Daily Archives: May 25, 2016

Trebogstavsforkortelser er som bekendt næsten et must i it-verdenen, og IBM’s nye hukommelsestype er naturligvis ingen undtagelse.

PCM er en forkortelse for phase-change memory, der er en konstant hukommelsestype (hvor data bibeholdes, når strømmen slås fra), og som samtidig er hurtigere end flash-hukommelse.

Det lyder selvfølgelig lovende, men IBM arbejder stadig på to problemer med hukommelsestypen.

For det første er pakningsgraden, eller densiteten, stadig ikke så høj, og dels er typen stadig mere kostbar end DRAM-typen (Dynamic random-access memory).

Læs også: Intel på vej med superhurtig SSD-teknologi – kan ventes i MacBook-computere

Men der er fremskridt på begge områder.

I 2011 viste IBM PCM-hukommelse, der kunne gemme to dataenheder i hver celle, og nu er der denne præstation blevet øget med 50 procent til tre.

Det skriver Computerworlds amerikanske søsterside.

Ifølge IBM reagerer PCM på en anmodning om data fra systemet på mindre en et mikrosekund.

For flash-hukommelse af typen NAND er reaktionstiden – igen ifølge IBM – på 70 mikrosekunder.

Den hastighedsforøgelse kan få stor betydning.

Telefoner og datacentre
Et helt konkret eksempel for den almindelige bruger kan være, at en smart-mobil kan startes på ganske få sekunder, hvis styresystemet opbevares i PCM-hukommelse.

Hastigheden sætter dog også tankerne i gang blandt folk i datacentre.

Her kan PCM anvendes som erstatning for den traditionelle arbejdshukommelse af DRAM-typen, hvor data heller ikke gemmes, når strømmen fjernes.

Anvendelsesmulighederne er flere, eksempelvis til databaser eller som erstatning for traditionelle harddiske eller flash-hukommelse.

En anden fordel er holdbarheden.

Ifølge IBM kan PCM overleve mindst 10 millioner write cycles, eller skrivninger.

Til sammenligning er gennemsnittet for flash-hukommelse på omkring 3.000 skrivninger.

Den store blå virksomhed forventer, at der vil gå et sted mellem to og tre år, inden PCM bliver tilgængelig i stor skala, og at prisen kommer til at blive lavere end på traditionelle hukommelsesblokke.

PCM er ikke det eneste bud på en ny hukommelsestype, der findes også andre forsøg med 3D Xpoint fra Intel, RRAM eller MRAM, der er en teknologi, som har været under udvikling i mange år.

Læs også:

SSD-afløser vil først være klar om 10 år

Denne teknologi kan blive afløseren til DRAM

Intel udvikler hurtigere hukommelse

Hver gang vi installerer en app eller et program, lyver vi. Vi lyver faktisk alle sammen, så vandet driver.

“Den største løgn på internettet er, at folk klikker ‘ja, jeg har læst og forstået betingelserne’ hos en serviceudbyder,”  forklarede it-advokat Martin Von Haller Grønbæk allerede i 2013, og det er ikke blevet bedre siden.

Flere ord end Jesus
En af grundende til vores lemfældige omgang med sandheden er, at ingen mennesker forstår, hvad pokker der står i brugerbetingelserne.

Det tager det norske Forbrukerrådet nu fat på med en demonstration af, hvor enorme mængder juristeri en gennemsnitlig smartphone gemmer i sine apps.

Forbrukerrådet har samlet brugerbetingelserne fra de 33 mest almindelige apps på norske mobiler i et værk på mere end 250.000 ord. 

Den samlede tekst er længere end hele Det Nye Testamente, og skal i løbet af et døgn læses op af en række indbudte gæsteoplæsere, som altså hver får glæden af at kæmpe sig igennem tekster, som de garanteret aldrig har læst før.

Hele begivenheden bliver livestreamet, så du kan læne dig tilbage i stolen og nyde Facebooks brugerbetingelser som lydbog.

