Daily Archives: December 5, 2014

Føtex har for længst pyntet op med julepynt, og går du en tur ned igennem gågaden i din by, så kan du også allerede høre den sagte lyd af Bjældeklang i butikkerne.

Derfor er det også snart tid til at aflevere en ønskeliste.

Her er en lille liste af forslag til gode gadget-ønsker i forskellige prisklasser. Listen er begået ud fra mantraet, at det er noget, som du kan bruge i hverdagen.

Altså har vi ikke skrevet de forskellige, og virkelig sjove droner på listen, som langt hen ad vejen kun giver 10 minutters strøm, og som du ikke må flyve med inde i byen.

Chromecast. Foto: Google

Chromecast – 270 kroner
Chromecast er en HDMI-dongle til dit fjernsyn.

Donglen er fra Google og kan streame video fra din smartphone, tablet eller pc/mac til dit fjernsyn ved blot et klik. Den fungerer dog kun sammen med en smartphone, da det eneste Chromecasten gør, er at vise indholdet. Du bruger din tablet eller smartphone som “fjernbetjening”.

Vi har tidligere testet Chromecasten og var imponeret over, hvor nem den er at bruge. YouTube og Netflix fungerer perfekt med den lille sorte boks, som sættes i fjernsynet, og der findes også apps, så du kan se film via Chromecasten fra din NAS eller computer.

Apple TV. Foto: Apple

AppleTV – 749 kroner
Lidt i samme boldgade som Chromecasten, viser Apple TV video fra internettet.

I modsætning til Chromecasten kan Apple TV godt fungere alene, og den har samtidig adgang til iTunes Store, hvor du kan købe og leje film fra Apples store filmbibliotek.

Derudover kan du dele billedet fra din telefon op på dit fjernsyn, og mange danske apps og tjenester, som både DR og TV2 Play, har Airplay-support. Ingen af de to tjenester supporterer en Chromecast.

Vær dog sikker på, at gavemodtageren – dig selv eller en anden heldig – allerede ejer et Appleprodukt, da Apple TV’s smarte funktioner kun fungerer sammen med en iPad, iPhone eller Mac.

Seagate Slim Backup Plus. Foto: Seagate

Seagate Slim Backup Plus (1TB) – 549 kroner
Seagate Slim Backup Plus har sit navn af den simple grund, at den er uhyre tynd og lille. Den lille 2,5 tommer eksterne harddisk fås både i en 1 terabyte- og 2 terabyte-størrelse, og er med sin utrolig lille størrelse en af de mindste eksterne USB 3.0 harddiske på markedet.

Computerworld har tidligere testet Seagate Slim Backup Plus.

Ud over den lille størrelse kommer den eksterne harddisk også med backupsoftware, som kan tage daglig eller ugentlig backup af dine sociale medier, så du er sikker på, at du har alle billeder, som er blevet lagt op på Facebook af dig. Så mister du dem ikke lige pludselig, hvis en ven fjerner jeres fælles feriebilleder.

Logitech X300. Foto: Logitech

Logitech X300 trådløs bluetooth-højtaler – 600 kroner
Små trådløse bluetooth-højtalere er et af de helt store gaveønsker i år, og de findes i alle størrelse og kvalitet: fra de billigste kineser-kopier til Bang og Olufsen.

Logitech har også lavet et sæt trådløse højtalere, som fungerer via bluetooth. Og for 600 kroner får du overraskende meget lyd. Lydkvaliteten er overbevisende, bluetooth-forbindelsen stabil og designet er flot.

Pebble Steel. Foto: Pebble.

Pebble – 600-1.200 kroner
Alle taler som smartwatches, men reelt er det stadig kun ét smartwatch, som er værd at købe.

Pebble Steel er Pebbles stålversion, som er en kende flottere end den tidligere plastikversion, som dog koster 600 kroner mindre.

Vi har tidligere anmeldt Pebble Steel, og uret fik rosende ord ud over fem ud af seks stjerner. 

Uret har en e-ink-skærm, der viser et sort/hvidt-billede med en relativ lav opløsning. Omvendt betyder det, at uret kun skal lades op en gang om ugen i modsætning til Samsungs ure og Android Wear, som oftest skal lades op hver eneste dag.

Uret kan vise notifikationer, styre musik og selvfølgelig se klokken.

SanDisk Connect Wireless Media Drive. Foto: SanDisk

SanDisk Connect Wireless Media Drive – 829 kroner
Eksterne harddiske med trådløs funktion er den perfekte gave til folk med smartphones eller tablets, som ikke kan få udvidet deres interne hukommelse som for eksempel iPads.

Harddiskene fyldes med film eller billeder, og kan så via en app på tablet eller smartphone tilgås og streames fra harddisken over wifi.

De fås i mange størrelser, men SanDisk har lavet en lille enhed på 64 gigabyte lagerplads plus adgang til et ekstra SD-kort med 128 gigabyte plads.

Den lille enhed har over otte timers strøm, så den er perfekt til at fylde med Disney-film til ungerne bag i bilen, så de kan holde mund og se film streamet til deres tablets hele vejen op til den norske skihytte.

Fitbit Charge. Foto: Fitbit

Fitbit Charge – 1.000 kroner
Fitbit er en af de første og største spillere på mainstream-markedet for fitness-bånd.

