I 2014 vil danskere købe 1.053.495 tablets. Og hele 231.906 af dem – eller 22 procent – kører med Windows som styresystem. Det anslår analysehuset IDC.

De 22 procent er en væsentlig stigning i forhold til første halvår af 2013, hvor kun otte procent af alle tablets kørte Windows i en eller anden afskygning. Til gengæld er der stadig langt op til Apples iOS-dominans, idet iPad med 55 procent sidder solidt på tabletmarkedet.

Microsofts fremmarch på tabletmarkedet skal ses i tæt sammenhæng med lanceringen af Windows 8 og Windows 8.1

»Vi vil gerne gøre det muligt at arbejde fleksibelt. Uanset hvilket device jeg befinder mig på – om det er en telefon, tablet, convertible, eller laptop – så vil jeg have samme oplevelse og adgang til mine data. Det er det, Windows 8.1 gerne skal gøre,« fortæller Louise Harders, Microsofts danske produktchef for Windows, til Version2 under en pressebriefing ved Microsoft Next-konferencen i sidste uge.

Danskernes lyst til at købe tablets er steget voldsomt siden 2012, hvor det samlede salg ifølge IDC-analytiker Anders Elbak lå på 619.500. På to år ventes tabletsalget altså at stige 70 procent.

Men det betyder ikke, at danskerne holder op med at købe pc’er. For ud over de 1.053.495 tablets forventer IDC, at der i 2014 vil blive langet 1.227.000 pc’er over disken.
»Pc’en er på ingen måde død. Vi lever i “pc + tablet” -æraen, men den næste pc bliver en pc i tablet-formfaktor,« spår Louise Harders.

At der stadig sælges flere pc’er end tablets er ifølge produktchefen et udtryk for, at tabletten ikke løser de behov, brugeren rent faktisk har.

»Kun syv procent af tabletbrugerne siger, at de ikke også har brug for en pc, og det stiller dem i device-dilemmaet: ‘Jeg vil gerne have en tablet, men har i virkeligheden brug for en pc.’ Vi kan give dem en ensartet oplevelse på tværs af devices,« siger Louise Harders til Version2.

Om Windows-oplevelsen kommer til at folde sig ud på Microsofts egne Surface-tablets, er et åbent spørgsmål. IDC’s tal fra første halvår af 2013 indikerer, at Surface kun havde fat 0,6 procent af det samlede tablet-hardwaremarked.

Dermed havner Microsoft nede på en niendeplads på ranglisten over tablet-leverandører til danskerne. Og selvom Microsoft ved lanceringen af Surface 2 Pro insisterede på, at det er en pc og ikke en tablet, er det nok snarere den end lillebroderen med ARM-processor og Windows RT, Surface 2, der skal hjælpe it-giganten i mål med men forudsagte markedsandel på 22 procent.

Folket vil åbenbart have mere Raspberry Pi. På få dage har to Raspberry Pi-entusiaster nået deres mål om at indsamle 55.000 pund (484.000 kroner) til at kickstarte deres produktion af prisvenlige HD-displays til den populære miniaturecomputer. Det skriver The Register.

Alex Eames fra RasPi.tv og Dave Mellor fra Cyntech er ophavsmænd til ideen bag de nye 9 tommers-skærme, der med en 1920 x 1080-opløsning skal udnytte Raspberry Pi’s understøttelse af fuld HD.

Og de har begge en baggrund med Raspberry Pi. Eames kører en populær Youtube-kanal med instruktions-videoer, og Dave Mellor arbejder for Cyntech, der blandt andet har produceret omslag til den lille computer.

Pengene ruller stadig ind, og HDMIPI – som skærmene kaldes – forventes at være klar fra februar 2014. De kommer til at koste 660 kroner i standardmodellen og lidt mere, hvis man vil have deluxe-udgaven.

Det europæiske bureau for cybersikkerhed – ENISA – tilråder i en ny rapport data-ansvarlige myndigheder og virksomheder at kryptere deres fortrolige data.

