Daily Archives: May 13, 2016

Under jagten pÃ¥ strømtyve i mit hjem kom jeg til at tænke pÃ¥, at vi – da vi fik nyt køkken for cirka seks Ã¥r siden -  fik installeret nogle fancy “skuffeskubbere”, som gør, at man ved at puffe let til skuffen med knæet trigger en mekanisme, som skubber skuffen ud.

Det er faktisk ganske bekvemt, når man har favnen fuld af tallerkener.

Læs første del i serien her: For stor elregning? Tag med i jagten efter strømtyvene – første del

Inde bagved hver skuffe sidder der en mekanisme med en fjederbelastet arm, som trigges, når skuffen trykkes en halv centimeter ind, og derefter med motorkraft puffer til skuffen.

Smart – og da den jo bare sidder og venter pÃ¥ en mekanisk pÃ¥virkning for at tænde, kan den umuligt bruge særlig meget strøm. Right? RIGHT?

Jeg afmonterede skufferne i et skabsmodul og kastede et nysgerrigt blik ind.

Modul til elektriske køkkenskuffer monteret inde i et køkkenskab. Bemærk de konstant lysende dioder.

Første spørgsmål: Hvorfor i alverden har man monteret konstant tændte lysdioder på moduler, som er placeret inde i et skab bagved skuffer, og som derfor aldrig bliver set?!?

Nå, en lysdiode i et veldesignet produkt behøver ikke mere end 0,5-1 mA for at give en fornuftig lysintensitet, så ingen særlig grund til bekymring.

… Men sÃ¥ berørte jeg et af modulerne: Hvad er nu det! Mærkbart varmere end omgivelsestemperaturen, hvilket er en stensikker indikation af, at der forbruges strøm!

Frem med effektmÃ¥leren – og dér sprang jeg nærmest en sikring:

5,6 Watt i tomgangsforbrug!

I Ã¥revis har jeg betalt dyre penge for at opvarme bagsiden af mine skuffer (33,7 grader pÃ¥ strømforsyningen og 28,5 grader pÃ¥ servoenheden – omgivelserne omkring 21 grader)

5,6 Watt i tomgangsforbrug! Er de da skingrende sindssyge?

Bemærk, at jeg har to parallelle systemer, et for hver side af køkkenet, så det samlede, KONSTANTE forbrug er 11,2 Watt!

Lad mig perspektivere for dig. I de seks år, jeg har haft dette system, har det kostet mig $11,2 [Wh/h] \cdot 24 [h/d] \cdot 365 [d/y] \cdot 6 [y] = 588 kWh$

Til $2,5 kr/kWh$ giver det en pris på næsten 1.500 kroner. Lad mig gentage: 1.500 kroner for ingenting.

NÃ¥r jeg prober temperaturen kan man tydeligt se, at jeg i Ã¥revis har betalt dyre penge for at opvarme bagsiden af mine skuffer (33,7 grader pÃ¥ strømforsyningen og 28,5 grader pÃ¥ servoenheden – omgivelserne omkring 21 grader)

Måler jeg direkte på en af servoenhederne, kan jeg se, at den trækker 20 mA ved 24V, svarende til et konstant effektforbrug på 0,5W.

Det er helt ubegribeligt.

Med seks servoenheder per side giver det et strømforbrug på 3W per side, og de resterende 2,6 W per side spildes så i strømforsyningerne.

Se en gennemgang/måling af servoenheden her (undskyld sprogbrug):

Strømforsyningen er rated til max. 2A ved 24V, og det er generelt svært at lave strømforsyninger effektive både ved høje og ved lave belastninger på samme tid.

Det forklarer til dels den ualmindeligt ringe effektivitet på kun godt 50 procent.

Jeg havde nu nok – nÃ¥r man pÃ¥tænker, at hvilesituationen vil udgøre mindst 99,988 procent af produktets levetid (et skub tager cirka et sekund, og jeg estimerer gennemsnitligt maksimalt 10 skuffeÃ¥bninger i døgnet) – prioriteret effektiviteten i den nedre ende højest. Retards!

Kunne gøres meget mere smart
Strømforsyningen kunne bygges meget smartere, hvis man tænker lidt over forbrugsmønsteret.

Der er tale om et meget lavt forbrug det meste af tiden og så lejlighedsvis et voldsomt strømtræk i en kort transient.

Man kunne overveje at designe strømforsyningen til at levere en meget mindre konstant strøm (hvor den vil være effektiv), og så oplade en capacitorbank, som kan levere de større strømme i korte bursts.

Hvordan i alverden kan man designe den servo-enhed så katastrofalt dårligt, at den trækker 0,5 watt på at sidde og vente på en mekanisk påvirkning fra skuffen?

Det er jo ikke som for eksempel et tv, der skal lytte efter et signal fra IR-fjernbetjeningen, eller en pc, der venter på Wake-On-LAN.

Her er der i sagens natur en vis mængde elektronik, som skal være aktivt og dermed forbruge strøm.

Men en mekanisk kontakt – den burde ikke have brug for strøm.

Sådan ville jeg gøre
Hvis jeg selv skulle bygge det, ville jeg for det første undlade at putte en always-on LED i designet.

Hvis montørerne er sÃ¥ fattesvage, at de har brug for en LED for at se, om der er strøm pÃ¥, sÃ¥ tilføj sgudda en trykkontakt, sÃ¥ LED’en kun lyser ved et tryk.

Og hvis nogen skulle overveje at mene, at en trykkontakt øger BOM-kosten, så lad mig afsløre, at prisen på de dimser så RIGELIGT efterlader plads til de par øre, en trykkontakt koster (en hurtig søgning på Ebay siger over 800 kroner for en servoenhed).

Dernæst vil jeg konstruere et latching kredsløb alá det på illustrationen, hvor en MOSFET tænder motoren ved et tryk på en knap og slukker den igen ved et tryk på en anden knap.

Et latching on/off-kredsløb. Vil du gerne have, at jeg laver en gennemgang af virkemåden på tavlen, så skriv det i kommentarfeltet.

