Monthly Archives: July 2016

Breaking: Uber-chauffører dømt for piratkørsel

Seks Uber-chauffører er ved Københavns Byret blevet dømt for at køre piratkørsel, og de skal efter dagens dom betale bøder på mellem 2.000 og 6.000 kroner for deres forseelse. 

Dommer Grethe Jørgensen og de to domsmænd har med afgørelsen givet Ubers danske forretning et alvorligt skud for boven.

Dommen slår nemlig fast, at Uber-chauffører bryder loven, hver eneste gang de samler passagerer op.

På den baggrund kan det blive endog meget svært at lokke nye chauffører til Uber, der ifølge flere af de dømte mænd, har forsikret dem om, at Uber-kørsel var lovligt.

Sagen kan ankes endnu
De sigtede kan stadig anke sagerne, selvom det kræver en særluig tilladelse at anke bøder 3.000 koner.

Det kan hurtigt blive en meget dyr oplevelse for Uber-chaufførerne, der oprindeligt hver især kunne se frem til en enkelt time i Københavns byret men indtil videre har fået to fulde dage med retsmøder.

Salæret for en beskikket advokat er fastsat af domstolene, og med en timepris på 1.650 kroner og en dagstakst på 13.700 kroner, skal Uber-chaufførerne være ganske sikre i deres sag for at se en økonomisk fordel i at anke bøderne.

Det er dog ikke et område, som forsvarer Bettina Hald Engmark vil kommentere nærmere.

“Nogle ting er principielle, og jeg mener ikke, at økonomi skal afgøre, om en sag skal afprøves,” er hendes eneste bemærkning til den potentielt langt større omkostning, hvis hendes klienter taber en ankesag.

Læs også: Klokken 13 falder dommen over Uber-chaffører – men der er meget mere på spil

Nu kører retssagen igen – Uber Partner Foreningen ikke i tvivl: “Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om”

Posted in computer.

TDC skyder vildt salgsrygte ned: Vi bliver ikke solgt i denne omgang

Her til morgen kunne dagbladet Børsen underholde sine læsere med, at TDC angiveligt skulle være på vej til at blive solgt til den amerikanske kapitalfond Apollo.

Rygtet om et forestående salg har her til formiddag sendt kursen på TDC’s aktier i vejret med mere end ti procent, så selskabets samlede børsværdi nu er tæt på at runde 30 milliarder kroner.

Senere på formiddagen har TDC ifølge finans.dk i en fondsbørsmeddelelse bekræftet, at man har fået en “særdeles foreløbig henvendelse” om opkøb, som selskabet dog har valgt at takke pænt nej til.

“På baggrund af artiklen i Børsen i dag bekræfter TDC, at TDC har modtaget en særdeles foreløbig henvendelse om en mulig overtagelse af kontrollen med TDC. TDC har vurderet henvendelsen og konkluderet, at den var finansielt utilstrækkelig, ufuldstændig og ikke i aktionærernes bedste interesse. Derfor har TDC besluttet ikke at gå videre med henvendelsen,” skriver TDC i fondsbørsmeddelelsen.

Samtidig understreger TDC, at man fortsat vil arbejde ud fra den strategiske plan, som man tidligere har meldt ud til børsmarkedet.

Så sent som isdste måned frasolgte TDC sin svenske forretning for et beløb poå omkring 2,3 milliarder kroner.

Tilbage i januar måtte man opgive at skille sig af med sin hostingforretning – en handel som ifølge flere kilder gik i vasken, fordi TDC krævede en pris, der var for høj i forhold til, hvad en køber var villig til at betale.

Over de seneste ti år har TDC skilt sig af med næsten to ud af tre medarbejdere.

Det kan du læse mere om her:
Tusindvis af job forsvundet fra TDC – snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Da TDC for fem år siden blev børsnoteret var prisen omkring 40 milliarder kroner. Og da TDC i 2005 blev solgt, stod der omkring 100 milliarder på prisskiltet.

Læs også:

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Posted in computer.

Så faldt dommen over Uber-chaffører – men der er meget mere på spil

Kommentar: I dag er dommens dag for de seks tiltalte Uber-chauffører.

Deres skæbne bliver afgjort klokken 13, når dommer Grethe Jørgensen ved Københavns Byret afsiger dommen.

For den enkelte chauffør er konsekvenserne til at overse: De risikerer typisk en bøde på mellem 4.000 og 10.000 kroner.