Rapporten diskuterer, hvordan brugere med en basal forståelse af informationsteknologi kan anvende kryptering til at beskytte personfølsomme informationer.

Oven på afsløringerne af først NSA´s Prism-program og senest overvågningssystemet Muscular er kryptering og databeskyttelse kommet massivt på dagsordenen hos både virksomheder og myndigheder.

Og nu har vigtigheden af at kryptere altså fået det blå/gule EU-stempel. I rapporten lyder det blandt andet:

»Kryptering kan give et vigtigt lag af data-beskyttelse, hvilket kan mindske konsekvenserne af indbrud. De relevante aktører (data-myndigheder, statslige myndigheder og service-udbydere) bør anbefale deres brugere at benytte sikkerhedsmekanismer til beskyttelse af persondata, ligesom de selv bør have den bedst tilgængelige beskyttelse.«

Du kan hente hele rapporten her

Nu bliver det muligt at bygge en mobiltelefon, der virker med det mobile 4G-bredbånd LTE i hele verden, uden at der skal bruges flere forskellige chip.

Verdens største chipproducent, Intel, har netop lanceret en multifrekvenschip, XXM 7160 LTE, som gør, at der f.eks. ikke længere burde være bøvl med at holde styr på flere udgaver af eksempelvis iPhone og den nye Nexus 5 fra Google, hvis producenterne vælger at gøre brug af den, skriver Teknisk Ukeblad.

En mobiltelefon skal helst kunne operere på alle frekvenser hurtigt, og uden at elektronikken fylder for meget eller bliver en strømsluger. Problemet har hidtil været de mange forskellige frekvenser, der bliver sendt 4G-bredbånd over i forskellige lande. Skal mobilproducenterne dække dem alle, kræver det flere chips i telefonerne. Nogle modeller har fundet plads til det dem, andre har måttet prioritere, herunder Apple og LG, der bygger Googles nye Nexus-telefon.

Løsningen er disse multifrekvenschip, og det er heller ikke fordi teknologien har været totalt ukendt på markedet. Både Qualcomm og Intel har arbejdet på disse chip længe, men Intel mener altså selv nu, at deres nye chip er den bedste løsning indtil videre, fordi den kommer hele vejen rundt.

»Den chip, vi lancerer nu, støtter alle radiostandarderne, som betyder noget på de forskellige markeder, og det forenkler produktudviklingen for mobilproducenterne, som ellers må lave forskellige varianter til forskellige markeder,« siger direktøren for mobil og kommunikation i Intel, Thomas Lindner, til Teknisk Ukeblad.

»Men det forenkler også situationen for brugerne. De slipper for at rejse rundt i verden med en telefon, som ikke kan bruge alle frekvenserne og teknologierne på netværket, de er gæster på,« siger han.

Han har selv sammenlignet Intels chip med konkurrenternes og mener at have målt, at den er 12 procent mindre i størrelse og bruger 20-30 procent mindre strøm.

Desuden har Intel indbygget understørrelse af VoLTE (voice over LTE), som er en standard, der endnu ikke er vedtaget, men som Galaxy allerede har taget i brug i sin Galaxy Tab 10.1.

Derudover egner chippen sig til at blive bygget ind i pc’er, og i første omgang er den taget i brug i PCI-moduler fra Huawei og Sierra Wireless.

Den aarhusianske softwarevirksomhed CLC Bio er blevet opkøbt af den hollandsk/tyske koncern Qiagen for et større millionbeløb. Det fremgår af en pressemeddelelse på firmaets hjemmeside.

Det jyske softwarehus beskæftiger 100 medarbejdere, og ifølge Børsen planlægger Qiagen gøre det danske hovedkvarter til et såkaldt Center of Exellence og bringe flere vidensbaserede arbejdspladser til den jyske hovedstad.

CLC Bio oplyser ikke deres købspris, men Børsen anslår at prisen er mellem 100 og 500 millioner kroner – og tættest på 500 millioner.

