Daily Archives: December 22, 2014

Alle ved, at dårlig kommunikation er skyld i fejlslagne it-projekter, svage kunderelationer, lav medarbejdertilfredshed, ringe effektivitet og stort set alle andre ansvarsområder, der følger med et leder-ansvar.

Så hvorfor er der så så lidt hjælp at hente for lederne?

Prøv at tænke tilbage på den dag du blev udnævnt til leder.

Hvordan blev du forberedt pÃ¥ det? Hvad skete der pÃ¥ dagen? Hvilke nye værktøjer fik du? De fleste vil svare: “Ingenting”. Det forventes nemlig, at ledergerningen; det finder man nok selv ud af.

Det gælder ogsÃ¥, nÃ¥r der kommunikeres – hvilket lederne i snit ender med at bruge 70-90 procent af tiden pÃ¥. (Det er rigtigt! Se Mintzbergs “The Nature of Managerial Work”).

Mange ledere tvinges derfor ud i at gøre, som de andre plejer at gøre. Det er ikke nødvendigvis en god ide.

Mod og træning

God kommunikation kræver mod og træning. Mod til at gribe det personligt an, tage fejl og lære af det. Desværre levner de fleste lederes hverdag ikke tid til den slags forsøg, så det ender med, at mange ledere blot informerer. De kommunikerer ikke. (Stor fejl, hvis man vil have folk til at lytte!)

Opgaven er løst, nÃ¥r budskabet har været pÃ¥ intranettet. Og jo mere information, jo bedre … Yeah right … Vær ærlig. Hvis vi tog et print af alle de historier, der er blevet formidlet pÃ¥ den mÃ¥de, men aldrig har ændret en tøddel, ville vi kunne pakke den kinesiske mur pænt ind i det.

Alle virksomheder og projekter har behov for at arbejde professionelt med kommunikation. Og de fleste ledere er stressende bevidste om, at der altid er en god grund til at kommunikere.  Derfor ender det ofte med al for megen overflødig information.

Konsekvensen er, at vi er ved at fare vild i den velmente, men ineffektive, informationstrøm, vi udsættes for. Hvad er vigtigt og hvad er ikke? Vi ved det ikke …

Dilemmaet er, at der er begrænset tid, penge og kompetencer for den enkelte leder til at løse kommunikationsopgaven.Â

Derfor fortsætter mange med at køre på automatpilot. Der gives ikke tid eller accept til lederens personlige vinkel på kommunikationen. Og der er ikke ressourcer eller kompetencer til at overveje, hvem der skal kommunikeres med hvornår, hvorfor og hvordan. Posten skal bare ud. 

Det er ærgerligt – og endnu værre: Det er en fremmedgørende mÃ¥de at kommunikere pÃ¥ for bÃ¥de afsender og modtager.

DÃ¥rlig kommunikation – lav arbejdsglæde
Det er i virkeligheden meget mærkeligt. Vi ved – og det gør vi! – at høj og lav arbejdsglæde kan aflæses temmelig direkte i virksomhedens resultater. Og vi ved ogsÃ¥, at lav arbejdsglæde kan spores tilbage til dÃ¥rlig kommunikation. 

Hvorfor er introduktionsforløb så så ofte sat i verden for alene at sikre (nye) ledere oplæring i administrative rutiner? 

Hvorfor er lederkommunikation så mange steder en opgave, der skal passes ind, når alle de andre, meget vigtigere opgaver, er løst?

Svaret er vel(?), at vi tror på, at evnen til at kommunikere effektivt er en dåbsgave, alle ledere er blevet velsignet med. Stor fejl.

Der er en gammel talemÃ¥de fra militæret, der lyder noget i stil med: “Hvis kortet afviger fra virkeligheden, sÃ¥ følg virkeligheden”.

Oversat betyder det, at flere virksomheder burde se lederkommunikationen som den væsentligste og højest prioriterede opgave for lederen. For sådan ser virkeligheden ud.

Så her er et par råd til, hvordan man kan sikre, at projektets, afdelingens, virksomhedens arbejdsglæde stiger med samme takt som lederens mulighed for at fokusere på at lære noget om sin egen måde at kommunikere på.

