Daily Archives: December 1, 2014

Det kræver ikke mange klik at finde en kopiurskive til sit smartwatch. Her er det en Omega Speedmaster-skive.

De fleste, der har været på ferie under sydlige himmelstrøg, har nok mødt de billige kopier af de store urmærker som Rolex, Omega eller Panerai

Kopierne er en kæmpe industri, som urproducenterne konstant kæmper for at sende hen, hvor peberet gror. De sidste par år er der også blevet vedtaget strengere love, der skal komme kopieringen til livs – dog uden den store effekt.

Og med de smarte digitalure ser det ud til, at urindustrien har fået et nyt problem at slås med eller i det mindste at blive irriteret over.

En hel stribe af de etablerede urproducenter har nemlig bestemt sig for at tage kampen om mod udviklerne af digitale urskiver, der kan anvendes med et smartwatch.

Med eksempelvis Android Wear er det en smal sag at bytte baggrunden på et smartwatch med en hjemmeproduceret urskive eller en baggrund, der er hentet på nettet.

Det har betydet, at mange allerede har kopieret og deler de urskiver, som man normalt finder på dyre mærkevarer fra eksempelvis Omega, Rolex og Tag Heuer.

Slet eller betal
Ifølge websiden TorrentFreak har en stribe websider og privatpersoner allerede modtaget breve om, at de skal fjerne kopierne fra nettet eller app-butikken.

Blandt de produventer, der har udsendt trusselsbreve, finder man urmærker som IWC, Panerai, Omega, Fossil, Armani, Michael Kors, Tissot, Certina og Swatch.

I brevet får urskive-kopisterne 24 timer til at komme med et svar til producenternes advokater. Gør de ikke det, så truer de med et søgsmål for at have krænket urfirmaernes varemærker.

En udvikler af de digitale urskiver til Android Wear, FaceRepo, siger til TorrentFreak, at de allerede har efterkommet kravet og fjernet urskiverne.

“Til trods for at nogle af de urskiver vi blev bedt om at fjerne så meget cool ud, er vi enige i at dem, der ejer mærkerne, har ret til at forsvare sine produkter,” siger en talsperson fra FaceRepo til TorrentFreak.

Let at finde kopier
Der skal ikke mange søgninger til for at finde urskiver, der er åbenlyse kopier af de eksklusive mærker til eksempelvis Android Wear-produkterne.

Tvisten mellem smartwatch-producenterne og de traditionelle urmærker stå dog næppe om forbrugernes evne til at se forskel på en kopiurskive på et digitalt ur og den originale model.

Grunden er nok nærmere, at flere af luksusproducenterne også går med tanker om at udvikle digitale udgaver.

Tag Heuer er en af de producenter, der allerede har bekræftet, at de arbejder på et smartwatch.

Læs også:

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Anonyme kilder: Dansk it-firma solgte falske varer

IBM: Kopivarer stort problem i Danmark

En af de største offentlige indkøbsaftaler på it-området er kommet på plads efter at SKI (Staten og Kommunernes Indkøbservice) har offentliggjort navne på 34 it-firmaer, som i de næste op til fire år kan levere cloud- og applikationsløsninger (ASP) til stat, regioner og kommuner.

SKI har tidligere anslået at aftalen forventes at kaste en samlet omsætning på op til to milliarder kroner af sig.

De 34 vindere af udbudskonkurrencen er udvalgt fra en liste på godt 60 tilbudsgivere, som SKI havde prækvalificeret.

Blandt vinderne finder man en blanding af mindre og specialiserede it-firmaer og store spillere på markedet.

I det endelige udbudsmatieriale havde SKI’s dog ifølge Computerworlds oplysninger stillet så detaljerede krav, at en del af de prækvalificerdere virksomheder valgte ikke at afgive tilbud i sidste ende.

Undervejs har SKI fået så mange spørgsmål fra tilbudsgiverne, at tilbudsfristen felre gange har været udskudt.

