen for at komme på pornosites.

Men heller ikke den vej synes farbar i Jens Monrads øjne.

Det skyldes, at hvis der indføres en eller anden form for registrering, indebærer det en risiko for identificering og eventuel afsløring af folks seksuelle præferencer.

Læs også: Flere danskere bliver afhængige af porno på nettet

“Dette vil næppe være i pornoudbydernes interesse, da de risikerer at miste værdifuld trafik og omsætning. For brugerne vil jo nok vælge sider, hvor der ikke kræves registrering.” vurderer it-sikkerhedseksperten.

Ikke desto mindre har en af de større gratis-pornosites, Pornhub.com, indvilliget i at samarbejde omkring indførslen af en alderskontrol.

“Pornhub vil helt og holdent være i overensstemmelse med hvilken som helst lovgivningsmæssige og relevante lokale forhold, der opstår ud fra (den britiske, red) høringen,” siger en talskvinde fra pornositet til BBC.

Læs også:
To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

I stenalderen byggede vi vores civilisation med sten, herefter kom jernet og i årene efter 2. verdenskrig var plastik det dominerende materiale. 

Men i de næste årtier kommer vi til at leve i en digital verden. En verden, der er skabt med kode. Her bliver det toneangivende materiale ikke et fysisk materiale, men “det digitale materiale”. 

Sådan lyder analysen fra danske Carsten Sørensen, der er professor ved London School of Economics.

I sit arbejde beskæftiger han sig med den digitale transformation. Den digitale transformation er det skifte, der finder sted, når vi begynder at bygge vores verden med kode.

“Pointen med digitalisering er, at den får nogle virksomheder til at forsvinde helt fra jordens overflade, mens den kan få andre virksomheder til at vokse sig enormt store, og denne transformation kan ske meget, meget hurtigt. Det er kort sagt slut med stabilitet over lang tid, ” siger han.

Men ifølge Carsten Sørensen vil transformation ikke blot forandre livet på direktionsgangene rundt omkring i erhvervslivet.

Det vil også få drastiske konsekvenser for vores arbejdsmarked, der vil kommer til at gennemgå en voldsom forandring, når jern og plastik bliver erstattet med kode.

Han frygter, at mange job, der tidligere blev betragtet som sikre og stabile, vil blive overflødiggjort i fremtiden.

“Det er slut med stabilitet over lang tid, ” lyder det fra Carsten Sørensen, der er professor ved London School of Economics. 

“De mest avancerede former for teknologi, der allerede i dag bliver anvendt af almindelige forbrugere, er kendetegnet ved, at det er teknologi, der gør det muligt for folk på egen hånd at udføre arbejdsopgaver, som andre tidligere var ansat til at udføre,” siger Carsten Sørensen.

Eksempelvis har Carsten Sørensen næsten altid muligheden for vælge en særlig selvbetjeningskø, når han handler ind i dagligvarebutikkerne i England, hvor han arbejder.

Her kan forbrugeren selv udføre kasseassistentens job og betale med sin smartphone. 

“Hvilken effekt får denne slags forandringer på arbejdet i sig selv, og hvad betyder det for antallet af mennesker, som vi i fremtiden vil kunne finde beskæftigelse til? De to spørgsmål er min største bekymring,” siger han og fortsætter:

“Jeg er sådan set optimistisk nok for de unge. Jeg er sikker på, at de næste generationer nok skal finde en måde at klare sig på. Men på det mellemlange sigt ser jeg et problem, fordi der er en masse folk, der bliver arbejdsløse, når deres arbejdsopgaver i fremtiden kan blive løst på helt nye måder,” siger han.

Så det, du mener, er, at vi har en generation af mennesker, der får problemer med at omstille sig til den nye økonomi? 

“Ja, sådan kan man vælge at se på det. Men vælger du at anskue problemet på den måde, så siger du også til folk, at det er dem, der er problemet, fordi de ikke kan omstille sig. Men spørgsmålet er jo, om der er et reelt alternativ, som folk kan omstille sig til. Det kan jeg godt tvivle på, og derfor mener jeg, at vi skal se det som et strukturelt problem,” siger han.

Deleøkonomien byder på nye udfordringer
Carsten Sørensens bekymring får blandt andet næring af de mange nye forretningsmodeller, der udspringer af deleøkonomien.

Denne type tjenester fungerer ofte som en digital markedsplads, hvor brugerne kan købe ydelser af hinanden.