- Sørg for, at lederen trænes i kommunikation – ikke i modeller og teori, men i praktisk kommunikation.

- Tilbyd (nye) ledere personlig støtte, for eksempel i form af en dedikeret og erfaren mentor. Ikke bare en, der sidder og venter, men en opsøgende og vedholdende sparrings- og dialogpartner.

- Brug kommunikationsafdelingen til at støtte lederen i at finde sin egen troværdige facon. Glem de alt for stramme politiker, der på tredje decimal lægger rammer for, om hvad, hvornår og hvordan der skal kommunikeres.

- Planlæg efter, at lederen skal bruge tid – en del tid, faktisk – pÃ¥ kommunikationsopgaven.

Kotter sagde, at “The Time and energy required for effective vision communication are directly related to the clarity and simplicity of the message”. (Kotter; “Leading Change”, 1996). 

Det at definere et budskab, skabe et billede, enes om en sætning, der præcist, intuitivt og umiddelbart skaber mening for den, der hører eller ser det, er nok det sværeste, men måske også det vigtigste ved hele leder-kommunikationen. Og det er hårdt arbejde.

Billedet skal vise mange ting på en gang. Hvad er det for et projekt?

Hvem er det godt for? Hvad er det godt for? Hvad betyder det for mig?

SÃ¥dan et billede tager tid at skabe.

Og det begynder med det helt overordnede – visionen. Noget vi alle kan forstÃ¥ og forholde os til. 

Men hvornÃ¥r har du sidst haft mulighed for at sætte dig ned med en kop kaffe, og sat “vil ikke forstyrres” skiltet pÃ¥ døren, og brugt et par timer pÃ¥ at tænke over, hvilket billede der beskriver dit projekt, sÃ¥ alle kan forstÃ¥ det? Nej, vel … Ikke ret tit.

Håndværk kræver værktøj
Ledelse og kommunikation er for en stor dels vedkommende et håndværk, der kræver, at man ved hvilke værktøjer, der virker til hvad. 

Det er noget, man gennem erfaring på egen krop bliver bedre til; noget man gennem egne og kollegers succes og fiasko lærer at beherske. 

Lederne står ude i den skarpe ende hver dag og bør gives respekt, tid og ressourcer til at lære at løfte den opgave ordentligt.

Denne klumme er nummer to i serien om ledelse og kommunikation. Den første finder du her:

Undgå ringbindsfælden: Skriv en kommunikationsplan, du kan have i inderlommen

Den kritiske router-sÃ¥rbarhed “Misfortunate Cookie”, som vi skrev om fredag, findes formentlig i flere end 12 millioner routere i private hjem og mindre virksomheder – og i routere fra stort set alle de kendte producenter.

Misfortune Cookie kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

Check Point har betegnet det som “en af de mest udbredte sÃ¥rbarheder, der er afsløret i de senere Ã¥r,” men selvom Misfortunate Cookie vil kunne give alvorlige problemer pÃ¥ globalt plan, ser det heldigvis ud til, at Danske net-brugere kan slippe relativt let.

Check Point har på baggrund af en scanning frigivet informationer om, hvordan situationen ser ud i de forskellige lande.

De sårbare routere findes også her i Danmark ifølge Check Point, men når man måler på andelen af sårbare routere i forhold til antallet af anvendte IP-adresser, så kommer Danmark heldigvis ud blandt de lande, hvor andelen af sårbare routere er lavest.

Danmark fÃ¥r pÃ¥ Check Points “measured vulnerability exposure” bedømmelsen 1, der altsÃ¥ er et udtryk for den laveste risiko.

I lande som Irland, England, Polen og Tjekkiet er situationen ifølge Check Point værre, mens eksempelvis både Norge, Sverige, Tyskland og Holland ligger på niveau med Danmark.

Værst ser situationen ud i lande som Algeriet, Yemen og Kazakhstan, som Check Point tildeler 5 point i målingen.