Gør det dog læseligt
Marathonoplæsningen er en del af Forbrukerrådets kampagne Appfail, som sætter fokus på, hvordan brugerbetingelser ofte fraskriver brugerne helt basale privatlivsrettigheder.

“Den nuværende tilstand for digitale tjenesters brugerbetingelser er jo på grænsen til det absurde. Deres omfang og kompleksitet gør det i bund og grund umuligt at træffe en velinformeret beslutning,” udtaler Forbrukerrådets fagdirektør for digitale tjenester, Finn Myrstad.

Han råder producenter til at komme ind i kampen for forståelige brugerbetingelser og anbefaler fem skridt på vejen.

1. Hvis der allerede findes regler, så bare henvis til dem, i stedet for at skrive en hel telefonbog.

2. Skriv, så læserne kan forstå dig. Ingen tvetydigheder og juristeri.

3. Hold det kort og præcist.

4. Strukturer teksten, så den er overskuelig.

5. Indfør en  branche-standard.

Læs også: Disse sjove hemmeligheder gemmer Apple og Amazons brugerbetingelser på

Apple, Google og Microsoft dominerer store dele af vores liv.

De tre it-giganter har tilsammen eksisteret i 99 år, og har undervejs hver især domineret og profiteret på tre eksplosivt voksende markeder: Microsoft med den personlige computer, Apple med sit App Store-økosystem omkring tablets og smartphones og Google med online-tjenester og søgemaskiner.

Men på trods af den oprindelige forskellighed udfordrer it-giganterne konstant hinanden i kampen om at blive endnu større og endnu mere dominerende, specielt på de profitable områder hvor fremtidens forbrugere og virksomheder bevæger sig.

På det professionelle område slås de tre giganter også med firmaer som Amazon, SAP, IBM og Salesforce om at opfinde og levere de hel- og halvintelligente cloud-services, som bliver byggeklodserne for fremtidens virksomheder.

Men på forbrugerområdet er Apple, Google og Microsoft alene på banen, og kampen er intensiv og kæmpes på flere fronter.

Hvem fører på ideer?
Men, hvis vi lige ignorer salgstalg og markedsandele et øjeblik, hvem kan så siges at føre på ideer?

Det er et emne som optager mange i Computerworlds kommentarfelt, hvor diskussionerne ofte bliver ret ophedede, så lad os prøve med en nøgtern analyse.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at kampen ikke handler om hardware. Hardware er fascinerende, flot, dyrt og kan skabe den emotionelle respons, som økosystemer ikke kan.

Men hardware er midlet, ikke målet – i hvert fald for Google og Microsoft.

For målet er at få pakket forbrugerne ind i tjenester som app stores, musik- og filmtjenester, betalingstjenester og services. Kort sagt, de økosystemer hvor kreditkortet er registreret og med et enkelt swipe på en touchskærm kan bruges – og helst flere gange om dagen.

Undtagelsen er selvfølgelig Apple, der har formået at gøre sin hardware-business til en veritabel seddelpresse, som spytter millioner direkte ind i Apples pengetank hver dag.

På grund af successen med hardware er der ingen, som lokker folk så godt som Apple.

For med en benhård kontrol over det mobile styresystem iOS, musik- og filmtjenesten iTunes og App Store-butikken er forbrugeren så komplet syltet ind i Apples tjenester, at det er næsten umuligt at vikle sit digitale liv ud af Apples klør igen.

Og hvorfor skulle du? Apple gør det jo bedre end Googles ikke særligt elegante løsninger og er milevidt foran Microsofts forkølede forsøg på at banke økosystemer op omkring Windows, Xbox og Windows Phone.

Men før du nu kaster dig frådende over tastaturet og beskylder Computerworld for at være købt og betalt af Apple, så læs lige videre.

For ud over det faktum, at den eneste Apple-annonce i Computerworld denne skribent har kendskab til er fra Computerworld nr. 1 anno 1981, så er Apples forretningsmæssige førertrøje med vægt på elegance og en benhård fastlåsning (i et par fløjsbeklædte håndjern) af forbrugere ikke det samme, som en idemæssig førsteplads. 