Den nye indkøbsaftale består af fem delaftaler, som udover leverancer til stat, regioner og kommuner også omfatter undervisnings- og forsyningssektoren.

Aftalen er to-årig, men firmaerne på aftalen har option på en forlængelse på yderligere to år.

Ifølge SKI’s hjemmeside gør den nye aftale det nemmere at opdatere det offentliges brug af fagsystemer i en bred vifte af ydelser fra mindre services over omsorgs- og jobcenterløsninger til meget tunge økonomi- og lønsystemer.

Aftalen er designet efter den velkendte skabelon, hvor de offentlige kunder både kan vælge leverandør gennem såkaldt direkte tildeling eller via miniudbud, hvor de tilknyttede it-firmaer kan byde på specifikke opgaver.

Navnene på de 34 vindere blev offentliggjort på SKI’s hjemmeside i fredags.

Frem til 8. december er der nu en såkaldt stand still-periode, hvor der kan gøres indsigelse mod tildelingen. Den endelige aftale forventes at træde i kraft senere i december.

Her er vinderne af SKI’s rammeaftale 02.19 – ASP/Cloud

• Assemble A/S
• Atea A/S
• Avaleo ApS
• cBrain A/S
• CGI Danmark A/S
• Competencehouse A/S
• CSC Scandihealth A/S
• CSC Danmark ApS
• Dafolo A/S
• Dalux ApS
• Dansk Telemedicin A/S
• Edora A/S
• EG A/S
• EG Team Online
• Elbek & Vejrup A/S
• Grontmij A/S
• HighJump Software ApS
• INFOBA ApS
• Intelecom Denmark A/S
• IST Danmark ApS
• KMD A/S
• LESSOR A/S
• ProActive A/S
• Rambøll Management Consulting A/S
• Rehfeld Partners A/S
• SAS Institute A/S
• ScanJour A/S
• Schultz Information
• SE Cloud Factory A/S
• SKS Applikation Service ApS
• Symfoni Software
• Systemtech A/S
• TrueLink A/S
• UVData A/S

Du kan se firmaernes fordeling på de enkelte delaftaler her.

Læs også:

Konsulenter frygter: SKI vil favorisere store it-firmaer

I først hug af den digitale selvbetjening i 2012 blev danskerne tvunget til blandt andet at søge om sundhedskort på nettet og skrive børn op i skolen via online-formularer.

Sidste år blev det så obligatorisk at selvbetjene sig online, hvis man ønskede at søge økonomisk friplads til daginstitutionen eller låne lokaler.

I dag skyller det offentliges tredje selvbetjeningsbølge så over danskerne, hvor vi nu er tvunget på nettet, hvis vi skal søge om boligstøtte, folkepension, anmode om separation/skilsmisse og søge om byggetilladelser.

Du kan se den samlede oversigt over alle de nye påtvungne selvbetjeningsløsninger i faktaboksen til højre for denne artikel.

Hold tungen lige i munden
Sammen med digital post, der blev obligatorisk for en måned siden for 4,3 millioner danskere, har det offentliges selvbetjeningsløsninger til borgerne det formål at spare den offentlige sektor for omkring en milliard kroner til næste år.

Borgerne skal dog holde tungen lige i munden i det offentliges digitale univers. For digital post og selvbetjeningsløsningerne er ikke det samme – selvom det i begge tilfælde er kommunikation mellem borgere og det offentlige.

Så hvis man tilhører den lille halve million borgere, der er fritaget for at modtage digital post, gælder det ikke for selvbetjeningsløsningerne.

Det skyldes, at der er tale om to forskellige lovgivninger.

Det er dog i lighed med fritagelsen for digital post muligt at blive fritaget for de digitale selvbetjeningsløsninger, som du kan læse mere om på borger.dk. 