Check Point skriver dog også:

“Disse data er delvise pÃ¥ grund af vores begrænsede indsamlings-metode. Vores mÃ¥ling er kun baseret pÃ¥ scanninger af port 80 og 7547,” lyder det fra Check Point, der pÃ¥peger at nogle landes internetoperatører anvender andre porte til remote styring af internetenheder.

Sådan ser trusselbilledet ud ifølge Check Point. Danmark får bedømmelsen 1, mens eksempelvis Algeriet ligger på den værste karakter, 5.

Er din router på listen?
Hele Check Points liste med de sårbare routere kan du finde via dette link (PDF).

Af listen fremgår det blandt andet, at routere fra producenter som D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL indeholder sårbarheden.

Selvom der vil være sårbare routere i Danmark, så tyder meget på, at vi ikke er den helt røde zone, hvad angår trusselsbilledet.

Udviklingschef Steen Garbers Enevoldsen fra Fullrate har i Computerworlds forum oplyst, at sårbarheden ikke rammer de nyeste ZyXEL routere i Fullrate-regi.

“Dette sikkerhedshul rammer IKKE vores nye linuxbaserede routertyper, sÃ¥ hvis du har en P2601HN-F1, en P2812HNU-F1 eller en VMG8924-B10A sÃ¥ kan du roligt slappe af igen.”

Selvom ældre ZyXel-routere potentielt kan være ramt, oplyser Fullrate samtidig:

“I kan være ganske rolige – ogsÃ¥ hvis I har en gammel router. Hvis det skulle vise sig, at der er en model som er sÃ¥rbar, sÃ¥ vil vi i første omgang beskytte de berørte kunder ved at implementere filtre pÃ¥ trafikken pÃ¥ kanten af corenettet, og derefter finde en mere permanent løsning.”

Som en læser ogsÃ¥ bemærker i Computerworlds forum, kører TDC’s YouSee primært med Netgear-routere, og de er heldigvis ikke at finde pÃ¥ listen over sÃ¥rbare routere.

DK-Cert skriver i en orientering om sårbarheden, at der ikke kendes til angreb, der udnytter sårbarheden.

“Undersøg om jeres routere er sÃ¥rbare. Installer firmware-opdateringer, nÃ¥r de bliver tilgængelig,” skriver DK-Cert samtidig.

Computerworld har umiddelbart ikke kunne finde oplysninger fra producenter som D-Link og Zyxel om, at en firmware-opdatering er lige på trapperne.

Læs også:

Her er listen med de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Advarsel om kritisk sårbarhed: Millioner af kendte routere er ramt

Den norske iværksætter Aleksander Soender driver kørselstjenesten Haxi fra sit kontor i København.

Nye kørselstjenester skaber i øjeblikket ravage i hele verden, hvor de udfordrer den traditionelle taxabranche.

Det sker også i Norge, hvor en af de store spillere i kampen hedder Haxi.

Haxi bliver drevet fra København, hvor tjenestens administrerende direktør og medstifter, Aleksander Soender, er bosidende. 

Haxi er også aktiv i Danmark, men udvalget af chauffører på vores kanter er dog langt fra så stort som i Norge, hvor tjenesten i øjeblikket har omkring 4.200 chauffører, mens Haxi ifølge Aleksander Soender har omkring 500 registrerede chauffører i Danmark.

I mediernes søgelys
Det har vakt stor opstandelse blandt taxavognmænd i Norge, og før jul ramte Haxi igen overskrifterne i de norske medier, da en række af tjenestens chauffører i den norske by Stavanger er blevet anmeldt for brud på transportloven.

Ifølge det norske erhvervsmedie e24.no kommer politianmeldelsen efter, at civilbetjente som led i en aktion tidligere på året bestilte ture med tjenestens chauffører.

Aleksander Soender mener dog ikke, at Haxi bryder loven.

“Vi mener ikke, at vores tjenester er omfattet af de regler, som vi bliver anklaget for at bryde, og vi er heller ikke interesseret i at bryde loven. Modsat eksempelvis Uber tager vi ikke en fast takst for vores ture. Vi gÃ¥r slet ikke ind og bestemmer noget omkring prissætningen. Det lader vi stÃ¥ fuldstændigt Ã¥bent, og det bliver fastsat af den enkelte chauffør,” siger han til Computerworld.

