Slanke mursten og superisolering gør gamle huse så tætte som lavenergihybler

40 procent af typehusene i Danmark er bygget før 1979, hvor bygningsreglementets krav til isolering blev skærpet. Selv om mange af dem siden er blevet hulmursisoleret, så er der brug for mere radikale metoder, hvis varmeregningerne skal bankes ned.

I dag er der både metoder og materialer til indvendig og udvendig efterisolering på markedet, men de har hver især deres udfordringer. Nu har et konsortium bestående Teknologisk Institut, Randers Tegl, Thyholm Murer, Ekolab, Møller Nielsens tegnestue samt Kalk- og Teglværksforeningen udviklet et koncept, som skal løse mange af problemerne.

I det nye koncept nedrives den eksisterende formur, og i stedet opføres en slankere teglfacade, så der er plads til moderne højeffektive isoleringsmaterialer i hulrummet.

»Fordelen ved at opføre en slank formur og bruge nye isoleringstyper er, at man sammenlignet med andre udvendige isoleringsmetoder vil opnå en markant bedre isoleringsevne stort set uden at gøre den originale mur tykkere. Sammenligner man med en hulmursisolering, så opnår man her også at få fjernet kuldebroerne ved vinduer og døre,« forklarer sektionsleder Abelone Køster fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Konceptet er efterprøvet i på Thyholm i Limfjorden, hvor en villa fra 1956 blev energirenoveret med metoden. Renoveringen var kulminationen på et to år langt projekt, fortæller direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglværksforeningen:

»Vi testede en masse forskellige kombinationer af stentykkelser og isoleringstyper. Vi kom frem til en sten, som er 78 mm tyk i stedet for 108 mm. Den rykker vi lidt frem på soklen, samtidig med at vi isolerer mellem formuren og soklen for at undgå kuldebroer. Dermed bliver der plads til 180 mm isolering i muren. Det får dig helt ned på en u-værdi på 0,12 eller 0,13. Det svarer til et moderne lavenergihus.«

Huset var i forvejen isoleret med indblæst isolering, men da formuren blev skrællet af, kunne man se, hvor isoleringen fungerede.

»Hulrummene er langtfra fyldt ud, så selv om man dengang gik fra en u-værdi på 1,5 til 0,5, så kan vi gøre det meget bedre i dag,« siger Tommy Bisgaard.

Partnerne har brugt forskellige typer fast isolering som EPS fra Sundolitt og isoleringsplader fra Kingspan. Udfordringen har blandt andet været at få fæstnet pladerne på bagmuren. Men de værste problemer med de ofte ujævne bagmure kan klares ved at rense bagmuren med en vinkelsliber og skrabe overskydende mørtel af. Og der er store fordele ved at bruge den trykfaste isolering, fortæller Tommy Bisgaard.

»Sundolitt EPS-isolering er meget fleksibelt og har den konstruktionsmæssige fordel, at du kan hæfte det på bagmuren med almindelig cementbaseret mørtel. Desuden kan man klistre de nye sten i formuren sammen med isoleringen, og så får man et meget stærkt sandwichelement, som kan optage vindlast. Dermed er der ikke brug for stålsøjler i muren, som kan være kuldebroer,« forklarer han.

Den skønsmæssige pris for renoveringen af et enfamilieshus ligger omkring 300.000 kr., men selv om huset kan rykke helt op til to energiklasser op, så ligger den årlige besparelse på varmeregningen med de nuværende energipriser på 3.000-10.000 kroner. Ikke nok til at gøre metoden til en gylden forretning.

»Energibesparelsen kan ikke finansiere en renovering alene. Men samtidig får huset et helt nyt udseende, værdien øges med en ny teglfacade, og komforten bliver bedre,« siger Abelone Køster.

Projektpartnernes næste mål er teste metoden på etagebyggeri.