Uret måler dine skridt, kost og søvn og logger alle dine informationer, så du senere kan se dem og vurdere, om du virkelig har brug for et stykke kiksekage mere.

Den nyeste version af Fitbit har fået en lille skærm, så fitness-armbåndet bevæger sig over i smartwatch-kategorien. Skærmen kan vise klokken, skidt eller notifikationer fra din telefon.

 Læs også: Test: Sony Z3 Compact burde være din næste “lille” Android-telefon

Læs også:

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Smarte Uber i danske chauffør-problemer – hvor er alle bilerne?

Uber i dansk lancerings-koks: Måtte bruge bil fra konkurrent

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Det går strygende for den kontroversielle person-transport-tjeneste Uber, der under stor ståhej netop er blevet lanceret i Danmark.

Tjenesten oplyser, at den med en ny kapitalindsprøjtning nu er værdisat til knap 248 milliarder kroner.

Det sker, efter en række investorer har valgt at pumpe yderligere 7,3 milliarder kroner ind i selskabet.

Pengene skal bruges til yderligere ekspansion i nye lande, ansættelse af flere folk samt til udvikling af nye tjenester, hedder det.

Hertil kommer, at Uber varsler decideret priskrig i en række lande, i det nogle af de mange penge skal anvendes til det, som Uber kalder ‘pris-subsidiering’ i nogle af de 250 byer, som tjenesten for tiden er aktiv i.

Selskabet tjener sine penge på at tage et honorar på 20 procent af hver ordre, som de private chauffører henter hjem.

Stor ståhej
Ubers voldsommme ekspansion verden over er blevet fulgt med stor interesse og har fået ikke mindst den etablerede transport-branche til at reagere i mange af de lande, hvor selskabet har meldt sin ankomst.

Det er også sket i København, hvor Uber slog dørene op for kort tid siden.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Uber har for længst rustet sig til kamp og har afsat betydelige beløb til juridiske sager mod den etablerede taxa-industri i mange lande.

Den nye kapitalindsprøjtning understreger, at investorerne tror på, at Uber kan komme til at revolutionere taxa-branchen med selskabets nye forretningsmodel, hvor private via Uber-app’en kan tilbyde taxa-lignende kørsel for kunder, der ligeledes finder en bil via app’en.

Med den anslåede markedsværdi er det fem år gamle Uber i dag mere værd end eksempelvis Salesforce og Kraft Foods, skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen arbejder Uber for tiden på planer om at udvide tjenesten til ogsp at omfatte vare-transport efter samme principper.

Det vil sige, at virksomheder eller personer, der skal have transporteret varer, vil kunne komme i kontakt med private chauffører via Uber-app’en.

En af de nye investorer, venture-selskabet Benchmark, siger til avisen, at investeringen bunder i en forventning om, at Uber vil overkomme de forskellige barrierer og fortsætte sin hastige ekspansion.

De 7,3 milliarder kroner kommer fra en række investorer, der tæller to store kapitalfonde samt Qatar Investment Authority og en af verdens største kapitalfonde, New Enterprise Associates.

Ifølge Uber fordobles selskabets omsætning for tiden hvert halve år.

Selskabet forventer en omsætning i omegnen af to milliarder dollar ved udgangen af næste år.

Læs også:

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Smarte Uber i danske chauffør-problemer – hvor er alle bilerne?

Uber i dansk lancerings-koks: Måtte bruge bil fra konkurrent

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

En medarbejder er på vej ud fra virksomheden, da han kommer i tanke om, at han har glemt at udskrive dagsordenen til mødet i morgen tidlig. Og nu er computeren lukket ned.

Heldigvis har kollegaen i nabokontoret for vane aldrig at slukke sin pc.

Så medarbejderen låner pc’en, udskriver dagsordenen og tager hjem med ro i sindet.

Virksomhedens sikkerhedsansvarlige kan derimod ikke have ro i sindet.

Medarbejderens handling udgør ingen direkte sikkerhedsrisiko.

Men den påpeger to alvorlige problemer ved kulturen i virksomheden.

For det første ser medarbejderen ingen problemer ved lige at låne sin kollegas pc.

Glemmer at låse pc
Han tænker ikke over, at virksomheden muligvis logger brugen af netværket – og at loggen nu vil vise, at en ansat har udskrevet en dagsorden til et møde, han ikke er indkaldt til.

For det andet glemmer kollegaen i nabokontoret at låse sin pc.

Han bør logge ud eller som minimum slå pauseskærmen til, så uvedkommende ikke kan bruge pc’en, når han er væk fra den.

Foruden glemsomme kolleger kan også rengøringspersonale eller nattevagter udnytte den slags pc’er med fri adgang.

Teknologi løser ikke alt
Kulturen i en virksomhed er efter min mening et afgørende element i dens informationssikkerhed.

I nogle tilfælde kan den vise sig at være altafgørende.

Årsagen er, at teknologi ikke løser alt.

Vi kan købe nok så mange firewalls, antimalwareløsninger og SIEM-systemer.

Men hvis medarbejderne ikke har sikkerhedskulturen inde under huden, kan investeringerne være forgæves.