Drikkepenge
Ifølge Aleksander Soender anbefaler Haxi dog, at prisen for en tur blot skal dække chaufførens udgifter, mens en eventuel fortjeneste skal komme fra de drikkepenge, som kunderne kan give chaufføren.

Han forklarer, at han ser Haxi som en markedsplads, der formidler kontakt mellem chauffører og folk, der har behov for en tur.

På samme måde som eksempelvis Den Blå Avis, eBay eller det amerikanske fænomen Craigslist skaber kontakt mellem sælgere og købere.

I øjeblikket tjener Haxi ikke penge på turene, men tjenesten er netop ved at indføre et betalingsmodul, der gør det muligt at betale for turen samt overføre drikkepenge direkte fra Haxis app.

Med indførelsen at mobilbetalingen kommer Haxi også til at modtage en procentdel af hver betaling.

Procentsatsen er endnu ikke fastlagt, men ifølge Aleksander Soender kommer den dog til at ligge betydeligt laver en Ubers, der tager 20 procent i kommision.

Succes i udkantsområder
Ifølge Aleksander Soender henvender Haxi sig især til yngre mennesker i udkantsomrÃ¥derne, hvor taxadækningen er betydeligt svagere i storbyerne.Â

I Danmark er Haxi-chaufførerne dog især aktive omkring København og Aalborg, fortæller Aleksander Soender.

Selvom Haxi i øjeblikket mest ser ud til at være et norsk fænomen, så Alexander Soender har ambitioner til at udvide tjenesten. I første omgang i Skandinavien. 

“Vi mener at Haxi er super-aktuelt for hele Skandinavien. I Sverige er transport i udkantsomrÃ¥der endda mere problematisk end det er i Norge og Sverige. Vi ser ogsÃ¥ Finland som et interessant marked,” siger han. 

Konkurrencen lader til at være ret hård på det her marked, så hvorfor skal folk bruge Haxi i stedet for konkurrenter som eksempelvis Uber eller Drivr?

“For det første skal man gøre det, fordi det er billigere. Der er færre led, der skal aflønnes. I øjeblikket gÃ¥r kundens penge udelukkende til aflønning af chaufføren, og derudover fÃ¥r folk med Haxi ogsÃ¥ en anden mere social og community-agtig oplevelse. Vi ser derfor heller ikke os selv som en direkte konkurrent til Uber eller Drivr. Vi ser mere Haxi som en løsning for folk, der ikke har sÃ¥ mange penge, sætter pris pÃ¥ den sociale oplevelse og bor i omrÃ¥der, hvor der er dÃ¥rlig dækning med taxaer og offentlig transport,” siger han. 

Drives fra København
I øjeblikket er de seks ansatte i Haxi, hvor af de fleste sidder i Norge. 

Haxis administrerende direktør Aleksander Soender er ligeledes norsk, men har boet i Danmark i en stor del af sit liv, og han driver i dag tjenesten fra sit kontor i København.

“Men vi er ret moderne og cloud-orienterede. SÃ¥ Haxi er først og fremmest skabt pÃ¥ nettet, hvor vi uanset den geografiske placering kan samarbejde via værktøjer som Skype, Slack, Dropbox og Trello,” siger han.

Haxi fik sidste Ã¥r en investering pÃ¥ lidt over en 1 million kroner fra sÃ¥kaldte ‘angel investorer’, der ifølge Alexander Soender indtil videre ønsker at være anonyme. Til næste Ã¥r vil Haxi formodentligt forsøge at indhente endnu en investering. 

Læs også:
Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde 

Taxa-branchen angriber nye apps: Kan være på kant med loven  

It-organisation advarer: Taxakrig kan give pirat-tjenester vind i sejlene

Kender du Xiaomi? Hvis ikke, er der god grund til at bide mærke i navnet.

For den kinesiske smartphone-producent har gevaldigt vind i sejlene og æder med store mundfulde hastigt markedandele på ikke mindst de store asiatiske markeder.

