Daily Archives: May 27, 2016

App-markedet kan være en svær nød at knække for de mange håbefulde app-udviklere og -producenter, der satser på at lave den næste monster-succes ala det danskudviklede Subway Surfers.

Nu giver en ny undersøgelse fra Gartner værdifuld indsigt i, hvordan man kan sikre, at appen rent faktisk også genererer noget omsætning.

Det viser sig nemlig, at der fra forbrugernes side spenderes 24 procent flere penge på såkaldte in-app-køb, end der gør på apps, hvor der er tale om en éngangsbetaling, når man downloader appen.

“Forbrugernes præferencer for in-app-transaktioner indikerer, at den fleksibilitet, det tilbyder, giver en bedre kundeoplevelse end downloads, der koster penge,” skriver Gartner.

Derfor er der forskel
Analysefirmaet baserer konklusionen på en online-undersøgelse blandt 1.536 forbrugere i USA, England og Kina.

Undersøgelsen viser, at mens den gennemsnitlige forbruger betaler 7,40 dollars på tre måneder for apps, der koster et fast ved download, så bruges der 9,20 dollars på in-app-køb.

Det svarer til omkring 60 danske kroner.

“Det bekræfter, at når først forbrugerne er overbeviste om, at en app leverer den forventede værdi, uden at de skal betale, så er de mere tilbøjelige til at bruge penge på in-app-køb,” skriver Gartner.

Undersøgelsen viser også, at yngre forbrugere har det bedre med in-app-køb end de lidt ældre, der helst ser den klassiske app-model, hvor man kun betaler ved kasse ét fra starten.

Læs også: Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android

En grundlæggende konklusion på undersøgelsen er også, at jo flere penge en forbruger betaler for apps, jo større en andel af beløbet går til in-app-køb.

Reklamer i apps
Der er i øvrigt også masser af penge i apps med annoncer.

Vi har tidligere fortalt, at mens den generelle omsætning på app-markedet fra 2015 til 2018 vil blive fordoblet, så vil omsætningen fra reklamer i apps blive tredoblet.

Gartner skriver dog, at man som app-producent skal passe på at satse på denne model, da kun 20 procent af forbrugerne svarer ja til, at de rent faktisk ofte klikker på annoncerne i den type apps.

“Uanset appens natur – om det er et spil, produktivitet eller underholdning – er der muligheder for at levere ekstra værdi via in-app-transaktioner.”

“Den ekstra værdi vil styrke bruger-engagementet og på sigt også tilfredsheden,” lyder budskabet fra Gartner.

Danskudviklede Subway Surfers, der hører til blandt de mest downloade spil på verdensplan, satser i øvrigt netop på modellen med in-app-køb.

Læs mere om det her.

Læs også:

App-markedet ændrer karakter: Sådan bliver den næste bølge af apps

Skal du være rig? Så glem alt om at udvikle apps

Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android

Mange danskerne har gennem årene oplevet at blive afvist af net-butikker og lignende i europæiske lande uden for Danmark, når de forsøger at indkøbe varer til prismæssigt ofte fordelagtige vilkår.

Mange af de især store net-butikker – som eksempelvis Amazon – anvender nemlig såkaldt geoblocking, der gør, at butikken kun vil sælge varer eller ydelser til kunder inden for bestemte geografiske områder.

Andre anvender løsninger, hvor eksempelvis billetter koster mere i nogle lande end i andre.

Ofte skyldes dette, at produkterne kan købes i kundens hjemland via partnerer eller andre.

Nu ser det imidlertid ud til, at geoblocking er ved at nå til vejs ende i Europa.

EU er nemlig på vej med et forbud mod geoblocking, som en gang for alle skal gøre alle datapakker, varer og tjenester tilgænlgelig for alle borgere i EU – uanset hvilket land, de befinder sig i.

EU mener, at EU skal være et sammenhængende digitalt marked. Og det kræver altså, at varer, services og lignende kan flyde frit på tværs af landegrænserne.

Ikke alle er lige glade for planerne. John Higgins, direktør i interesseorganisationen Digital Europe, mener, at et forbud mod geoblocking svarer til at ‘sætte et plaster på et brækket ben.’