Men på trods af at det er de enkelte chauffører som sidder på anklagebænken, så er de blot statister i det større spil.

Et spil som specielt taxa-branchen og de danske fagforeninger følger tæt – og som for dem handler om i hvilken grad en stor og hovedrig amerikansk baseret tjeneste, under dække af et begreb som deleøkonomi, kan operere udenfor de forholdsvis rigide regler, som i dag regulerer persontransport.

På den anden side står Uber, som siden starten i Danmark for et par år siden har hævdet, at deres transporttjeneste er baseret på et deleøkonomisk samkøreselsprincip og derfor ikke omfattet af reglerne på området, herunder særlige godkendelse af biler, chauffører og betalingssystemer.

Samtidig er der flere ansættelsesretslige elementer på spil, når man taler om deleøkonomi. En pointe som it-advokat Martin von Haller Grønbæk har uddybet i denne klumme om dansk arbejdsret og deleøkonomi.

Meget tvivlsom samkørsel
Uden at gætte på udfaldet af dommen, så er der vist ikke mange iagttagere, som længere tror på, at Uber er en samkørselstjeneste. Deleøkonomi, det kan sagtens være, men samkørselstjeneste? Ikke rigtigt.

En pointe som blev understreget, da et par af de tiltalte chauffører under retssagen fortalte, at de kørte for Uber for at tjene penge – hvor man i samkørsel deles om udgifter.

Samtidig taler Ubers såkaldte “surge pricing”, hvor prisen stiger ved stor efterspørgsel, også imod ideen om samkørsel og fællesfinansiering af transportomkostningerne.  

Det kan du læse om i Computerworlds analyse af pointerne i Uber-retssagen indtil nu.

Men uanset dommen, så kan diskussionen om Uber fortsætte længe endnu.

Deleøkonomi skal stadig defineres
Det er der to gode grund til.

Den første er, at selvom Uber måske ikke er samkørsel, så kan der sagtens være tale deleøkonomi. For deleøkonomi handler blandt andet om at få udnyttet ressourcer som biler og lejligheder på andre måder. Og deleøkonomi kan i den forbindelse sagtens være både kommercielt og profitabelt.

Men hvad byrettens dom i dag, også selvom den nok bliver anket, er med til at sætte en ramme for er, hvor deleøkonomiens organiserede “vennetjenester” stopper, og hvor det kommercielle (og regulerede) starter.

Det må alle, uanset holdningen til Uber, være interesseret i at få afgjort.

Den anden pointe er, at det ved de godt hos Uber.

Uber har milliarder i ryggen, og mens vi mest kender Uber som et transportfirma, så handler det for Uber mindst lige så meget om at få etableret en fintunet infrastruktur. En infrastruktur som kan anvendes til madudbringning, pakketransport eller 12 andre ting, som ingen endnu har tænkt på. Det kan du læse om i denne analyse af Ubers position.

For teknologien med rutevejledning, bestilling betaling, vurdering af chauffører og service er allerede på plads. Og det på en så nem og integreret måde, at andres branchers egne apps stadig er efterladt i støvet.

Investorerne har stadig tillid til Uber
Det er noget, som også investorer kan se. Og det er derfor Uber-platformen er milliarder af dollars værd, senest med en investering på 3,5 milliarder dollars fra Saudi-Arabiens statslige investeringsfond.  

Derfor overlever Uber nok også et eventuelt tilbageslag i Københavns Byret senere i dag.

Ubers indtog i Danmark og den efterfølgende langtrukne retssag viser imidlertid, hvor klart der er behov for, at det politiske system bliver bedre til at spotte og reagere hurtigere på denne slags konflikter.

Det kan du læse om behovet for i denne artikel: Blev it og teknologi lige politikernes darling, mens jeg kiggede væk?

Vil du vide mere om perspektiverne ved deleøkonomi, så se Computerworlds interview herunder med forfatte Jesper Bove Nielsen, som har skrevet bogen “Den nye deleøkonomi”.

Posted in computer.

To hurtige tip til at gøre din mobil mere privat

En lind strøm af data om din færden i både den fysiske og den virtuelle verden flyder løbende fra din telefon og ud til private firmaer, som bruger dem til at kortlægge dig så præcist som muligt.

På den måde bliver du tæppebombet med de helt rigtige reklamer på de helt rigtige tidspunkter.