Således forgyldes stifterne af den aahusianske virksomhed, der tidligere har gjort sig bemærket ved at mene, at koden bag deres software er så kompliceret, at de ikke finder det nødvendigt at bruge tid på patenter.

Hvis et tog ikke kan bremse, eller et fly har været involveret i en ulykke, rykker eksperter fra havarikommissioner for jernbane og luftfart ud og undersøger situationen nøje. Målet er at finde fejlene, så man fremover kan tage højde for dem og hæve sikkerheden generelt.

Samme konstruktion bør Danmark have på it-området, har det lydt fra Version2’s blogger og selvstændig systemudvikler Poul-Henning Kamp i årevis. Og nu er hans opråb nået igennem murene til Christiansborg.

Dansk Folkeparti støtter nemlig nu idéen om en it-havarikommission, fortæller partiets it-ordfører Dennis Flydtkjær, som i første omgang nævnte konceptet i en udsendelse på Radio 24syv.

»Jeg har først set Poul-Henning Kamps forslag i en debat på Version2 her for nyligt, og så det ikke dengang, han først foreslog det. Men det lyder som en rigtig fornuftig idé, for vi ser jo gang på gang, at it-systemer kuldsejler,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

Det er ikke så tit, at it-problemer bringer liv i fare, så fejlslagne projekter har mest været til skade for statens finanser. For eksempel da Rigspolitiet og justitsministeriet måtte opgive at få gjort Polsag-systemet brugbart og derfor skrottede hele systemet, efter at have brugt over en halv milliard kroner på projektet.

»Det skal ikke være for at pege fingre, men for at få mest muligt ud af skattekronerne,« understreger Dennis Flydtkjær.

I dag er det meget forskelligt, hvordan fejl i et it-system eller et helt projekt-kollaps bliver håndteret. Er der gået mange skattekroner til spilde, går Rigsrevisionen måske ind i sagen og hyrer it-eksperter ind. Andre gange er det op til ejerne af projektet selv at lave en evaluering af problemerne.

»Man ser jo til en hvis grad allerede i dag på, hvad der går galt. Når Polsag går ned, ser vi på det. Men det skal systematiseres, så det bliver eksterne folk, der kommer og objektivt kan se, hvad der gik galt. Der er mange erfaringer, vi kan få på den måde, for det sker jo løbende, at noget bliver forsinket eller alt for dyrt,« siger it-ordføreren.

Han har ikke fået promoveret idéen i Folketinget endnu, for lige nu har han travlt med valgkampen op til kommunal- og regionsvalget den 19. november. Men når det er overstået, vil han prøve at samle opbakning blandt regeringen og sine it-ordfører-kolleger på Christiansborg.

»Det nemmeste vil være, hvis regeringen synes, det er en god idé, så jeg vil foreslå det for finansministeren og prøve at overbevise ham. Jeg kan også stille det som forslag, og så kan det være, vi kan for flertal uden om regeringen,« siger Dennis Flydtkjær.

Selv hvis han kun kan få et mindretal i Folketinget til at støtte idéen, kan det være frugtbart på længere sigt.

»Hvis jeg kan få for eksempel hele den borgerlige blok med, vil det lægge et større pres på regeringen. Det kan også være, at det ikke bliver til noget i denne omgang, men at den borgerlige blok efter et valg har flertal og kan gennemføre idéen,« siger Dennis Flydtkjær.

Læs Poul-Hennings Kamps forslag til en it-havarikommission:

Blogindlæg på Ing.dk fra februar 2012

Rusland er under anklage for at have udleveret malware-inficeret hardware til delegerede fra 19 lande. Det skriver LA Times.

Under septembers G-20 møde udleverede værtsnationen gaver i form af usb-sticks og mobilopladere. Ifølge det italienske medie La Stampa, der var først ude med historien, var det EU-rådets formand, Herman Van Rompuy, der først blev mistænksom over for de russiske gaver.