Ifølge ham skyldes anvendelsen af geoblocking nemlig, at der fortsat er vidt forskellige vilkår for virksomheder i de forskellige EU-lande – eksempelvis inden for copyright, forbruger-regler, skat og affalds-afgifter.

“Skal vi virkelig udvikle et ‘digitally powered single market’ er EU nødt til at gå til problemets rod, som er årsagen til fragmenteringen i markedet,” siger han til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Med de nye regler vil EU ligeledes fjerne de meget store og ofte uigennemskuelige regler, der findes for transport af pakker og lignende.

Eksempelvis kan prisen for at sende en pakke til et andet land være fem gange så høj som prisen for at sende pakken til en adresse i hjemlandet – også selv om distancen er den samme.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er prisen for at sende en pakke fra Spanien til Holland to-en-halv gange prisen for at sende en pakke den modsatte vej – fra Holland til Spanien.

It-selskabet Citrix er under kraftig forandring.

Det blev tydeligt for enhver, da selskabets nye direktør Kirill Tatarinov fremlagde sine nye Citrix-visioner på åbnings-keynoten ved Citrix Synergy-konferencen i Las Vegas, USA, i denne uge.

Men hvor meget er egentlig forandret?

Det har Computerworld spurgt den selvstændige it-konsulent Thomas Poppelgaard om, da han som én ud af blot 50 CTP’er (Citrix Technology Professionel) har fulgt selskabets strategiudrulninger i flere år.

Thomas Poppelgaard peger på tre hovedområder, hvor Citrix-kunder og -partnere kan forvente store omvæltninger i de kommende år.

Boss med skarpere strategi
Først og fremmest har selskabet med Kirill Tatarinov fået en administrerende direktør, der er gået tilbage til kernen i Citrix, der hovedsageligt handler om applikationslevering.

Kirill Tatarinov tør ifølge Thomas Poppelgaard at tale åbent om, at selskabet skal være verdens bedste på sine teknologisatsninger for kunderne, hvorimod den tidligere topchef, Mark Templeton, brugte sin taletid til at være begejstret over teknologiske opfindelser.

“For Mark Templeton har Citrix-medarbejderne været en familie, hvorimod Kirill Tatarinov ser medarbejderne som del af et team,” siger Thomas Poppelgaard og fortsætter:

“Der er nu en klar tendens til, at der skal eksekveres hurtigere på udmeldingerne, mens strategien samtidig er noget mere langsigtet under den nye ledelse.”

Citrix går med andre ord fra at udvikle teknologi, fordi det var sjovt og spændende, til nu mere at spille på sikre kort og være langt mere businessorienteret end tidligere.

“Tendensen med at gå tilbage til kernen ser vi også med det nye og meget tætte samarbejde med Microsoft i skyen, som jo samtidigt sender et signal til VMware og andre Citrix-konkurrenter,” siger Thomas Poppelgaard.

Læs også: Efter massefyring og direktør-exit: Her er ‘det nye Citrix’

Ultra-tæt samarbejde med Microsoft
Den udtalelse leder til næste punkt, hvor ‘det nye Citrix’ adskiller sig markant fra ‘det gamle Citrix’.

For topledelsen i Citrix har nu fået tilført en del tidligere Microsoft-folk med Kirill Tatarinov i spidsen, hvilket har sat gang i konspirationsteorierne om, at Microsoft har placeret en trojansk hest hos Citrix med henblik på et snarligt opkøb.

De tanker blev også vendt, da den tidligere Microsoft-chef Stephen Elop blev administrerende direktør i den forhenværende finske mobilgigant Nokia, som Microsoft siden købte for en slik, og Stephen Elop således vendte tilbage som chef under Microsofts vinger for en kort periode.

Thomas Poppelgaard erkender, at han i en stille stund også har tænkt på, at Citrix på et tidspunkt ville blive købt af Microsoft. Foreløbigt er den teori dog sat på solid standby.