To af de mest populære datahøstere er Facebook og Twitter, som findes på et utal af mobiltelefoner.

Facebook har altid fulgt din internetadfærd, når du har besøgt siden, men på det seneste har Zuckerbergs hjertebarn udvidet datajagten med en række tiltag, der skal drive brugerne over på Facebooks app.

Det kan du læse mere om her: Facebook: Slut med at bruge Messenger i browseren på din smartphone – vil have fuld adgang via app’en

Med appen installeret på din mobil har Facebook adgang til stort set alle de informationer, firmaet kan ønske sig, fra din fysiske placering til hvilke apps du har installeret.

Hvis du er typen, som trækker på skuldrene og tænker, at det går nok alt sammen, behøver du ike at læse videre. Men hvis du mener, at det måske er lige i overkanten, at både Twitter og Facebook kan fortælle deres kunder, hvor du holder ferie, skal du endelig læse videre.

For du er, ironisk nok i disse overvågningstider, ikke alene.
Andre deler din bekymring, og de har sat sig for at gøre noget ved det.

Det noget er eksempelvis de to apps, Tinfoil for Facebook og Tinfoil for Twitter.

Ganske som navnene antyder, er de udviklet til folk, som måske går lidt mere op i privatliv end deres naboer gør.

“Tinfoil til Facebook er udviklet til folk, der har brug for en sølvpapirshat, når de logger på Facebook,” skriver udvikleren Daniel Velazco selv om sin app.

Sådan virker det
Kort sagt åbner  appen Facebook i en såkaldt sandbox, så det sociale netværk ikke kan følge med i resten af din browseraktivitet.

Du kan altså bruge Facebook så meget du lyster, uden at din browsertrafik afslører din forkærlighed for stramajbroderi og Jean Claude van Damme-film for Zuckerberg og hans kunder.

En enkelt svaghed ved Tinfoil for Facebook er dog, at du efter Facebooks seneste tiltag ikke kan sende beskeder.

Det har Computerworld dog tidligere fundet en løsning på, som du kan læse her:  Sådan slipper du for at installere Facebook Messenger (selv om Facebook siger, at du skal)

Ikke overraskende er det også Daniel Velazcos kildekode til Tinfoil der ligger til grund for Tinfoil for Twitter.

Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Posted in computer.

Efter finanskrisen: Sådan kom Norriq ud på den anden side

For første gang siden finanskrisen kan ERP-koncernen Norriq præsentere et regnskab, der bare tilnærmelsesvis lever op til ambitionerne om at skabe en international it-succes.

I sidste måned kunne koncernchef Bo Martinsen præsentere et regnskab, der viser et plus på driften (EBITDA) på 12,5 millioner kroner ud af en omsætning på 225 millioner kroner. Nede på bundlinien må Norriq-koncernen dog indkassere et lille minus – før skat – på 1,5 millioner.

Ikke noget prangende regnskab, men for Norriq er det en milepæl, der viser, at man er på vej i den rigtige retning.

Udviklingen er dels resultatet af en turnaround, som har reduceret antallet af ansatte fra et toppunkt på 400 medarbejdere til i dag 300, hvoraf godt halvdelen arbejder i Danmark.

Men resultatet vidner ifølge Bo Martinsen også om, at ERP-markedet over tid har bevæget sig derhen, hvor Norriq hele tiden har været.

Historien om Norriq går tilbage til 2007, hvor Bo Martinsen blandt andet med penge fra den færøske Eik Bank i ryggen tog fat på at opbygge koncernen på resterne af det tidligere Munk IT. Dertil kom en række opkøb af mindre ERP-virksomheder både i Danmark og i udlandet.

Købte på toppen
Men så brød finanskrisen ud, og det gjorde tilværelsen for det nye firma mere end almindeligt broget.

“Vi købte virksomheder op kort før krisen, mens markedet var på toppen. Det gav en finansiel struktur, som ikke passede til Norriqs evne til at tjene penge,” fortæller Bo Martinsen til Computerworld.

Du kan læse mere om Norriqs fortid her:
Derfor gik det galt for Norriq

Efter Eik Banks konkurs i 2010 blev der for alvor tumult i Norriq, som på grund af store afskrivninger måtte lægge ryg til en stribe to-cifrede millionunderskud.

Kulminationen kom i november 2011, hvor Bo Martinsen forlod direktørposten i selskabet. Dog kun for en kort bemærkning.