Hardware driver utroskab
For at kåre den skal vi en tur omkring hardwaren, som vi måske lidt hurtigt afskrev før.

For hardware er den sirenesang, som kan være med til drive forbrugere til nye oplevelser og efterfølgende skift af økosystem.

Det er derfor, at denne skribent i skrivende stund har et Apple-ur på armen, men før har haft både Microsoft Band og Pebble Steel.

Så uanset hvor godt du er foldet ind i diverse tjenester, så kan lækker hardware drive dig til økosystems-utroskab.

Svaret på det er mere. Mere lækker og ny hardware, flere tjenester og endnu mere integration mellem hardware og online-tjenester. Og her står kampen pt. om, hvem der kan knytte telefoner, bærbare og wearables sammen, og på den måde helt indkapsle os som forbrugere.

Hvis det lyder lidt som Sauron fra Ringenes Herres plan om at finde den ene ring, så er det ikke helt forkert.

Artiklen fortsætter under billedet…

Microsoft: Har en plan, men ingen mobiltelefoner
Microsoft, som fortsat dominerer inden for computere, har arbejdet på den plan længe under betegnelsen “Universal Windows Apps”. Læs mere om Universal Windows Apps her. 

Her var tanken, at programmer udviklet i Windows-verdenen nemt ville kunne anvendes og dele data, uanset om der er tale om en bærbar, en tablet eller en telefon. Så længe de kører Windows altså.

Andel del af satsningen hedder “Continuum” og lader dig bruge din telefon som computer og dermed anvende de Universal Windows Apps – og tjenester som Office 365 – som på en gang udvisker grænserne mellem mobile enheder og så bærbare og samtidig knytter data sammen via tjenester.   

Her på Computerworld har vi tidligere demonstreret, hvordan Continuum virker. Det kan du se her.

Med Microsoft-bærbare som Surface Pro 4 og Surface Book, som er en blanding af tablets og bærbare computere viser Microsoft, at selskabet tror, at fremtiden er enheder som kan have mange forskellige roller – og mens cloud-tjenester som Office 365 og OneDrive binder dem sammen.

Så Microsoft er godt med, når det kommer til ideer og visioner for fremtidens computerbrug. Udfordringen er, at når Windows Mobile udgør blot 0,7 procent af smartphone-salget, så er det rigtigt svært at tage lederskab for noget som helst.

Læs også: Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Der er dog ingen tvivl om, at selvom Windows-smartphones i fremtiden skal laves af andre firmaer, så ser Microsoft Universal Apps som det middel, som skal knytte mange forskellige hardware-enheder sammen – i Windows-universet.

Artiklen fortsætter under billedet… 

Apple: Kongen af telefoner og tablets, men planen virker rodet
Apple er ubetinget en succes. For på trods af en begrænset global markedsandel skovler firmaet penge ind på sine telefoner og tablets.

Så mange, at de kan dedikere ubegribelige 65 milliarder dollars på forskning og udvikling alene i 2016.

Læs også: Apple i gang med stor mystisk milliard-satsning: Hvad er der i gære?

Men Apples strategi er samtidig lidt konservativ, måske af bekymring for at ændre for meget på den succesfulde opskrift.

Derfor har Apple tre primære  søjler: Macbooks, iPads/iPhones og så en række mindre områder som Apple Watch og Apple TV, som i større eller mindre grad er knyttet til resten af Apples økosystem.

Og hvor Microsoft, efter fiaskoen med de dedikerede tablet-styresystem Windows RT, tror på en fremtid, hvor enhederne smelter sammen, så ser Apple ikke ud til at gå den vej.

Det er derfor, du kan købe en iPad Pro, et tastatur og en pen – eller købe den lille en MacBook på 12 tommer, så med sine 0,92 kg vejer det samme. Og lytter du til Apples marketingssnak, så kan de også nærmest det samme – den ene pakke er bare med iOS og touch, mens den anden er en lille bærbar med OS X.

Enhederne kan til gengæld knyttes sammen med Apples continuity-funktion, som kan flytte SMS, telefonopkald og filer let mellem OS X-enheder som MacBooks og iOS.