“Forretningsmodeller som disse har det til fælles, at de består af en tjeneste, som bliver lagt ud på nettet til fri afbenyttelse, og pointen er så, at brugerne herefter selv skal finde ud af få arbejdet udført,” siger Carsten Sørensen.

Tjenesterne bryder ofte med den måde, som vores arbejdsmarked i dag er indrettet på.

Her er de fleste vant til at være fastansatte, hvor eksempelvis en butiksansat får udbetalt en fast timeløn, uanset om der er kunder i butikken eller ej.

Situationen er dog anderledes, hvis du udfører arbejde for en af de nye on-demand-tjenester. Her bliver der kun udbetalt løn, når du har udført en konkret konkret arbejdsopgave.

“Dem, der udfører arbejdet, udgør ikke en nogen risiko for virksomheden bag, fordi de kun får løn, når de udfører et stykke arbejde. De får eksempelvis ikke løn under sygdom eller i perioder, hvor der ikke er nogen arbejdsopgaver til dem. Det er en model, der er fuldstændig fleksibel. På mange måder minder det om den elastik-model, som vi kender fra mange cloud services,” siger han.

Middelklassen forsvinder
Denne udvikling kan dog få meget store konksevenser for middelklassen. 

I industrisamfundet havde middelklassen sin storhedstid, men i takt med, at vi træder ind i informations- og videnssamfundet vil middelklassen få stadig dårligere kår, frygter Carsten Sørensen. 

Tidligere kunne du ifølge Carsten Sørensen komme ind i en virksomhed som elev eller svend og langsomt arbejde dig op i graderne, hvis du ellers havde evnerne.

Det gav folk med korte uddannelser gode muligheder for at skabe sig et godt liv med økonomisk tryghed.

“I et industrisamfund havde du forhåbningen om, at hvis du ellers var gennemsnitlig dygtig og intelligent og havde en gennemsnitlig uddannelse, så kunne du få et gennemsnitligt job med en fin løn, der gav dig råd til hus, sommerhus, to biler og mulighed for at sende dine børn på universitetet,” siger Carsten Sørensen. 

Men de samme muligheder kan vi ikke forvente i dagens informations- og videnssamfund.

“Tag en virksomhed som Google, der får millioner af ansøgninger hvert år. Her bliver der stort set kun ansat folk med eb universitetsuddannelse. De eneste folk, der ikke har universitetsuddannelser hos Google, er de folk, der skanner bøger ind til Googles bogskanningsprojekt, og de er ikke engang ansat hos Google, men er ansat via en underleverandør. De kan ikke forvente, at de nogensinde kommer til at stige i graderne og få sig et velbetalt job hos Google. Der er ganske enkelt en glasvæg, som de aldrig kan hoppe over,” siger han.

Carsten Sørensens tese er, at den digitale transformation skaber en polarisering på arbejdsmarkedet, der betyder, at nogle job bliver ekstremt værdifulde, fordi de ikke kan automatiseres.

De resterende job mister derimod værdi, fordi de enten kan automatiseres eller fordi teknologien gør det muligt at få dem udført billigt af mennesker over hele kloden.

Iværksættere er de nye boksere
Ifølge Carsten Sørensen vil du i fremtiden kun have én mulighed for at stige til tops, hvis du ikke kan indløse adgangsbillet til den attraktive del af arbejdsmarkedet. 

“I det 21. århundredes informations- og kundskabssamfund kan den sociale mobilitet næsten kun komme ved, at du starter dit eget firma,” siger han.

Ifølge Carsten Sørensen er situationen at sammenligne med den, der fandtes i den klassiske amerikanske ghetto, hvor det var folks race, som var afgørende for, om de fik succes i livet. 

“Dengang var det boksning og andre sportsgrene, der var adgangsbilleten til et liv uden for ghettoen. I fremtiden kræver det også, at du er din egen lykkes smed. I dag har ‘startups’ bare erstattet boksningens rolle,” siger han. 

Ifølge Carsten Sørensen skyldes det blandt andet, at det aldrig har været lettere og billigere at starte din egen virksomhed.  

Det kræver stort set ikke andet end en computer, en telefon og en internetforbindelse. Udstyr som de fleste mennesker har i forvejen. 

Samtidig vil der i fremtiden være et enormt behov for kreative iværksættere, der netop forstår at bruge deres opfindsomhed til at finde på nye måde at tjene penge på.

Programmører kan på egen hånd lave en ny app, forfatterspirer kan udgive deres egne e-bøger og musikere har bedre mulighederne end nogensinde før for at lave deres egen musik.