I oktober 2012 vendte han tilbage med nye investorer i ryggen.

Annonce:


Siden da har han efter eget udsagn “fokuseret” Norriq gennem en turnaround, som nu her fire år senere altså er begyndt at give resultater.

Kombinerer med andre teknologier
På mandskabssiden er der som nævnt skåret ned, men det er lykkedes at holde omsætningen på den rigtige side af de 200 millioner kroner. Og vigtigst af alt: Norriq er begyndt at tjene sine egne penge.

“Nerven i vores forretning er stadig ERP. Men vi kigger altid på, om det giver mere mening, at vi i stedet afvikler kundernes processer i kombination med andre systemer, løsninger eller platforme som for eksempel business intelligence, web, CRM eller Sharepoint i stedet for at bygge løsningen inden i ERP-systemer som C5 eller NAV,” siger Bo Martinsen.

Udover de knubs, som finanskrisen gav, har en af udfordringerne ifølge Bo Martinsen været, at Norriq var for tidligt ude med sit forretningsmæssige setup. Men nu har markedet for ERP-løsnigner flyttet sig derhen hvor Norriq altid gerne har villet være.

“Efterspørgslen efter den 360 graders-strategi, som vi i sin tid designede Norriq efter, er i mellemtiden blevet til virkelighed, samtidig med at vi har lavet en turnaround for hele koncernen,”siger han.

“Flere og flere virksomheder ønsker at reducere kompleksiteten i driften af deres IT. Men det er stadig almindeligt, at ERP-konsulenthuse sælger et standardsystem og et stort udviklingsprojekt i samme leverance.”

“I starten fungerer løsningen, men snart kommer problemerne i form af høje udgifter til vedligehold og opgraderingerne til nye versioner. Kunden sidder med andre ord fast og får ikke det optimale udbytte af sin investering. Vi tager i stedet udgangspunkt i standardsystemer. Det giver kundernes en langt større fleksibilitet og mobilitet som er vigtigt i en verden, hvor både virksomhederne og teknologien udvikler sig hurtigt. I dag er markedet mere modent overfor den tankegang,” siger Bo Martinsen.

Læs også:

Færinger har tabt 200 millioner på Norriq-eventyr

Martinsen: Jeg tror på Norriq

Her er Norriqs nye ejere – de er også færinger

Posted in computer.

Apple og Samsung dominerer i Danmark og Norden – men kæmper nu med markant nedtur

Det er Apple og Samsung, der dominerer i Danmark og vores nabolande.

Det skriver analysefirmaet IDC i en ny opgørelse over forsendelserne af bærbare og stationære computere, tablets, smartphones og de såkaldte 2-i-1/detachables i Norden – altså Danmark, Finland, Norge og Sverige.

IDC betegner denne gruppe af produkter som smart connected devices (SCD) og kan fortælle, at forsendelserne af de mange produkter er gået tilbage med 12,5 fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016 til nu lidt mere end 4,2 millioner enheder.

Mens hovedårsagen på den tendens er de pressede økonomier, valutakurserne og en mætning af markedet, så dækker tilbagegangen også over, at forskellige leverandører og forskellige produktkategorier klarer sig forskelligt på markedet i øjeblikket.

Apple og Samsung ramt af nedtur
Det er især værd at kigge på Apple og Samsung, der med markedsandele på 28,8 procent og 21,8 procent er suverænt de største spillere på markedet.

For mens begge selskaber stadig er langt, langt foran konkurrenterne, hvad angår forsendelserne til Danmark, Norge, Sverige og Finland, så har både Apple og Samsung oplevet lidt af en nedtur fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Apple har været nødt til at skære ned på forsendelserne til det nordiske marked med hele 23,5 procent, mens Samsung gik tilbage med 18,4 procent.

Læs også: iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

De to største spilleres nedtur har således været langt mere markant end markedets samlede tilbagegang, der var på 12,5 procent.

Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at Huawei faktisk øgede forsendelserne med hele 191,3 procent i samme periode, så selskabet nu har en markedsandel i Norden på 5,8 procent.


Annonce:


Her er der stadig vækst
Kigger man på de forskellige produktkategorier, så er tablets gået tilbage med 17,6 procent over året, bærbare og notebooks oplevede en nedtur på 18,4 procent, og mobiltelefon-forsendelserne faldt med 12,6 procent.