Formanden sendte dem til teknisk analyse, og de første resultater fik ham til at informere G-20 lederne om, at de udleverede usb-drev og opladere var »egnede til hemmelig overvågning af computer-data og mobiltelefoni.«

Rusland afviser kategorisk beskyldningerne, og Dimitri Peskov, der er talsmand for Kreml, afskriver det som et forsøg på at dæmpe opmærksomheden på den amerikanske overvågning af verdensledere.

»Dette er ikke andet end et forsøg på at lede opmærksomheden fra de problemer der dominerer agendaen mellem USA og EU og over på problemer, der ikke eksisterer,« udtaler Dimitri Peskov.

Eksperter er nu i gang med at foretage yderligere undersøgelser for at afgøre, om der er hold i anklagerne.

Hvis din historik på Rejsekorts selvbetjeningsside ser ud, som om du ikke har checket ud, og at det har kostet et gebyr på 50 kroner – så behøver det slet ikke betyde, at du ikke har checket ud, og at du har betalt et gebyr på 50 kroner …

Sådan lyder meldingen fra Rejsekort, efter at bl.a. en blogger på Version2.dk og flere Rejsekortbrugere, Ingeniøren har været i kontakt med, har klaget over beskeder om manglende check ud i situationer, hvor de var sikre på, de havde checket ud – og ved standeren havde fået en melding om check ud.

Historikken på selvbetjeningssiden er nemlig misvisende, og beskeder som disse figurerer fejlagtigt i forbindelse med tusindvis af ugentlige rejser med Rejsekort.

Når der på historikken med rødt står, at check ud mangler efterfulgt af -50 kr., så indikerer det nemlig, at check ud ikke blev registreret i back end-systemet. Men derfor er oplysninger om ‘check ud’ og afregningen for rejsen som udgangspunkt registreret korrekt på selve kortet, hvis ellers kunden har fået oplyst, at ‘check ud’ faktisk er sket ved selve standeren. Det forklarer chefkonsulent i Rejsekort A/S Gregers Mogensen. Han medgiver dog samtidig, at teksten i historikken kunne være mere beskrivende.

»Vi er enige med kunderne i, at dette bør være mere informativt og f.eks. skelne mellem glemt check ud og en forsinket transaktion som her. Der kommer en bedre rejsehistorik med næste store opdatering af rejsekortsystemet i foråret 2014,« skriver han i en mail og fortsætter:

»Hvis kunden – f.eks. til afregning med en arbejdsgiver eller en forening – indtil da har brug for at få de korrekte data for disse rejser, kan de fås ved henvendelse til rejsekort kundecenter, der manuelt kan udtrække en rejsehistorik, hvor også forsinkede transaktioner indgår.«

Flere Rejsekortbrugere, som Ingeniøren har været i kontakt med, har netop fået det indtryk, at beskeden ‘check ud mangler’ i historikken indikerer, at check ud ikke er blevet registreret korrekt – selvom de ved standeren fik oplyst, at de havde checket ud. Men ifølge Gregers Mogensen er rejsen altså som udgangspunkt blevet afregnet korrekt. Og det er heller ikke ‘check ud mangler’ i backend-historikken, som bevirker at et kort bliver spærret på grund af mistanke om misbrug.

Skal fungere offline

Gregers Mogensen forklarer, at rejsekort-systemet er et offline-system og dermed er asynkront. Det vil sige, at der ligger data om check ind, check ud og saldoen på det fysiske rejsekort, og det er disse data, der er gyldige. Samtidig ligger der en kopi af oplysningerne i backend-systemet. Det fysiske kort og backend er dog ikke nødvendigvis synkrone.

Det kan eksempelvis skyldes, at en stander ved en station på grund af tekniske problemer er offline i forhold til backend-delen. Alligevel kan den godt registrere og opdatere rejsekortet. Og kommer systemet online igen inden for syv dage, så bliver historikken på selvbetjeningssiden også opdateret, så der ikke længere står eksempelvis ‘check ud mangler’, såfremt der faktisk er check’et ud.

