Monthly Archives: July 2016

En kendelse fra en appeldomstol i New York fastslår, at amerikansk lovgivning ikke giver myndighederne ret til at kræve adgang til kundedata, som er lagret i Microsofts irske datacenter i Dublin.

Mange danske virksomheder og borgere får hostet deres email-konti netop i Dublin, men med afgørelsen har Microsoft vundet den seneste runde i et årelangt juridisk slagsmål om beskyttelse af kundernes privatliv.

En af dommerne i sagen, Gerard Lynch, kalder ifølge ZDnet afgørelsen for en “milepæl” for beskyttelse af virksomheder og borgeres privatliv.

Microsofts har undervejs i den langtrukne sag fået støtte fra en stribe andre amerikanske it- og teleselskaber som Verizon, Apple, AT&T og Cisco.

Men nu har Microsoft altså rettens ord for, at den amerikanske lov – Stored Communications Act – ikke giver myndighederne mulighed for at få adgang til data, som findes på servere udenfor USA’s grænser.

Appelleres måske til højere retsinstans
I det amerikanske justitsministerium vil man ikke sige, om man vil appellere afgørelsen til en højere retsinstans.

En talsmand for det amerikanske justitsministerium siger ifølge ZDnet, at hurtig adgang til information, som er lagret af amerikanske udbydere udenfor USA, er afgørende for at modgå og efterforske kriminalitet og trusler mod den nationale sikkerhed.

“Vi er skuffede over rettens afgørelse og overvejer nu vores muligheder,” lyder det ifølge ZDnet fra en talmand for Justitsministeriet.

Under sagen har Microsoft – ligesom de irske myndigheder – henvist til, at de amerikanske myndigheder har mulighed for at få adgang til de ønskede data via en eksisterede aftale om retsligt samarbejde mellem de to lande

Microsofts øverste juridiske chef, Brad Smith, hilser domstolens kendelse velkommen, fordi den sikrer, at borgeres ret til privatliv bliver beskyttet af lovgivningen i deres eget land plus at der nu gælder de samme regler for både fysisk og digitalt privatliv. Afgøelsen åbner også for bedre juridiske løsninger til at balancere hensynet til privatlig med hensynet overholdelse af lovgivningen.

Læs også:

Microsoft siger stop: Myndigheders overvågning af vores brugere skal frem i lyset

Computerworld går på jagt efter privatlivets fred – det er langsomt, men dejligt trygt

Efter hvad der ligner en klassisk “Fugl Føniks”-manøvre har det københavnske gadget-firma Playground Distribution Aps været igennem en konkurs, der efterlader kreditorerne med en lang næse.

Manøvren betyder, at en stribe kreditorer står tilbage med tilgodehavender, som tilsammen løber op i mere end ti millioner kroner.

Ifølge advokat Christian Elmer, der er kurator for konkursen, lukkede Jyske Bank i slutningen af sidste måned Playgrounds kredit. Dermed var pengekassen tom, og selskabet måtte derfor den 30. juni bede Sø- og Handelsretten om at begære selskabet konkurs.

Kun godt en uge efter konkursen har en række nye investorer købt aktiviteterne i Playground Distribution ud af konkursboet og fortsætter nu forretningen befriet fra den tyngende gæld – nu med nyt CVR-nummer under navnet Playground Aps.

Hovedparten af de gamle medarbejdere fortsætter i det nye selskab, hvor den tidligere direktør i det konkursramte selskab, Frederik Scheibel er medejer, og hvor tidligere daglig leder Anders Bjørndahl har fået titel som direktør.

Onsdag i sidste uge udsendte det nye firma en mail til de gamle kunder i Playground Distribution, hvor man forklarer, at man gerne vil være “på forkant med udviklingen”, og at man i løbet af foråret 2016 har “gennemført en række strategiske tiltag”, som har “sorteret ud i vores brandportefølje og derved frigivet teamets ressourcer til vores vigtigste kunder”.