Men grundlæggende har OS X og iOS hver sin app store, som gør det svært at flytte udviklersuccessen på iOS til MacBooks.

Apple holder altså æbler og pærer for sig rent hardware- og softwaremæssigt.

Undtagelsen er Apple Watch. For uret, som har været på markedet i 13 måneder, er fortsat knyttet tæt sammen med iPhone – og i sådan en grad, at Watch uden din telefon bliver direkte ligegyldigt.

Det skyldes ikke mindst fraværet af selvstændige apps til uret – og onde tunger vil mene apps i det hele taget. Derfor skal al forbindelse og integration køre over din telefon hvis smart-delen af smartwatch forventningen skal indfries.

Det er der heller ikke tegn på at Apple vil lave om på. Blandt andet derfor virker Watch som et lækkert, men i sidste ende uforløst produkt.

Artiklen fortsætter under billedet… 

Google: Android og Chromebooks tager føretrøjen på ideer, men er et niche-område
Over for Microsoft og Apple står Google. I denne sammenhæng en måske lidt ukendt spiller, for i modsætning til de to andre laver software-og søgegiganten ikke selv meget hardware.

Til gengæld har Google store spillere som Samsung, Sony og Huawei til at lave telefoner – og firmaer som HP og Asus til at producere Googles bud på en bærbar: De såkaldte Chromebooks, som kører Googles eget Chrome OS.

Men hvor Microsoft satser på hardware-integration og Apple på software-lim til at holde enhederne tæt sammen, så har Google på den seneste I/O-konference i maj taget skridtet videre på to vigtige områder.

For det første kan Chromebooks inden for kort tid afvikle de mange Android-apps, som telefoner og tablets med Android i dag kan køre.

En udgave til udviklere kan allerede hentes i dag, mens Google har fortalt at funktionen rulles ud til alle Chromebooks senere i 2016.

Selvom Chromebooks fortsat er et nichemarked, specielt i et rigt land som Danmark, hvor uddannelsesinstitutioner flyder over med Apples Macbooks, så er det er halvstor ting.

For Chromebooks er i vækst på andre markeder, og med Android-apps på Chromebook får brugerne adgang til de samme programmer, uanset hvilken enhed de anvender.

Det er dybest set Microsofts vision. Bare med den fordel at Android, i modsætning til Windows Mobile, har millioner og atter millioner af brugere – ofte på markeder hvor en Chromebook er mere økonomisk opnåelig end premium-enheder som Macbook eller en Surface Book.

På videoen til højre kan du se hvordan en tidlig udgave af Android på Chromebook virker.

En anden ting, Google viste på Google I/O, var Android Wear 2.0. Det styresystem, der driver de smartwatches, som alle tre firmaer eksperimenterer med.

Med Wear 2.0 får kommende enheder mulighed for at forbinde til internettet via wifi eller bluetooth – og uden telefon.

Bruce Singleton fra Google fortalte samtidig tidligere på måneden til amerikanske The Verge, at brugere på sigt vil kunne browse og installere apps direkte fra et Android-ur. 

Et smart træk i øvrigt, for det gør det nemmere for folk der har iPhones at have et Android Wear-baseret ur ved siden af. Og et træk som er foran Apples Watch, hvor 95 procent af alle opgaver fortsat går gennem den tilknyttede telefon.

Det er godt set af Google. Men tilbage står det faktum, at både Google og Apple kæmper med, at for mange mennesker er smartwatches bare ikke særligt interessante.

Hvor ender vores hardware?
Om adgangen til et par hundredetusinde apps fra Android har stor betydning for Chromebook, må tiden vise.

Men på længere sigt, så er bedre Chromebooks sandsynligvis en større trussel for Microsoft, end det er mod Apple og æblefirmaets satsning på stadig dyrere og mere eksklusive Mac-computere.

Microsofts kloge svar har de sidste par år været, at sikre at alle firmaets populære tjenester som Office, OneDrive og lignende er tilgængelige på alle platforme – også konkurrenternes.