Derfor skal du som leder være opmærksom på, hvilken sikkerhedskultur din organisation har.

Ansæt ud fra sikkerhed
Ledelsen kan sætte ind to steder, når det handler om at opbygge og vedligeholde en sikkerhedskultur: Ansættelser og i hverdagen.

Ansættelsen er den vigtigste. Hvis du ansætter folk med den rette indstilling til informationssikkerhed, kan du undgå alvorlige problemer senere.

Sørg for at få en straffeattest fra ansøgeren.

Hvis medarbejderen skal arbejde med særligt følsomme data, skal vedkommende også sikkerhedsgodkendes.

Hverken en ren straffeattest eller en sikkerhedsgodkendelse er imidlertid garanti for, at du har fundet den rette medarbejder.

Spørg ind til, hvordan vedkommende vil håndtere konkrete opgaver. Bemærk, om ansøgeren naturligt tager sikkerhed med i sine svar.

Du skal også informere om jeres sikkerhedspolitik og personalepolitik, og hvad de konkret betyder for, hvordan medarbejderen skal opføre sig på arbejdspladsen.

Løbende kontrol
Efter ansættelsen skal den viden suppleres. Jeg anbefaler et tæt samarbejde med jeres HR-afdeling.

Tag en snak med dem om, hvordan I tænker sikkerheden ind i den samlede introduktion af nye medarbejdere.

Foruden HR bør I også inddrage kommunikationsafdelingen. De kan sikre, at informationerne bliver givet i et sprog, medarbejderne kan forstå.

Sikkerhed er en løbende proces.

Jeg kender et firma, der en gang om året kræver at se alle medarbejderes straffeattest. Det kan være en metode til at opdage, om nogen er på vej ud i noget snavs.

Virksomhedskulturen begynder hos ledelsen.

Hvis ledelsen giver udtryk for, at det der med sikkerhed mere er en irritation i hverdagen end noget, der er nødvendigt, så forplanter den holdning sig hurtigt ned i organisationen.

Det gælder ikke kun topledelsen, men også mellemlederne. Hvis mellemlederne ikke respekterer sikkerheden, bør virksomheden ikke have plads til dem.

Så læg mærke til, hvordan du selv og dine kolleger i ledelsen taler om sikkerhed – og hvordan I agerer i praksis.

Skriv også kulturen ind i jeres sikkerhedspolitik. Det kan for eksempel se sådan ud:

“Alle medarbejdere har ansvar for at bidrage til at beskytte virksomhedens informationer mod uautoriseret adgang, ændring, ødelæggelse og tyveri. De skal derfor løbende informeres og undervises i informationssikkerhed.”

Kravet om undervisning skal også gælde for mellemledere og den øvrige ledelse.

Farvel til den private enhed
Vores arbejds- og privatliv smelter mere og mere sammen. Det skyldes ikke mindst teknologien:

Med smartphones er vi også på arbejds-mailen kl. 22. Og telefonen fra jobbet indeholder billeder af vores børn.

Den sammenblanding af private data og arbejdsdata udgør en sikkerhedsrisiko.

For eksempel kan en medarbejder bruge Dropbox til at få adgang til dokumenter fra sin tablet.

Men når tablet-computeren bliver stjålet, har tyven fri adgang til virksomhedens data.

De unge er digitale indfødte.

De er vokset op med internet, smartphones og cloud som en naturlig del af deres digitale liv.

De forventer, at data er tilgængelige, uanset hvor og hvornår de har brug for dem.

Digitale indfødtes engagement og viden er en stor gave til virksomheden.

Men de udgør en alvorlig udfordring for sikkerhedskulturen.
Hvordan vil du håndtere den?

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT’er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Det er ikke alle virksomheder, der er lige gode til at bidrage til danskernes store kagekasse hos Skat.

Eksempelvis står der et stort, rundt nul hos it-giganter som HP, IBM, Oracle og Fujitsu under selskabsskat, efter alle virksomhederne ifølge Skats hjemmeside har haft underskud ved sidste regnskab.

Du kan selv se eksemplerne på it-giganternes nul-skatter, hvis du klikker på de omtalte virksomheders navne i denne artikel.

Computerworld har i forbindelse med de seneste skattelister blandt andet kontaktet det amerikanske it-selskab Oracle og spurgt, om det er gået dårligt i Danmark, siden selskabet har underskud og ikke betaler selskabsskat herhjemme.

Oracle har dog har lagt mundkurv på sig selv.

“Oracle er på nuværende tidspunkt i quiet period, og jvf. virksomhedens politikker kommenterer vi ikke på Oracle’s performance, så længe vi er i quiet period,” lyder det fra selskabet, der i stedet henviser til sine offentligt tilgængelige regnskaber for den danske forretning. 

Omstridt skatteliste
I år er det tredje gang, at Skat er ude med sine skattelister.

Du kan selv søge i Skats store database over, hvilke virksomheder i Danmark, der betaler hvad og på hvilket grundlag. 

Du kan via links i skatteoversigterne blandt andet se, hvordan firmaerne hænger sammen i administrations-/moderselskaber og underliggende datterselskaber.