Den første knap aktiveres ved at skuffen trykkes de 0,5 cm ind, og den anden knap aktiveres, når servoarmen når sin maksimale vinkel. Armen er fjederbelastet og vil derfor returnere ved fjederkraft.

Tomgangsstrømmen i dette kredsløb vil være i nano-til-mikroampere området, altså allermindst en faktor 1.000 lavere!

Der er ingen undskyldning – det er helt unødvendigt at futte næsten en halv watt af, og derfor er det et komplet idiotisk design.

Timerkredsløbet kan laves på mange måder, hvor en klassisk metode er at benytte en 555-timer kreds, men jeg vælger at lave det endnu simplere med et RC-led og en transistor.

Men så gør det da
Hvad bitcher du så for, Steen? Lav da den ændring på enhederne!

Ak, det er ikke så nemt.

En sådan ændring ville kræve mekaniske modifikationer på hver enkelt af de mange servo-enheder.

Det er mit liv for kort til, så jeg vil benytte en anden metode.

Jeg vil beholde enhederne og strømforsyningen uændret, men jeg konstruerer og tilføjer et timerstyret relæ, som aktiveres på samme måde som relæ-enhederne med en kontakt.

Efter et forudbestemt tidsrum slukkes der automatisk for strømmen igen.

Timerkredsløbet kan bygges på mange måder, hvor en klassisk metode er at benytte en 555-timer kreds, men jeg vælger at lave det endnu simplere med et RC-led og en transistor.

Se hvordan man regner på et RC-baseret timerkredsløb her:

Jeg har implementeret kredsløbet på mit breadboard, og gennemgår her nogle praktiske målinger og demonstrerer komponentværdiernes indflydelse på tidsforsinkelsen:

Dimsen skal selvfølgelig konstrueres, og jeg har valgt at indbygge den i et LK-underlag.

I første omgang overvejede jeg at tage strømmen direkte fra 230V-forsyningen med et transformerløst design (kan laves med en zenerdiode, en diode og en cap), som vil kunne laves komprimeret nok til også at passe ind i samme underlag.

Men for det første er det farligt at rode med kredsløb, som hænger direkte på netspændingspotentialet, og for det andet er jeg ikke sikker på, at jeg kan få en tilstrækkelig effektivitet i en så simpel løsning.

Derfor benytter jeg en ekstern strømforsyning fra en gammel router.

Det er en mere sikker løsning og den er ganske effektiv. Under 0,1 Watt i tomgang.

Jeg lod videokameraet køre mens jeg samlede dimsen. Det tog cirka en time, som jeg har kogt ned til en time-lapse på fire minutter:

Kontakten er af microswitch-typen, og den skal placeres, så den trigges, når der trykkes på skuffen.

Jeg modificerede et gammel beslag til at holde microswitchen – bemærk kun én skrue, sÃ¥ jeg kan justere afstanden ved at dreje pÃ¥ microswitchen.

Læs første del i serien her: For stor elregning? Tag med i jagten efter strømtyvene – første del

Beslaget monteret på skinnen.

Her er beslaget monteret på skinnen.

Jeg borede et hul og monterede med en standard spånskrue (aluminium er et relativt blødt materiale, så en træskrue kan fint bruges).

Det var det. Med denne modifikation er tomgangsforbruget gået fra 5,6 Watt per side til 0,1 Watt per side, og jeg sparer dermed 200-300 kroner om året.

Det lyder måske ikke af så meget, men tænk lige på, hvad det betyder i køkkenets levetid (20 år?).

Ulemper? Ja, man skal lige vænne sig til at skuffen skal have et “startpuf”, som I kan se i denne demonstration af dimsen.

Andre løsningsforslag?
Forbinde til en kontakt pÃ¥ væggen – det er faktisk, hvad der foreslÃ¥s i databladet fra Blum (de er altsÃ¥ godt klar over, at strømforbruget er højt …).

Det nævnte min køkkenleverandør dog ikke noget om i sin tid.

Havde han gjort det, havde jeg afslået at få elskuffer i det hele taget.

En PIR-sensor – hvis man kan finde et diskret sted at placere en PIR-sensor, ville det være en mulig løsning.

Nemmere at installere, end den beskrevne løsning, men vil til gengæld tænde for skufferne, hvis du bare opholder dig i køkkenet, og er dermed ikke helt så energibesparende.

Læs første del i serien her: For stor elregning? Tag med i jagten efter strømtyvene – første del

Husk, I kan følge mig på Facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen. 

Min lille private teknologiske losseplads finder I pÃ¥ http://www.nørdoteket.dk/, hvor jeg dumper de artikler, jeg har skrevet, og diverse andet snask – alt sammen med primær fokus pÃ¥ teknologi.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, sÃ¥ kontakter vi dig – mÃ¥ske bliver du en del af Computerworlds hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Danmark har ledt efter et nyt kampfly siden halvfemserne.

I al den tid har danske virksomheder arbejdet på at komme på god fod med det vindende hold.

Men der er faktisk penge at tjene, selv for de firmaer, som satsede på en taber.

Taberen tjener penge
Det kan CEO i simulatorudvikleren IFAD, Benny Graff Mortensen, tale med om. Det fynske firma med kontor i Odense har arbejdet sammen med firmaet bag kampflyet Eurofighter, som hedder Airbus.

“Hvis Eurofighter havde vundet, skulle vi de næste 30 Ã¥r levere et simulationscenter til at træne piloter i,” fortæller Benny Graff Mortensen.  

Men selv om det ikke blev til en 30-årig kontrakt med Forsvaret, har IFAD stadig tjent penge på kampen om at sælge kampfly.

“Airbus har købt vores løsning til dets egne simulatorer i Tyskland, og vi kan ogsÃ¥ sælge til lande, der køber Eurofighter.”

