Daily Archives: November 6, 2014

Gratis Office-apps og flere funktioner til både Android og iOS.

Det er udspillet fra Redmond-giganten, som selskabet netop har offentliggjort på dets Office-blog.

IOS-brugere har allerede siden marts i år kunne læse Microsoft Office-dokumenter på deres smartphones og tablets.

Det har imidlertid krævet et abonnement til Office 365, hvis  de selv har villet oprette eller redigere dokumenter.

Det bliver nu ændret, så alle kan hente de nye Office-apps og med en gratis Microsoft-konto oprette og redigere dokumenter i en basal udgave.

Det er stadig nødvendigt med et Office 365-abonnement, hvis du vil lave mere avanceret redigering.

Android-brugere kan downloade et tablet-preview, mens den endelige udgave først bliver klar i starten af 2015.

Mobil-markedet er en slagmark
Microsoft er i gang med at slå fast, at selskaebt vil være førende i den såkaldte produktivitetskategori.

Og strategien er enten meget offensiv eller meget defensiv, afhængigt af hvordan man tolker den nye strategi på det mobile Office-marked.

Læs også: Microsoft sætter sig tungt på skolerne: Giver gratis Office til studerende

For få år siden var alternativer til Microsoft Office-pakken få, men i dag skal Microsoft kæmpe en anderledes kamp mod eksempelvis Google Drev, som leverer Office og cloud storage i en samlet løsning.

Derfor ser vi nu et skred i Microsofts måde at arbejde på, senest med aftalen indgået mellem den store software-producent og Dropbox – en service som også bliver fuldt integreret i de nye apps.

Forbrugerne vinder – virksomhederne betaler
Mens forbrugerne kan glæde sig over de nye gratis tiltag, så kommer det ikke til at strække sig til virksomheder.

Har du en Onedrive for Business eller Dropbox for Business, så vil du stadig skulle købe et abonnement for at oprette og redigere dokumenter.

Har du prøvet de nye apps endnu? Del dine erfaringer med Office på den lille skærm med Computerworlds andre læsere!

Læs også:

Dommen over Office til iPad: Geniale eller gumpetunge apps?

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Programmering bliver snart en integreret del af den danske folkeskole, mens det britiske medie-flagskib BBC vil pumpe millioner af pund i en satsning på at lære børn at programmere.

Ja, konkrete it-fagkundskaber har så sandelig invaderet undervisningen og hverdagens kampen om opmærksomheden hos de såkaldte digitalt indfødte, der er vokset op med en computer i hånden – og gerne også en på bordet foran dem.

Nu blander ide-organisationen TED (Technology, Entertainment, Design) sig i debatten om, hvorvidt programmering skal være en del af de unges hverdag.

Det sker i et videoforedrag orkestreret af MIT-professor Mitchel Resnick, der har stået bag flere forskningsprojekter om programmering til almindelige mennesker, og som blandt andet har inspireret til udviklingen af byggebrikkerne i Lego Mindstorms.

Du skal kode for at lære
Mitchel Resnick hævder, at de digitale indfødtes it-viden ikke kun kommer af at bruge en masse it-produkter som Facebook og den nyeste iPhone, men også ved at skabe disse former for teknologier.

“Når du lærer at læse, kan du læse for at lære. Det er det samme med kodning: Hvis du kan lære at kode, så kan du kode for at lære,” påstår han i sin TED-talk.

Han udsagn skal forstås på den måde, at programmering ikke bare er en masse kode, der skal skrives slavisk ned i en editor. Programmering lærer derimod børn og andre at tænke kreativt, løsningsorienteret og systematisk.

I talen på TED-konferencen fremviser han sit eget program Scratch, der udviklet til især børn og unge, der ønsker at udvikle eksempelvis spil og dele dem med netværket.

Samtidig har TED samlet en buket af andre sites og sprog, som alle interesserede kan kaste sig over for at få grundpillerne ved elektronisk databehandling ind på en letfordøjelig måde.

Syv sites til at begynde med
Her er de syv sites, hvor alle kan tage de første babyskridt med at skabe computerprogrammer:

1.Codeacademy, hvor blandt andre Polar Rose-stifteren Nikolaj Nyholms søn har været i gang med at lære at programmere.