Faktisk er Xiaomi allerede i dag blandt verdens fstørste smartphone-producenter i selskabet med Apple og Samsung. Selskabet bliver da ogsÃ¥ kaldt for ‘Kinas Apple.’

272 milliarder kroner værd
Xiaomi er fortsat under opbygning, og med en nylig overstÃ¥et kapitalindsprøjtning i kassen, værdifast-sættes selskabet nu til gigantiske 45 milliarder dollar – omkring 272 milliarder kroner – skriver Wall Street Journal.

Det gør Xiaomi til et af de mest værdifulde startup-firmaer i verden.

Bag den nye kapital-indsprøjtning står blandt andre kapitalfonden Yunfeng Capital, som har deltagelse af Jack Ma. Han er manden bag Alibaba, som fornylig blev noteret i teknologi-branchens største børsnotering nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Kineserne kommer: Alibaba markerer slutningen pÃ¥ USA’s it-dominans

Meget store forventninger
Værdifastsættelsen og kapitalindsprøjtningen understreger, at investorerne har meget store forventninger til, at Xiaomi bliver meget større og meget mere indbringende, end det er i dag.

Xiaomi blev senest tilført kapital i 2013. Dengang blev selskabet vurderet til at være blot 10 milliarder dollar værd.

Selskabet blev stiftet i 2010 af kineseren Lei Jun og har altså siden buldret frem med stormskridt med dets fokus på prisbillige smartphones, som har hittet gevaldigt på det store kinesiske hjemmemarked.

Xiaomi slog i foråret således Samsung af pinden som den største smartphone-producent i Kina målt på antal solgte enheder.

Selskabet forventer at lande p̴ et samlet salg p̴ 60 millioner smartphones i 2014 Рdet er en tredobling i forhold til 2013.

Det er uklart, hvor stor selskabets indtjening er.

Baseret på stjålet teknologi?
Ifølge Wall Street Journal står Xiaomi imidlertid overfor en række udfordringer, hvis selskabet skal have et gennembrud uden for Kina.

De tæller ikke mindst beskyldninger om patent-krænkelser. Således har Indien netop midlertidigt stoppet al salg af Xiaomi-telefoner i Indien i forbindelse med en stor patent-sag, der er under opsejling.

Her beskylder svenske Ericsson Xiamoi for at anvende Ericsson-teknologi til telefonerne uden tilladelse.

Ligeledes er der mange steder ifølge avisen bekymringer om ekstrem dårlig sikkerhed i Xiaomis Android-baserede telefoner, ligesom Xiaomi-brandet langt fra er så kendt som andre smartphone-mærker.

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 – som vi ser det

Nu kommer den kinesiske iPhone – har du hørt om den?

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slÃ¥et fejl – er der en plan?

Indgangspartiet var badet i den lilla farve, som efter sigende er meget bedre end rød. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Reportage: Jeg er ikke et modedyr. Jeg har det tøj, som jeg nu engang har, og så satser jeg på min kæreste og julegaverne, hvis jeg skal have noget nyt.

Med det udgangspunkt har min chef alligevel gjort mig til moderedaktør og sendt mig til afsløringen af en ny dametaske.

MÃ¥ske meget sigende for redaktionens generelle sans for mode – eller mÃ¥ske chefens kulsorte humor…

Men med det nye ansvar må jeg selvfølgelig vokse med opgaven. Fluks ryger t-shirten af skuldrene og den mindst krøllede, grønne skovmandsskjorte jeg har, bliver fundet frem.

Nu er jeg klar til modeshow.

En rød løber er for mainstream
Jeg er der nogle minutter før dørene bliver åbnet, og jeg bruger tiden i den nærmeste baggård på at skifte fra cykeltøj til skjorte.

Aftenens event er en gadget-clutch.

Meget andet er ikke blevet oplyst på forhånd.

Jeg svæver altså i et limbo af uvished forud for den store afsløring som finder sted nær Kongens Have i indre København: Hvilke overraskelser byder tasken på, hvad kan den, hvor mange kabler, stik og dimser vil håndtasken gemme på?

Tasken er i sort læder, men til rods for den ringe størrelse, så går den til salg for 2200 kroner. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Blok i hånden, kamera på skulderen og ind gennem gadeporten til eventet.