“Som følge af omstruktureringen har Playground fået nyt CVR-nummer, men adressen er den samme. Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde sammen med jer i vores fokuserede og optimerede setup,” hedder det videre i mailen, som ikke nævner konkursen kun seks dage tidligere.

Kurator kræver en forklaring
Mailen fra Playground blev udsendt på et tidspunkt, hvor overdragelsen af aktiviteterne til det nye selskab ikke var endeligt på plads, og det fik da også kurator i konkursboet, Christian Elmer, til at løfte et øjenbryn eller to.

“Jeg er blevet bekendt med at selskabet efter konkursdekretet har udsendt en mail, hvor man blandt andet omtaler en række såkaldt strategiske tiltag, som jeg ikke tidligere er blevet gjort bekendt med. Det har jeg bedt om en nærmere redegørelse for,” siger Christian Elmer til Computerworld.

Kreditorerne må bagerst i køen
Krakket i det gamle Playground-slelskab har efterladt flere kreditorer med store tilgodehavender, som ifølge Computerworlds oplysninger løber op i mere end ti millioner kroner.

Dertil kommer gæld til Jyske Bank, som via et såkaldt virksomhedspant står forrest i køen, når kurator på et tidspunkt har gjort boet op.

Blandt kreditorerne finder man distributøren Tura Scandinavia, som ifølge nordisk direktør Stefan Eriksson risikerer et tab på flere millioner kroner. Penge, som skulle betale for et lager af hovedtelefoner fra Skullcandy, som Playground tidligere i år overtog fra netop Tura Scandinavia.

Ifølge Stefan Eriksson har også Skullcandy et millionstort tilgodehavende i konkursboet efter Playground Distribution.

Frederik Scheibel fra Playground har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Computerworld.

Læs også:

Konsolidering i markedet: Nordisk distributør køber konkurrent

Krakket softwarefirma reddet på målstregen

It-giganten Ateas danske forretning er for alvor ved at komme til hægterne igen efter et år, hvor den store bestikkelsessag i blandt andet Region Sjælland har givet alvorlige økonomiske ridser i lakken.

Atea offentliggjorde torsdag sit regnskab for 2. kvartal, og her fremgår det, at den danske afdeling stille og roligt er ved at finde sit momentum efter det seneste års uro.

Sammenlignet med samme kvartal i fjor er omsætningen steget med 27 procent til 1,9 milliarder kroner mod 1,5 milliarder i fjor. Samtidig stiger indtjeningen (EBITDA) til godt 45 millioner kroner. Det er en fremgang på næsten 50 procent i forhold til sidste års lavpunkt, hvor anklagerne om bestikkelse gik hårdt ud over forretningen på grund af annullerede og udsatte ordrer.

En stor del af den danske vækst kommer fra øget salg af software på en række store offentlige indkøbsaftaler, som Atea har vundet over det sidste halve år. Aftalerne har boostet salget af software kraftigt, men lave marginer på produkterne har samtidig lagt en dæmper på indtjeningen, som på softwaremarkedet er halveret siden i fjor.

Læs mere her: Atea rydder bordet igen: Vinder kæmpe software-udbud i staten

Omsætningen på hardware steg med 15 procent, og her er indtjeningen oppe på godt ti procent, mens salget af services står i stampe.

Samtidig med det øgede salg har Atea i Danmark skåret kraftigt i omkostningerne, hvilket også slår igennem på antallet af ansatte, som over det sidste år er skåret ned fra 1592 til 1557 ansatte.

Satser på kundernes tillid
Ateas danske direktør Morten Felding siger, at han er tilfreds med kvartalsresultatet, som er et stykke over det forventede. Det ser han som udtryk for kundernes opbakning og tillid til Atea.

“Vi har fokus på at drive en sund forretning, som kunderne kan have tillid til. Vores altoverskyggende mål er at være den mest attraktive partner for vores kunder, og jeg er stolt over at se Ateas medarbejdere levere på den målsætning hver eneste dag,” siger Morten Felding.