Sidste bølge til næste år
Mens vi i dag får det tredje bølgeskvulp af selvbetjeningsløsninger, kommer den fjerde og foreløbig sidste selvbetjeningsbølge til næste år.

Bølge 4 er aftalt i forhandlingerne mellem kommunerne, regionerne og staten i sommers, og den kommer til at omfatte ansøgning om sygedagpenge, helbredstillæg og formentlig også kontanthjælp og ejendomsregistrering i BBR (bygnings- og boligregistret).

Den fjerde bølge forventes at komme i 2015 ved denne tid.

Når den er en realitet, har staten fået gennemført hele sin plan om, at 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor er digital.

Om det så også reelt er 80 procent digital kommunikation mellem borgere og det offentlige til næste år, vil tiden vise.

Læs også:

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Med Brad Pitt som den helt store stjerne er den nye krigsfilm Fury en af årets store produktioner – med dertil hørende store forventninger til salget.

Efter at Sony i sidste uge var udsat for et stort hackerangreb, har særligt drømmen om det sidste dog nok lidt et knæk for folkene bag Fury.

Krigsfilmen bliver nemlig i øjeblikket downloadet ulovligt i ét væk fra forskellige pirat-sider, skriver blandt andre nyhedsbureauet Bloomberg.

Fury, der fik premiere den 17. oktober i USA, er ifølge nyhedssiden TorrentFreak allerede downloadet 500.000 gange fra bare en enkelt pirat-side. Ifølge Variety.com kan antallet af downloads allerede være på over 1,2 millioner samlet set.

Også andre film fra Sony som Annie, Still Alice, Mr. Turner og To Write Love on Her Arms er dukket op på pirat-siderne efter hackerangrebet i sidste uge, skriver Bloomberg.

Sony er stadig i gang med at undersøge, hvem der står bag angrebet, men en talsperson udtaler, at Nordkorea kan være involveret.

Det er langt fra første gang, at Sony har problemer med hackerne, og selskabet har også tidligere fået en millionbøde efter et angreb, hvor hackerne fik adgang til 77 millioner brugerkonti fra Playstation-netværket. 

Ved det aktuelle angreb sendte hackerne en advarsel i form af et kranie på selskabets computere sammen med en trussel om, at de ville offentliggøre nogle hemmeligheder, hvis ikke en række krav blev mødt.

Det førte til, at Sony så sig nødsaget til at lukke for sit firmanetværk, mens medarbejderne fik besked på, at opklaringen kunne tage alt fra en dag til tre uger – læs mere om det her.

Læs også:

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden

Arbejder du med med teknologi, så ved du, at intet produkt klarer mødet med brugerne uden overraskelser. 

Det gælder også for os på Computerworld.dk.

Derfor har vi brug for at høre, hvad du synes om indholdet på 

Computerworld.dk - så vi kan blive endnu bedre til at ramme det, som du synes er interessant. 

Uanset om du er fast læser eller blot besøger os af og til, har vi brug for din bedømmelse i vores læserundersøgelse. 

Selve undersøgelsen tager blot fem minutter og indeholder få spørgsmål – og du deltager selvfølgeligt anonymt. 

Klik her for at deltage i undersøgelsen og hjælpe redaktionen med at gøre Computerworld.dk bedre  

Tak for din hjælp

Lars Jacobsen
Chefredaktør

Når blækket sættes på aftalen mellem en kunde og en outsourcing-leverandør er det stadig meget populært at bruge ægteskabsmetaforen.

Kunde og leverandør er nu gift med hinanden. Mazeltov!

Lad mig starte med at sige: Lad være med at trække denne metafor for langt. I bedste fald er den misvisende, i værste fald skadelig.

For det første er det normen, at man ikke skriver så meget ned i et ægteskab – man “taler om tingene”.

Pas på med denne tilgang, når det gælder en forretningsrelation. Tal om tingene, men skriv også ned, hvad I er enige om.