Indgangen er oplyst af lange rækker med lilla lys, der matcher den lilla løber, som jeg går på.

Lilla, får jeg senere at vide, fordi alle nu til dags har en rød løber. Røde løbere er altså passé, hvem skulle have troet det.

Jeg går forbi et guldskilt som proklamerer, at denne bygning også huser Radikal Ungdoms lokaler og videre op af de brede trapper, nyder væggene beklædt med krummelurer og brune ornamenterede tapeter.

Bygningen er tydeligvis et levn fra en dekadent tid, hvor omgivelser gav status og status var alt. En velvalgt scene for et modeshow.

Tasken er i sort læder
For enden af trappen vælger jeg første dør på venstre hånd.

Her er tændt op i pejsen og Christiane Vejlø, som har designet tasken, går rundt blandt de fremmødte. Alle lader til at kende hende varmt og personligt.

Og jeg lader til at være voldsomt under-dressed.

Jeg fanger en af de levende kvindelige modeller, som vimser omkring med tasken, skærer ind til benet: Hvad kan den?

Den er i sort læder, er lidt mindre i omkreds end et stykke A4-papir og så er der mange rum. Rigtig mange små rum, og som en kvinde fortæller mig senere på aftenen, så stiller det høje krav til brugeren:

“Den er smart, men man skal være et struktureret menneske for at bruge den. I praksis vil alt nok ende med at rode rundt i det store rum for mig.”

Designet har manglet på markedet
Foruden de mange intimiderende små rum, så består gadget-delen dels i designet, hvor der er gjort plads til smartphones, som er bredere end de facto-standarden, iPhone-størrelse, der er plads til en 10 tommer tablet og udstyrsmæssigt følger der til tasken en særligt designet 3.000 mAh powerbank med.

Endnu et oprør mod iPhonen er, at powerbanken kommer med et micro-usb ladekabel. Her er altså ingen særbehandling til Apples lightning-standard.

Tech-delen af tasken er altså, at der er små rum til gadgets og et ekstra batteri. Jeg havde forventet noget mere teknisk, men måske er det her nok.

Designeren af tasken, Christiane Vejlø, står til højre i billedet, og bedst som hun fortæller, bliver vi afbrudt af endnu en bekendt med lykønskninger til tasken. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Tasken kan lynes helt op, så alt det, man ikke kan finde, enten falder ud eller bliver fundet. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Mens jeg snakker med modellen om tasker og batterier, kommer designeren forbi, og hun forklarer mig, hvorfor den her taske er så speciel.

“Det er flere Ã¥r siden, at jeg fik ideen og selv ikke i den mellemliggende tid er der kommet nogen dametasker pÃ¥ markedet, som rammer bÃ¥de et feminint look og mit store behov for tech-grej,” siger Christiane Vejlø.

“Jeg manglede en taske, som ikke vakte opsigt, og som passede til jakkesæt sÃ¥vel som jeans. Det gør den her.”

Tasken er praktisk – men er den pæn
Er den så pæn?

Min nye titel af moderedaktør til trods, så er jeg på dybt vand. Jeg vælger derfor at søge hjælp hos nogle af de rigtig mange unge, kvindelige bloggere, som også er mødt op.

Jeg lægger dog først vejen forbi kagebordet og baren og får aftenens første Dark and Stormy romdrink.

Jeg er nu gået after-hours på arbejdsdagen.

DJ Rosa Lux spiller op, og i den dæmpede belysning føles det lige pludselig ikke som en onsdag aften – og slet ikke som et normalt tech-pressemøde.

Det er ikke en stor release-fest, og det er bare en håndtaske, men jeg skal ikke klage over, at der var bartender. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

To af de kvinder, som jeg rådførte mig med om tasken. Til venstre Celia og til højre Maria. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Til tonerne af “Det er noget tosser gør” fra Ormen og Alberte, gÃ¥r jeg over til sofaen i den anden side af rummet og afbryder to piger, som sidder fordybet i snak, med spørgsmÃ¥let: Er den pæn?