“Microsoft åbner sig for tiden mod mange forskellige sider som eksempelvis open source-miljøet og VMware. Men når man fokuserer på kerneforretningen i Citrix, viser selskabet samtidig også, at Microsoft stadig er den absolut vigtigste partner,” vurderer Thomas Poppelgaard.

Han fortæller, at for ham er Microsoft-samarbejdet med alle Citrix-produkterne i Azure-skyen den største udmelding indtil videre på Synergy-konferencen.

Alt skal i skyen
Netop signalet om, at alle Citrix-produkter skal cloudificeres, er den tredje og mest skelsættende vision i Citrix under Kirill Tatarinov ledelse.

“Det er ret opsigtsvækkende, at Microsoft tillader produkter som XenMobile og XenApp i sin cloud, da begge produkter konkurrerer skarpt mod henholdsvis Intune og Azure Remote App fra Microsoft,” forklarer Thomas Poppelgaard.

Han peger på, at han i sit daglige arbejde som teknisk konsulent for en lang række internationale selskaber møder en del modstand mod at lægge alt op i skyen.

“Selv virksomheder, der lever godt af cloud-produkter, har en modvillighed til at lægge sin forskning og forretningshemmeligheder ud i en sky. Det er jo ret interessant med cloud, at man altid forventer, at nettet er oppe, og ingen sårbarheder som ransomware rammer ens cloud-leverandør,” forklarer han.

Set i det lys er Citrix’ udmeldinger om at være 100 procent klar til cloud-tiden et dristigt træk, som vi inden længe vil se, om bliver belønnet eller straffet.

Ifølge Kirill Tatarinov gør Citrix alle sine produkt cloud-klar ud fra et ønske fra kunderne, som dog også stadig kan få Citrix-produkterne på en server nede i kælderen, hvis det skulle være sagen.

Læs også: Kendt Microsoft-mand bliver ny topchef for Citrix

Den danske iværksætter Morten Strunge scorer “et pænt to-cifret millionbeløb” på salget af hans e-bog-tjeneste, Mofibo, der i sidste uge blev købt for 100 millioner kroner af den svenske konkurrent Storytel.

Det fortæller han nu til Computerworld.

Du kan læse mere om handlen her: Onfone-stifter scorer kassen igen: Sælger Mofibo til svensk konkurrent for trecifret million-beløb.

“Der er primært tale om en cash-handel, og jeg får et pænt to-cifret millionbeløb ud af det. De andre investorer får hele deres udbetaling “cash”, mens jeg har valgt at bruge en del af beløbet på at købe, hvad der svarer til aktier for 20 millioner kroner i Storytel.” 

Hvad er årsagen til, at I har valgt at sælge nu?

“Det har vi gjort, fordi det giver rigtig god mening for os at slå os sammen med Storytel i stedet for, at vi skal kæmpe mod hinanden. Hos Mofibo er vi rigtig gode til arbejdet med platformen og til marketing, som supplerer Storytels styrker, der især ligger på indholdsområdet,” siger han.

100 millioner kroner er jo rigtig mange penge for de fleste mennesker. Men som det ofte er tilfældet med iværksætter-virksomheder, kræver det store investeringer i begyndelsen. Mofibo har haft store underskud, det seneste på 21 millioner kroner. Hvor god en handel har det været set i det perspektiv?

“Jeg ved, at alle vores investorer har været rigtig godt tilfredse med den handel, der er blevet lavet.”

Det ser ud til at være hårdt arbejde at etablere en rentabel streamingtjeneste. Spotify kører også med store underskud her 10 år efter, at selskabet er blevet stiftet. Hvordan har I mærket den udfordring?

“Underskuddene er udtryk for, at vi prioriteter vækst højere end det at lave overskud. Hos Mofibo kunne vi godt lave overskud, hvis så til gengæld valgte at skrue ned for vores vækst. Det er derfor udelukkende udtryk for en kalkuleret beslutning, som giver rigtig god mening, hvis du befinder dig på et marked, hvor der er et stort uudnyttet potentiale og dermed gode vækstmuligheder. Det samme er tilfældet med Spotify, der vokser med mange millioner brugere hvert eneste år. Spotifys underskud vil kun være et problem, hvis selskabet stod stille.”