30 år lang kontrakt
Mens man hos IFAD er glade for de muligheder, som konkurrencen om kampflyet har kastet af sig, er der nok noget, der nærmer sig en stille jysk glæde at finde hos Terma i Lystrup

Terma har kontrakter med alle tre firmaer, der kæmper om at levere Danmarks næste kampfly. Den jyske teknologivirksomhed  leverer da også allerede en lang række løsninger til Lockheed Martins F-35 kampfly.

“Vi ser i høj grad frem til at arbejde endnu mere sammen med Lockheed Martin” lyder det fra CEO Jens Maalø i en pressemeddelelse.

Konkurrencen åbnede døre
Det havde været næsten umuligt for relativt små danske virksomheder at få fødderne indenfor hos giganter som Airbus og Lockheed Martin uden konkurrencen om at levere kampfly til Danmark, fortæller Benny Graff Mortensen.

For kontrakter af den slags har næsten altid en klausul om tilbagekøb. Det betyder, at leverandøren forpligter sig til at købe danske varer og ydelser for en specifik sum, afhængig af salgets størrelse.

“Vi havde haft meget svært ved at komme igennem til sÃ¥ stor en virksomhed uden konkurrencen om at sælge kampfly. Airbus var interesseret i at tale med danske virksomheder, fordi der var en tilbagekøbsaftale,” vurderer direktøren

Det lønner sig på langt sigt
Selv hvis IFAD ikke sælger flere simulationsløsninger til Eurofighter, har forløbet omkring Danmarks nye kampfly åbnet døre for odenseanerne.

“Nu har vi jo en virkelig dialog med store spillere pÃ¥ markedet, som kender os rigtigt godt pÃ¥ grund af den her proces,”  lyder det fra Benny Graff Mortensen.

Læs også: Dansk it-firma lander million-ordre uden udbud: Skal levere software til gamle F16-fly

Det vrimler med brugte smartphones på markedet, der koster markant mindre end de nye modeller og samtidig kommer i en kvalitet og tilstand, så de næsten ligeså godt kunne være spritnye.

Analysefirmaet ABI Research skriver, at det samlede salg af nye smartphones og mobiltelefoner på globalt plan vil stige med 4,9 procent her i 2016.

Men producenterne er i stigende grad bekymrede over det voksende ‘refurbished-marked’, hvor brugte mobiler sælges gennem helt officielle kanaler og via sider som dba.dk.

“Vi venter, at refurbished-markedet vil vokse signifikant over de næste fem Ã¥r, ikke mindst nÃ¥r det begynde at indeholde enheder med avancerede funktioner og 4G-forbindelse,” udtaler David McQueen, der er research director hos ABI Research.

Analysefirmaet skriver dog også, at det stigende salg af refurbished-produkter faktisk giver mulighed for at forbedre kendskabet til ens smartphone-brand på de nye markeder.

For alle producenterne gælder det dog, at tidligere tiders høje vækst-tal er under pres, fordi markederne i stigende grad er mættede.

Det bliver sværere at sværere at lokke en forbruger til at spendere mange tusinde kroner pÃ¥ en ny smartphone, nÃ¥r den, han eller hun allerede ejer, stadig fungerer og har de nødvendige funktioner – og man i øvrigt kan købe en billig, refurbished-model.

Det er ifølge ABI Research Apple og Samsung, der i dag er bedst til at fastholde de gode indtjeningsmarginer, mens selskaber som Sony, HTC og BlackBerry har det svært.

Det vil være dem, der kan kontrollere omkostningerne, skabe en vedholdende differentiering og etablere nye forretningsmodeller, der forbliver konkurrencedygtige og kan klare de stadig hårdere vilkår på mobil-markedet, skriver ABI Reseach.

SÃ¥ stort er brugt-markedet
Analysefirmaet Gartner har tidligere udtalt, at det globale marked for refurbished smartphones vil vokse til 120 millioner enheder i 2017.

De brugte smartphones vil næste år stå for en global omsætning på omkring 91 milliarder kroner.

Dette enorme brugt-marked muliggøres, fordi forbrugere på modne markeder i gennemsnit opgraderer deres smartphone hver 18. eller 20. måned.

Herefter sendes de fleste af de brugte smartphones igen i spil på markedet.

“Mens kun syv procent af smartphones ender i officielle genbrugs-programmer, fÃ¥r 64 procent et nyt liv,” har Gartner udtalt.

Analysefirmaet forklarede også, at denne gruppe af smartphones fordeler sig med 23 procent, der gives videre til andre brugere, og 41 procent, der handles eller sælges privat.

“Denne stigning i genbrug af smartphones vil ikke kun fÃ¥ en indflydelse pÃ¥ salget af nye enheder, men ogsÃ¥ omsætnings-strømmene hos alle dem, der er involveret i denne smartphone supply chain.”

Læs også:

Brugte smartphones sælger som varmt brød: Så stort er markedet

Genbrug af telefoner og pc’er pÃ¥ vej mod boom

Den nyligt publicerede fællesoffentlige digitaliseringsstrategi frem mod 2020 har modtaget mange pæne ord fra alle sider og en del harsk kritik af at være lige lovlig uambitiøs på de konkrete målsætninger.

Det kan du læse mere om her: Kritik: Danmarks nye it-strategi for blød – og den mangler klare mÃ¥l

Eksempelvis havde den forrige offentlige it-strategi for 2011 til 2015 en klar målsætning om, at 80 procent af al kommunikation mellem det offentlige og borgere skulle være digital.

Det er en målsætning, der er til at tage at føle på, og som for øvrigt er blevet gennemført med succes.

Det kan du læse mere om her: Efter flere års hårdt arbejde: Så mange danskere er nu med på digital post.

Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen, har forklaret til Computerworld, at de konkrete målsætninger kommer senere, fordi de offentlige parter skal navigere i en fremtid, som ingen kender.

Eksempelvis kom det bag pÃ¥ den offentlige sektors NemID-satsning – og pÃ¥ mange andre – at folk begyndte at bruge deres smartphones sÃ¥ meget, efter NemID allerede var rullet ud og designet som en desktopløsning.