Et ægteskab indgås (i reglen) på baggrund af følelser og håb.

Javel ja, der findes fornuftsægteskaber og tvangsægteskaber, men det er jo ikke det, de fleste tænker på, når vi siger “ægteskab”. Det er “til døden os skiller” – det er i hvert fald hensigten.

Det er en forretnings-relation
En outsourcing-aftale er en forretningsrelation. Den skal vare så længe, den giver mening for begge parter. En forretningsrelation er “business”, og hvor mennesker kan have følelser, så har firmaer det ikke.

Firmaer skal tjene penge, give overskud, skabe “shareholder value”.

Kunder er ikke “gift” med leverandører, men handler med dem.

Hvis man forstår “deres” og “vores” interesser, kan man finde en win-win-position, der giver rigtig god mening for begge parter.

Når alt det er sagt, har jeg dog set nok dysfunktionelle kunde-leverandør-forhold til at vide, at mens kunder og leverandører definitivt ikke har indgået et ægteskab, så er der masser af situationer, hvor lidt parterapi kan give mening.

Så her følger en række råd, der bør tages alvorligt på alle niveauer af relationen:

Mellem ledelserne i de to organisationer, på CIO-account manager-niveau og blandt de projektledere og andre personer fra kunde og leverandør, der har daglige eller ugentlige interaktioner.

Lyt til hinanden
En af de ting, der ofte går galt, er, at vi ikke lytter til modparten.

Leverandøren skal forstå og reagere på utilfredsheder tidligt.

Kunden skal forsøge at forstå, hvad der er svært for leverandøren, og huske, at de fleste leverandører faktisk gerne vil levere kvalitet – undertiden er der bare mange interne barrierer for, at det kan ske.

Sig fra, og sæt grænser
Tag ejerskab af jeres reaktioner, når noget i leverancen ikke virker.

Det er vigtigt, at man rejser problemer tidligt, at man eskalerer dem hurtigt og korrekt, og at man er meget tydelig i sin formulering af problemer.

Lad være med at gå og mugge i det små og tro, at modparten kan gætte leveranceproblemet.

Vær skriftlig, men meget præcis og konkret.

Eskaler til de rigtige. Vær åben for forskellige mulige løsninger på et problem, og forsøg at forstå, hvad der afholder modparten fra at løse et problem, der varer ved.

Ros hinanden
Vi handler med virksomheder, men vi mødes med mennesker, og det er mennesker, der skal løse problemerne – undertiden med deres egen organisation som en klods om benet.

En god stemning mellem mennesker betyder langt mere, end man umiddelbart tror. Man sætter ikke sin forhandlingsposition over styr ved at rose personerne og virksomhederne for det, de gør godt.

Dette gælder begge sider af bordet. Anerkend din modpart og dennes præstationer.

Husk hvorfor I fandt sammen i første omgang
Vend tilbage til de kriterier, der var afgørende for den oprindelige aftale.

Var det ønsket om at spare penge?, var det kravet til større stabilitet? Eller var det ønsket om fleksibilitet og innovation?

Sørg for, at disse kriterier løbende vendes på alle niveauer, og at I forholder jer konkret til, hvad I kan gøre for at indfri de mål, der var basis for aftalen.

Sidst, men ikke mindst:

Når aftalen indgås, så hav en klausul, der beskriver præcis, hvad der skal ske, når relationen en dag skal afsluttes.

Jeres aftale skal have klare “exit-kriterier”, der beskriver aktiviteterne, når aftalen afsluttes.

Dette er ikke “til døden os skiller”. Dette er ikke et ægteskab.

Det er en velkendt problemstilling, at der på nogle it-områder er ekstremt meget rift om de dygtige og erfarne medarbejdere.

Det begrænsede udbud og den markante efterspørgsel sender naturligvis prisen på medarbejderen i vejret, og særligt nogle softwareudviklere er nu så eftertragtede, at de får deres egen agent.