Så jeres underskud afspejler i højere grad vækstambitioner end, at det er svært at drive en streamingtjeneste?

“Bestemt. Jeg mener ikke, at streamingtjenester er noget, der er særligt svært at drive. Det er væksten, der koster penge. Det kræver en del økonomiske ressourcer, når du skal skalere en virksomhed i et meget højt tempo.”

Morten Strunge er medstifter af det nye danske teleselskab Plenti.

Efter salget fortsætter Morten Strunge som en del af ledelsen i Storytel, hvor han får ansvaret for det danske og det hollandske marked. 

Derudover er han medstifter at det nye danske teleselskab Plenti, hvor han er bestyrelsesformand.

Du kan læse mere om Plenti her: Læs også: Nyt dansk teleselskab har hentet 5.000 kunder: Så langt er Plenti fra målet

Det er ikke Morten Strunges første teleeventyr. I 2011 solgte han teleselskabet Onfone til TDC for 300 millioner kroner. 

På spørgsmålet om, hvorfor han efter to exitter i den tre-cifrede-millionklasse ikke bare trækker sig tilbage og bruger resten af sit liv på at drikke champagne på en sydhavsø, kommer svaret prompte. 

“Jeg kan simpelthen ikke lade være med at arbejde. Jeg synes, at det er super sjovt. Det er, når jeg skaber ting, at jeg for alvor føler, at min tilværelse får værdi. Jeg synes ganske enkelt, at det er en fornøjelse at åbne computeren hver lørdag morgen. Derudover jeg jo kun lige fyldt 30 år. Det er sgu lidt for tidligt at ende som en eller anden champagne-drukkenbolt.” 

Vi ser, at mange af dine iværksætter-kolleger har slået sig ned som investorer, når de har solgt deres virksomheder. Er det også noget, som vi kommer til at se dig gøre? 

“Ja, det er det. Jeg er allerede i dialog med et par iværksættere i øjeblikket. Hvis man er i en position, hvor man har mulighed for at kunne give lidt tilbage til miljøet, så synes jeg, at man skal gøre det. Så hvis de rigtige muligheder byder sig, og jeg får tilbudt et spændende projekt, der bygger på den rigtige ide og har et dygtigt team, så slår jeg til.” 

Hvad er det der kendetegner de virksomheder, som du vælger investere i? 

“Det er i høj grad teamet, der er afgørende for mig. De folk, der står bag, skal have det rigtige drive og ilden i øjnene, men derudover skal ideen være skalerbar og innovativ.” 

Hvad er det for en type forretningsideer, som du især synes er interessante? 

“Jeg elsker jo abonnementsforretninger, og jeg lytter altid lidt mere efter, hvis folk har en ide, der bygger på en abonnemetsordning.”

“Abonnementordninger er fantastiske, fordi du ikke hele tiden skal kæmpe for et genkøb. I stedet handler det om at opbygge og fastholde en relation til kunden. Jeg tror, at det er i dag er flere brancher, som kan gentænkes med en abonnements-ordning,” siger Morten Strunge.

Læs også: 
Derfor kan tele-iværksættere tjene millioner på det samme trick igen og igen 

Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

“Hvis du ikke er den fødte sælger – er du så død som sælger?”

Man siger meget sludder. Især om det at kunne noget.

Vi siger for eksempel at “han er den fødte sælger” – men jeg hører aldrig nogen sige at “… han er den fødte tandlæge”

Jeg ved godt, at der er personlighedstræk, som gør, at nogle mennesker har nemt ved at sælge – og andre personlighedtræk gør, at andre befinder sig bedst med at kode. Det er åbenlyst.

Det, som ikke er åbenlyst for mange, er, at du ikke behøver at være den fødte sælger for at kunne skaffe omsætning.

Alle skal bidrage
I gamle dage (for 10 år siden) var det normalt, at selv mindre virksomheder havde en salgsafdeling, en udviklingsafdeling, en administration og nogle supportere.

Nu møder jeg mange små og mellemstore virksomheder, der stiller helt andre krav til medarbejderne: De skal acceptere, at de ikke arbejder i siloer.