Ikke alle har dog været lige tilfredse med, hvordan Skat portrætterer betalinger af selskabsskatten 

Eksempelvis har Mærsk i flere omgange tidligere klaget til Skat over den måde, hvorpå skattebetalingerne bliver vist på Skats hjemmeside, hvilket du kan læse mere om her. 

Ønsker åbenhed
Skatteministeriet fortæller på sin hjemmeside, at selskaberne i alt betalte 53 milliarder kroner til kassen i selskabsskat i 2013.

Det er en stigning på 12 milliarder kroner inden for de sidste to år.

Årsagen til, at Skat offentliggør disse lister ligger i, at hele Danmarks skattefar er interesseret i mere åbenhed.

“Selskabsskatten er vigtig. Særligt i lyset af skattely-diskussionen, hvor vi ser eksempler på, at selskaber spekulerer i at undgå at betale selskabsskat. Derfor er det vigtigt med åbenhed om selskabsskatten,” udtaler skatteminister Benny Engelbrecht (S) på Skatteministeriets hjemmeside.

Han påpeger samtidig, at selskabsskatten ikke er virksomhedernes eneste bidrag til det danske samfund, da de også investerer og lægger forskellige former for aktiviteter her i landet.

Læs også:
Nye momsregler rammer danske it-forhandlere: Derfor bliver det noget værre bøvl

Så meget betaler Skat for at hænge dårlige betalere ud

Supercomputeren er bygget i to containere. Til højre kan du skimte kølesystemet, der senere vil få følgeskab af et nødstrømsanlæg. Foto: DTU

Computerome.

Sådan lyder det pudsige navn på den sammenbygning af hardware-komponenter, som teknikere har samlet til Danmarks kraftigste computer i et stille hjørne på den nordligste del af DTU Risø ved Roskilde.

Udefra ligner den faktisk mest af alt to mandskabscontainere ved en renoveringsopgave placeret på en parkeringsplads, men man skal som bekendt ikke skue bjørnen på hårene.

Én container er udstyret med computerens mere end 16.000 kerner og 92 terabyte hukommelse, mens den anden container er optaget af storage-systemets 7,5 petabyte lagerplads.

Regnemonster i verdenseliten
Når man er sluppet igennem indhegningen og træder ind i én af de to grå containere med et nydeligt DTU-logo på døren, dukker der et regnemonster i verdenseliten frem.

“Vi er i øjeblikket ved at køre en Linpack-test, der er en beregning af, hvor mange decimalberegninger en supercomputer kan udføre på ét sekund. Det går meget godt, og vi ligger på omkring 500 teraflops (0,5 petaflops) eller en 121. plads på top 500-listen,” fortæller Peter Løngreen, chefkonsulent, DTU Systembiologi.

De blå kasser på 3D-billedet er potentielle opgraderingen. De hvide er bygget. Illu: DTU.

Til sammenligning har verdens hurtigste maskine 3.120.000 kerner og en tophastighed på 33,9 petaflops, så der er stadig et stykke vej op til de helt tunge drenge.

Det er den kinesiske Tianhe-2, der topper listen, og den er udviklet af Kinas nationale universitet med henblik på beregninger inden for teknologi-forsvar, som det hedder.

“Men den er bygget anderledes end de fleste andre supercomputere. Normalt anvendes supercomputere til meget begrænsede beregningsområder, men denne computer er en robust arbejdshest, der kan bruges langt mere alsidigt,” siger Peter Løngreen.

Supercomputeren er bygget i et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC). En organisation, der har til formål at understøtter Danmark som e-Science-nation gennem levering af computerkraft, datalagring og netværk til forskning.

Formålet med at fylde containerne med isenkram fra blandt andet HP og EMC er at bringe Danmark helt i front, når det gælder forskning og bearbejdning af enorme mængder biologiske data inden for life science, pharma- og på sundhedsområdet.

Et helt konkret mål er, at den enkelte patient i langt højere grad bliver behandlet med udgangspunkt i patientens gener og arvemateriale.

Velkommen indenfor
Efter at adgangskortet er kørt igennem kortlæseren på containerporten, og en kode er tastet ind, åbnes dørene til maskinrummet.

Alt ser meget ordentligt og poleret ud. Der er ingen ledning-spaghetti og slet ikke antydningen af de pizza-bakker eller cola-dåser, der normalt klæber til nørdens image.

22 grader og alt er perfekt. Foto: Nicolai Devantier.

Foto: Nicolai Devantier.

Det eneste er en kraftige summen fra kølesystemet, der skal holde de 16.048 kerner nede på en acceptabel temperatur.

“CPU’erne bliver kølet med vand, der skylles direkte ind på dem og derefter via varmepumper sendes videre ind i fjernvarmesystemet, så varmen kan udnyttes. Allerede med disse første servermoduler vil Risø Campus være næsten 100 procent opvarmet med overskudsvarme fire måneder om året, og det bliver jo kun bedre i takt med, at maskinen udbygges.”

Selv om kølesystemet genanvender varmen og systemet betegnes som grønt, så æder computeren en megawatt strøm. Strømmen er da også trukket direkte fra stærkstrømsnettet og til DTU.

Storage-systemet er på 7,5 petabytes, og der bliver foretaget back up i fire kopier – to på Risø og to på en anden lokation.