Til gengæld gik nye detachables, der både fungerer som tablets og bærbare, frem med hele 215,3 procent fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Læs også: Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

På denne del af markedet har Apple nu en markedsandel på 39,5 procent takket være iPad Pro, der sammen med et tastatur falder ind under detachable-kategorien.

Også Lenovo, Samsung og Huawei klarer sig godt i den nye produkt-kategori, skriver IDC, der sjovt nok ikke nævner Microsofts Surface-produkter.

Selvom Apples priser for iPad, iPhone og Mac generelt hører til i den høje ende på markedet, ser analysefirmaet det ikke som en hæmsko for Apple.

“Tallene viser, at der stadig er en solid efterspørgsel på premium Apple-produkter,” udtaler analytiker Andrea Minonne i IDC-opgørelsen.

Som en af de helt store spillere på smartphone-markedet i Norden, mærker især Apple dog også tilbagegangen for netop denne produktkategori ekstra hårdt.

Kun Huawei er i stand til at forsendelserne/salget, forklarer IDC, der peger, at kineserne har succes med at sælge premium-produkter til lave priser.

Læs også:

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

Apple vil fjerne hovedtelefonstikket fra den næste iPhone – her er fem mulige forklaringer

Humac har byttet 300.000 farlige Apple-opladere i Danmark – nu trækker Apple stikket

Posted in computer.

Computerworld går på jagt efter privatlivets fred – det er langsomt, men dejligt trygt

Det er nemt at afvise mig som en såkaldt sølvpapirshat, men jeg vil gerne have min internetaktivitet for mig selv.

Problemet er bare, at jeg ikke aner et klap om, hvordan jeg får fred fra snagende øjne af alle slags.

Ja, jeg kigger på jer, PET, NSA, Google og alle I andre (men ikke SKAT, I er alligevel for hårdt spændt for til at finde noget).

Jeg er ikke alene, for nettet flyder med folk, som ved mere om den slags, end jeg gør. Så med internettet i hånden og en hæders-sølvpapirshat på hovedet har jeg sat mig for, at lære at surfe i fred.

Start med et blive klogere
Første skridt er at finde nogen, der vil gøre mig klogere. Heldigvis har jeg skrevet om den slags mennesker før, så jeg ved, at it-fagforeningen Prosa har kurser og pamfletter om den slags.

Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Vi starter med søgehistorikken
Helt basalt kan jeg starte med at bruge en søgemaskine, som ikke gemmer min søgehistorik.

Der er indtil flere at vælge imellem, men en it-klog mand har peget mig i retning af Duckduckgo.com, så den bruger jeg.

Det har ført til en del brok på hjemmefronten, fordi en søgemaskine, som ikke kender dig ind og ud, kræver lidt mere søgeteknik end bare at skrive “vietnamesisk mad”, hvis du gerne vil finde en god restaurant i dit eget nabolag.

Prosa anbefaler Startpage.com, som anonymiserer din google-søgning, og helt ærligt kan jeg nok lokkes over på Startpage.com. For i et skamfuldt hjørne af min privatlivssøgende sjæl, savner jeg Googles fantastiske algortimer.

Væk med cookies
Så langt så godt. Mine søgninger kan foregå i fred.
Men der er jo stadigvæk et hav af cookies, som sporer mine bevægelser på nettet. Så hvad gør jeg ved dem?

Jeg kan jo lukke helt for cookies i min browser, men jeg vil egentlig hellere bare blokere de cookies, som jeg ikke selv skal bruge.

Heldigvis har Prosa allerede gravet en løsning frem i form af det lille program Disconnect, som jeg installerer i min browser.

Nu kan jeg både se alle de hjemmesider, der forsøger at tracke min færd og tillade specifikke cookies, som er nødvendige, for at de hjemmesider, jeg besøger, faktisk fungerer ordentligt.

Installationen er dog ikke mange sekunder gammel, før jeg opdager, at min Firefox browser allerede har Disconnects blokeringsliste for uønskede cookies indbygget, så måske jeg allerede var relativt godt hjulpet.

Den tanke overlever i et lille minut, mens jeg ser den grønne tæller i Disconnect kravle imod et stadigt højere antal cookies, som afvises i døren. En varm følelse af stolthed over sådan at afvise overvågningssamfundet kryber op ad min lidt naive ryggrad.

Artiklen fortsætter under billedet.