For hele Atea-koncernen, som udover Danmark også opererer i Norge, Sverige, Finland og Baltikum, nåede omsætningen i kvartalet op på 8,4 milliarder norske kroner med en samlet indtjening på 215 millioner kroner.

Læs også:
27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

Bestikkelsessag: Region Sjælland fyrer økonomidirektør – it-direktør får skriftlig advarsel

Danske datacentre og hostingudbydere er under pres.

For mens it-giganterne i stigende grad annoncerer deres cloud-tiltag og lokker kunderne ind i gigantiske cloudcentre, risikerer de traditionelle datacentre og hostingudbydere at miste deres relevans.

Dermed er de i farezonen for at miste deres forretningsgrundlag, hvis ikke de formår at tilpasse sig og bygge cloud-services ovenpå deres nuværende forretning.

Det mener den danske direktør Peder Bank for colocation-datacentervirksomheden Interxion, der driver datacentre i 11 europæiske lande,

“Vi er midt i en periode med store forandringer og nødvendige tilpasninger til cloud-æraen. Hvis ikke vi tager os i agt, bliver datacentre en flaskehals for forretningsudviklingen i stedet for en katalysator for nye og efterspurgte services,” siger Peder Bank, da Computerworld fanger ham på Microsofts partnerkonference WPC 2016. 

Han understreger samtidig, at det ikke længere er nok kun at kunne tilbyde et sikkert, veldrevet og effektivt datacenter, som ellers var adelsmærkerne for 10 års tid siden.

For kunderne efterspørger teknologier som cloud og virtualisering kombineret med de forjættede cloud-services, som i et vist omfang kan overflødiggøre virksomhedernes egne it-afdelinger og servere nede i kælderen.

“Vi er ikke selv truet på livet, da Interxions primære kunder er it-udbydere, der har omstillet sig til cloud. Men datacentre er generelt ved at få en helt ny rolle i cloud-æraen, hvor vi skal sikre, at de forskellige cloud-løsninger kan nås let og elegant uden forsinkelser. Det er en fremtid og ikke mindst en nutid, som vi bliver nødt til at forholde os seriøst til,” lyder det fra Peder Bank.

En god håndfuld cloud-giganter
Interxion-direktøren for Danmark og Sverige forklarer, at hans eget selskab har investeret et ‘anseeligt millionbeløb’ i infrastruktur til at nå blandt andet Microsofts europæiske cloudcentre ved hjælp af dedikerede og redundante linjer.

“Vi er godt i gang med rejsen mod skyerne, men der er lang vej endnu, for vi har kun set starten af cloud-æraen. Vi er hovedsageligt drevet af efterspørgslen på digital-mediemarkedet med sociale medier, mobil-apps og de tunge business applikationer,” fortæller Peder Bank.

Investeringen i linjerne til Microsofts cloud-centre, Azure-skyen og dermed muligheden for at levere cloudservices som eksempelvis Office 365 og det kommende Dynamics 365 har betydet, at Interxion har opnået et såkaldt ExpressRoute-partnerskab med Microsoft.

“Vi er med på WPC 2016-konferencen, fordi vi netop har åbnet op for direkte adgang til Microsofts cloud-platform fra Interxions datacentre i Norden. Det drejer sig om en adgang målrettet lokale system-integratører og it-udbydere, da vi tror, at de lokale system-integratører vil få et behov for at indbygge Azure som en del af deres service-palette til virksomhederne fra vores datacentre” fortæller Peder Bank.

Han nævner, at selskabets udfordring med at nå ud til de helt store cloud-udbydere så langt fra kun gælder Microsofts cloud-ydelser.

For også Amazon Web Services og IBM’s SoftLayer står højt på ønskelisten i de danske virksomheder, hvilket ligeledes gælder for eksempelvis Googles, Apples og Oracles cloudservices.