2. Udacity, som Stanford Universitetets online-masselæringskursus, hvor man blandt andet kan få en grundig introduktion til computer-videnskaben og tage gratis online-kurser.

3. CodeRacer stedet, hvor gamification er en vigtig del af læringen, når du blandt andet vil lære at bygge HTML-sider med CSS. Computerworld har tidligere omtalt CodeRacer som et sted, hvor også øvede programmerer kan kæmpe mod hinanden i en rasende fart.

4. Treehouse er Code Racers modersite. Her kan du også lære at programmere, men børn skal nok lige låne et kreditkort, hvis de skal lære mere end de gratis 14 dages introduktion giver.

5. Computer Clubhouse har Mitchel Resnick blandt stifterne, og kurset har som formål at hjælpe især unge mennesker fra lavindkomst-familier til at få fingrene på tasterne. Ideen nåede til Viborg for mere end 10 år siden, hvor MIT-professoren var med til at åbne et dansk computerklubhus. Siden er er også åbnet et klubhus i Odense.  

6. CoderDojo er, som navnet antyder, et træningssted for unge it-aspiranter. Udover kodning bliver der i lighed med Computer Clubhouse også arrangeret frivillige ture til tech-selskaber.

7. Code School er online-undervisning, som er bygget op med et pointsystem. Her er alt fra Javascript-undervisning til læren om Objective-C, som blandt andet kan bruges til at udvikle apps til iPhones.

Programmering til pigerne
I TED’s samling af programmeringskurser har organisationen også udvalgt tre sites målrettet piger, der vil fordybe sig i programmering.

Denne prioritering skyldes formentlig, at hunkønsvæsener set over en bred kam er en mangelvare til hårdere fag i it-branchen.

I samlingen er de tre relativt nystartede organisationer Girls Who Code, Girl Develop It og Black Girls Code, som dog kræver en flybillet til USA for at være med.

Alle tre sites målrettet programmeringsinteresserede piger nævner på deres websites, at de på længere sigt har målsætninger om at komme ud på verdensscenen.

Nettet er fyldt med gratis læringsmuligheder. Flere universiteter tilbyder også gratis kurser i for eksempel virksomhedsøkonomi. Læs om syv sites her.

Læs også:
Kvinder elskede engang de hårde it-fag – nu er kærligheden død

Den digitalt indfødte er en skrøne

Test dig selv: Er du skarpere end danmarksmestrene i programmering?

Kulturministeriet oplyser, at der nu er indgået en bred aftale blandt Folketingets partier om fremtiden for dansk film.

Dermed er der også taget stilling til de kontroversielle krav fra diverse film-folk om, at teleindustrien skal betale penge til filmindustrien.

De forslag er nemlig helt faldet til jorden med den aftale, der er indgået.

Kulturminister Marianne jelved udtaler om den nye aftale:

“Dansk film er presset på økonomien i øjeblikket, og derfor giver vi branchen en håndsrækning med 70 mio. kr. ekstra over de næste fire år. Samtidig sender vi et klart signal til branchen om, at de skal finde nye forretningsmodeller, der passer til den digitale udvikling.”

“Dansk filproduktion tilføres i den kommende periode 2015 – 2018 70 mio. kr. Midlerne skal bruges til at bistå filmbranchen i omstillingen til det digitale salg af film,” lyder indholdet blandt andet i aftalen.

“Det er aftalekredsens klare forventning, at filmbranchen selv skaber nye forretningsmodeller for indtjening i aftaleperioden,” står der videre.

Flere penge til computerspil
Aftalens hovedpunkter er blandt andet også, at der der indføres en støtteordning for lavbudgetfilm.

Samtidig fordobles støtten til produktion af computerspil fra 20 til 40 mio. kr. i aftaleperioden.

“Det Danske Filminstitut opretter et spilkontor, som udover at fordele støttekronerne også skal være med til at opbygge et innovativt spilmiljø i Danmark. Det skal ske i samarbejde med blandt andet Animationsværkstedet i Viborg og DADIU.”