“Maskinen er optimeret til de hastigt voksende datamængder og til behandlingen af helt store data mængder,” fortæller Ali Syed, Center for Biological Sequence Analysis på DTU, der har været en af arkitekterne bag maskinens design og konfiguration.

Anlægget er eksempelvis forsynet med tre forskellige typer netværk med hver sit speciale.

Det gode, gamle Ethernet, et netværk til administration og vedligeholdelse, der automatisk kan bestille en ny disk eller RAM-klods, hvis den gamle står af, og så et InfiniBand-netværk til dataoverførsel.

Ali Syed, Center for Biological Sequence Analysis på DTU, har været en af arkitekterne bag maskinens design og konfiguration. Foto: Nicolai Devantier.

Den hurtige InfiniBand-teknologi er en netværkskommunikationsteknologi, som anvendes til High Performance Computere og giver enormt hurtige dataoverførselshastigheder.

“For os er det ikke nok med mange kerner. Det er også vigtigt med hurtigt I/O til håndtering af store mængder data eksempelvis beregninger på DNA. Maskinen har da også 92 terabyte DDR4 hukommelse,” fortæller han.

Regnekraft deles via skyen
De enorme datamængder, som systemet skal regne på, betyder, at det er lettere at flytte regnekraften rundt end at flytte data.

Data er som udgangspunktet meget uensartede og i store mængder, når det drejer sig om mennesker eller kommercielle formål. Desuden er de meget sensitive, så computeren skal være optimeret netop til denne mangfoldighed, og man skal helst ikke flytte sine data for meget ud og ind af den.

Derfor bygger udviklingsholdet på DTU en cloud-løsning, hvor brugerne af computeren kan låne eller købe regnekraft til projekterne.

“Løsningen bliver en cloud-service, hvor både private virksomheder og forskere kan tilgå maskinen. Det giver god mening, at vi deler regnekraften med alle interesserede. Mange firmaer har ikke råd til at købe et kæmpe computer til nogle få opgaver, derfor er det offentligt-privat samarbejde også oplagt.”

Ligeledes opbygger man i øjeblikket store såkaldte high-performance computing-centre og kobler dem sammen i netværk som det europæiske ELIXIR. På den måde kan mange forskere gøre brug af hinandens data samt analysere sig frem til nye og større sammenhænge indenfor sundhed.

“Vi regner med at komme op på omkring 500 brugere, når supercomputeren i løbet af efteråret bliver køreklar. I første omgang vil vi fokusere på alle områder inden for bioinformatikken. Det er et område med enorme potentialer, hvor high-performance computing spiller en helt essentiel rolle.”

De mange brugere betyder også, at maskinen kommer til at køre rigtig tæt på maksimalt potentiale hele tiden.

“Vi forventer, at den ligger tæt på den maksimale regnekapacitet i 95 procent af oppetiden,” fortæller Ali Syed.

16.048 kerner og 92 terabyte hukommelse fordelt i 560 servere. Foto: Nicolai Devantier.

Udregning af DNA
Hvert halve år fordobles mængden af elektroniske data om levende organismers biologi. Man beskriver organismernes mindste bestanddele som celler, gener og proteiner – i alt fra bakterier og gærsvampe til mennesker.

Man registrerer organismernes levevis i laboratorier og samler hospitalernes patientjournaler, der også inkluderer viden om livsstil.

“Med alle disse data om millioner af arter samlet i potente supercomputere kan man blive meget klogere, for eksempel på hvordan sygdomme hænger sammen og er koblet til bestemte gener, eller hvordan man skal ændre bakterier, så de bliver til den perfekte bioteknologiske cellefabrik.”

Hvorfor er det lige jeres område, der har fået 40 millioner til denne computer?

“Vi har en stor farmaceutisk industri i Danmark, der udgør to procent af vores BNP. Det er noget vi er gode til, og der er mange arbejdsplader indenfor området,” siger Peter Løngreen.

“Den enkelte patient vil i fremtiden i langt højere grad blive karakteriseret ved hjælp af DNA-data, der beskriver vores arveanlæg, og hvordan de ændrer sig gennem livet. Det kræver en kraftfuld computer at få noget ud af disse data og især at få dem integreret med de sundhedsdata, som Danmark har været enestående til at indsamle gennem mange år.”

Computeren blev officielt individet den 28. november og sættes i fuld drift i løbet af januar.

Du kan se billeder fra maskinrummet her: Galleri: Her er Danmarks vildeste supercomputer

Der er også en supercomputer på vej på Fyn næste år: Her placeres Danmarks vildeste supercomputer

Læs også:

Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

Vilde Vestas: Her er Vestas enorme supercomputer

Efter 14 år har Axcess stifter og hovedaktionær Stig Abildsø scoret en solid gevinst ved at sælge sit hjertebarn.

Både danske og internationale spillere var med i slutspillet, da netværksforhandleren Axcess forhandlede om salg af virksomheden.

Ifølge Computerworlds oplysninger har både KMD og TDC’s netværksselskab Netdesign været i forhandlinger om køb af Axcess. Men også den i Danmark ret ukendte koncern Dimension Data har undervejs vist interesse for at bruge Axcess som et brohoved til at komme ind på det nordiske marked.