Med det mener jeg ikke, at man skal hjælpe de andre afdelinger.

Jeg mener, at de medarbejdere, der som udgangspunkt er i afdeling A, også skal kunne en del af det, som man arbejder med i afdeling B.

Helt konkret oplever jeg, at flere og flere medarbejdere, som tidligere var beskæftiget med for eksempel udvikling, programmering og teknisk konfiguration, skal kunne bidrage til omsætningen i it- og tech-virksomheden.

Det er der to årsaget til: Fleksibilitet og rentabilitet.

Skal sælgeren så også udvikle?
Jeg oplever også, at der er en ubalance.

Ubalancen består i, at der generelt er flere forventninger om, at for eksempel udvikleren skal kunne sælge, end det modsatte.

Så der er nye krav. Måske du allerede har mødt dem?

Ellers er der en vis sandsynlighed for, at du kommer til det. Enten i dit nuværende job eller i det kommende – for der er kamp om kunderne som aldrig før, og det medfører et større fokus på salg.

Det er selvfølgelig en floskel, det der med “kampen om kunderne” – men ikke desto mindre er det virkeligheden anno 2016.

Med globaliseringen – godt hjulpet af, at markedet har indset, at internettet er kommet for at blive – er der skabt større gennemsigtighed, mere international konkurrence og mere fokus på pris, performance og leveringstid.

Ydermere oplever mange brancher uro og kaos i mild grad.

De er ramt af disruption, og de er påvirket af, at kunderne er mere bevidste, når de køber – alt sammen en følge af internet, mobile enheder og anden god teknologi.

Er du presset?
Er du bekymret? Føler du et pres? 

Nogle medarbejdere gør.

Ikke-sælgeren kan være nervøs for, om han kan levere, når chefen råber “sælg dog”

Account-manageren kan være i tvivl om, hvad han skal gøre, når det bliver sværere og sværere at booke møder med nye kunder.

Nørden, der ikke ser sig selv som sælger på brede dæk og fælge, kan ligefrem finde på at proklamere, at “… hvis der skal sælges, må du finde en anden. Jeg gør det ikke!”

Uddannelse skal der til
Tibage til den fødte tandlæge. Ville du lade dig behandle af ham? Jeg ville ikke.

For jeg ville ikke stole på, at alle de kompetencer, han skal bruge for at holde mit kalkstakit pænt, til jeg bliver 92 år gammel, er gode nok. 

Så min tandlæge skal ikke være “den fødte”. Han skal være “den uddannede”. 

Min pointe er, at jeg ikke tror på “den fødte sælger” som begreb.

Som nævnt er der visse personlighedstræk, som gør nogle til mere sælgende end andre. Men at tro på, at det er nok, er tåbeligt.

Det fører mig tilbage til den specialiserede medarbejder, der skal til at sælge.

Han kan godt!

Selv om han ikke er født med sælgerens gode egenskaber (som absolut ikke drejer sig om at kunne snakke sine omgivelser halvt ihjel), så er der ingen problemer …

… for det kan læres.

Kan du jonglere?
Jeg underviser jo i salg – og når jeg møder medarbejdere, der finder det svært at sælge, giver jeg dem tre bolde.

Jeg spørger, om de kan jonglere. Ni ud af 10 siger “nej”.

Jeg spørger dem så, hvor meget de tror, de skal lære – og hvor længe de skal træne – for at kunne jonglere bare et par sekunder.

De svarer alle sammen forkert. 

Jeg kan lære alle, der har to arme og et rimeligt syn, at jonglere med tre bolde på under tre minutter.

Ikke fordi jeg er et geni – men fordi jeg har lært en teknik, der er så simpel, at man ikke kan fejle.

Det er nøjagtig det samme med salg: Det kan læres.

Sådan kan det læres
Det kan læres på en sådan måde, at ikke-sælgeren får en aha-oplevelse. Det kan læres, uden at ikke-sælgeren bliver demotiveret.

Faktisk kan det læres i en grad, så den, der troede, at salg var grumt, vender på en tallerken (muligvis ikke en desserttallerken) og kommer med udtalelser som: “Det var sgu’ helt sjovt.”