Men uden klare målsætninger bliver den nyeste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi en lidt fluffy størrelse fyldt med fine ord og hensigtserklæringer, som ingen sidenhen kan finde ud af om er blevet indfriet.

Derfor har Computerworld bedt tre store danske tech-selskaber – TDC, KMD og Netcompany med leverancer til det offentlige – om at hjælpe den offentlige sektor med fem klare mÃ¥lsætninger.

Målsætning 1: Telemedicinske løsninger i 2019
Direktør for offentlige anliggender hos telegiganten TDC, Kathrine Stampe Andersen, foreslår, at det offentlige burde sætte helt klare mål op for udrulningen af velfærdsløsninger i sin store it-plan frem mod 2020.

I strategipapiret er det angivet, at der i 2020 skal være otte analyserede velfærdsprojekter, hvoraf fire burde være rullet ud på nationalt niveau. Men den udmelding kunne godt være både mere specifik og mere ambitiøs, mener Kathrine Stampe Andersen.

“Branchen har været i gang med de velfærdsteknologiske løsninger i næsten 10 Ã¥r. PÃ¥ det telemedicinske omrÃ¥de har der været over 80 pilotstudier, sÃ¥ forarbejdet er i den grad gjort. Infrastrukturen er fuldt udrullet, og branchen er klar til at køre storskala,” fortæller hun og fortsætter:

“Vi foreslÃ¥r eksempelvis, at man laver mÃ¥l om, at alle KOL-patienter (med rygerlunger, red.) skal tilbydes en telemedicinsk behandling senest i 2019. Studier viser, at patienterne oplever større inddragelse. Og pÃ¥ kronikeromrÃ¥det vil samfundet kunne høste en gevinst pÃ¥ fem til 10 milliarder kroner.”

Målsætning 2: Drop skoletasken senest i 2019
På læringsområdet anser direktør i Netcompany, André Rogaczewski, det for et helt naturligt og konkret mål, at danske skoleelever skal droppe den klassiske skoletaske med bøger, blyanter og papirer senest i 2019.

I stedet skal skoleområdet i Netcompany-direktørens optik gennemdigitaliseres, så elever har digitale læringsmidler, lærerne har videndelingsplatforme til rådighed, mens forældre kan følge med i og kommunikere digitalt med undervisningssystemet.

“Vi er i Danmark bagud pÃ¥ digital læring, og hvis vi turde sætte konkrete mÃ¥l op for omrÃ¥det, sÃ¥ skulle digitale platforme være det naturlige valg inden for fÃ¥ Ã¥r,” siger André Rogaczewski.

“Hvorfor skal alle lærere eksempelvis forberede sig individuelt til historieundervisning om 1. Verdenskrig, nÃ¥r der kunne være en offentlig database, som lærerne kunne trække pÃ¥. Her kunne lærerne ogsÃ¥ give undervisningsmaterialet stjerner, sÃ¥ vi sikrer os, at lærerne kan vælge det bedste fra hylderne,” fortsætter Netcompany-direktøren.

Målsætning 3: København som verdens smarteste by i 2020
Selvom digitaliseringsstrategien også berører udvikling af smart citys, mangler André Rogaczewski helt klare målsætninger for, hvordan Danmark så også kan få verdens smarteste byer.

Konkret kunne den offentlige sektor have valgt målet, at Københavns skal være verdens smarteste smart city i 2020. En tilgang, han mener, ville være helt naturlig for en privat virksomhed.

“København kunne strategisk udvælges som den by, der er bedst for elektriske biler 2020, og som det sted i verden, hvor der er det bedste trafikstyringssystem. En sÃ¥dan udmelding ville tiltrække alle producenter af elektriske biler og smart citys og dermed en masse forretning til Danmark,” vurderer André Rogaczewski.

“Hvis vi ikke tør gÃ¥ forrest med klare mÃ¥lsætninger, som alle danskere kan forstÃ¥, risikerer vi at ende med at efterabe alle de andre. At vi sÃ¥ i 2020 kan konstatere, at København kun er blandt de 10 smarteste byer, mÃ¥ vi tage til den tid. For der skal være plads til at fejle i en strategi,” lyder det fra Netcompany-direktøren.

Målsætning 4: Dataudveksling i verdensklasse i 2018
Hos it-selskabet KMD har direktør for statsmarkedet, Søren Henriksen, også flere bud på, hvordan strategien kunne være mere sprød med klare mål for de kommende år.

Først og fremmest kunne det gøres igennem anvendelsen af Ã¥bne grunddata, som det offentlige allerede har søsat flere initiativer omkring – og som ogsÃ¥ fÃ¥r en prominent plads i it-strategien for 2016 til 2020.

“Vi har en succes vi kan bygge videre pÃ¥, da vi har gode offentlige data, som der er en gigantisk efterspørgsel pÃ¥. Vi kunne have som mÃ¥l, at vi i de kommende Ã¥r kunne showcase Danmarks offentlige data som verdens bedste,” siger Søren Henriksen.

I strategien angives det også, at fortrolig dataudvekling mellem myndighederne også skal gøres bedre, hvilket Søren Henriksen mener, kunne gøres helt konkret på sundhedsområdet.

KMD-direktøren eksemplificerer denne målsætning på sundhedsområdet med, at der i strategien er lagt op til bedre dataudveksling mellem praktiserende læger i kommunerne og regionernes hospitaler.

“Her kunne man lade data gÃ¥ forbi en best practice-database hos staten, sÃ¥ kommunerne og regionerne kunne blive endnu skarpere pÃ¥ at udveksle data. Dette kræver ikke en teknologisk landevinding, og det kunne formentlig være pÃ¥ plads og bidrage væsentlig til samfundet allerede i 2018,” siger han.

Målsætning 5: Alle er it-sikkerhedsuddannede i 2018
Søren Henriksen peger på, at når alt i samfundet bliver mere digitalt, kræver det også, at større it-projekter bliver forankret i myndighedernes topledelse, som står på mål for løsningerne i håbet om at undgå (flere) offentlige it-skandaler.