Data på motorveje og mindre veje
I Peder Banks optik foregår første del af datahåndteringen til og fra it-giganternes cloud-centre på det, han kalder internettets motorveje.

Disse motorveje går dog ikke hele vejen fra eksempelvis Microsofts europæiske cloudcentre og hjem til en dansk virksomhed med adresse i København.

For på transportvejen fra cloudcenter til slutbruger er der brug for såkaldte fremskudte noder, der blandt andet kan cache data og sørge for en flydende brugeroplevelse hos virksomheden i København, der i Peder Banks verdensopfattelse langsomt men sikkert vil sløjfe sine egne servere.

“Når danske virksomheder køber cloud-ydelser hos de store it-selskaber, ryger deres forhold til lokale hostingudbydere, som er niveauet efter os (Interxions colocation-centre, red). Det betyder ikke nødvendigvis, at danske hostingudbydere forsvinder, men de får bare andre opgaver. Dernæst er det selvfølgelig ikke alle data, virksomhederne vil lægge ud i en stor offentlig cloud”, siger han. 

Nogle af de nye opgaver bliver derfor last mile-levering af data, hvor hostingudbyderne blandt andet skal kunne tilbyde konsulentydelser og ikke mindst systemintegration med slutkundernes eksisterende infrastruktur for fortsat at være relevante.

“Når data kommer ind til Danmark via cloudselskabernes motorveje med store trucks, skal der jo også være nogen til at levere data og applikationer det sidste stykke ad de mindre veje med varevogne på en fornuftig måde,” vurderer Peder Bank og fortsætter:

“Systemintegration og -løsninger er de danske udbyderes store forretningsmulighed, og jeg ser umiddelbart mere forretning for alle, hvis de formår at følge med udviklingen, for hybride cloud løsninger med det bedste fra både lokale og offentlige clouds vinder for alvor indpas netop nu.”

Potentielt dansk eksport-eventyr
Dermed er skyerne over de danske datacentre og hostingudbydere ingenlunde kun mørke og truende.

Ifølge Peder Bank kan danske datacentre og hostingudbydere ligefrem bidrage til et dansk eksporteventyr i
cloud-æraen, hvis de formår at tilpasse deres forretning på intelligent vis.

“Danske system-integratører og cloududbydere har jo også brug for at sende deres innovative løsninger den anden vej ud til internettets motorveje til it-giganternes cloud-centre. På den led ser jeg meget mere forretning i horisonten,” siger han.

Peder Bank opsummerer den nuværende situation med et cloud-stormvejr, der raser over ikke bare Danmark men alle vestlige lande.

“Nogen bygger læhegn, når det blæser, mens andre bygger vindmøller. Bygger du læhegn og beskytter din nuværende forretning uden at skelne til slutkundernes behov for at tilpasse de nye cloud-ydelser til deres eksisterende infrastruktur, kan det koste dig din forretning,” advarer han.

Læs også:
Få styr på dine cloud-aftaler: Hvem tager ansvaret, hvis noget går galt?

Afsløring: Hemmelige forhandlinger med it-giganter om nye datacentre på dansk jord

Danske datacentre og hostingudbydere er under pres.

For mens it-giganterne i stigende grad annoncerer deres cloud-tiltag og lokker kunderne ind i gigantiske cloudcentre, risikerer de traditionelle datacentre og hostingudbydere at miste deres relevans.

Dermed er de i farezonen for at miste deres forretningsgrundlag, hvis ikke de formår at tilpasse sig og bygge cloud-services ovenpå deres nuværende forretning.

Det mener den danske direktør Peder Bank for colocation-datacentervirksomheden Interxion, der driver datacentre i 11 europæiske lande,

“Vi er midt i en periode med store forandringer og nødvendige tilpasninger til cloud-æraen. Hvis ikke vi tager os i agt, bliver datacentre en flaskehals for forretningsudviklingen i stedet for en katalysator for nye og efterspurgte services,” siger Peder Bank, da Computerworld fanger ham på Microsofts partnerkonference WPC 2016. 