Hvad der skal til? 

Der skal mindre til, end mange tror. Her er en kort liste: 

1
Ikke-sælgeren skal se det store billede: Hvis alle 25 supportere kan sælge for 1.000 kroner om dagen i et år …

2
Han skal også se værdien for kunden: At købe betyder ikke, at man smider penge ud – hvis salget er klogt eksekveret, får det positiv indflydelse på kundens bundlinie (højere kvalitet, færre fejl eller gladere kunder)

3
Han skal involveres i processen og have lov at begynde småt.

4
Han skal trænes – helt ned til det gode ord i den effektive sætning – men det skal gøres med respekt for persontypen.

5
Han skal kunne vælge sin egen stil: Forsigtig, neutral, pushy eller rådgivende.

6
Han skal have konstant feedback. Ikke bare på omsætning – meget hellere på indsatser, kvalitet af salget, resultater og andre KPI’er, som er relevante

7
Han skal puffes lidt ud af komfortzonen – men skal have en at sparre med, når det gælder.

8
Han skal have anerkendelse, når det går langsommere, end ledelsen vil ha’ det – og der skal være mere fokus på indsatser end resultater de første mange måneder.

Du ved, det er vigtigt … men hvordan?
Ikke-sælgeren er ligesom den kommede tandlæge, dagen før studiet begynder: Han ved, at han skal bidrage til, at patienterne har sunde tænder i mange år – men fordi han aldrig har prøvet at arbejde som tandlæge, ved han ikke præcist, hvordan han skal gøre. 

Sådan har ikke-sælgeren det ofte. Han ved, det er vigtigt – men han bremses af manglende viden, erfaring og motivation. 

Nårh ja, så bremses han faktisk også nogen gange af en arrogant leder, der spørger: “hvor svært kan det mon være at sælge et serviceabonnement til 5.000 kroner om året?!” 

Jeg skulle hilse (fra mig selv) og sige, at det er ret svært, når ingen har gidet lære mig det. 

Nu har jeg fjernet alle de gode forklaringer, du har, kære ikke-sælger. Fik du modet tilbage? Eller er du ved at skrive din opsigelse? 

Tak fordi du læste med – jeg er sikker på, at dine gode evner til at strukturere, arbejde præcist og til at tænke, før du handler, vil hjælpe dig til at blive en god sælger.

For struktur, præcision og omtanke er sælgerens vigtigste egenskaber.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Nu skulle det næsten være sikkert, at den norske browser med det musikklingende navn Opera forsvinder fra nabolandet og havner på den modsatte side af kloden.

Nærmere bestemt i Kina.

I dag er det ifølge Computerworlds norske søstersite nemlig blevet offentliggjort, at 90 procent af Opera-aktionærerne har stemt ja til et købstilbud fra den kinesiske investorgruppe Golden Brick Silk Road.

Buddet fra kineserne kom i februar, og det er altså nu blevet godkendt af de eksisterende aktionærer.

Læs også: Kinesere byder milliarder for norske Opera – ledelse siger ja til at sælge selskabet

Prissedlen, der er hæftet på Opera, lyder på 10,5 milliarder norske kroner eller omkring 8,5 milliarder danske ditto.

Det svarer til en pæn overpris på aktien, der handles til under 67 norske kroner, mens kineserne betaler 71 norske kroner per aktie.

Blodbad og aktiemillionærer
Præcis hvad Opera-koden og ikke mindst de ansatte i virksomheden skal bruges til, er usikkert.

Mangemilliardæren Zhou Yahui, der er en af de centrale aktører i opkøbet, har tidligere sagt i et interview til Forbes, at han planlægger at fyre hver tredje af firmaets cirka 1.600 ansatte.

Så der er optakt til et blodbad i den norske it-branche i de kommende måneder – nå ja, og et par aktiemillionærer.

Globalt ligger Opera Softwares browser nogenlunde stabilt på en andel på cirka to procent af markedet.

Læs mere her: Microsoft slået af tronen for første gang: IE er ikke længere verdens mest udbredte browser

Salget skal dog først godkendes af konkurrencemyndighederne, får den endelige handel kan indgås.