I sidste ende valgte hovedaktionær og direktør, Stig Abildsø, dog at sælge sin virksomhed til Atea, som i går lagde 317 millioner kroner på bordet i et af årets mest markante opkøb i den danske it-branche.

Stig Abildsø selv fortæller til Computerworld, at forhandlingerne forhandlingere om salget har været i gang i “nogle måneder”.

Han bekræfter samtidig, at flere virksomheder var interesseret i at købe det succesfulde it-firma. Han vil dog – “af respekt for virksomhederne”, som han udtrykker det – ikke sætte navn på, hvilke firmaer der er tale om.

“Der var flere dialoger i løbet af den proces, som vi startede for nogle måneder tilbage. Og ja, der har været flere spillere inde i processen,” siger Stig Abildsø til Computerworld.

Pressede prisen op
Med flere interesserede købere i baghånden har Axcess ejere været i en gunstig forhandlingsposition, og det er sandsynligt, at det har været med til at presse købsprisen. Det ønsker Stig Abildsø dog ikke at kommentere.

“Men du sidder i en salgssituation, hvor der er udbud og efterspørgsel. Hvis du selv stod og skulle købe en vare, og der kun var én tilbage, og der blev budt, så er det en del af processen,” siger Stig Abildsø.

Hverken KMD eller Netdesign ønsker at kommentere, om de har budt på Axcess, men begge steder peger man på, at man på det seneste har foretaget større eller mindre opkøb af virksomheder.

Atea bliver størst
Hos Axcess fortæller Stig Abildsø, at beslutningen om at sælge til Atea er resultatet af længere tids overvejelser om, hvor Axcess skulle bevæge sig hen.

“Vi har i bestyrelsen spurgt os selv, om vi selv skulle satse på en konsolidering. Skulle vi udvide geografisk, eller om vi skule gå ud i noget fusion – køb eller salg. Alle de aspekter har vi kigget på. Det er så endt med, at vi nu har sagt, at det bedste er, at Axcess bliver solgt til Atea,” lyder det fra Stig Abildsø.

Med købet af Axcess fordobler Atea sin markedsandel på markedet for Cisco-løsninger, som hidtil har været en central del af Axcess forretning.

Atea bliver nu suverænt den største enkeltleverandør af netværksløsninger på det danske marked, mens KMD og Netdesign sammen med firmaet Conscia må slås om andenpladsen.

Læs også:

Axcess-opkøb varsler nye tider for Atea

Her er hemmeligheden bag Axcess’ succesridt

“HTTPS er kort fortalt en absolut kritisk, men grundlæggende fejlbehæftet teknologi til cybersikkerhed.”

Sådan lyder konklusionen i en rapport, som Computerworld omtalte tidligere på ugen.

Sikkerhedsforskere fra universitetet i Amsterdam og i Delft angriber markedsmodellen bag HTTPS, der bruges til krypteret web-trafik – eksempelvis når nu går ind på netbanken, indberetter nye oplysninger til Skat eller handler i en online-butik.

Med HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) kan man hindre, at andre kigger med, når man indtaster fortrolige oplysninger.

Her er problemet
HTTPS har udviklet sig til en standard for sikker web-browsing i forening med SSL/TLS, men sikkerhedsforskerne peger på, at selve HTTPS-autentificerings-modellen, hvor bestemte virksomheder udsteder certifikater, de såkaldte CA’er (certificate authority), halter.

Her tænkes ikke mindst på de problemer, der har været hos hollandske DigiNotar, ligesom også virksomheder som Comodo og Verisign ifølge rapporten har oplevet databrud.

“Nylige databrud hos CA’er (certificate authority) har blottet adskillige systematiske sårbarbarheder og markeds-fejl, der stammer fra den nuværende autentificerings-model til HTTPS,” lyder det gblandt andet fra forskerne.

Hvem godkender virksomhederne bag certifikaterne?
Computerworld har spurgt Ivan Bjerre Damgård, der er professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og forsker i kryptologi, hvad han siger til kritikken af HTTPS?

“Jeg er sådan set enig i, at der er en problemstilling.”

“Man skal huske, at de her certificate authorities lever af at sælge tillid. De certificerer jo en nøgle som værende en, der hører til et bestemt firma eller en bestemt person. Den sikkerhed, du har for, at du taler med den rigtige på nettet, er kun så god, som den tillid du har til den pågældende CA.”

Ivan Bjerre Damgård forklarer, at HTTPS-systemet har visse udfordringer – blandt andet, at der mangler et fælles internationalt regelsæt for, hvordan man bliver CA.

“Alt det her har udviklet sig meget vildtvoksende forstået på den måde, at der jo aldrig rigtig har været nogle generelle regler på det her område, som man kunne referere til. Hvad skal en CA’er i virkeligheden gøre for at være god nok?”

“Systemet er udviklet ved knobskydning, og uden at nogen har tænkt over, hvad normerne egentlig skal være for, at en CA er god nok. Det burde vi blive enige om internationalt,” lyder det fra kryptologi-forskeren fra Aarhus Universitet.

Kan ét svagt led ødelægge sikkerheden?
De udenlandske sikkerhedsforskere, der kritiserer HTTPS-markedet, begrunder blandt andet kritikken med, at “sikkerheden i hele systemet rammes, hvis bare en af de hundredvis af CA’er kompromitteres.”