På helt almindeligt medarbejder-niveau kunne man ifølge KMD-direktørens gøre en masse for at træne de offentligt ansatte i håndtering af offentlige data.

“Hvis man analyserer pÃ¥ offentlige datatab, sÃ¥ skyldes de typisk menneskelige fejl. Derfor ville det være ønskeligt, at der blev opstillet mÃ¥l for, at alle offentligt ansatte inden 2018 uddannes i it-sikkerhed, sÃ¥ alle har den rette adfærd i omgangen med offentlige data,” lyder det fra Søren Henriksen.

Han peger på, at hvis folkene bag offentlige it-strategier ved, at offentlige data bliver behandlet af it-sikkerhedsuddannede, kunne den offentlige sektor være friere i lovgivningsarbejdet.

“Vi har alle fÃ¥et en bevidsthed omkring terror. Den form for fælles bevidsthed burde ogsÃ¥ trænge igennem pÃ¥ sikkerhedsfronten,” runder Søren Henriksen af.

Læs også: 

Jeg ønsker alle held og lykke med at nÃ¥ statens ukonkrete mÃ¥l – uden deadline

Før bolden kan sparkes op i krogen til EM i fodbold, der afholdes i Frankrig denne sommer, er der lagt tusindvis af it-arbejdstimer under motorhjelmen.

Med 80.000 involverede personer, millioner af tilskuer fra hele verden og tv-stationer, der står på nakken af hinanden for at få de bedste historier og billeder med hjem, skal it-fundamentet nemlig være bundsolidt.

It-folkene har faktisk været i gang siden 2011, fortæller UEFA’s Head of ICT Daniel Marion til Computerworld.

Men først bliver jeg nødt til at have udløst spændingen.

Hvad kan jeg forvente mig af nyheder som skærm-tilskuer til EM i Frankrig 2016?

“Selve broadcasting-delen fylder rigtig meget, fordi alt er digitalt. Men helt konkret er der eksempelvis 4K-opløsning, hvilket bliver ret tydeligt for seerne. Ligeledes har vi udviklet en værktøjskasse, sÃ¥ mediepartnerne selv kan bygge funktioner ind som eksempelvis second screen-apps, der giver adgang til flere kameraer eller vinkler under kampen. Disse apps kan ligeledes integreres med statistik og lyd, sÃ¥ lyd og billeder passer sammen,” siger Daniel Marion.

Værktøjerne kan anvendes til at bygge individuelle løsninger til medierne, så disse selv kan bestemme det ønskede second screen-indhold.

“En udfordring for os er de mange forskellige sprog, der er involveret i et EM. Ved at bygge et rammeværk, kan de enkelte lande og tv-stationer selv tilføje deres eget sprog til indholdet, hvilket giver et bedre lokalt indhold.”

UEFA har også bygget en stribe apps, der kan bruges til inspiration og som platform, men UEFA leverer altså ikke færdige løsninger til hvert enkelt tv-station.

Hvilke it-løsninger kan folk på tribunerne se frem til?

“PÃ¥ et par stadions bliver det eksempelvis muligt at bestille mad og drikkevarer via mobilen direkte fra sit sæde. Vi arbejder med flere sponsorer pÃ¥ at bygge en ‘show case’ for teknologien. Det er desværre ikke alle stadions, der har den nødvendige infrastruktur, sÃ¥ derfor kommer løsningen i denne omgang kun pÃ¥ udvalgte stadions.”

Hvad med trådløst internet til tilskuerne?

“Vi vil selvfølgelig gerne have funktionen, men det er kun pÃ¥ de stadions, hvor det allerede er implementeret, at det bliver en mulighed. Det skal dog nævnes i den sammenhæng, at hovedparten de franske mobiloperatører har arbejdet sammen om at levere gode teletjenester til tilskuerne,” fortæller han, og fortsætter:

“Men der er selvfølgelig WiFi til eksempelvis medier.”"

Hvad med spillerne?

“Vi gør faktisk ikke noget særligt for spillerne,” siger han.

It-folkene i Frankrig var allerede igang med deres arbejde, før slutrunden i 2012 var spillet færdig. Foto: UEFA.

Tre uger med intenst pres
Du er chefen for it. Hvordan styrer du alle de opgaver og samler trådene?

“Vi er et team, og vi bruger meget tid pÃ¥ at vokse sammen med de lokale ressourcer i form af frivillige og leverandører. Vi bygger en virksomhed med 7.500 til 8.000 personer, der arbejder i de fire uger, som arrangementet finder sted samt før og efter. Det omfatter frivillige, mediefolk, produktion, it og mange flere, hvilket kræver et ret præcist urværk. Det handler rigtig meget om planlægning, og derfor gik vi i gang allerede i 2011.”

Hvad med selve arbejdet?

“Tre uger op til UEFA’s Europamesterskab skal det hele rulles ud. Det bliver en ret intens opgave, hvor alt fra catering, tv-folk, storskærme og kabler skal falde i hak. Der er samlet set mellem 300 til 400 personer pr. stadion, der skal koordineres.”

Hvor mange it-folk er der i alt på projektet?

“Der er mellem 1.200 og 1.300 it-folk pÃ¥ opgaven.”

Det er et kæmpe puslespil. Er det noget, der holder dig vågen om nattet?

“Nej, jeg kan godt sove, men det er da ingen hemmelighed, at der er pres pÃ¥. De mange opgaver gør en sÃ¥ dejlig træt om aftenen, sÃ¥ jeg netop kan sove trygt om natten,” griner han.

It-folkene har været igang med at forberede it-materialet siden 2011. Foto: UEFA.

Genbrug giver mening
Det vigtigste er selvfølgelig at have spillerne og dommerne på banen samt tilskuerne på stadion, men herefter er den stabile it-platform en topprioritet, og det er blandt andet cloud, der skal bærer projektet igennem udfordringerne.