“Fornuften sejrede”
Dansk Industris ITEK skriver i en pressemeddelelse om aftalen, at “fornuften sejrede”:

“Trods megen debat om, at internetselskaberne skal bidrage økonomisk til dansk film, indeholder forliget ingen initiativer i den retning, og det vækker glæde i erhvervslivet.”

“Brancher hæfter jo normalt ikke solidarisk for hinandens problemer, og telebranchen skal heller ikke kompensere for nedgang i filmbranchen. Derfor er det vigtigt, at der ikke indføres en internetskat,” udtaler branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK.

“Filmbranchen må som alle andre brancher omstille sig til den digitale virkelighed. Vi tror på, at øget samarbejde på markedsvilkår mellem internet- og filmbranche om udvikling af nye forretningsmodeller, nye tjenester og produkter skal hjælpe dansk film,” siger Adam Lebech desuden.

Ifølge DI ITEK lægger forliget i øvrigt til, at der er brug for en øget kamp mod piratkopiering, hvilket DI ITEK godt kan bakke op om:

“Piratkopiering er et stort problem – ikke kun på nettet. Vi så gerne, at der i højere grad blev afsat dedikerede politiressourcer til at bekæmpe den organiserede piratkopiering, “slutter Adam Lebech.

Teleselskaber blev politianmeldt
Med det nye filmforlig er flere måneders intens og hård diskussion mellem filmindustrien og teleindustrien afsluttet.

Undervejs har begge parter sendt breve til både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R), hvor de argumenterede ganske klart for deres sag.

Mest skinger blev tonen, da den fremtrædende Zentropa-direktør Peter Aalbæk politianmeldte teleselskaberne for medvirken til hæleri.

Peter Aalbæks politianmeldelse var dog blot et kapitel i historien om en stort set samlet dansk filmbranche, der anklagede teleselskaberne for blandt andet at være “free riders”.

I de seneste måneder har folk fra filmbranchen foreslået alt fra, at der skulle indføres en afgift på tre kroner ekstra per måned for en internetforbindelse til, at der skulle oprettes en særlig filmpulje – betalt af teleselskaberne – der kunne sikre de omkring 80 millioner kroner, som filmindustrien manglede.

I stedet er løsningen altså nu blevet et øget tilskud fra staten – med krav om, at filmbranchen begynder at indrette sig på en digital tidsalder.

“En forøgelse af midlerne til dansk film kan bl.a. ske ved, at branchen selv udvikler nye forretningsmodeller for indtjening på den digitale distribution af film. Det er filmbranchens ansvar at udvikle disse nye forretningsmodeller,” står der i den netop offentliggjorte filmaftale. 

Du kan læse hele filmaftalen for 2015-2018 her (PDF).

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Nu begynder forhandlingerne om filmafgifter på internet: Alt er på spil

Filmbranchen: Derfor bør teleselskaber betale os en afgift for film

Peter Aalbæks hæleri-anklage mod teleselskaber: Derfor holder den ikke i retten

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Den danske filmindustri holder fast: Derfor skal teleselskaberne betale

Hele it-og telebranchen i oprør: Går direkte til to ministre

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

De største danske byer i Danmark er nogle af de mest udviklede i verden, når det handler om udbydelsen af digitale tjenester til borgerne.

Men siden 2012 er det gået ned af bakke sammenlignet med vores nordiske søsterbyer. Det viser en ny rapport, som Telenor har fået udarbejdet af konsulenthuset Nexia.

Andre nordiske byer som Oslo og Stockholm har ifølge rapporten både bedre tjenester og bedre vilkår i form af bedre mobil infrastruktur.

Blandt flere grunde til, at Danmark er faldet bagud, er, at lejeomkostningerne i de 15 største danske byer er markant højere end i de 15 største i Norge og Sverige, mener Telenor.

“Teleoperatørerne har en bestemt sum penge at bygge netværk for, og vi forsøger selvfølgelig at bygge der, hvor behovet er størst. Men det er også klart, at vi hvert år betaler store summer i husleje for at have masterne stående. Dem ville vi foretrække at bruge på at levere endnu mere dækning og datakapacitet, ” siger netdirektør i Telenor, Kim Krogh Andersen.