Han understreger samtidig, at det ikke længere er nok kun at kunne tilbyde et sikkert, veldrevet og effektivt datacenter, som ellers var adelsmærkerne for 10 års tid siden.

For kunderne efterspørger teknologier som cloud og virtualisering kombineret med de forjættede cloud-services, som i et vist omfang kan overflødiggøre virksomhedernes egne it-afdelinger og servere nede i kælderen.

“Vi er ikke selv truet på livet, da Interxions primære kunder er it-udbydere, der har omstillet sig til cloud. Men datacentre er generelt ved at få en helt ny rolle i cloud-æraen, hvor vi skal sikre, at de forskellige cloud-løsninger kan nås let og elegant uden forsinkelser. Det er en fremtid og ikke mindst en nutid, som vi bliver nødt til at forholde os seriøst til,” lyder det fra Peder Bank.

En god håndfuld cloud-giganter
Interxion-direktøren for Danmark og Sverige forklarer, at hans eget selskab har investeret et ‘anseeligt millionbeløb’ i infrastruktur til at nå blandt andet Microsofts europæiske cloudcentre ved hjælp af dedikerede og redundante linjer.

“Vi er godt i gang med rejsen mod skyerne, men der er lang vej endnu, for vi har kun set starten af cloud-æraen. Vi er hovedsageligt drevet af efterspørgslen på digital-mediemarkedet med sociale medier, mobil-apps og de tunge business applikationer,” fortæller Peder Bank.

Investeringen i linjerne til Microsofts cloud-centre, Azure-skyen og dermed muligheden for at levere cloudservices som eksempelvis Office 365 og det kommende Dynamics 365 har betydet, at Interxion har opnået et såkaldt ExpressRoute-partnerskab med Microsoft.

“Vi er med på WPC 2016-konferencen, fordi vi netop har åbnet op for direkte adgang til Microsofts cloud-platform fra Interxions datacentre i Norden. Det drejer sig om en adgang målrettet lokale system-integratører og it-udbydere, da vi tror, at de lokale system-integratører vil få et behov for at indbygge Azure som en del af deres service-palette til virksomhederne fra vores datacentre” fortæller Peder Bank.

Han nævner, at selskabets udfordring med at nå ud til de helt store cloud-udbydere så langt fra kun gælder Microsofts cloud-ydelser.

For også Amazon Web Services og IBM’s SoftLayer står højt på ønskelisten i de danske virksomheder, hvilket ligeledes gælder for eksempelvis Googles, Apples og Oracles cloudservices.

Data på motorveje og mindre veje
I Peder Banks optik foregår første del af datahåndteringen til og fra it-giganternes cloud-centre på det, han kalder internettets motorveje.

Disse motorveje går dog ikke hele vejen fra eksempelvis Microsofts europæiske cloudcentre og hjem til en dansk virksomhed med adresse i København.

For på transportvejen fra cloudcenter til slutbruger er der brug for såkaldte fremskudte noder, der blandt andet kan cache data og sørge for en flydende brugeroplevelse hos virksomheden i København, der i Peder Banks verdensopfattelse langsomt men sikkert vil sløjfe sine egne servere.

“Når danske virksomheder køber cloud-ydelser hos de store it-selskaber, ryger deres forhold til lokale hostingudbydere, som er niveauet efter os (Interxions colocation-centre, red). Det betyder ikke nødvendigvis, at danske hostingudbydere forsvinder, men de får bare andre opgaver. Dernæst er det selvfølgelig ikke alle data, virksomhederne vil lægge ud i en stor offentlig cloud”, siger han. 

Nogle af de nye opgaver bliver derfor last mile-levering af data, hvor hostingudbyderne blandt andet skal kunne tilbyde konsulentydelser og ikke mindst systemintegration med slutkundernes eksisterende infrastruktur for fortsat at være relevante.