Men går der mere end syv dage, før en transaktion bliver sendt fra standeren, så bliver historikken ikke opdateret. En transaktion er eksempelvis et check ud eller et check ind. Så efter syv dage bliver der altså ved med at stå eksempelvis ‘check ud mangler’ og -50 kr., selvom ingen af delene som sådan relaterer sig til den faktiske tilstand på det fysiske rejsekort.

Gregers Mogensen oplyser, at der overordnet set er ca. 0,2 % af rejsekort-transaktionerne, der kommer ind efter 7 dage og 0,17 % der aldrig kommer ind på grund af diverse tekniske fejl og/eller procedurefejl.

For øjeblikket er der ca. 700.000 rejser om ugen via rejsekort. Det er typisk 700.000 transaktioner, der relaterer sig til check ud. Heraf bliver 0,37 pct. (ca. 2.600 check ud) altså aldrig opdateret i den rejsekorthistorik, brugerne har adgang til. Simpelthen fordi der går mere end 7 dage, før data fra standeren når backend.

»Der arbejdes løbende med at minimere antal forsinkede og tabte transaktioner, men data og erfaringer fra andre rejsekortsystemer viser meget sammenlignelige tal. Det er netop derfor, at rejsekortsystemer næsten uden undtagelse er offline-systemer, så kundernes rejser og afregning påvirkes mindst muligt af de transmissionsfejl, der uundgåeligt opstår i et stort distribueret system,« skriver Gregers Mogensen.

Som Ingeniøren tidligere har fortalt, så er Version2-blogger Georg Strøm en af dem, der har undret sig over beskeden om at check ud mangler i rejsekort-historikken, da han fik at vide ved en stander på Lejre station, at check ud var registreret.

Den episode forklarer Gregers Mogensen således:

»Det, han oplevede, var, at hans rejsehistorik viste, at der manglende check ud nogle gange på rejser, hvor han var sikker på, at han havde checket ud på Lejre station. Vi kan så se, at Georg Strøm har checket ud på Lejre station disse gange, men transaktionerne fra kortlæseren var kommet ind i rejsekortsystemet mere end 7 dage efter, og derfor indgår de ikke i den viste rejsehistorik,« skriver Gregers Mogensen og fortsætter:

»Årsagen til disse forsinkede transaktioner er, at der ved ombygning på Lejre station blev overgravet et kabel, som det tog noget tid at få identificeret og repareret.«

Ingeniøren har forelagt Georg Strøm Gregers Mogensens forklaring.

»Det undrer mig, at jeg ikke har fået den forklaring tidligere, da jeg kontaktede kundeservice omkring problemet.«

Den er stadig gal

Men Gregers Mogensens forklaring omkring, at det altid er data på kortet, der gælder, og at -50 kr. ikke betyder, at der uretmæssigt er trukket 50 kr. på selve saldoen på kortet dækker ikke en anden episode.

Rejsekortbruger Rasmus Villefrance fortæller om en anden check-ud-oplevelse, der umiddelbart minder om Georg Strøms fortælling. Rasmus Villefrance har indtryk af, at han checker korrekt ud på Helsinge station, men efterfølgende ser det ikke ud til, at check ud bliver registreret korrekt i backend.

Han kontakter kundesupport hos Rejsekort. Her vælger man at refundere en del af startgebyret for en rejse på 50 kr. fra Rejsekort-historiken, som Rasmus Villefrance vurderer, han uretmæssigt er blevet trukket, da standeren har meddelt, at han er blevet check’et ud.

Men hvorfor føre penge tilbage til Rasmus Villefrance, hvis pengene slet ikke er blevet trukket i første omgang fra kortet, og hvis beskeden om manglende check ud og -50 kr. kun fremgår af rejsehistoriken, fordi backend ikke er opdateret? Jo, pengene er i dette tilfælde faktisk blevet trukket fra kontoen.