“I dag koster det ingenting i investeringer at blive musiker og få udgivet sin musik. Til gengæld betyder det også, at der er en enorm konkurrence, fordi der er i dag er millioner af musikere. Derfor er det også meget sværere for musikerne at blive kendt,” siger Carsten Sørensen.

Læs også:
Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø 

Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Bill Gates advarer: Robotter vil dræbe job i massevis

Klumme: Er din bil mere end fem-seks år gammel? Så er du gået glip af de seneste års vilde teknologiske udvikling på bil-området, hvor det er væltet ud med integrerede underholdningssystemer, touchskærme og smartphone-integration.

Selv på dit Pebble smartwatch kan du fra din stues lune sofa holde øje med dæktrykket i din Mercedes.

Men på trods af det høje teknologiske niveau i Danmark sakker vi bagud, mens resten af verden rykker på ét vigtigt punkt: Alt det smarte nye udstyr, som forbedrer sikkerheden i biler.

Det var budskabet på et nyligt Mercedes-seminar om trafiksikkerhed på IT-Universitetet i København hvor undertegnede deltog.

Men bag budskabet gemmer sig et klassisk eksempel på, hvad der sker, når lovgivning (og økonomimodeller) ikke følger med den teknologiske udvikling.

Hastighed, sprit og uopmærksomhed dræber. Ifølge chefkonsulent Tove Hels er det blot 1 procent af de alvorlige ulykker som skyldes tekniske fejl på bilen eller vejen – de resterende 99 procent kan henføres til menneskelige handlinger.

Sikker bilteknik koster kassen i Danmark
Udfordringen er de høje danske afgifter på biler, fortalte afdelingschef hos FDM, Torben Lund Kudsk, til deltagerne på seminaret.

For sikkerhedsudstyr, som for eksempel intelligente forlygter, som normalt koster 11.500 kroner, koster med de danske afgifter 28.800 kroner.

Det er en pointe, som blev illustreret af den Mercedes C-klasse 320e, som Mercedes havde taget med på seminaret.

Modellen havde ekstra sikkerhedsudstyr installeret for 43.500 kroner – men på danske plader stiger udstyrets pris til 108.950 kroner. Altså 2,5 gange mere.

Se også eksemplerne: Her er priserne på sikkerhedsudstyret med og uden afgift

Ifølge bilejernes afdelingsleder hos FDM, Torben Lund Kudsk, er konsekvensen af den høje beskatning, at danske biler har et meget lavt udstyrsniveau, når det kommer til de nyere sikkerhedssystemer.

Og det koster liv. Og penge.

Det skyldes, at noget sikkerhedsudstyr vil forhindre ulykker i at ske, mens andet udstyr kan begrænse skaderne når ulykken sker.

Som forsker på DTU Transport analyserede Tove Hels knapt 44.000 uheld, de involverede bilers alder og model. 

Resultaterne viste at bilens vægt og stor betydning. Fordi fysikkens love ikke sættes ud af kraft når en Up! møder en Range Rover og fordi nyere biler ofte har bedre sikkerhedsudstyr. 

Forskerne kunne desuden konstatere at hvor et antal uheld med den nuværende bilpark ville resultere i 71 døde, så ville et teoretisk spring hvor alle biler var 2010-modeller betyde et fald på 40 døde til i alt 31.

Færre og mindre alvorlige trafikulykker har sparet samfundet for 31 milliarder på få år
Ifølge chefkonsulent hos Rigspolitiet og forhenværende seniorforsker ved DTU Transport, Tove Hels, har faldet i danske trafikulykker fra 2007 til 2012 på 11.286 styk givet en samlet samfundsmæssig besparelse på 31 milliarder kroner.

Tove Hels fastslår desuden, at man frem mod 2020 kanman spare yderligere 21 milliarder i direkte målbare omkostninger, hvis man kan reducere antallet af personskader med yderligere  7.500.

Det svarer i kød og blod til maksimalt 120 dræbte i trafikken om året, hvor tallet for hele 2015 netop er blevet opgjort til 167 dræbte. Det samme antal som i 2012 – som var det laveste antal nogensinde.

Der skal mere til, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal længere ned.

Heldigvis sker udviklingen inden for it- og teknologibaseret sikkerhedsudstyr til biler med rivende hast.

Det kommer bare ikke på vejen i Danmark.