“Det er en meget fed taske. Det er sÃ¥ fedt, at her endelig er en taske, som tager højde for teknologi. Der er mange tasker med smÃ¥ rum, men ikke nogen, som passer til moderne smartphones,” siger Sonja.

“Og batteriet har jeg virkelig manglet mange gange.”

Samme melding kommer fra den næste kvinde, jeg søger hjælp hos.

“Den er fed, flot og feminin samtidigt med, at den er praktisk. Det er ikke mange dametasker, der er sÃ¥ opdelt i mange rum. Oftest har jeg et stort rum, hvor alt bliver væk,” siger Maria.

Konsensus blandt deltagerne lader til at være, at tasken er fed.

Det eneste som nærmer sig kritik, får jeg fra Christina, som har en lille betænkning vedrørende prisskiltet.

“Den er rigtig lækker og i god kvalitet. Og 2.200 kroner er ikke just dyrt for dem, som i forvejen har mange dyre gadgets – men det er da i den pebrede ende,” siger Christina.

Tasken er kommet for at blive
Aftenen lakker mod enden, men jeg er endnu ikke færdig.

Jeg har hørt fra designeren, jeg har hørt fra målgruppen, men jeg har ikke hørt fra dem, som skal tjene på den.

Tasken er produceret af firmaet Knomo, men sælges og distribueres af EET Europarts, som er en international grossist med fingrene nede i mange forskellige projekter.

“De gadget-tasker, vi indtil nu har solgt, har ikke været særligt feminine, men blot unisex. Derfor mener vi bestemt, at denne taske har en berettigelse pÃ¥ markedet; dog markedsfører vi den ikke som en gadget-taske, men som mode,” fortæller Allan Friis, som er retail salgsdirektør.

“Julesalget vil ingen betydning have for vores commitment til tasken: Vi er kommet for at blive.”

Jeg har til gengæld fået nok mode for en aften, og mens de fleste af gæsterne er blevet kørt hjem i de gratis limousiner som venter ved udgangen, så trasker jeg ned til min cykel og vender næsen hjemad, en lektie klogere:

At være moderedaktør er mÃ¥ske ikke sÃ¥ svært som jeg troede: Her er ingen specs, ingen RAM og slet ingen processor. Til gengæld mødte jeg en pæn taske af læder, et indbygget batteri – og en hel hÃ¥ndfuld drinks. 

Men næste gang lader jeg nok den trofaste skovmandsskjorte blive derhjemme.

En velkommen kuriøsitet var, at vejen til toiletterne var oplyst af disse lamper, som de fleste nok kender fra Microsofts Minecraft-spil. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen

Over 1,5 millioner brugere har skrevet sig op til Windows 10 Technical Preview og downloadet den første version af Microsofts kommende styresystem.

Og ud af den store brugerskare benytter en stor del den hver eneste dag. 

Cirka 450.000 Windows 10 Preview-versioner er aktive mindst to timer hver eneste dag, hvilket i sammenligning med Windows 7′s beta er dobbelt sÃ¥ meget.

“Det er fantastisk for os at se den slags. Den tunge og konstante brug af preview’et giver os de bedste forudsætninger for at fixe alle de smÃ¥ og store fejl, som man kun finder, nÃ¥r systemet bruges i længere tid,” skriver Gabriel Aul, en af Windows 10′s managers i en blog hos Microsoft.

PÃ¥ vej med nyt Preview
De mange daglige brugere kan også se frem til et Microsoft, som lytter til deres feedback.

Microsoft siger, at selskabet allerede har rettet over 1.300 bugs siden Microsoft for tre måneder siden frigav Windows 10 Technical Preview.

De sidste par uger har du desuden kunne se mange videoer Рb̴de her p̴ Computerworld.dk og p̴ andre techsites Рsom viser de kommende mere konsumer-orienterede funktioner s̴som den indbyggede stemmestyrede Cortana-assistent i stil med Siri eller Google Now.

Den 21 januar kommer Microsoft med en ny event, hvor de netop vil vise alle deres nye tiltag frem som allerede er blevet lækket – og formodentligt mange flere, hvilket ogsÃ¥ er grunden til, at der ikke er kommet en større opdatering til det nuværende technical Preview: De venter med alle godterne til januar.