Som en anden Oscar-vindende Hollywood-skuespiller kan de på den måde overlade det til andre at at sikre den bedst mulige betaling og forhandle selve kontrakten på plads.

Det er der anerkendte amerikanske tidsskrift The New Yorker, der i en længere artikel fortæller, at man som arbejdsgiver nu kan kan gå via en agent, hvis man skal have i en kodekarl i den helt tunge kaliber.

Her fortæller stifteren af virksomheden AuthorBee, at han havde brug for en virkelig dygtig udvikler, der mestrede alle de sprog og frameworks, AuthorBee bruger; Python, Django, Angular, JavaScript og Twitter API.

“Det er et mareridt,” lyder det til i The New Yorker fra AuthorBee. Selvom virksomheden fik masser af henvendelser, var der ikke den person, man ledte efter.

Først da nogle agenter fra virksomheden 10x, der tidligere har repræsenteret rockstjerner som John Mayer, men nu også arbejder med ‘digitale stjerner’, meldte sig på banen, kom der skub i tingene.

Navnet 10x er opfundet ud fra den grundlæggende præmis, at de bedste programmører kan være op til 10 gange så produktive som de mindre dygtige.

Agenten havde relevante emner blandt sine klienter, og derfor endte AuthorBee-stifteren med at hyre en medarbejder den vej rundt.

Derfor kommer agenterne på banen
Nu sidder du måske et sted i det efterårsgrå Danmark og tænker, at det lyder lige lovligt amerikanske med rockstjerne-agenter, der nu får softwareudviklere som klienter?

Men selvom der er et stykke vej fra Herlev til Hollywood, så er de grundlæggende tendenser, der ligger bag agent-trenden ikke så forskellige fra det, vi oplever i Danmark.

Det er af samme grund, at der findes en del rekrutteringsfirmaer i Danmark, og at mange it-folk oplever, at de jævnligt bliver kontaktet på eksempelvis mail, telefon eller LinkedIn med gode tilbud.

I den slags situationer er det dog arbejdsgiveren, der hyrer et rekrutteringsfirma til at finde de rette folk – men den nye trend er nu ifølge The New Yorker, at arbejdstageren også selv hyrer en agent til at varetage sine interesser.

De dygtige udviklere har i den grad fat i den lange ende, og det er der en god grund til:

Du kan være verdens dygtigste it-iværksætter og have verdens bedste idé til det næste store forretningseventyr i Google eller Facebook-skalaen, men kan du ikke skaffe de rigtig dygtige udviklere, strander idéen hurtigt på papiret.

Det er, som venture-kapitalist Marc Andreessen, udtaler i artiklen i The New Yorker:

“Vores virksomheder er ved at dø på grund af manglen på talenterne. De ligger på stranden og gisper efter vejret, fordi de ikke kan finde nok talenter til disse jobs.”

Samtidig kommer artiklen også ind på en anden væsentlig problemstilling: At man ikke altid kan regne med, at arbejdsgiverne tjener softwareudviklernens interesser.

Eksempelvis har der i USA været eksempler på, at virksomheder som Apple, Google, Intel og Adobe har forsøgt at indgå aftaler om ikke at nuppe hinandens top-udviklere.

Også her i Danmark har vi set eksempler på jobkarteller – læs mere om den problemstilling her.

Det er i denne slags tilfælde, at en personlig agent kan komme ind i billedet, fordi denne kender markedet, juraen og forhandlingsteknikken.

Administrerende direktør André Rogaczewski, Netcompany. 

Derfor er det afgørende med de bedste udviklere
Og det er ikke kun i USA, der softwareudviklerne er i stadig højere kurs.

To danske it-rekrutteringsfirmaer fortalte for nylig til Computerworld, at de oplever en stigning i antallet af opgaver i sådan en grad, at de må takke nej til opgaver, når der skal hyres it-folk til danske virksomheder.

