Flagermus på jagt konkurrerer så hårdt om føden, at en flagermuseart udsender sonarstøj, når en artsfælle er ved at fange et bytte. Det sker, på samme måde som et kampfly kan udsende radiobølger for at narre fjendtlige radarer. I flagermusenes tilfælde er det dyrenes naturlige sonarsignaler, der bliver forstyrret af konkurrenterne.
Det konkluderer forskere på baggrund af lyd- og videooptagelser af flagermus, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science.
»Dette her er det første studie, der viser, at flagermus aktivt blokerer andre flagermus’ ekkolokation, og det øger antallet af kendte funktioner af flagermus’ lyde til tre: ekkolokation, kommunikation og akustiske forstyrrelser,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Aaron Corcoran fra University of Maryland, i en pressemeddelelse.
Flagermusene færdes i kolonier, der i nogle tilfælde kan tælle millioner af dyr. Derfor er konkurrencen om byttet hård, og flagermusene forsøger derfor at forvirre de nærmeste af artsfællerne.
Når flagermus jager og nærmer sig et bytte, udsender de lydsignaler med stadig kortere mellemrum, så de kan få mere præcise informationer om, hvor byttet er. Når andre flagermus opdager de kortere mellemrum mellem lydene, kommer de nærmere og udsender et vedvarende signal, der dækker alle frekvenserne i sonarkaldet, så de kan forvirre deres artsfælle og selv forsøge sig med byttet.
Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at de danske trætoppe er slagmark for de sonarblokerende flagermus. Det er nemlig indtil videre kun hos flagermus af arten Tadarida brasiliensis, at forskerne har observeret ‘jammingen’. Arten er også kendt som ‘Mexican Free-tailed Bat’ og er mest almindelig i USA og Mexico, men den findes også i størstedelen af Mellemamerika og dele af Sydamerika.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det dog ikke undersøgt, om andre flagermusearter benytter sig af lignende strategier. Nogle natsværmere benytter sig dog også af en slags jamming, når de vil slippe fra en sulten flagermus.
Leave a Reply