Der går ikke mange sekunder, før disconnect har blokeret over 20 cookies på en enkelt side. Skærmdump: Kristeligt Dagblad

Statens lurende øjne
Men hvad nu med de farligste af dem alle? Os sølvpapirshattes fokuspunkt nummer ét: Staten.

Alt tyder på, at justitsminister Søren Pind barsler med en genindførsel af sessionslogningen. Snart vil alle mine bevægelser på nettet ligge på lager, så politiet kan gå mig efter i sømmene for ulovlige meninger, næste gang ytringsfriheden bliver “indsnævret,” tænker jeg på vej til Netto efter mere alufolie.

Læs også: Har ventet i 10 år: Nu vil Søren Pind igen udskyde kritisk gennemgang af omstridt telelogning

Derfor downloader jeg Tor browseren. Den fører min internettrafik ad snørklede omveje via krypterede forbindelser, så der er et beskyttende lag af anonymiserende led imellem mig selv og den hjemmeside, som jeg besøger.

Nu kan Søren Pind bare komme an, tænker jeg og sætter kursen imod en hjemmeside fyldt med videoer.  

Nej, ikke den slags videoer.

Langsomt men sikkert
Et tilfældigt klik på en af Youtubes foreslåede videoer afslører hurtigt, at privatliv kan være en lidt adstadig oplevelse.

Selv med en moderat skærmopløsning kører videoen i et charmerende stop-motion forløb hen over skærmen. Samtidigt afvikler min “offentlige” Firefox med Disconnect installeret den samme video uden skyggen af besvær.

Dagen efter tripper jeg igen utålmodigt med foden, mens Tor henter den seneste opdatering.

Det der privatliv er godt nok en langsom omgang. For det tager bare længere tid at sende data via de omveje, Tor benytter for at beskytte mit privatliv.

Jamen hvad med key loggerne?
Mens jeg venter på opdateringen, surfer jeg lidt rundt i min almindelige browser efter løsningen på endnu en trussel: key loggers.

Det er de skumle og skjulte programmer, der sender besked til it-kriminelle eller staten, om alle mine tastetryk.

Hvad nytter det, at ingen kan se, om det er mig, der uploader erotiske Harry Potter noveller, hvis de kan se alt, hvad jeg skriver, alligevel?

Når først det luskede program er gemt på min pc, kan jeg droppe alle illusioner om privatliv. Og der var da også noget med indbyggede bagdøre i hardwaren, var der ikke?

En hurtig gennemgang af mit eget arbejde viser, at det desværre ikke kun er ren indbildning.

Det kan du læse mere om her: Kan ikke opdages: Usynlig bagdør kan åbne dit system på få sekunder

Kør udenom dit hardware
En lidt drastisk løsning er at skære det meste af min computer helt ud af beregningen. Jeg kan nemlig køre et styresystem direkte fra en usb-pind, og på den måde komme rundt om de inficerede dele af min hardware.

Folkene bag Tor anbefaler styresystemet Tails, som kan køre direkte fra en usb-pind og ikke efterlader spor på min computer.

Det ser så dejligt nemt ud på skrift, og det er det faktisk også.

To timer og to usb-pinde senere er min arbejdscomputer forvandlet til en ny og mere anonym oplevelse.

Artiklen fortsætter under billedet…



Voila! Et styresystem med indbygget Tor-browser afviklet fra en usb-pind. Foto: Joachim Selliken

Næsten anonym
Jeg kaster mig ud på internettet i total usporlig anonymitet.
Troede jeg.

For selvfølgelig er der altid et nyt problem. I dette tilfælde advarer systemet mig pludselig om, at jeg måske lige skal tænke mig om, inden jeg maksimerer vinduet på den indbyggede Tor-browser.

“Hvis du maksimerer Tor-browseren, kan hjemmesider registrere din skærmstørrelse, hvilket kan bruges til at spore dig,” fortæller en venlig tekst på skærmen.

Straks kaster jeg markøren op i højre hjørne og reducerer browservinduet igen. Det er da også utroligt, hvilke trick The Man har oppe i ærmet.

Men nu burde jeg også være sikker, siger jeg til mig selv, og ignorerer de insisterende stemmer, der påpeger, at jeg slet ikke er begyndt på at sikre min mobiltelefon endnu…

Der er utvivlsomt kloge læsere, der allerede har slået en frustreret hånlatter op over de åbenlyse fejl, jeg har begået.