Læs også:
Kinesere byder milliarder for norske Opera – ledelse siger ja til at sælge selskabet

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Opera-browseren får indbygget adblocking – sender surf-hastigheden i top

Ikke mindre end 500.000 brugerprofiler fra hacker-forummet Nulled.io blev lækket tidligere på måneden, og mere end 1.200 af dem har tråde til Danmark.

Det kan du læse mere om her: Datalæk fra kæmpe hackerforum: 1.200 danske hackerprofiler afsløret

De tråde er politiet nu begyndt at trække i, fortæller afsnitsleder i Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Sonny Olesen.

“Ja, vi har en kopi af datasættet,” lyder den korte bekræftelse.

Politiet er på sagen
Men politiet stiller sig ikke tilfreds med bare at besidde de lækkede hacker-data.

Nationalt Cyber Crime center arbejder allerede på at finde frem til alle de danske led i sagen.

“Vi har selvfølgelig primært en dansk vinkel på det her. Vi ser både efter forbrydelser mod danske borgere og efter danskere, der begår forbrydelser,” forklarer Sonny Olesen.

Følger pengene
Et helt grundlæggende sted at finde spor i sagerne er økonomien.

Nulled er ikke kun et forum, hvor hackere mødes. Der bliver også købt og solgt ulovlige it-ydelser.

Systemet omkring de ulovlige forretninger er så velorganiseret, at de lækkede data både indeholder kvitteringer og fakturaer.

Det oplyser sikkerhedsfirmaet Risk Based Security, der opdagede det 9,5 Gb store lækkede datasæt i begyndelsen af maj måned.

Den grad af organisering kan blive et stort problem for hackerne, nu da politiet har adgang til deres bogholderi.

“Selvfølgelig ser vi på økonomisporet. Hvis der eksempelvis er betalt med et kreditkort, ser vi, om det er stjålet, og hvad vilkårene omkring det er. Pengene kan jo binde forbryderen til selve forbrydelsen,” siger Sonny Olesen.

Nemmere for forbryderne end for politiet
Sandsynligheden for, at en hårdkogt hacker vil betale for en ulovlighed med sit eget kreditkort, er forsvindende lille.

Men da Nulled.io også fungerer som et sted, hvor mindre teknisk dygtige folk kan betale sig til andres ekspertise, er det slet ikke umuligt, at en række købere kan forvente et opkald fra politiet på den baggrund.

Kan sløres
De mere organiserede hackere er straks en anden sag.

Så snart de kriminelle elementer benytter sig af betalingsmidler som eksempelvis bitcoin, er det betydeligt tungere arbejde at følge pengestrømmen hele vejen til bagmanden.

“Alle transaktioner fremgår på blockchain, men det kan sløres, hvem der stå bag, og der er andre tjenesteydelser i den ende af nettet til at sløre det. Svaret er, at det er lettere for forbryderne end for os at følge pengene,” forklarer Sonny Olesen.

Ingen tidsramme
Selv om politiet altså er i besiddelse af hele det 9,5GB store datasæt, vil Sonny Olesen ikke sætte en dato på den første anholdelse.

Politiets erfaring viser, at det er umuligt at forudsige, hvor meget arbejde der skal til, før den første it-kriminelle mærker lovens lange arm.

“Det afhænger meget af de tilgængelige data,” understreger Sonny Olesen.

Uskyldige kan sove trygt
En række af de danske mailadresser i de lækkede data er baseret på navne, som er meget lette at spore.

Computerworld har tidligere talt med Mathias Aaen, en PhD-studerende på Aarhus Universitet, hvis navn blev brugt af hackere til at oprette en profil på Nulled.io.

Mathias Aaen bekymrede sig for, om hackernes forbrydelser kunne falde tilbage på ham, når nu de skete i hans navn.

Det er heldigvis ikke noget, Mathias Aaen behøver at ligge søvnløs over, forklarer Sonny Olesen.

“I udgangspunktet betyder det ikke så meget for en uskyldig, hvis hans navn er blevet brugt. Men hans mailadresse kan jo blive fisket.”