“Den er helt skæv i øjeblikket. Vi har rigeligt at se til, og vi oplever en øget efterspørgsel på rigtig mange kompetencer, men særligt inden for softwareudvikling. To ud af tre af de opslag, vi besætter, er softwareudviklere,” fortalte Jesper Buch-Rønne, partner i Recruit IT.

Dansk Industri har gjort op, at der mangler 4000-5000 it-profiler i Danmark, og at samfundet generelt forsøger at få flere unge til at starte på it-uddannelserne, fordi der er en kæmpe mangel på de folk på arbejdsmarkedet.

Netcompany er en af de it-virksomheder, der har travlt med at kapre nye talenter i Danmark.

“Siden januar måned har vi ansat over 150 danske medarbejdere – og det er fastansatte, ikke freelancere. Det tal er fast stigende, og det betyder faktisk, at vi reelt er ved at ansætte en ny ansat per arbejdsdag,” fortalte administrerende direktør André Rogaczewski fra Netcompany for nylig.

Han forklarede, at det ikke er uden grund, Netcompany ansætter danske it-folk i stedet for at rykke opgaverne til udlandet, hvor lønninger og produktionsomkostningerne er lavere:

“Det er egentlig forholdsvist enkelt: Hvis en dansk datalog eller dataingeniør er motiveret korrekt og ved, hvad han skal lave, er det mit indtryk, at han er op til fire-fem gange så effektiv som alle mulige andre i it-branchen.”

“Hvis du har en god uddannelse, er du ufattelig produktiv. Vi står i kø ude på universiteterne og er klar til at tage dem, lige så snart de er færdige,” udtalte André Rogaczewski, der samtidig forklarede, at lønnen ikke er en barriere.

“Det er ikke så super vigtigt for os, om en medarbejder får det ene eller det andet i løn – det, der er vigtigt, er, om han rent faktisk bliver færdig med det, han skal være færdig med på næste fredag – eller skal vi til at bruge to-tre-fire uger på at rydde op? Det er det, der koster.”

“Behovet for programmører er større end nogensinde,” sagde Anders Hejlsberg til Computerworld tidligere i år. 

Verdenskendt dansk programmør om fremtiden
Den verdenskendte danske programmør Anders Hejlsberg, der tidligere i år blev hædret med IT-Prisen 2014 for sit arbejde med blandt andet Turbo Pascal og C#, har i et interview på Computerworld fortalt, hvordan han ser på softwareudviklernes rolle i dag og i fremtiden.

“Behovet for programmører er større end nogensinde,” sagde Anders Hejlsberg til Computerworld.

Han pegede blandt andet på, hvordan cloud og de mange nye web-tjenester kun er med til at øge behovet for dygtige programmører, og om, hvordan udviklerne i høj grad er årsagen til store omvætninger i industriuen, eksempelvis at open source fylder mere og mere i forhold til datacentrene og big data.

“Nørderne har mere power, end de nogensinde har haft. De har power nok til, at hele business-modellen for software-industrien fuldstændig har ændret sig,” forklarede Anders Hejlsberg i interviewet.

Hejlsbergs egen karriere startede for alvor omkring 1980, da han påbegyndte arbejdet med en Pascal-compiler til Nascom-computeren.

Det udviklede sig siden til Poly Pascal, der blev opkøbt af Borland og markedsført som Turbo Pascal. Senere stod han han som chef-arkitekt hos Borland i spidsen for udviklingen af udviklingsværktøjet Delphi.

Anders Hejlsberg sluttede sig i 1996 til Microsoft, og selv om han også der har stået bag en række bemærkelsesværdige projekter, er det nok først og fremmest programmeringssproget C#, de fleste forbinder ham med.

Hejlsberg har siden 2000 stået i spidsen for C#-teamet hos Microsoft og dermed for et af verdens mest anvendte programmeringssprog.