(artiklen fortsætter under billedet)

Priser på sikkerhedsudstyr før og efter afgift. Kilde: Mercedes

Skatteministeriet godkender ikke nyt sikkerhedsudstyr
For som Torben Lund Kudsk fra FDM forklarer Computerworld:

“De nyere udstyr som automatiske nødbremsesystemer, fodgængesikkerhed, vognbaneovervågningssystemer som holder bilen på rette kurs, træthedsovervågning, blindvinkelalarmer. Ja alt det nye, det skal der betales fuld afgift af. Det vil sige 25 procent moms, og så 105 procent eller 15 procent afgift afhængigt af bilens værdi.”

Interessant nok er der imidlertid fradrag i registreringsafgiften for ældre sikkerhedsudstyr som ESC, ABS, selealarm og airbags.

Men er udstyret opfundet inden for de seneste par år, betales der fuld afgift.

For mens registreringsafgiften for nyligt blev lettet, så skete der intet nyt med sikkerhedssystemet.

Nogen må altså have sovet i timen.

Nødbremsesystemer, radar og blindvinkelsalarmer er alt sammen for nyt til at Skatteministeriet har reageret. Det betyder at prisen for sikkerhedssystemerne er høj i Danmark – og derfor er de, ifølge FDM, meget lidt udbredte.

Trafik- og Byggestyrelsen peger på SKAT
Det er ikke Trafik- og Byggestyrelsen, som sover, forsikrer styrelsens pressechef, Kim Voigt Østrøm.

Det er ellers styrelsens opgave at opdatere listen over sikkerhedsudstyr, som styrelsens eksperter vurderer bidrager så meget til trafikstyrelsen, at udstyret skal afgiftsfritages.

Og den opgave har styrelsen løst, forklarer Kim Voigt Østrøm.

Ifølge ham sender styrelsen “jævnligt” input til Skat med forslag til afgiftsfritagelse af udstyr.

Hos Skats pressetjeneste peger pilen imidlertid på Skatteministeriet, da registreringsafgiften fastsættes ved lov.

Computerworld har derfor henvendt sig til Skatteministeriet for at høre, hvornår listen over afgiftsfritaget udstyr senest blev opdateret, om der er planer om at opdatere listen og om skatteministeriet med minister Karsten Lauritzen (V) i spidsen har planer om at sætte hastigheden for opdateringer op.

Fra Skatteministeriet er svaret imidlertid, at:

“Skatteministeriet er løbende i dialog med Trafik- og Byggestyrelsen og modtager jævnligt en liste med forslag til sikkerhedsudstyr, som Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, er egnet til at opnå fradrag. Indførelse af nye fradrag for sikkerhedsudstyr og sanering af de gældende fradrag kræver imidlertid en lovændring og er et politisk spørgsmål, herunder også et spørgsmål om finansiering.”

Transportordfører Rasmus Prehn, MF (S) undrer sig over Skatteministeriets manglende opdatering af afgiftsfritagelsen. Fotograf: Steen Brogaard

Ordfører vil spørge skatteministeren om sikkerhedsudstyr
Altså en konstatering af, at ministeriet modtager en liste – og at registreringsafgiften skal ændres gennem en lovændring stemt igennem af politikere.

Det vidste vi godt.

Også det med at en afgiftslempelse skal finansieres – også selvom de indtægter, som i dag kommer ind fra beskatning af nyere sikkerhedsudstyr alt andet lige må være begrænset, når udstyret ifølge blandt andet Mercedes, meget sjældent sælges i Danmark.

Der er altså behov for politikere til at få opdateret listen.

Men hvor Skatteministeren tilsyneladende ikke har aktuelle planer, er transportordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn, mere lydhør, da Computerworld ringer for at vende sagen:

“Som du forklarer mig det, så forekommer det helt urimeligt. Og jeg vil sige, at det kommer bag på mig. Jeg kan sige, at jeg vil tage det op med ministeren, for jeg tror, at vi med en ændring kan komme derhen, hvor vi både kan få flere penge i kassen og mere sikkerhed. Måske ender vi ikke med en fuldstændig fritagelse af afgift på sikkerhedssystemerne, men en delvist fritagelse er også værd at tage med”, siger Rasmus Prehn til Computerworld.

Om listen over afgiftsfritaget sikkerhedsudstyr så opdateres i 2016 er stadigt et åbent spørgsmål. For en ændring kræver et flertal i Folketinget.

Indtil da koster det, ofte teknologisk avancerede sikkerhedsudstyr, fortsat cirka 2,5 gange mere end i udlandet.

Se også videoen nedenfor: Tesla er en af de biler på markedet med flest sensorer. Nu kan den også – næsten – selv køre. Computerworld har taget en tur i den Københavnske trafik for at prøve.