I lyset af den ikke eksisterende Windows Mobile-markedsandel og et mangeårigt fald i salget af pc´ere er den vej tilsyneladende helt rigtigt set.

Artiklen fortsætter under billedet…

Samtidig må man sige, at med Apples succes på tablets og telefoner og Googles urørlige position som hele verdens søgemaskine er det Microsoft, der har mest at miste.

For godt nok udgør Windows en stadig mindre del af Microsofts forretning, men fraværet af en position på mobil-området betyder også en mindre grad af kontrol over et voksende marked – og ikke mindst det fantastiske lokkemiddel som en telefon er, når folk skal lokkes over i et nyt økosystem.

Derfor satser Microsoft så hårdt på sine – gode – Surface-modeller, mens Apple er mere konservativ i sine siloer.

Men i sidste ende virker det pt. som om, at det er Google der har førertrøjen på når det kommer til muligheder – men det er samtidig på et niche-markeder, som Chromebooks og smartwatches.

Læs også: Den mobile revolution er over os – og det får konsekvenser for dig

Sikkerhedsfirmaet Verizon producerer hvert år en opgørelse over, hvordan status på it-sikkerhedsområdet er.

Firmaet har således offentliggjort sin Data Breach Investigations Report for 2016, hvor man forsøger at afdække hjørner, trends og aspekter i forhold til den evige kamp om at skabe tilstrækkelig datasikkerhed.

Rapporten bygger på analyser af over 2.200 bekræftede databrud samt over 100.000 rapporterede sikkerhedshændelser fra 82 lande leveret af 70 offentlige og private sikkerheds-organisationer verden over.

Ud fra tallene, der er indsamlet, har firmaets salgsansvarlig på sikkerhedsområdet, Kaja Narum, fundet frem til fem myter, der ikke holder vand.

“Vi bliver ved med at se de samme årsager til brud på datasikkerheden. Det sker, selv om metoderne til at afsløre cyber-kriminalitet hele tiden bliver bedre, og selvom vi konstant bliver mere afhængige af den digitale teknologi overalt i samfundet,” lyder det fra hende.

Læs også: Så professionelle er de blevet: Hackerne arbejder med både HR, marketing og efteruddannelse

10 mest kendte sårbarheder er skyld i 85 ud af 100 angreb
Hun peger på, at en del virksomheder og organisationer ligger under for de myter, der omgiver cyber-kriminalitet, hvilket giver de kriminelle lettere adgang.

“Mange tror fejlagtigt, at de umuligt kan udgøre et mål, eller at deres sikkerhedsstrategier for tidligere år er gode nok til at imødegå nutidens trusler. Men sandheden er, at der altid er efterspørgsel efter kritiske data, og at de cyber-kriminelle altid vil være interesserede i at få fat i dem.”

Eller med andre ord at ingen er immune over for cyber-kriminalitet.

Ud fra rapporten peger hun på fem myter, hvor der skal strammes op.

Den første myte er, at hackerne omhyggeligt udvælger sig deres mål.

“Men de fleste angreb er opportunistiske, vilkårlige og udnytter kendte sårbarheder.”

Verizons tal viser, at de 10 mest kendte sårbarheder således bliver udnyttet til at udføre 85 procent af alle bekræftede brud på datasikkerheden.

Myte nummer to er, at de onde angribere er hurtige. Men de gode forsvarere er ved at indhente dem.

“Kløften vokser mellem indbrud og opdagelse. 93 procent af alle brud på datasikkerheden tager minutter eller mindre at gennemføre. Men fire ud af fem, som bliver udsat for indbrud, opdager det ikke, før der er gået flere uger eller længere tid. Og syv procent af indbruddene bliver først opdaget efter mere end et år,” lyder Kaja Narums analyse.

Myte nummer tre er, at adgangskoder er sikre.

“Men sandheden er, at 63 procent af alle brud på datasikkerheden udnytter svage, stjålne eller standardadgangskoder.”

Phishing er ikke let at opdage
Ondsindet adgang til maskinerne er ligeledes et område, som sikkerhedsfirmaet har set på.