Du kan selv teste Previewet her.

Læs også: Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Det er svært at spÃ¥ – specielt om fremtiden, men den teknologiske udvikling betyder, at forbrugsmønstrene for dig og mig ændrer sig løbende.

Ericsson ConsumerLab har åbnet for indholdet i telefirmaets årlige trends-rapport, der beskriver de vigtigste forbrugertrends for 2015 og frem til 2020.

Her kan man finde 10 forbrugertrends, der kommer til at ændre din hverdag.

Et gennemgående tema er, at vi er blevet mere trygge ved teknologien. Derfor forventer vi også, at teknologien i højere grad vil rykke ind i vores hjem.

For eksempel ønsker vi sensorer, der registrerer el- eller vandproblemer i hjemmet og overvågning af elapparater i køkkenet, viser rapporten.

En anden tendens er, at fjernsynet er på vej på pension. Ikke indholdet, men de fastlagte tider for programmer og film.

I 2015 vil flere forbrugere således se mere streamet tv end traditionelt fjernsyn.

Kilde: Ericsson.

Resultaterne fra rapporten “10 Hot Consumer Trends for 2015 and Beyond” kommer fra Ericsson ConsumerLabs.

I år har rapporten fokuseret på smartphone-ejere i alderen 15-59 i London, New York, San Francisco, Moskva, Sydney, Tokyo, Mexico City, Sao Paulo, Shanghai og Johannesburg. Undersøgelsen repræsenterer statistisk 85 millioner internetbrugere, skriver firmaet.

10 ting du vil gøre anderledes
Her er de ti vigtigste forbrugertrends for 2015 og frem:

1. Streaming fremfor fjernsyn: For første gang vil der i 2015 være flere, der ser streamet indhold fremfor traditionelt flow-fjernsyn. Forbrugermønstrene for indhold bliver også mere globale.

2. Sensorer: Hjemmesensorer, der registrerer praktiske ting som eksempelvis vand- og elektricitet har stor interesse blandt verdens forbrugere.

3. Wearables: Smartwatches og andre gadgets, der kan tages på, åbner flere nye kommunikationsmåder, der gør det lettere at komme i kontakt med venner og familie.

4. Realtidsinformationer: I takt med, at internettet gør os bedre informerede, træffer vi bedre beslutninger. Forbrugerne mener, at digitale kort med trafikinformation, energiforbrugs-apps og vandkvalitetsmålere vil begynde at blive udbredt.

5. Økonomisk deling: Deleøkonomi-løsninger, som eksempelvis boligudlejningstjenesten Airbnb, vil eksplodere. Halvdelen af alle smartphone-ejere er åbne for, at udleje deres lejlighed, deres husholdningsapparater eller fritidsudstyr, da det både er belejligt og kan spare dem penge.

6. Telefonen betaler: 48 procent af alle smartphone-ejere vil hellere bruge deres telefon til at betale for varer med, og 80 procent mener, at smartphonen vil have erstattet pungen i 2020.

7. Kryptering: Selv om næsten halvdelen af smartphone-ejere gerne vil bruge mobilen til betaling, vil de ikke dele personlige oplysninger. 56 procent af alle smartphone-ejere ser gerne, at al deres internet-kommunikation er krypteret.

8. Fitness-sky: Smartphone-ejere mener, at cloud-baserede tjenester har potentialet til at give dem et sundere og længere liv. Fitness-apps, pulsmålere og tallerkener, der kan analysere vores mad, kan altså forlænge vores liv.

9. Velkommen til robotter: 57 procent af de adspurgte forbrugere ser gerne, at en robot ordnede deres vasketøj, imens 36 procent gerne vil have en robot til at holde dem med selskab derhjemme.

10. Børn forbinder til alt: 46 procent af smartphone-ejere mener, at børn kommer til at forvente, at alt er forbundet, når de bliver ældre.

Læs også:
Microsoft efter data-analyse: Disse ting kommer til at hitte i 2015

Ny internet-adfærd kan måles: Sådan har vi reageret på overvågning og Edward Snowden-skandalen