Til det siger Ivan Bjerre Damgård:

“Det er nok en smule overdrevet, at hele systemet pludselig ikke dur, fordi der er en CA’er, der ikke gør det ordentligt.”

Han tilføjer dog:

“Det er rigtigt, at hvis du har en lang certifikat-kæde, hvor en CA’er certificerer en anden, der certificerer en tredje, så er det klart, at hele den kæde ikke dur, hvis der er et led i kæden, der er dårligt.”

“Men CA’er, der opererer uafhængigt af hinanden og ikke kryds-certificerer hinanden, har jo ikke direkte noget med hinanden at gøre.”

Samtidig peger Ivan Bjerre Damgård på, at det er vigtigt at adskille, hvad der har med HTTPS og krypertingsteknologierne at gøre, og hvad der handler om alt muligt andet.

Af samme grund er det ikke givet, at vi hindrer nye problemer, fordi SSL sendes på pension og erstattes af den mere tidssvarende TLS-protokol.

“Nogle af de problemer, vi har set, har ingenting at gøre med den protokol, der bliver brugt eller hvilken version. Det er implementeringsfejl. Så man skal ikke regne med, at fejlene forsvinder.”

Et konkret forslag fra professoren lyder dog: 

“Det, der kunne gøre verden lidt bedre, var, hvis man var mere konsekvente i forhold til at gå over til nye versioner af protokoller og ikke var så bange for at komme til at udelukke visse kunder, fordi de eksempelvis kun har en gammel version af Windows og derfor kun kan køre den gamle version af SSL. I virkeligheden er det nok kun en lille brøkdel af trafikken, der ville forsvinde,” siger Ivan Bjerre Damgård. 

Kan man stole på HTTPS-sider?
Efter kritikken af HTTPS-systemet, som vi ]skrev om tidligere på ugen, står man dog stadig tilbage med et grundlæggende spørgsmål:

Vi har altid fået at vide, at man var sikker, hvis der bare var et “HTTPS” i øverste venstre hjørne i browsren – holder det råd stadig?

Her lyder svaret fra Ivan Bjerre Damgård:

“Det er altid bedre, hvis det er HTTPS, end hvis det ikke er.”

“Hvis der ikke står HTTPS, er virkeligheden, at hvem som helst kan kigge med – alle kan for eksempel se dine dine kreditkortnumre,” forklarer Ivan Damgård med henvisning til, hvis man tror man befinder sig på en bestemt webbutik, der så i virkeligheden slet ikke er den butik, man troede, men et fake setup, som kriminelle står bag.

Læs også:

Sikkerhedsfolk i hårdt angreb mod HTTPS: Derfor er det alt for usikkert

Guide: Sådan gør du din hjemmeside sikker med HTTPS

Sådan kommer dit website sikkert til tops i Google-søgninger

Efter ny kritisk sårbarhed: Drop nu SSL

I mange år har historien om Apples grundlæggelse været ret fasttømret:

Selskabet blev stiftet af vennerne Steve Jobs og Steve Wozniak, der sammen med de første ansatte begyndte at eksperimentere med at samle computere i Steve Jobs’ forældres garage.

Det ihærdige udviklings-arbejde i garagen ved Jobs-familiens hus førte til udviklingen af den allerførste Apple-computer, Apple I.

Den kan du læse mere om her: 38 år gammel Apple-computer skal sælges – eneste kendte eksemplar solgt direkte fra Steve Jobs’ værksted.

Aldrig i garagen
Men historien passer faktisk ikke, lyder det nu fra Steve Wozniak, der i et interview med Bloomberg fortæller, at historien er en myte.

“Vi designede intet i garagen. Vi legede ikke med breadboard. Vi byggede ikke prototyper, og vi planlagde ikke nye produkter der,” siger han.

I stedet blev garagen anvendt som åndehul for de ambitiøse unge computer-byggere, der var vældigt opslugte af deres projekt.

“Garagen spillede faktisk ikke den store rolle i begyndelsen bortset fra, at det var et sted, hvor vi kunne føle os hjemme. Vi havde ingen penge, og man er jo nødt til at arbejde der hjemmefra, når man er flad,” siger han.

Her blev arbejdet egentlig udført
I stedet blev en væsentlig del af arbejdet med at udvikle og bygge den første Apple-computer udført hos Hewlett-Packard, hvor Steve Wozniak arbejdede.

Det var hos Hewlett-Packards at Steve Wozniak designede og samlede de første eksemplarer af Apple-computerne.

Her byggede han de første mock up’s af computerne og loddede og skruede modellerne sammen i jagten på den endelige models form, udseende og funktion.

Det skete i hans såkaldte ‘cubicle’ – altså hans lille aflukke.

“Det var en fantastisk tid, hvor jeg havde mulighed for mange sideprojekter. Jeg var der i fem år til sommeren 1975, hvor jeg byggede den første Apple-computer. Sommeren efter byggede jeg Apple II-computeren,” fortæller han til Bloomberg.

Han fortæller dog, at de første Apple-computere ganske rigtigt blev samlet i Jobs-familiens garage, når først designet var færdigt og klart.