Derfor modtager jeg meget gerne god råd i kommentarfeltet, så jeg kan få min online-færdsel helt i fred.

Posted in computer.

Uber ekspanderer i Danmark: Helt ny tjeneste er på vej

Den amerikanske tjeneste Uber vil nu lancere madudbringstjenesten UberEats i København.

Det bekræfter Uber overfor Avisen.dk.

I en mail til det danske medie skriver Uber:

“UberEats har været enormt populær i alle de byer, vi har lanceret det i, så det faktum at vi undersøger vores mulighed bør ikke være en overraskelse. Vi undersøger altid hvilke andre tjenester vi kan bringe hertil, men har endnu ikke en bekræftet dato for lancering af UberEats.”

UberEats er en tjeneste, hvor Uber bruger sin eksisterende platform og infrastruktur til at levere takeaway mad i stedet for persontransport.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Jobopslag bekræfter dansk lancering
Ambition om at lancere UberEats i København bliver ligeledes bekræftet af en række jobopslag på Ubers hjemmeside.

Af jobopslagene fremgår det, at Uber søger i alt fem personer, der skal være med til at starte UberEats op i København. 

Uber søger blandt andet en såkaldt general manager, der ifølge jobopslaget får en “unik mulighed for at skalere og udvikle Ubers madplatform”.

Minder om Just-Eat
UberEats minder på mange måder om den service, som blandt andet bliver tilbudt af takeaway-portalen Just-Eat. Dog med den forskel, at Ubers bestræber sig på at holde leveringstiderne nede på maksimalt 10 minutter. 

Ubers satsning på madudbringning startede oprindeligt Santa Monica ved Los Angeles under navnet UberFresh. Efterfølgende blev navnet ændret til UberEats, og blev udrullet til storbyer i hele verden. 

I dag er UberEats tilstede på 20 forskellige lokationer i hele verden. Lige fra San Francisco til Paris, Singapore og Melbourne.

Tidligere på ugen kunne det svenske erhvervsmedie Dagens Industri desuden berette, at UbersEats også er på vej til den svenske hovedstad, Stockholm.

Ikke omfattet af samme regulering
Derudover eksperimenterer Uber i øjeblikket med udbringning af pakker i flere amerikanske storbyer.  

Udbringning af mad og pakker er desuden ikke omfattet af de samme skrappe reguleringer, som det er tilfældet med persontransport. 

I øjeblikket er seks danske Uber-chauffører anklaget for at bryde loven om personstransport i en sag, hvor der fredag klokken 13 falder dom i Københavns byret. 

Læs også:
Uber vil nu levere dine pakker med ekspres-fart 

Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling 

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Posted in computer.

Coding Pirates formand advarer: Programmering skal på skoleskemaet nu, ellers bliver Danmark hægtet af

Danske børn skal stifte bekendtskab med programmering allerede fra folkeskolens første klasser.

Det mener Martin Exner, der er formand for organisationen Coding Pirates, som hjælper danske børn i skolealderen med at lære at programmere.

Dermed bakker han op om udmeldingen fra den danske iværksætter og datalogi-professor Stephen Alstrup, der kritiserer den danske folkeskole for at mangle digitale visioner. 

Læs også: Dansk professor og stifter af milliard-virksomhed: Folkeskolen er et bevis på, at Danmark er et visionsløst land

“Jeg mener, at børn skal stifte bekendtskab med programmering så tidligt som muligt i folkeskolen. Hos Coding Pirates har vi bevist, at det ikke noget problem at lære børnene det allerede fra syv-års alderen,” siger Martin Exner til Computerworld

I England har man eksempelvis foretaget en meget ambitiøs satsning på programmering i skolen. Her bliver børn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og opbygningen af algoritmer.

I Danmark bør vi foretage en lignende satsning, hvis vi ikke ønsker at blive hægtet af, mener Martin Exner, der selv er uddannet skolelærer, men i dag er engageret på fuld tid i Coding Pirates.

På baggrund af de samtaler, som han løbende har med danske politikere og embedsmænd, vurderer han, at programmering kommer på skoleskeamet i folkeskolen i løbet af de kommende år. 

“‘Vent fire år, så skal du se,’ siger de. Men det er muligt, at fire år er en kort tidshorisont i det politiske liv, men det er alt, alt for lang tid i en digital verden med eksponentiel vækst. Venter vi fire år, giver vi andre lande et kolossalt digitalt forspring,” siger han.