Gregers Mogensen fortæller, at han ikke kender den konkrete sag i detaljer. Men han kan fortælle, at der ikke har været samme entydige indikation af, at noget har været galt med teknikken på Helsinge station som ved Lejre station. Og derfor gætter Gregers Mogensen på, at kundeservice har valgt at refundere dele af de 50 kr. fratrukket øvrige rejseomkostninger, uden at foretage en nærmere analyse, da der er tale om et mindre beløb.

Når der kan gå noget tid, før Rejsekort opdager, at en stander ikke sender data, kan det ifølge Gregers Mogensen skyldes, at standeren befinder sig et sted uden mange brugere. Det vil sige, at standeren generelt ikke sender mange data, og derfor er det heller ikke bemærkelsesværdigt, hvis standeren som følge af en fejl ikke sender data.

Samsung har netop afholdt sin første udviklerkonference i San Francisco, som bød på en lille overraskelse. Selv om størstedelen af konferencen var rettet mod Android-udviklere, gjorde det mobile open-source styresystem Tizen også sin stille entre på konferencegulvet.

Styresystemet blev ikke nævnt af Samsung selv, men dukkede op i udviklerdebatter, pitches fra partnere og i forsøg på at vække udvikleres interesse for produktet.

Tizen har været undervejs i længere tid og bliver udviklet i et samarbejde mellem Samsung og Intel. Selv om Samsung i dag er verdens største producent af Android-telefoner, bliver Tizen anset som virksomhedens forsøg på at opnå mere kontrol over sin egen forretning i fremtiden uden nødvendigvis at være afhængig af Google.

Men nutidens mobilmarked er op ad bakke for nye mobilstyresystemer. Cnet skriver, at folkene bag projektet i øjeblikket arbejder hårdt på at få udviklere til at støtte op om styresystemet og ganske enkelt udvikle nogle apps til den medfølgende app-store.

Netop antallet af apps har været en udfording både for BlackBerry og Microsoft, som har haft problemer med at få flere af de mest populære apps over på deres platform.

Det prøver Samsung og Intel at komme uden om ved at fokusere på HTML5-applikationer frem for dedikerede apps. Ved at få udviklerne til at skrive deres programmer i HTML5, håber Samsung på at eliminere platformsargumentet, da HTML5 web-apps i princippet kan afvikles i enhver browser på tværs af enheder og platforme.

Ifølge Cnet ventes det første Tizen-produkt i følge unavngivne Samsungpartnere at blive præsenteret i januar. Dog har Samsung endnu ikke selv meldt nogen officiel dato ud.

Helt nye dokumenter viser, at Danmark ligger i næsthøjeste kategori for samarbejdet om overvågning hos den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Det skriver Information på baggrund af nye dokumenter, som Edward Snowden har fremlagt.

Danmark er med i en hemmelig gruppe kaldet ‘De ni øjne’. Den gruppe har et nært samarbejde med NSA og dækker desuden over Frankrig, Holland og Norge. Hermed placerer Danmark sig akkurat under USA, Canada, Storbritannien, New Zealand og Australien, der alle ligger i toppen af samarbejdet med NSA.

Den konstellation løfter ifølge Information sløret for, at Danmark har et langt mere nært samarbejde med NSA end tidligere antaget. Danmark placerer sig tilmed over lande som Tyskland og Sverige, der sammen med Italien, Spanien og Belgien grupperes som ‘de 14 øjne’. Det sker, selvom man tidligere har antaget, at Tyskland og Danmark lå i samme gruppering.

Den høje placering kommer dog ikke bag på tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det handler om historie og kapaciteter og undrer mig ikke. Vi har været stærkt knyttet efterretningsmæssigt til blandt andet CIA fra tiden under Anden Verdenskrig og frem. Det har været medvirkende til at opbygge den tillid og respekt, som er helt afgørende i efterretningsverdenen,« siger Hans Jørgen Bonnichsen til Information.

På trods af en stribe NSA-skandaler, eksempelvis overvågning af den tyske kansler Angela Merkels telefon, nægter statsminister Helle Thorning Schmidt (S) og justitsminister Morten Bødskov (S) fortsat at udtale sig om Danmarks samarbejde med NSA, skriver Information.