“Når data kommer ind til Danmark via cloudselskabernes motorveje med store trucks, skal der jo også være nogen til at levere data og applikationer det sidste stykke ad de mindre veje med varevogne på en fornuftig måde,” vurderer Peder Bank og fortsætter:

“Systemintegration og -løsninger er de danske udbyderes store forretningsmulighed, og jeg ser umiddelbart mere forretning for alle, hvis de formår at følge med udviklingen, for hybride cloud løsninger med det bedste fra både lokale og offentlige clouds vinder for alvor indpas netop nu.”

Potentielt dansk eksport-eventyr
Dermed er skyerne over de danske datacentre og hostingudbydere ingenlunde kun mørke og truende.

Ifølge Peder Bank kan danske datacentre og hostingudbydere ligefrem bidrage til et dansk eksporteventyr i
cloud-æraen, hvis de formår at tilpasse deres forretning på intelligent vis.

“Danske system-integratører og cloududbydere har jo også brug for at sende deres innovative løsninger den anden vej ud til internettets motorveje til it-giganternes cloud-centre. På den led ser jeg meget mere forretning i horisonten,” siger han.

Peder Bank opsummerer den nuværende situation med et cloud-stormvejr, der raser over ikke bare Danmark men alle vestlige lande.

“Nogen bygger læhegn, når det blæser, mens andre bygger vindmøller. Bygger du læhegn og beskytter din nuværende forretning uden at skelne til slutkundernes behov for at tilpasse de nye cloud-ydelser til deres eksisterende infrastruktur, kan det koste dig din forretning,” advarer han.

Læs også:
Få styr på dine cloud-aftaler: Hvem tager ansvaret, hvis noget går galt?

Afsløring: Hemmelige forhandlinger med it-giganter om nye datacentre på dansk jord

Google misbruger sin dominerende position på søge- og reklamemarkedet til at give sine egne tjenester en uretfærdig fordel frem for konkurrenter.
Det er essensen af den ene af de såkaldte Statements  of Objection (SO), som EU-kommissionen har afleveret til Google i dag.

Kommissionen anklager blandt andet Google for at bryde EU’s regler ved at tvinge en række kunder til at afvise reklamer fra søgefirmaets konkurrenter.

Men anklagerne fortsætter, og selvom det kan lyde tørt, er der tale om alvorlige brud på EU’s regelsæt. Det understreger konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

“Google har ikke ret til at hindre andre firmaer i at konkurrere og innovere. I dag har vi styrket vores sag om, at Google har favoriseret dets egen sammenligningstjeneste for e-handel i dets søgeresultater,” udtaler kommissæren.

Det handler sagen om
De mange anklagepunkter har et fælles udgangspunkt. Nemlig at Google har forhindret reel konkurrence.
 
Blandt andet mener EU-Kommissionen, at Google systematisk har favoriseret sin egen sammenlignings-tjeneste for e-handlende.

“Kommissionen er bekymret over, at brugere ikke nødvendigvis ser de mest relevante resultater på deres søgninger – det er til skade for forbrugerne og kvæler innovation,” slår kommissionen fast i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen er også utilfreds med en række krav, som Google i løbet af de seneste 10 år har stillet til kunder.

Google har blandt andet krævet:

• at hjemmesider, der viste målrettede reklamer ved hjælp af Google, ikke måtte vise målrettede reklamer via andre firmaers løsninger.

• At få de mest fremtrædende reklamepladser på kundernes hjemmesider, og at konkurrerende reklamefirmaer ikke måtte vise målrettede reklamer ved siden Googles reklamepladser.

• At Google skulle godkende ændringer i visningen af reklamer fra konkurrerende reklameselskaber

Google mener selv, at det tværtimod har haft en positiv effekt på konkurrencesituationen.