Så I mener altså, at Telenor betaler for meget for leje af plads til telemaster hos kommunen?

“Der har været en stor prisforskel mellem den jord, som vi har lejet vores master til, og den omkringliggende jord, som er prissat af kommunerne. Vi ville langt hellere betale en mere fair pris i nærheden af markedsprisen, hvorefter vi kan benytte de penge til at udbygge netværket yderligere, ” siger Kim Krogh Andersen.

Ikke blot er Danmark faldet i forhold til Norge og Sverige i udviklingen af digitale tjenester fra det offentlige, men Norden i helhed er faldet i forhold til andre FN-lande. Foto: Nexia.

Telemedicin kræver netværk
Formålet med rapporten fra Nexia er at redegøre for, hvor gode de største nordiske byer er til netop udbredelsen af digitale tjenester til borgerne.

Det handler om alt fra strategi hos kommunerne til lejepriser af offentlige grunde samt fleksibilitet i forbindelse med gravearbejde.

En af de kommende store genre af tjenester fra det offentlige vil være telemedicin, som kan være alt fra HD-video mellem læger under en operation flere hundrede kilometer i mellem, eller video-kald mellem patient og læge, så patienten ikke behøver kommer ind på hospitalet for en samtale.

“Med telemedicin bliver det endnu vigtigere, at vi har en robust og stabil digital infrastruktur. Det er en væsentlig barriere, at lejepriserne er så meget højere i Danmark end hos vores nordiske naboer,” siger Kim Krogh Andersen.

Debatten mellem kommunerne og teleudbyderne har stået på i flere år, om hvorvidt at lejepriserne er for høje eller ej.

I december sidste år måtte den lille by Ørslev ved Ringsted være uden mobildækning i næsten en måned på grund af uenigheder om prisen mellem Ringsted Forsyning, som ejede grunden med masten, og TDC, som ønskede at forlænge lejemålet.

KL: De fleste master er på privat jord
Anni Kær Pedersen, chefkonsulent indenfor digitalisering, it-infrastruktur og erhvervsservice i KL, peger på, at teleselskaberne jo kan hjælpe kommunerne med en pegepil på, hvad markedslejen er i området, hvis selskaberne vælger at offentliggøre alle de lejepriser på telemasterne, der står på privat grund. �

Det er cirka en tredjedel af alle teleselskabernes master, som har til leje på kommunal og regional grunde. Resten er placeret på privat jord. 

Samtidig nævner hun, at der kan være flere grunde til, hvordan lejen vurderes i de enkelte kommuner.  

“Hos KL har vi ikke noget større overblik over, hvad de enkelte kommuner opkræver i leje og hvordan markedsprisen er i området, men når en grund bliver lejet ud til en telemast, så falder værdien i de omkringliggende grunde, for folk vil helst ikke bo ved siden af dem, og det skal man jo også tage i betragtning ” siger Anni Kær Pedersen.

Læs også: Seks kommuner går sammen om at lukke mobilhuller

Stadig færre virksomheder investerer i medarbejderne af frygt for, at investeringen ikke kommer hjem igen og blot kommer en anden virksomhed tilgode. Men branchen har brug for at blive klogere – ikke det modsatte, siger Benny Guld, partner hos Careersearch.

Danske it-specialister og it-ledere er ikke de mest loyale medarbejdere i denne verden.

En ny undersøgelse fra rekrutteringsfirmaet CareerSearch dokumenterer, at to ud af tre i denne medarbejdergruppe faktisk har sluppet håndtaget og går med overvejelser om at finde et nyt job inden for et års tid.

Manglen på personlige og faglige udfordringer scorer absolut højest på listen over baggrunden for den manglende lyst til at blive i jobbet.

Halvdelen peger på trang til nye personlige udfordringer, mens 56 procent ønsker sig flere eller nye faglige udfordringer.

Kun godt 30 procent er på vej til et nyt job for at få mere i løn.

I alt deltog godt 300 personer i undersøgelsen – alle indgår i CareerSearchs eget netværk af it-folk, som primært består af it-specialister og -ledere.

Videre efter maksimalt tre år
Undersøgelsens resultater passer meget godt med det indtryk af udviklingen, partner i CareeSearch, Benny Guld, har registreret i gennem de seneste år.