“Vi bygger vores public cloud og private cloud sammen med firmaet Interoute, der ogsÃ¥ vedligeholder systemerne. Vi pumper naturligvis flere kræfter ind i systemerne i forbindelse med EM, og det er netop fordelen ved cloud, at man kan skalere. Mange af it-systemerne skal heldigvis ikke bygges helt fra bunden, men er genbrug fra andre turneringer,” fortæller Daniel Marion.

Eksempelvis fylder statistik om spillerne en del i moderne sport, og det gælder selvfølgelig ikke kun under EM.

“Til statistik kører vi et it-system, som vi allerede anvender i forbindelse med Champions League. Store sportsbegivenheder handler om medier og underholdning, og de er afhængige af it og teknologi, der kan levere indhold, information og data. Derfor har vi allerede denne del af teknologien pÃ¥ plads, men vi skruer altsÃ¥ op for kapaciteten i skyen.”

Det store pres på it-systemerne i den meget begrænsede periode som EM afholdes er som skræddersyet til cloud-teknologien, hvis spidskompetence som nævnt er skalerbarhed.

“Umiddelbart før, under og efter en fodboldkamp har UEFA brug for en aftale med 100 procent oppetid. Derfor har vi sammen med UEFA udviklet en kontrakt, der er fleksibel, sÃ¥ de kan justere op og ned, alt efter hvad de rent faktisk skal bruge, nÃ¥r de skal bruge det,” fortæller Jesper Aagaard, der er chef for Interoute i Norden, om cloud-aftalerne.

Genbrug slår også igennem på administrationsdelen.

“Et andet ben er de administrative værktøjer til eksempelvis billetter, transport eller indkvartering hvilket er en ganske stor ting i forbindelse med et EM, men disse løsninger baseres ogsÃ¥ pÃ¥ løsninger fra andre turneringer,” fortæller han.

Europamesterskabet i fodbold løber af stablen fra den 10. juni til 10. juli 2016.

Dansk erhvervsliv kritiserer Danmarks nye offentlige digitaliserings-strategi for at være for uambitiøs og mangle konkrete mÃ¥l – i modsætning til den forrige it-strategi, der havde langt flere klare mÃ¥lsætninger: Eksempelvis at 80 procent af al kommunikation mellem borgere og det offentlige skulle foregÃ¥ digitalt.

Du kan læse mere om kritikken her: Kritik: Danmarks nye it-strategi er uambitiøs og mangler klare mål

Det oplagte spørgsmål er: Hvordan kan vi i 2020 finde ud af, om planen er lykkedes eller ej, hvis den strategi ikke har klare målsætninger?

Digitaliseringsstrategien mangler ganske rigtigt konkrete mål, erkender Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen.

Men det er der klare grunde til.

“Vi skal forberede os til den fremtid, som ingen kender,” siger Lars Frelle-Petersen-

“Vi opfatter strategien som meget ambitiøs med alt det, vi skal nÃ¥. Jo længere vi nÃ¥r frem, jo mere præcis og konkret bliver vi ogsÃ¥ omkring mÃ¥lsætningerne pÃ¥ alle omrÃ¥der. Det er et helt bevidst valg,” siger Lars Frelle-Petersen om de manglende mÃ¥ltal.

“Mange ting omkring lovændringer og forsøg pÃ¥ sundhedsomrÃ¥det er svære at sige noget nagelfast om lige nu, sÃ¥ vi opstiller konkrete mÃ¥l, nÃ¥r vi bliver klogere. Med strategien har vi udstukket retningen, som de konkrete mÃ¥l vil komme løbende,” siger Lars Frelle-Petersen.

Afløser maskinerne de ansatte?
Computerworld ønsker også at vide, om digitaliseringen med alle sine lovede effektivitetsgevinster vil koste offentlige arbejdspladser, som vi eksempelvis har set hos Skat.

Efter digitaliseringen for alvor har snurret hos Skat i 15 års tid, har it-udstyret betydet nedlæggelse af tusindvis af arbejdspladser.

Denne tendens ser man også hos en it-gigant som IBM, der med indførelse af kunstig intelligens og cloud computing vinker farvel til medarbejdere i hobevis.

Hvis digitaliseringen giver mindre bureaukrati i den offentlige sektor, hvad skal bureaukraterne så lave?

“Der skal igangsættes 33 initiativer, og nÃ¥r det sker, vil de underliggende business cases ogsÃ¥ blive lagt,” forklarer Lars Frelle-Petersen.

Men hvis digitalisering er lig forandring i arbejdsgange med mere automatisering, taler vi så hundredvis eller tusindvis af jobs i hele den offentlige sektor, som maskinerne kan overtage?

“Det er klart, at vi ikke skal have medarbejdere, hvis deres opgave kan løses mere effektivt – eksempelvis hvis der skal sendes færre breve. Du fÃ¥r mig dog ikke til at sige noget om, hvor mange afskedigelser, der potentielt kunne komme pÃ¥ tale,” siger Lars Frelle-Petersen til Computerworld.

“Vi kommer til at gøre tingene anderledes, ligesom vi ser andre steder pÃ¥ arbejdsmarkedet. Vi kan eksempelvis se, at der kommer færre banker pÃ¥ grund af digitalisering. Arbejdsmarkedet forandrer sig, og det gør den offentlige sektor ogsÃ¥.”

Hvad er ‘god brugervenlighed’?
I skriver flere steder i strategien, at der skal være ‘god brugervenlighed’. Hvad betyder det helt konkret? Redesign af hjemmesider? Udvikling af apps? Tiltag under motorhjelmen?

“Vi skal være fælles om god brugervenlighed. Selvbetjeningsløsningerne til borgerne og virksomhederne skal være ensartet, uden de dog nødvendigvis har de samme knapper og menuer. Vi fastsætter mÃ¥lene for god brugervenlighed løbende, og de skal naturligvis være højere end i dag,” siger Lars Frelle-Petersen.

Lars Frelle-Petersen tilføjer senere, at den offentlige sektor løbende måler brugervenligheden.

“Den er faktisk bedre end sit rygte,” siger han.