“Vi mener, at vores innovationer og produktforbedringer har øget valgmulighederne for europæiske forbrugere og fremmer konkurrencen. Vi kigger nærmere på Kommissionens reviderede sager og giver et detaljeret svar i de kommende uger,” lyder udmeldingen fra søgefirmaet

Google har nu op til 10 uger til at svare på anklagerne.

Læs også: EU åbner stor Android-sag mod Google

Google misbruger sin dominerende position på søge- og reklamemarkedet til at give sine egne tjenester en uretfærdig fordel frem for konkurrenter.
Det er essensen af den ene af de såkaldte Statements  of Objection (SO), som EU-kommissionen har afleveret til Google i dag.

Kommissionen anklager blandt andet Google for at bryde EU’s regler ved at tvinge en række kunder til at afvise reklamer fra søgefirmaets konkurrenter.

Men anklagerne fortsætter, og selvom det kan lyde tørt, er der tale om alvorlige brud på EU’s regelsæt. Det understreger konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

“Google har ikke ret til at hindre andre firmaer i at konkurrere og innovere. I dag har vi styrket vores sag om, at Google har favoriseret dets egen sammenligningstjeneste for e-handel i dets søgeresultater,” udtaler kommissæren.

Det handler sagen om
De mange anklagepunkter har et fælles udgangspunkt. Nemlig at Google har forhindret reel konkurrence.
 
Blandt andet mener EU-Kommissionen, at Google systematisk har favoriseret sin egen sammenlignings-tjeneste for e-handlende.

“Kommissionen er bekymret over, at brugere ikke nødvendigvis ser de mest relevante resultater på deres søgninger – det er til skade for forbrugerne og kvæler innovation,” slår kommissionen fast i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen er også utilfreds med en række krav, som Google i løbet af de seneste 10 år har stillet til kunder.

Google har blandt andet krævet:

• at hjemmesider, der viste målrettede reklamer ved hjælp af Google, ikke måtte vise målrettede reklamer via andre firmaers løsninger.

• At få de mest fremtrædende reklamepladser på kundernes hjemmesider, og at konkurrerende reklamefirmaer ikke måtte vise målrettede reklamer ved siden Googles reklamepladser.

• At Google skulle godkende ændringer i visningen af reklamer fra konkurrerende reklameselskaber

Google mener selv, at det tværtimod har haft en positiv effekt på konkurrencesituationen.

“Vi mener, at vores innovationer og produktforbedringer har øget valgmulighederne for europæiske forbrugere og fremmer konkurrencen. Vi kigger nærmere på Kommissionens reviderede sager og giver et detaljeret svar i de kommende uger,” lyder udmeldingen fra søgefirmaet

Google har nu op til 10 uger til at svare på anklagerne.

Læs også: EU åbner stor Android-sag mod Google

En ulykke kommer sjældent alene.

Det er nok ved at være mottoet i Googles juridiske afdeling, som i årevis har slidt med retssager om misbrug af Googles dominerende position overfor app-udviklere og på det ekstremt lukrative reklamemarked.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

Nu er der så endnu en sag på vej, skriver den amerikanske finans avis, The Wall Street Journal.

Ifølge avisen vil EU-Kommissionen torsdag aflevere en såkaldt Statement of Objection (SO), der er sammenligneligt med et anklageskrift. 

Ifølge avisens kilder vil SO’en dreje sig om Googles kontraktbetingelser for annoncører ligesom der vil komme en yderligere SO med fokus på regelbrud i forbindelse med Googles sammenligningsservice for e-handlende.

Sagen har været under optræk i et stykke tid, og allerede for flere måneder siden udbad EU-kommissionen en række organisationer, som har klaget over Google, om at levere “rene” versioner af deres klageskrifter.
Det vil sige versioner, som kan deles med andre parter (læs, Google) uden tab af fortrolige informationer.

Læs mere her: Her er anklagerne imod Google – Skader kunderne og kvæler udviklingen