Og myte nummer fire, der skal dræbes, er, at phishing-mails er lette at identificere og ignorere.

Men faktisk forholder det sig sådan, at cirka 30 procent af alle phishing-mail bliver åbnet og at godt 10 procent af dem, der har åbnet en mail, klikker på en vedhæftet fil eller et link.

Myte nummer fem er, at it-sikkerhed er alt for kompliceret. De slemme fyre har allerede vundet.

Men igen viser tallene noget andet.

“95 procent af alle indbrud gør brug af ni kendte angrebsmønstre. Hvis virksomheder og organisationer bliver bedre til at forstå disse, kan de foretage de rigtige investeringer og beskytte deres data mere effektivt,” lyder det fra hende.

Med få midler kan mange virksomheder og private altså få den basale sikkerhed på plads, hvis man tager udgangspunkt i analysen og ikke følelserne.

“Opmærksomhed er både det første og bedste forsvar over for cyber-kriminalitet, og det er fraværet af denne opmærksomhed i nogle virksomheder og organisationer, som bevirker, at de samme kendte angrebsmetoder fortsat kan anvendes med succes,” lyder det fra Kaja Narums.

Læs også:

Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan får du bedre it-sikkerhed på en enkel måde

Den amerikanske stat Maine tilbyder nu i samarbejde med Apple, at alle statens skoler uden ekstra omkostning kan få byttet deres iPads til Macbook Air-computere.

Beslutningen kommer efter en undersøgelse blandt skoleeleverne i byen Auburn i Maine, der viste, at hele 88,5 procent af lærerne og 74 procent at de studerende foretrak bærbare computer fremfor iPads.

Det skriver den amerikanske avis Lewiston-Auburn Sun Journal.

Lærere: iPads er legetøj
Ifølge avisen skrev en lærer i undersøgelsen, at elevernes iPads ikke spiller nogen rolle i klasseundervisningen, og at eleverne mest af alt bruger den som et legetøj, mens en anden lærer i undersøgelsen skriver, at iPaden i dag primært udfylder funktionen “som elevernes spillemaskine.”

Flere lærere og elever skriver ligeledes, at eleverne lettere bliver distraheret, når de arbejder på en iPad end på en bærbar computer.

Den amerikanske avis påpeger desuden, at det især er de ældre elever, der er foretrækker at bruge en bærbar computer.

Det skyldes ifølge undersøgelsen, at den er et bedre værktøj, når eleverne skal skrive opgaver eller skal udføre avancerede opgaver som eksempelvis programmering.

Nogle skoler foretrækker Chroomebooks
Apples tilbud om at erstatte iPads med bærbare computer kommer ifølge Lewiston-Auburn Sun Journal efter, at flere skole i løbet af sidste år har foretrukket Chromebooks, der er kendetegnet ved at være billigere end både iPads og Macbook-computere.

Mike Muir, der er ansvarlig for teknologi og læring i staten Maine oplyser til Lewiston-Auburn Sun Journal, at staten “undervurderede hvor stor forskel, der er på en iPad og Macbook , og han tilføjer, at skolernes kunne have haft større nytte af iPaden, hvis staten i højere grad havde opfordret skolerne til at efteruddanne lærerne i brugen af iPads. 

Dansk skole sværger til iPads
På danske skoler og uddannelsesinsitutionerne har man ligeledes taget iPaden til sig i løbet af de seneste år.

For nylig fortalte Computerworld om den sydjyske voksenuddannelse VUC Syd, der i dag udstyrer alle uddannelsensens 2.500 studerende med iPads.

Her slog uddannelsens vicedirektør Vinnie Lerche fast, at uddannelsen fravalg af bærbare computere er definitiv.

“Jeg kan med sikkerhed sige, at vi ikke kommer til at gå tilbage til nogen former for bærbare computer. De næste enheder vi investerer vil også blive en eller anden form for mobil device,” sagde hun til Computerworld.

Læs også: 

Dansk skole med 2.500 elever sværger til iPad: “Vores studerende kommer aldrig til at bruge en bærbar igen”

Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”