Den danske organisation Coding Pirates har gennem de seneste år lært børn over hele landet at kode.

Annonce:


Læs også: Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Det handler ikke kun om kodesprog

Hos Coding Pirates handler det ikke alene om kodesprog, men  i lige så høj grad om introducere de børnene for den bagvedliggende logik og de muligheder, som den digitale verden tilbyder. 

Martin Exner forestiller sig, at folkeskole-elever på lignende vis skal undervises i et fag, der er meget mere end blot kodning. 

“Jeg vil ikke gøre mig til fortaler for et fag, der alene består af programmering. Det er for snævert et fokus. I dag har vi eksempelvis heller ikke et fag, der hedder grammatik,” siger han og uddyber: 

“Mit dømmescenarie er i stedet, at vi får indført et fag, hvor eleverne bliver forberedt til et liv med entreprenørskab og lærer at skabe noget med teknologien. Eleverne skal naturligvis lære at programmere og stifte bekendtskab med de forskellige kodesprog, men de skal også lære at bruge teknologien til at bygge prototyper og i sidste ende hele forretningerideer,” siger han.

Martin Exner forestiller sig eksempelvis, at eleverne kan bygge alt fra computerspil til dimser, der kan måle vandforbruget eller tænde og slukke lyset i huset. 

Reform har skabt berøringsangst
En del af forklaringen på, at folkeskolen endnu ikke har fået indført et sådan fag, skal ifølge Martin Exner findes i folkeskolereformen, der blev indført i 2014. 

Reformen har ifølge Martin Exner skabt en modvilje mod politiske topdown-løsninger blandt lærerne, som gør politikerne mere tilbageholdende med at presse nye krav ned over lærerne. 

Derfor ligger bolden i øjeblik hos skolelederne, mener Martin Exner.

Han fortæller at Coding Pirates sammen med foreningen IT Branchen og 20 danske skoler er i gang med etablere projektet Coding Class, hvor eleverne på de pågældende skoler får mulighed for at vælge programmering som valgfag.

Computerworld har tidligere interviewet Martin Exner om hvorfor ‘iPad-generationen’ skal kunne mere end bare at trykke på apps. Se interviewet i videoen herunder:

Coding Pirates er en af Computerworlds samarbejdspartnere, og Computerworld  støtter organisationen ved at stille en gratis kontorplads tilrådighed. 

Læs også:

Dansk top-programmør kører Le Mans: Derfor minder racerløb om programmering

Programmørerne overtager verden, men skal vi alle være nørder

Posted in computer.

Lær disse kodesprog og bliv mere attraktiv på jobmarkedet

Vil du lære det kodesprog, der giver dig den største sandsynlighed for at score et job, så skal du lære SQL, Java og Javascript.

Det viser en undersøgelse, som den amerikanske kodeplatform CoderDojo har udarbejdet, og som for nylig blev citeret af Business Insider. 

Den store efterspørgsel efter programmører med kendskab til SQL og java er dog på ingen måder et enestående amerikansk fænomen.

Samme tendens i Danmark
Tidligere på året udgav Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark en analyse, der bygger på kompetencer efterspurgt i danske jobopslag.

Ifølge analysen var SQL, Java og .Net de mest brugte kompetence-ord, der relaterer sig til programmering.

På de to efterfølgende pladser kommer kompetencer inde for spilværktøjet Unity samt Javascript.

Undersøgelsen viser ligeledes, at Unity var det programmerings-relaterede kompetenceord, der var i størst vækst i 2011 til 2015.

Annonce:


De mest efterspurgte programmeringsprog ifølge CodeDojo:

1. SQL
2. Java
3. JavaScript
4. C#
5. C++
6. Python
7. PHP
8. Ruby on Rails
9. iOS/Swift

Mest brugte programmerings-relaterede kompetenceord i danske job annoncer ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

1. SQL
2. Java
3. .Net
4. Unity
5. Language
6. Javascript
7. CSS
8. HTML
9. Windows
10. Linux
11. IOS
12. Oracle
13. Visual Studio
14. XML
15. Jquery
16. HTML5
17. ASP.Net
18. Android
19. C++  

Læs også: 
Her er verdens 20 mest populære programmeringssprog i 2015

Kan man lære at programmere på en time?

Posted in computer.