“Folks såkaldte staying-power bliver mindre år for år. Det er ikke normalt, hvis man har det samme job i mere end tre år, og loyaliteten ligger først og fremmest hos kandidaten selv snarere end hos virksomheden. Det drejer sig først og fremmest om det personlige udbytte,” siger Benny Guld.

“Man betragter i øvrigt sit job som en projektansættelse, hvor man er for at lære en masse og give en masse, og når det så fader ud, skal man videre,” siger han.

I følge Benny Guld kan it-specialister kun forøge deres jobmæssige værdi ved at være med i de bedste projekter.

“Den samme situation er nu også ved at være gældende for personer inden for salg og ledelse, så projekttankegangen gælder nu hele vejen rundt,” siger han.

Det samlede vidensniveau falder
Alt dette bør give stof til eftertanke i mange danske virksomheder, mener Benny Guld.

“Hvis man skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at holde fast i de dygtigste, handler det altså om hele tiden at have gang i nye, spændende projekter”.

Problemet med den høje personaleomsætning er også, at den viden, der bliver opbygget i virksomhederne, hurtigt forsvinder. Derfor bliver virksomhedernes interesse i at investere i medarbejdernes personlige og faglige udvikling stadig mindre, så det samlede vidensniveau falder.

“Det er, efter min mening, it-branchens største enkeltstående problem. Stadig færre virksomheder investerer i medarbejderne af frygt for, at investeringen ikke kommer hjem igen og blot kommer en anden virksomhed tilgode. Men branchen har brug for at blive klogere – ikke det modsatte,” siger Benny Guld.

Læs også:
Netcompany masse-ansætter danske it-folk: Lønnen er slet ikke en barriere

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Hvert år scorer staten mere end 200 millioner kroner på restindbetalinger fra tidligere mobilauktioner, og de penge bør staten investere i at lukke de mobil-huller, der stadig findes rundt omkring i landet.

Sådan lyder det fra KL.

Formand Martin Damm siger til KIT-magasinet, at staten har valgt en model, hvor den ved udstedelsen af de mobile frekvenser får ‘store indtægter og mindre dækning.’

Det betyder efter hans mening samtidig, at staten bør sørge for, at dækningen kommer i top.

Det sker bare ikke.

“De [Staten. red] bruger bare ikke indtægterne til at lukke hullerne med. Folketinget har sagt, at staten ikke skal bruge pengene på dette område, og at markedet selv skal løse det. Men dette viser, at staten skummer fløden på manglende mobildækning i kommunerne,” siger han til KIT-magasinet.

Han mener, at det er et ‘skråplan,’ at kommuner er nødt til at låne penge af staten for at sikre den digitale infrastruktur, når staten samtidig scorer flere hundrede millioner kroner årligt på frekvenserne.

Mere end 200 millioner kroner om året
Den danske stat henter ifølge magasinet hvert år mere end 200 millioner kroner hjem på rest-indbetalinger fra tidligere auktioner over frekvenser til mobil-nettet.

Ifølge KIT-magasinet henter staten således 214,2 millioner kroner hjem i 2015 på de tidligere auktioner.

Staten har ifølge i alt scoret omkring 5,5 milliarder kroner ind på salget af mobil-frekvenserne til mobil-selskaberne.

Det er sket på flere auktioner.

I 2010 bort-auktionerede staten således frekvensbåndet 2,5 gigahertz, der er specielt velegnet til LTE-teknologien, mens den 2012 bort-auktionerede frekvensbåndet 800 MHz.

På trapperne er nu auktionen over frekvensbåndet 1.800 MHz.

Ifølge magasinet tilgår der staten 174 millioner kroner om året for de to auktioner frem til 2020.

Den danske telebranche har tidligere givet udstryk for, at den føler sig ‘malket’ af auktionerne uden at pengene er kommet tilbage til branchen igen.

Det skete blandt andet med den store auktion i 2001, hvor Telia, TDC, Orange og 3 hver betalte næsten en milliard kroner for retten til at drive et 3G-net i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Telebranchen frygter at blive malket af staten.