Læs også: Mathias blev misbrugt af hackere: Jeg skal lige se efter, at de ikke laver for mange spændende ting i mit navn

Mathias Aaen fik sit navn misbrugt af hackere. Foto: Aarhus Universitet

Brugerne af hackerforummet Nulled.io er blevet lagt til skam og skue på internettet, efter ukendte personer har offentliggjort over 500.000 af forummets brugerprofiler.

Mere end 1.2000 af dem er oprettet fra danske mailadresser.

Det kan du læse mere om her: Datalæk fra kæmpe hackerforum: 1.200 danske hackerprofiler afsløret

Det er ikke altid til at gætte, hvem der står bag mailadresserne, men en af dem, mathias.aaen@yahoo.dk, peger rimeligt tydeligt mod Mathias Aaen, en ung PhD-studerende på Aarhus Universitet.

Nej hvor spændende
Selvom Mathias Aaen lever af viden, må han indrømme uvidenhed, da Computerworld spørger, om han kender noget til mail adressen.

“Nej hvor spændende. Jeg anede ikke engang, at jeg havde en Yahoo-mail,” griner Mathias Aaen, inden hans videnskabelige nysgerrighed automatisk slår til.

“Nu er jeg jo nødt til at tjekke, om jeg faktisk kan få adgang til den mail-konto. Det kunne altså være meget sjovt.”

Skal jeg være bekymret?
Stemningen bliver straks mere alvorlig, da Mathias Aaen hører, at hans nyopdagede mail konto optræder på hacker-forummet Nulled.io.

For selv om han aldrig har hørt om siden før, synes Mathias Aaen, at det er bekymrende at blive sat i forbindelse med den slags aktiviteter.

“Har de lavet noget med kontoen, som jeg skal være bekymret for?,” spørger Mathias Aaen i en mere alvorlig stemme.

Selv om vi ikke endnu ved, om brugerprofilen på Nulled.io er knyttet direkte til it-kriminalitet, beslutter Mathias Aaen sig for at gå sit elektroniske fodaftryk igennem med en tættekam.

“Det er nok meget klogt at lave nye passwords til alle mine konti, når nu der er nogle, der laver rod under mit navn,” tænker han højt.

“Jeg skal nok også lige tjekke op på, om der er flere sjove konti i mit navn rundt omkring. Bare for en god ordens skyld.”

“Når det er folk, der laver ulovligheder, skal jeg lige se efter, at de ikke laver alt for mange spændende ting i mit navn.”

Og så er der selvfølgelig også én ekstra ting, som Mathias Aaen skriver på sin to do liste.

“Jeg vil selvfølgelig ringe til politiet og bede dem om at se på det her.”

Hackerne blev hacket to gange
Den overraskende mail-konto er faktisk blevet ramt af datalækager ikke mindre end to gange.

Første gang var i 2012, da onlinespillet Heroes of Newerth blev ramt af hackere.

Det kan man se på hjemmesiden Haveibeenpwned.com, som lader brugere kontrollere, om deres mailadresser er omfattet af forskellige store datalæk.

Det er på en måde lidt sjovt
Selvom onlinespillet ikke ringer klokker hos Mathias Aaen, lader han sig ikke sådan slå ud af, at ukendte gerningsmænd på den måde har benyttet sig af hans identitet til at spille computerspil.

“Nej, det har jeg aldrig hørt om,” griner han,” altså jeg kender jo de gamle Heroes of Might and Magic spil. Jeg har faktisk haft det helt gamle Heroes liggende på min MacBook. Men det har jeg ikke spillet længe.”

Faktisk er Mathias Aaen mere forundret end fornærmet over den ukendte spiller-profil.

“Det er på en eller anden måde lidt sjovt, at der er en spilprofil i mit navn. Jeg gad godt vide, hvordan de har fundet på at lave en profil med mit navn.”

Sikkerhedsfirmaerne Risk Based Security og CSIS har hjulpet Computerworld med adgang til de lækkede data og analyse af indholdet.

Læs også: Blev selv hacket: En halv million hackere blottet for ordensmagten