Ifølge ham har det offentlige lyttet til kritik om, at der er for mange indtastsnings-cifre i NemID på mobiltelefonen, og man derfor har valgt at fjerne to tal fra folks NemID-indtastning. Ligesom mindre organisationer til næste år kan benytte deres eget NemID frem for erhvervs-versionen.

Læs også: NemID dropper to cifre i afgangskoden

Smartere deling af relevante af borger- og virksomhedsdata mellem myndighederne bliver også fremhævet af Lars Frelle-Petersen som et eksempel på god brugervenlighed med færre indtastninger fra borgernes og virksomhedernes side.

Loven skal ændres
Dette kræver så datadeling mellem myndighederne på kryds og tværs, hvilket igen skal balanceres med, at borgerne og virksomhederne ifølge strategien får adgang til flere relevante data om dem selv fra staten, regionerne og kommunerne.

Der lægges på den måde op til flere lovændringer, så digitaliseringen bliver rammet ordentligt ind, uden at de juridiske papirtigre fra den analoge tid spænder ben for den digitale virkelighed.

Er strategien så reelt elastik i metermål?

“Nej, vi bliver langt mere mÃ¥lbare med tiden,” siger Lars Frelle-Petersen.

Læs også:

Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Kritik: Danmarks nye it-strategi for blød og mangler klare mål

Efter flere års hårdt arbejde: Så mange danskere er nu med på digital post

Læs også:

Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Kritik: Danmarks nye it-strategi er for blød og mangler klare mål.

Torsdag afslørede det offentlige Danmark sin strategi for den fortsatte digitalisering.

Og jeg blev allerførst rigtig glad, da jeg løb den igennem.

Du kan læse mere om planen her: Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Hjemme på mit arbejde handler snakken i kantinen nemlig ofte om håbløse, offentlige systemer, og det er altid en fornøjelse at grine af skoleintra, systemer til at søge opholdstilladelse, og hvad vi ellers støder ind i.

Måske er vi miljøskadede, men åbenbart ikke mere, end at det offentlige selv kan se, at den er gal.

For strategien handler rigtig meget om brugevenlighed.

Let, hurtig og sikre god kvalitet
Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet, står der allerførst i strategien. Yes!

Hvad skulle det også nytte at udvikle digitale løsninger, som folk ikke kan finde ud af at bruge? Beviseligt meget lidt, kan jeg svare.

Brugervenlighed i det digitale Danmark er en no-brainer – og den er bÃ¥de tiltrængt og velkommen.

Strategien bruger ord som “brugervenlig” og “brugerrejser”, det er skønt at læse, for der er meget at tage fat pÃ¥ og det kan kun gÃ¥r for langsomt. Tænk alene pÃ¥ den digitale post, som mange stadig bøvler med at forstÃ¥ og som de unge helt ignorerer.  

Og væk er det gamle, grimme ord “tvangsdigitalisering.”

Nu handler det om at gøre borgernes digitale liv overskueligt og ligetil.

For stat og kommune handler det også om at underbygge den tillid til samfundet, som er så særlig for Danmark, og som stadig kan findes derude.

Men mere digitalt bureau er der så heller ikke at finde i strategiens fokus på brugervenlighed.

Digitale bureauer har nemlig en irriterende vane med at stille konkrete m̴l op Рog derefter m̴le hvordan det g̴r med at n̴ dem. Og det er der ikke s̴ meget af.

Der er opstillet vage mål, som lyder godt, uden at være konkrete og derfor ikke er målbare.

“Den offentlige sektor skal tilbyde digital service og digitale velfærdsløsninger af højeste klasse” og “digitalisering skal medvirke til en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor.”

Det lyder godt. Men hvornÃ¥r er vi en succes? HvornÃ¥r skal vi være det? Her ville jeg gerne have klare, mÃ¥lbare KPI’er og datoer for deres opnÃ¥else.Â

Lad os tage kommunerne som eksempel.

Dem er der stadig rigtig mange af, og de løser for en stor del de samme behov for deres borgere.

Men i deres selvforståelse er de grænseløst forskellige, og derfor går de til digitaliseringen hver for sig.

De bygger ESDH-systemer, dagsordensystemer og borgerrettede websites uafhængigt af hinanden. De har stadigt færre midler at gøre godt med og kun ganske få af dem har ressourcerne til at udbyde og styre digitale projekter.

Den nye digitaliseringsstrategi ville have været modig, hvis den havde adresseret den udfordring.

Ultimativt burde man sige, at KL stod for at udvikle og drive alt det fælles – og sÃ¥ lade den enkelte kommune om det særligt lokale.

I det mindste bare på samme skala
Jeg ved godt, at det kommunale selvstyre er en stærk bastion at indtage, men så kunne man jo begynde med at sige, at alle får målt deres brugervenlighed på den samme skala, så de kan sammenligne sig og lære af de bedste i stedet for at bruge kræfter på at opfinde 98 dybe tallerkener ud af ingenting.

Strategiens anden del handler om at styrke væksten. Her finder vi et enkelt konkret mål, nemlig at reducere erhvervslivets administrative byrder med tre milliarder korner. Skønt!

Men hvordan man lige måler om det lykkes, forholder den sig ikke til.

Der er også gode tanker om at slippe de offentlige data fri i skyen, så virksomheder kan udnytte dem. Ideerne fejler ikke noget.

Den sidste del handler om, at det offentlige skal passe endnu bedre på sine data,

Alle myndigheder skal følge ISO27001 – og i øvrigt skal alle danskere blive bedre til at begÃ¥ sig digitalt, og det er jo smukke hensigter hele vejen.

Jeg hæfter mig ved, at “Den offentlige sektor skal sikre en robust og effektiv drift af samfundskritiske systemer og it-infrastrukturer.” Som gammel journalist gÃ¥r jeg stærkt ind for samfundskritik – og det er klart, at vores vigtige systemer skal køre godt.

Men kunne vi gøre det lidt mere konkret? 