Den klassiske Captcha. Foto: Google.

Når du skal oprette en ny bruger på en tjeneste eller et forum, så skal man ofte igennem den til tider trælse opgave at skrive en kode ind i et Captcha-felt.

Men det kan nu blive slut. Google har offentliggjort den nyeste version af ReCaptcha, som kan identificere, om du er menneske eller ej kun ud fra et flueben.

Det fortæller Google i en nyeblogpost.

Ved at analysere din adfærd på hjemmesiden både før og efter, at du har trykket på fluebenet, kan “No Captcha reCaptcha” analysere, om du er robot eller ej.

Robotter agerer på en helt bestemt måde, mens mennesker er langt mere … menneskelige i deres adfærd.

Slut med generende koder og ulæselige tal
Captcha er en tjeneste, der ved hjælp af en kort række tal eller bogstaver, som skal skrives ind, kan si de web-robotter fra, som forsøger at oprette brugere på forskellige hjemmesider – ofte med skadelig hensigt.

Med tiden er robotterne blevet mere og mere advancerede, og derfor har Captcha-tjenesten også været nødvendig at opgradere.

Derfor kom reCAPTCHA så, som tog tekstbidder fra gamle tekstbøger i typografi.

Tekstbidder, som computere – og dermed robotter – ikke kan læse, eller billeder af skilte med tal eller tekst, som heller ikke er nemme at læse for en computer, som kun tænker i bits og bytes.

Men det blev ikke kun svært for robotterne.

Ofte er det rigtig svært selv for de mere almindelige brugere at forstå, hvad i alverden der skal skrives, og “retry”-knappen skal fra tid til anden trykkes i bund gentagende gange, for at finde en sætning, som rent faktisk giver mening.

Helt slipper du ikke for at skrive Captcha
Der er dog stadig tidspunkter, hvor den klassiske Captcha bliver nødvendig.

I så fald vil du igen møde de notoriske billeder, hvor du skal skrive et givent tal på et billede ind. Men det vil langt fra være samme lange tal- og bogstavkombination.

API’en til den nye reCaptcha er ude nu og kan implementeres på sites.

Der kommer også en opdatering til mobil-delen af Captcha.

Åbner du et site, hvor du skal bruge en Captcha til at bevise, at du er menneske, kan du ende med at skulle trykke på en række billeder, som forestiller det samme som på billedet.

En associeringsleg, som stadig er en meget menneskelig egenskab.

Læs også:Nyt Shellshock-angreb afsløret: Nu sender de en e-mail med ond kode

I løbet af december åbner Apple for at it-forhandlere og -distributører selv kan designe og udvikle konfigurationer af Apples computere, tablets og telefoner gennem det såkaldte DEP-program (Device Enrollment Programme).

Hidtil har Apple siddet tungt på de services, som er en del af DEP-programmet.

Men i fremtiden kan både distributører, forhandlere og kunder selv sammenstykke opsætning af software, brugerprofiler og apps.

Dermed giver Apple for første gang sine partnere adgang til selv at styre, en vigtig del af relationen til slutkunderne.

Hos distributøren Tech Data roser broadline-direktør Klaus Gregersen Apple for nu at lukke partnere ind i varmen.

Seriøst bud
“Det her er en af de løftestænger, som Apple gør for at blive et seriøst bud på en producent, der adresserer erhvervsmarkedet ,” siger Klaus Gregersen.

Han mener, at forhandlere og distributører nu kan se frem til at skulle spille en helt ny rolle i Apples univers.

Sammen med konkurrenten Ingram Micro er Tech Data udpeget som de to distributører, der på det danske marked skal hjælpe it-forhandlerene med at udnytte mulighederne i Apples udrulningsprogram.

Helt konkret skal de to distributører stå for at drive et interface, hvor Apples forhandlere via et særligt kunde-id kan tilmelde deres kunder til DEP-programmet.

Den enkelte bruger skal så blot pakke sin nye enhed ud af æsken og forbinde til nettet, hvor den relevante konfiguration så bliver lagt automatisk på via en særlig mobile device management-server (MDM).

“Meget store institutioner synes, det er genialt, at de selv kan konfigurere enheden. Det er en kæmpefordel, fordi man så ikke skal have en konsulent eller en it-medarbejder ud og holde den enkelte medarbejder i hånden, når de skal tage deres nye maskine i brug,” siger Klaus Gregersen.

Apple har hidtil benyttet sit DEP-program til at servicere skoler og andre uddannelsesinstitutioner, som deler tablets til lærere og elever.

Ifølge Klaus Gregersen vil Apples åbning af DEP-programmet i første omgang være interessant for især store kunder.

Men der er ikke noget i vejen for at Apple-forhandlere vil kunne betjene mindre virksomheder, der skal have hjælp til at styre deres Apple-enheder.

De største Apple-forhandlere på det danske marked tæller ifølge Klaus Gregersen blandt andet it-firmaer som Atea, Comm2ig, KMD, Dustin og ED Data.

Læs også:

Apple bløder op over for sine forhandlere: Giver grønt lys til helt nyt område

Apple giver kold skulder til Tech Data: Får ikke lov at sælge iPhone i Danmark