Andre vil finde det morsomt at diskutere modsætningen mellem at ville dele mange data og samtidigt beskytte dem bedre, men jeg mener jo bare, at det der privatliv er overvurderet.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal styre indsatsen frem til 2020. Den er fuld af smukke hensigter, men fattig på konkrete mål og helt uden deadlines.

Jeg ønsker alle offentlige instanser held og lykke med at føre den ud i livet.

Læs også:

Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Kritik: Danmarks nye it-strategi er for blød og mangler klare mål.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi frem mod 2020 høster roser fra flere erhvervsorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og IT-Branchen.

Roserne er kastet, fordi staten, kommunerne og regionerne i fællesskab arbejder tæt sammen om at løfte bÃ¥de serviceniveau og væksten ved markant øget fokus pÃ¥ smart digitalisering fra en smidigere offentlig sektor foran skærmen til mere robust infrastruktur bag firewall’en.

Tornene på roserne er dog også ganske mærkbare.

For strategien giver ikke meget næring til regnearket.

Erhvervsorganisationerne efterlyser klare, konkrete målsætninger i den store it-plan fra det offentlige, som hvert år investerer milliardvis af kroner i it-grej.

Læs også: Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Uden mål mister vi momentum
Eksempelvis efterlyser direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, at man konkurrenceudsætter flere opgaver og tør stræbe højere – underforstÃ¥et opstiller klare mÃ¥l for flere offentlige udbud, som vi skal nÃ¥ inden for de næste fire Ã¥r.

“Det er en forudsætning for, at Danmark virkelig kan blive et digitalt fyrtÃ¥rn og et konkurrencedygtigt samfund,” fortæller Karsten Dybvad i en udtalelse ovenpÃ¥ strategilanceringen.

IT-Branchens direktør, Birgitte Hass, udtaler i en pressemeddelelse, at den offentlige sektor skal have mod til at sætte mål.

Ellers ender vi med at falde bagud i det globale kapløb, hedder det på trods af, at Danmarks offentlige sektor lige i dag ligger i it-førerfeltet.

Hos Dansk Erhverv er tonen den samme:

“Vi havde gerne set, at ambitionsniveauet for offentlige digitale velfærdsløsninger havde været endnu større,” siger Jens Klarskov, direktør hos Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

It og digitalisering er big business i landets største kommune. Det vidner en nyoprettet enhed i kommunen, Koncern IT, om.

I øjeblikket søger København en direktør til det nye Koncern IT.

Han eller hun får ansvaret for Koncern IT med to centerchefer, 12 kontorchefer og cirka 300 medarbejdere.

Og det nye Koncern IT er et udtryk for, at København ønsker endnu mere fokus på it-indsatsen.

“Det har været en del af Koncernservice tidligere, som – udover at have it – ogsÃ¥ havde vores HR-systemer, løn og hele finansdelen.”

“Vi har sÃ¥ besluttet at skille it-delen ud fra Koncernservice og at gøre det til en selvstændig enhed,” siger Bjarne Winge, direktør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.

Læs også: Vigtig it-topstilling på spil: Ny it-direktør får ansvaret for 300 medarbejdere

Beslutningen om at udskille Koncern IT fra Koncernservice blev truffet på et møde den 28. april i Borgerrepræsentationen, fortæller Bjarne Winge.

“Det er ikke sÃ¥dan, at det er en ny enhed, som vi skal ud og ansætte en masse mennesker til – det er en udskillelse fra Koncernservice.”

“Vi gør det for at fÃ¥ noget mere fokus. Koncernservice er en stor organisation med mange og ogsÃ¥ komplekse opgaver, og derfor har vi besluttet os for at lave noget fokus ved at skille Koncern IT ud og lave det i sin egen enhed med sin egen chef.”

Hvad bunder det i, når du siger, at der er behov for et mere klart fokus?

“Det bunder i, at vi er i gang med at lave forretningsændringer pÃ¥ omrÃ¥det. Vi vil godt have, at vores Koncern IT i højere grad er ude og understøtte de it-mæssige problemstillinger, der er lokalt i vores forvaltninger.”

“It skal tage ansvar for processerne hele vejen igennem – for eksempel i forhold til it-sikkerhed, hvor Koncern IT skal tage ansvar for at overvÃ¥ge it-sikkerhed, men ogsÃ¥ for at komme med løsninger til, hvordan man kan hÃ¥ndtere forskellige problemstillinger.”

“OgsÃ¥ selvom det formelt set er forvaltningerne, der har ansvaret. Vi mener, at det er god fornuft, at man løser problemerne for vores forvaltninger der, hvor kompetencerne er. Det er en af de ting, vi vil have fokus pÃ¥.”

Hvem nupper direktør-stillingen?
Bjarne Winge forklarer også, hvorfor stillingen som direktør for Koncern IT nu er slået op frem for blot automatisk at gå til en af cheferne fra Koncernservice, som også flytter med til den nye enhed:

“Det er sÃ¥dan, at nÃ¥r vi laver en ny enhed med selvstændigt budgetansvar, skal man slÃ¥ stillingen op. Og sÃ¥ er det selvfølgelig ogsÃ¥ for at se, hvad der findes derude af muligheder. SÃ¥ vi er meget spændte pÃ¥, hvad der kommer ind af ansøgninger.”

Indtil videre er Stig Lundbech konstitueret direktør for Koncern IT, mens Ivan Kristoffersen er konstitueret direktør for Koncernservice, oplyser Bjarne Winge.

Den kommende direktør for Koncern IT skal blandt andet sikre forandringer, der skal til for løbende at effektivisere kommunen – herunder blandt andet “opfylde kommunens behov for automatisering, digitalisering og komplekse systemer.”

Du kan læse mere om ambitionerne om automatisering i dette interview med Stig Lundbech fra Københavns Kommune.

Læs også:

Vigtig it-topstilling på spil: Ny it-direktør får ansvaret for 300 medarbejdere

Københavns CIO har 452 millioner kroner og mere end 30 ledige it-stillinger: “Folk kan bare ringe”

Vigtig it-topstilling på spil: Ny it-direktør får ansvaret for 300 medarbejdere

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Ã…rets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer