Daily Archives: December 15, 2014

Microsoft har nu i mere end fire år kæmpet en barsk kamp med Windows Phone på smartphone-markedet mod især Android og iOS.

Selvom der undervejs har været lyspunkter for Microsofts platform, har det vist sig langt sværere end som så at overbevise de smartphone-elskende forbrugere og virksomheder om, at de skal satse på Windows Phone frem for Android eller iOS. 

Nu afslører en ny opgørelse fra Gartner, at Microsofts markedsandel faktisk skrumper.

I opgørelsen over det globale salg af smartphones til slutbrugerne i tredje kvartal i år har Windows Phone blot en markedsandel på tre procent.

Og hvad værre er: Det er en lavere markedsandel end samme kvartal sidste år, hvor den lød på 3,6 procent af det globale marked.

I samme periode er Android steget fra en markedsandel p̴ 82 procent til 83,1 procent, mens iOS ogs̴ er steget Рfra 12,1 procent i tredje kvartal 2013 til 12,7 procent i tredje kvartal.

Gartner skriver, at Microsoft fra andet til tredje kvartal i år faktisk øgede salget, da der blev lanceret flere Windows-smartphones til mellemmarkedet, og at selskabet skal forsøge at holde fat i dette momentum

Derfor er det så svært for Microsoft
Bundlinjen er dog stadig, at Microsofts Windows Phone her fire-fem år efter lanceringen ikke er slået igennem i en grad, der giver anledning til nervøse miner i hverken Apple- eller Google-lejren.

Som vi tidligere har været inde på i en større analyse af Microsofts kamp med Windows Phone, er problemet ikke længere, at denne platform ikke kan matche konkurrenterne i teknologisk og funktionsmæssig forstand.

Udfordringen er snarere, at Google og Apple allerede har så godt fat i de etablerede markeder, at det er ekstremt svært at være nummer tre.

Samtidig er det på de markeder, hvor væksten er størst – eksempelvis Kina og Indien – i høj grad selskaber som Xiaomi og Huawei, der primært satser pÃ¥ Android eller egne platforme, der fører an.

Microsoft kæmper videre
Microsofts chance er, at Nokia – som Microsoft nu ejer – stadig er verdens næststørste telefon-producent (nÃ¥r man ligger bÃ¥de mobiler og smartphones sammen) med en markedsandel pÃ¥ 9,5 procent i det seneste kvartal.

Samsung ligger ifølge Gartner-opgørelsen på 20,6 procent, mens Apple nupper 8,4 procent af det globale marked for mobiltelefoner i tredje kvartal i år.   

Smartphone-markedet som helhed fortsætter med at vokse. I tredje kvartal sidste Ã¥r blev der ifølge Gartner solgt 250 millioner enheder – det tal steg til 301 millioner i samme kvartal i Ã¥r.

Læs også:

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Sværm af billige smartphones på vej: Derfor styrtdykker priserne

Microsoft: Derfor kommer Windows Phone ind i de danske virksomheder

I fredags kunne den norske avis Aftenposten afsløre, at blandt andet norske politikere og selve parlamentet, Stortinget, er blevet overvåget igennem længere tid.

Overvågningen skal efter sigende været fundet sted fra falske mobil-basestationer, de såkaldte IMSI-opfangere (International mobile subscriber identity), der kan opsnappe al mobil-aktivitet som samtaler, sms-beskeder, datatrafik og dermed også kortlægge folks gang ind og ud af bygninger.

Placeringerne af disse falske basestationer skulle ifølge Aftenpostens målinger være lagt omkring Oslos centrum, hvor der har været adgang til overvågning af blandt andet politikere, Statsministeriet, Forsvarsdepartementet, Stortinget og Norges Bank.

Overvågningsudstyret er sådan en teknisk beskaffenhed, at der højst sandsynligt er tale om udenlandske stater, der har overvåget Norges magtcentrum.

De norske efterretningstjenester har i hvert fald over for Aftenposten benægtet, at det skulle være dem, der sat overvågningsudstyret op.

Siden overvågningen er blevet afsløret i Norge, er lande som Rusland og Kina dukket op som mulige nationer, der står bag tele- og data-aflytningen.

PET: Ingen kommentarer
Computerworld har kontaktet it-chef Ole Søndergaard fra Folketinget for at høre, om undersøgelser af lignende aktivitet er sat i gang i det københavnske magtcentrum.

Han fortæller, at han ikke har kendskab til nogen undersøgelser af denne art er iværksat i og omkring Folketinget.

“Jeg er helt sikker pÃ¥, at andre relevante myndigheder – eksempelvis PET – er meget opmærksomme pÃ¥ sager af den karakter. Og at de er det løbende uden inddragelse af Folketingets administration. Til gengæld vil inddragelse af administrationen ske, nÃ¥r det er relevant,” lyder det fra Ole Søndergaard.

Computerworld har efterfølgende kontaktet PET – Politiets Efterretningstjeneste – for at høre, om overvÃ¥gnings-undersøgelser er igangsat i København.

Her lyder det taktfast til alle spørgsmÃ¥l om overvÃ¥gning pÃ¥ dansk grund: “Vi har ingen kommentarer.”

Kan ske i Danmark
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group siger til Computerworld, at overvågning af Danmarks magtelite ellers er en nærliggende tanke ovenpå de norske afsløringer.

“NÃ¥r det sker i Norge, sÃ¥ er der jo en stor risiko for, at det ogsÃ¥ kunne ske i andre nordiske lande som Danmark,” lyder det fra Peter Kruse.

Han forklarer samtidig, at folkene bag de norske aflytninger har løbet en stor risiko, da aflytningsudstyret er relativt nemt at spore.

“Signalscanningerne i Norge kan derfor ogsÃ¥ tænkes at være et eksperiment for at se, hvor langt overvÃ¥gerne kan komme med deres udstyr,” forklarer Peter Kruse.

Vurderingen fra sikkerhedseksperten er, at overvågningsudstyret har lignet helt almindeligt udstyr fra en teleudbyder, som både på gadeplan og i en smartphones netværks-oversigt har set ganske tilforladeligt ud.

“Hvis vi skal være sikre pÃ¥, at noget lignende ikke sker i København eller andre steder, sÃ¥ er det derfor nødvendigt at gÃ¥ sammen med teleselskaberne for at finde ud af, hvad de reelt har stÃ¥ende af konkret og legitimt udstyr omkring eksempelvis Folketinget,” siger Peter Kruse.

Har selv oprettett falsk hotspot
Den danske sikkerhedsekspert fortæller, at han i flere tilfælde selv har sat lignende udstyr op, når han i embeds medfør har skullet teste virksomheders sikkerhed.

Det er foregået ved at opstille falske WiFI-hotspots, der i udseende og navn i smartphone-displayet har lignet et eksisterende WiFi-netværk i en virksomhed.

SÃ¥ nÃ¥r virksomhedens WiFi-hotspot eksempelvis har heddet ‘Virksomhed123′, sÃ¥ har sikkerhedsfolkene kunnet opstille et falsk WiFi-hotspot med præcis samme navn, som telefonen logger pÃ¥ helt automatisk.

“Vores erfaring er, at brugerne bare logger pÃ¥ enten manuelt eller automatisk, nÃ¥r de ser det Ã¥bne hotspot. Det samme har givetvis været tilfældet i dataindsamlingen i Norge,” lyder vurderingen fra Peter Kruse.

Læs også:
Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

ComputerViews: Havde hackerangrebet mod Sony Pictures Entertainment den 24. november været manuskriptet til en Hollywood-film, ville Oscar-statuetten være halvt hjemme allerede nu.

For Sonys affære med hackerne indeholder al den dramatik og action, der skal til for at skræmme publikum fra første scene.

Så sæt dig godt til rette i kontorstolen, kære it-ansvarlige, for her kommer hovedingredienserne til en ny helaftensfilm:

“Sony pÃ¥ slagtebænken.”

Hackernes besked til Sony Pictures. 

Akt for akt: SÃ¥dan ramte hackerne Sony
- Hackergruppen Guardian of Peace, der muligvis er fra Nordkorea, slår til mod det amerikanske Sony Pictures Entertainment med udspekuleret og effektiv malware.

- Et kranie toner frem på selskabets computere, malwaren sletter data på maskiner, Sony tvinges til at kappe forbindelsen til netværket.

- Hackerne når at stjæle 100 terabyte fortrolige data: Film, adgangskoder, emails og økonomiske oplysninger og lønsedler er en del af rovet. Sonys film offentliggøres på piratsider, hvorfra de nu downloades i ét væk.

- Hackerne truer Sony med at offentliggøre de stjålne data, og der sendes beskeder direkte til Sony-medarbejdere, hvor de og deres familier trues. Hackerne fortæller samtidig, at de slet ikke er færdige med at angribe Sony.

“At fjerne Sony Pictures fra planeten er et meget lille stykke arbejde for vores gruppe, der er en verdensomspændende organisation. Og det, vi har gjort indtil nu, er kun en lille del af vores videre plan.”

- FBI går ind i sagen, fordi den har forbindelse til Nordkorea, og fordi man frygter, at andre amerikanske virksomheder kan blive ramt af malwaren.

- Det vurderes, at angrebet i første omgang vil koste Sony 600 millioner kroner.

- I et desperat modsvar lancerer Sony selv et denial of service-angreb på piratsiderne. Selskabets advokater truer samtidig med sagsanlæg mod nyhedsmedier, der offentliggør de stjålne informationer fra selskabet.

- Det afsløres, at Sony allerede i sommers blev advaret om sårbarheder af PricewaterhouseCoopers. Konkret fik selskabet besked om, at mindst 100 enheder på virksomhedens netværk ikke blev monitoreret af selskabets sikkerhedssystemer.

Storfilmen Fury med Brad Pitt er en af de film, der nu ligger på piratsider, efter at Sony Pictures med hacket.

Agent 007 møder sin overmand
Med oplysninger som disse (og det skal for en god orden skyld siges, at Sony ikke har be- eller afkræftet de mange historier) er der lagt op til en hacker-skandale, hvor det sidste kapitel slet ikke er skrevet endnu.

Så sent som i denne weekend er det kommet frem, at man nu frygter, at en tidlig version af manuskriptet til den næste James Bond-film, Spectre, vil blive lækket til offentligheden efter Sony-angrebet.

SÃ¥dan en trussel kan selv agent 007 ikke stille meget op imod.

Sony Pictures Entertainment, der er en amerikansk afdeling af den japanske elektronik-gigant, havde i det seneste årsregnskab en omsætning på 48 milliarder kroner, så det er ikke en lille dreng med spaghettiarme, der har fået buksevand på internettet.

Men det er det, der er sket: Sony er blevet klædt af til skindet. Og at der er slet ikke udsigt til, at selskabet kan få varmen igen endnu.

Man kan indvende, at en anslået udgift på 600 millioner kroner er til at leve med for et selskabe af denne kaliber. Men selvom Sony nok skal overleve i økonomisk forstand, er situation ganske alvorlig for selskabet.

For det er langt fra første gang, at Sony bliver ramt af et hackerangreb. Med det tyvegods, hackerne slap afsted med i denne omgang, bliver det heller ikke sidste gang, at de slår til mod selskabet.

Spectre er den næste store film om agent 007. Nu frygtes det, at en stjålen version af manuskriptet vil blive offentliggjort.

Det kan vi lære af angrebet mod Sony
For alle os andre står tre ting tilbage efter angrebet mod Sony:

1) Sløser man med sikkerheden, slår hackerne stensikkert til.
Sony-koncernens it-infrastruktur fremstår mere og mere som et slaraffenland for it-kriminelle. I 2011 fik hackerne eksempelvis adgang til 77 millioner brugerkonti fra Playstation-netværket, og det er blot et af en række angreb mod selskabet. 

Sony har altså et problem. Både fordi infrastrukturen tilsyneladende ikke er beskyttet godt nok, men også fordi det naturligvis rygtes blandt de kriminelle, at Sony er et godt sted at slå til.

Selv hvis man forsøger at bygge rigtig solide mure op omkring virksomhedens digitale aktiver og gennemgår alle processer og godkendelsesprocedurer med en tættekam, er der ingen garantier. Det gælderr for så vidt alle virksomheder. 

Men garantier er der slet ikke noget, der hedder, hvis man er et kendt brand som Sony. Derfor er det ekstremt farligt at sløse med sikkerheden.

2) Dit vigtigste våben: Katastrofeplanen.
Det var Sony selv, der kort efter angrebet valgte at lukke ned for firmaets netværk. Men det skete for sent.

Og da medarbejderne blev truet af hackerne, FBI blev involveret, og film lå på piratsiderne, var det hele tiden som om, at Sony var på bagkant med udviklingen.

Nu ser vi sÃ¥ Sony i en stribe desperate forsøg pÃ¥ at minimere skaderne – fra denial of service-angreb til advokat-breve. Men det er at dryp-tisse pÃ¥ verdens største brand.

En grundig og opdateret katastrofeplan havde ikke hindret angrebet mod Sony. Men den kunne have minimeret skaderne, og uanset hvad havde det fÃ¥et Sony til at fremstÃ¥ som en virksomhed, der – efter omstændighederne – var i kontrol med situationen.

Lige nu er det det modsatte, der er tilfældet. 

3) Man skal lære af sine sÃ¥rbarheder – og tage fat hvor det gør ondt.
Ingen af os ved, hvad der foregår internt hos Sony Pictures i disse dage, men man må håbe, at nogen taler klart og tydeligt og med så store bogstaver, at ingen kan være i tvivl om, at der skal ske ændringer.

Kampen mod hackerne er et spil, hvor der nødvendigvis er en vinder og en taber: Sony har (igen) tabt. Det bør have konsekvenser.

Det indebærer en øget sikkerhedsindsats og mÃ¥ske ogsÃ¥ fyringer, som vi eksempelvis sÃ¥ det, da den amerikanske butikskæde Target blev ramt af et stort angreb – her fik bÃ¥de CIO’en og CEO’en efterfølgende sparket.

Patienten Sony er syg, og den rette sikkerheds-medicin kender kun selskabet selv. At der skal ske noget, kan der dog ikke herske tvivl om. Man skal lære af sine sårbarheder, så man ikke bliver et tagselvbord for de it-kriminelle.

Mens vi venter på det næste angreb
Sony Pictures Entertainment har selv betegnet angrebet som “uden fortilfælde” og “en forbrydelse uden sidestykke,” og selskabet mener, at det er udført af “en organiseret gruppe.”

Selskabet er med andre ord klar over, at det her er ganske alvorligt. Derfor kræver det et seriøst modsvar fra
Sony.

Det kan kun gå for langsomt, for det eneste, der er helt sikkert her tre uger efter det katastrofale angreb, er, at hackere lige nu planlægger det næste store angreb mod selskabet. 

To be continued.

Læs også:

Først smadrede hackerne Sony – men nu gÃ¥r Sony i modangreb

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afsløring af tophemmelig viden

Jeg har efterhÃ¥nden hørt mange folk bruge ordet agil softwareudvikling som et synonym for løbende afleveringer til kunden – eller i hvert fald nævne løbende afleveringer som det første, nÃ¥r de skal beskrive, hvad agil softwareudvikling gÃ¥r ud pÃ¥.

Det er selvfølgelig dejlig konkret og nemt at forklare, men der findes mange andre – og ifølge min mening ogsÃ¥ mere relevante – aspekter af agil softwareudvikling.

Løbende afleveringer til kunden – eller iterativ udvikling – er egentligt ikke noget nyt, men stammer fra Bary Böhms spiralmodel fra 1986, som var en reaktion pÃ¥ den udskældte vandfaldsmodel.

Mens Spiralmodellen prioriterede opgaver ud fra risici, så har agil softwareudvikling fokus på at skabe værdi for kunden.

I praksis er der dog ikke den store forskel, da det med hurtigt at levere værdi til kunden kan afhjælpe en masse risici i et projekt.

Hvis man skal være grov, kan man endda påstå, at den iterative del af agil softwareudvikling bare er et specialtilfælde af Spiralmodellen.

Omvendt er iterativ udvikling nok en nødvendig forudsætning for at være agil. Hvis man læser det agile manifest [agilemanifesto.org], er løbende afleveringer ikke en del af selve manifestet, men bliver refereret i 3-4 af de 12 principper der ligger bag:

“Vores højeste prioritet er at stille kunden tilfreds gennem tidlige og løbende afleveringer af værdifuld software”
Det første princip er et ret vigtigt værktøj for at opretholde den tillid mellem kunde og leverandør, som er central for, at en agil udvikling kan finde sted.

Når kunden løbende får afleveringer, som giver værdi i organisationen, så er kunden også mere tryg ved, at leverandøren lever op til de forventninger, der er, og at de penge, som projektet koster, giver værdi.

For nogle kunder er det grænseoverskridende at give afkald pÃ¥ trygheden ved fastprisprojekter, og det er derfor vigtigt hurtigt at vise, at det var det rigtige valg – bÃ¥de i forhold til metode og leverandør.

“Fungerende software er den primære mÃ¥de at mÃ¥le fremdrift pÃ¥”
Det andet princip handler om at have kontrol med et projekt.Â

Erfaring har vist, at det at producere features eller værdiskabende funktionalitet ikke bare er en lineær proces, men at den største og sværeste del af det at lave software faktisk er den læringsproces, der foregÃ¥r – bÃ¥de blandt udviklere og hos kunden. 

Mange gange ender man andre steder, end det man oprindelige planlagde – hvilket er en god ting, da kunden sparer omkostningerne ved først at betale for en ubrugelig feature og derefter skal til at betale for den rigtige. 

Det er derfor meget svært at forudsige, hvor langt man er i udviklingen, før featuren har givet den ønskede værdi i organisationen. 

Dette er grunden til, at den vigtigste indikator, man har i agile projekter, er antallet af features, der er realiseret, i forhold til det forventede totale antal features.

“Løbende levering af velfungerende software, jo hyppigere des bedre”
Jo oftere, man skaber værdi for kunden, og jo mere finkornet et styringsværktøj, man har, jo bedre. 

Men der er dog en nedre grænse for, hvornår længden af iterationerne bliver for korte, så man ikke bare afleverer for afleveringens skyld. 

For at kunne måle, om en feature har den ønskede værdi, er det nødvendigt at kunne udrulle/implementere den i organisationen. 

I nogle situationer kræver det for eksempel undervisning eller certificering af softwaren, som gør det urealistisk at release hver måned, mens andre situationer giver mulighed for at levere nye features dagligt. 

Jeg har i hvert fald været på et par militære og sundhedsprojekter, hvor det vist var godt, at der ikke blev udrullet nye features hvert 14. dag. 

En anden misforstÃ¥else omkring hyppige afleveringer er, at man sÃ¥ bare laver det om til “mini vandfald”, hvor man kun snakker med kunden i starten og slutningen af iterationen. 

To uger i en forkert retning er stadig spild af penge, så selv om man har korte iterationer, er det stadig nødvendigt med løbende samarbejde med kunden og brugerne i stedet for trial and error-udvikling.

“Agile processer fremmer bæredygtig udvikling.  Systemejere, udviklere og brugere bør til enhver tid kunne opretholde et fast udviklingstempo”
Dette princip ser mÃ¥ske ikke ud til at have noget med iterativ udvikling at gøre, men det er mÃ¥ske det bedste argument for at have korte iterationer.Â

Der sker oftest det, når man har lange iterationer, at folk får rigtig travlt til sidst og arbejder længe. 

I starten af det næste iteration slapper de igen af for så atter at have travlt i slutningen. 

Hvis man derimod hele tiden har en aflevering inden for overskuelig fremtid, finder man en mere konstant arbejdsrytme, som muliggør en mere bæredygtig arbejds- og fritidsfordeling.

Som nævnt er agil og iterativ udvikling ikke synonymer, selv om det oftest er de aspekter, man nævner, når agil softwareudvikling skal forklares. 

Iterativ udvikling er sandsynligvis en nødvendighed for at være agil, men ikke det fundamentale. 

Men hvad er det så, jeg synes, der er adskiller agil softwareudvikling fra de tidligere udviklingsprocesser? 

Den forklaring får du i en kommende klumme.

Og kan vi sÃ¥ ikke lige droppe argumentet om, at agil udvikling er en reaktion pÃ¥ vandfaldsmodellen – der har været mange procesmodeller i mellemtiden!

Microsoft opfordrer Windows 7-brugere til omgående at få afinstalleret en opdatering, som selskabet har udsendt.

Afinstallerer man ikke den pågældende patch, risikerer man, at computeren begynder at volde problemer. 

Blandt andet risikerer man angiveligt, at computeren vil nægte at installere nye grafik-drivere, ligesom der er meldinger om, at Windows 7-computerne ikke vil launche Windows Defender samt at der er problemer med VirtualBox og User Account Control.

Opdateringen hedder KB3004394 og blev udsendt sammen med en række øvrige patches 10. december.

Angiveligt er det kun Windows 7, der er ramt Рog alts̴ ikke det senere Windows 8.

Microsoft har allerede udsendt en ny patch, der fjerner den fejlramte opdatering fra Windows 7-baserede computere.

Du kan læse mere om løsningen her.

Det er den tredje fejl-rettelse af den store sikkerheds-opdatering, som selskabet udsendte 10.december.

Her har der også været fejl i en opdatering til Exchange Server, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft trækker omgående stor Exchange-opdatering tilbage.

Microsoft har ligeledes fornylig opdaget en tredje fejl, der har gjort, at beta-brugerne af selskabets nye Windows 10-styresystem er nødt til helt af afinstallere Office, installere opdateringen og dernæst installere Office igen.

Det kan du læse mere om her: Windows 10-brugere skal fjerne Office – ellers virker sikkerhedsopdatering ikke.

Foto: Toshiba.

Når det handler om tablet-computere, så har småt været forbundet med godt. Det vil Toshiba dog ændre på med en kæmpe-tablet på hele 24-tommer.

I tablet-verdenen handler det ellers ikke nødvendigvis om at være størst. De fleste modeller på markedet ligger derfor med en skærmstørrelse på mellem 10- og 12-tommer.

12-tommer-udgaverne, som eksempelvis Surface Pro 3, regnes således som toppen af størrelsessegmentet for de trykfølsomme skærme.

Læs Computerworlds test her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Men det vil den japanske elektronikproducent Toshiba vende på hovedet.

Virksomheden har derfor lanceret en Android-baseret tablet i en helt anden størrelses-liga.

Det skriver flere medier.

24-tommer til folket
Den nye model er blevet døbt TT301, og den får en skærm på solide 24-tommer.

Dermed bliver Toshiba-modellen dobbelt så stor som de almindelige tabletter, men samtidig gør den velvoksne størrelse naturligvis også, at den bliver væsentlig mindre bærbar.

Den trykfølsomme gigant er ikke primært tiltænkt den almindelige forbruger, men er rettet mod at gøre nytte i undervisnings- og virksomhedssammenhæng.

Toshiba kalder det et shared board.

Ideen er, at skærmstørrelsen gør det muligt for flere kollegaer eller studerende at arbejde sammen om projekter på den samme skærm, hvilket naturligvis kræver lidt plads at boltre sig på.

Skærmen, der er berøringsfølsom, har en almindelig FullHD-opløsning på 1920 x 1080 pixel, og selv om skærmen er stor, er det ikke ligefrem raket-hardware, der er lagt bag glasset.

Processoren skal angivelig være en to-kærnet udgave med en frekvens på 1 GHz.

Ellers bydes der på 512 megabyte hukommelse og 16 gigabyte lagerplads under panseret.

Brug den som pc-skærm
Desuden understøttes HDMI og den trådløse skærmstandard Miracast, hvilket betyder, at du kan anvende gigant-tabletten som ekstra skærm til din bærbare eller som fremviser af indhold, der ligger på andre enheder.

WiFi og Bluetooth er nemlig også på programmet.

Derfor er enheden fra Toshiba også forsynet med en fod, der kan placerer skærmen i stående tilstand på et bord.

Den store skærm betyder også en stor vægt, der sniger sig op på 3,9 kilo.

Foreløbig bliver modellen lanceret i hjemlandet.

Læs også:
Test: Super-billig – og fornuftig – Android-tablet

Det store tablet-boom er allerede slut – hvad gik der lige galt?

Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Der går alt for meget tid med at læse og svare på emails.

Alt for ofte giver snabel-a anledning til information overload, og alt for ofte ender det i noget nær kaos, når vedhæftede filer sendes rundt i huset og redigeres i forskellige versioner på kryds og tværs.

Konsekvensen er blandt andet, at vi – ifølge en McKinsey-rapport – i gennemsnit bruger 28 procent af arbejdstiden pÃ¥ emails.

Eksperter har peget på, at der eksempelvis er et markant problem med at filtrere spam og anden støj bort, så medarbejderne kan fokusere på den vigtige kommunikation med høj prioritet, ligesom der går alt for meget tid med cc-mails, der i virkeligheden ofte er ret overflødige.

Der er til gengæld ogsÃ¥ mange fordele ved emailen – eksempelvis at det er en kommunikations-standard, der anvendes i hele verden og pÃ¥ tværs af platforme.

Kombinationen af fordele og ulemper er forklaringen på, at vi i øjeblikket oplever, at både Google, Microsoft og IBM forsøger at genopfinde emailen, ikke aflive den.

De designer fremtidens email-løsninger, fordi emailen har en fremtid. Løsningerne skal bare være mere tidssvarende og mindske det unødige tidsspilde.

Verse er IBM’s nye mail-løsning
Computerworld beskrev i sidste uge IBM’s Verse, der er Big Blues forsøg pÃ¥ at designe en email-løsning, der skal fjerne fokus fra indbakken og lette presset i brugernes arbejdsdag.

Verse skal kunne lade dig h̴ndtere helt op til 85 procent af de emails, der havner i din indbakke Рuden at du skal ind i indbakken. Det skal det via det dashboard, der er det centrale omdrejningspunkt i Verse.

“Tanken er, at man, nÃ¥r man logger sig pÃ¥ systemet om morgenen, i stedet for at komme til komme til indbakken, har et dashboard. Det fortæller, hvilke arbejdsopgaver og møder, man har, hvilke interaktioner der er med de vigtigste personer i netværket,” har IBM forklaret.

IBM Verse.

Mens IBM som mail-leverandør har oplevet noget af en nedtur de seneste 10 år, så har selskabet i form af supercomputeren Watson, der leverer kunstig intelligens, måske den magiske ingrediens, der kan gøre Verse til noget særligt og give IBM et comeback i kampen mod Microsoft?

“Opgaven er at gøre systemet sÃ¥ brugervenligt, at processen ikke er tung. Og sÃ¥ ser vi i allerhøjeste grad for os, at Watson fÃ¥r en opgave i Verse, og Watson har evnen til at forudsige vigtigheden af dine arbejdsopgaver og sandsynligheden for at du burde acceptere en arbejdsopgave,” forklarer IBM om visionerne for Verse, der rammer markedet i marts 2015.

Herunder kan du se en demo af Verse:

Microsofts Clutter og opgøret med vedhæftede filer
Microsoft er i forhold til virksomhederne den store dreng i email-klassen.

Outlook er for mange næsten identisk med det at sende og modtage emails, og med Office 365 har Microsoft i de seneste Ã¥r haft en storsællert i den helt tunge kaliber – virksomhederne er simpelthen vilde med at køre mail-løsningen via Microsofts cloud.

Men Microsoft forsøger også at modernisere måden, vi håndterer emails på.

Det sker blandt andet i form af Clutter, som vi tidligere har omtalt her.

Clutter, der er en del af Office 365, handler grundlæggende om at fjerne unødigt støj og rod fra indbakken, så man kan fokusere på det, der rent faktisk betyder noget.

Microsofts system lærer af dine tidligere handlinger, så det kan flytte mindre relevante mails til en Clutter-mappe.

Microsofts Clutter.

“Clutter-oplevelsen er personlig for hver hvert enkelt individ og afspejler en email-oplevelse, der tilpasser sig efter dine handlinger og præferencer, uden at du behøver at gøre noget,” forklarer Microsoft blandt andet.

Selskabet har for nylig også kastet sig ud i et opgør med det rod, der kan opstå, når vi vedhæfter filer til emails.

Det sker ved, at brugerne af Outlook Web App nu får mulighed for automatisk at uploade en fil fra computerens harddisk til OneDrive, når man vedhæfter den til en e-mail.

På den måde modtager man et link til filen i stedet for selve filen. Det gør det mindre problematisk, når mange skal redigere i den samme fil.

Se Microsofts beskrivelse af Clutter her:

Googles Gmail får helt nye funktioner 
Sidst men ikke mindst er Google i øjeblikket også i gang med et større redesign af Gmail, selskabets meget populære mail-tjeneste.

Det sker med mail-interfacet Inbox

Også Googles initiativ bunder i et ønske om at skabe en mere intelligent og effektiv løsning, så Inbox skal blandt andet flette oplysninger og informationer fra forskellige kilder sammen i mail-boksen.

Google begynder også at arbejde meget mere med at gruppere mails, og det skal i det hele taget blive langt lettere at danne sig et hurtigt overblik over opgaver og aftaler direkte fra mailen.

Google Inbox

Skriver du en mail til en kammerat om en mulig mountainbike-tur i weeekenden, kan systemet automatisk give dig forslag til spændende ruter i nærheden, lyder et eksempel fra Google.

Selskabet fremhæver også, at Inbox vil kunne identificere adresser, telefonnumre, indkøb, fly-afgange og andet i dine mails, så det på den måde bliver nemmere at supplere med ekstra oplysninger.

“Inbox tager udgangspunkt i det, vi har lært af Gmail, men starter helt forfra, som rummer meget mere end bare din e-mail. Inbox hjælper dig med at komme tilbage til det, der betyder noget for dig,” lyder løftet fra Google blandt andet.

Se Googles Inbox her:

Mange alternative løsninger
Mens Google, Microsoft og IBM er de store spillere på email-markedet, er de langt fra de eneste, og særligt inden for de seneste par år har vi set flere forsøg på at genopfinde email-løsningen og hele vores måde at kommunikere på fra nye virksomheder på markedet.

Et eksempel er app’en Mailbox, der gør det lettere at holde styr pÃ¥ og rydde op i mail-dyngerne.

Samtidig er specielt mange af de yngre forbrugere begyndt at erstatte b̴de email og sms med de mange chat-apps, der efterh̴nden findes p̴ markedet Рheriblandt apps som Viber, WhatsApp, Facebook Messenger, iMessage og Skype.

Selvom det ikke er en email i den forstand, at @ indgår, så er det tjenester, der til en vis grad tilbyder en lignende form for kommunikation, blot på de sociale mediers præmisser.

Tid til forandring?
Den første mail landede i en dansk indbakke i januar 1983. Det er nu mere end 30 år siden.

Alligevel er der ikke meget, der tyder på, at emailen er på vej til at uddø.

Til gengæld ændrer email-løshningerne karakter og får nye smarte funktioner, der kan sikre, at vi udnytter emailens mange fordele og samtidig minimerer de ulemper, den også har.

For det er tid til forandring. Spørgsmålet er så bare, hvilke forandringer der rent faktisk fører til, at vi bliver mere effektive med emailen, ikke mindre?  

Fortæl gerne i debatten herunder, hvordan du ønsker at fremtidens mail-løsninger skal fungere.

Emnet 5G har allerede været talk of the town i tech-verdenen i nogen tid – ogsÃ¥ her pÃ¥ Computerworld, hvor vi ofte skriver om mulighederne og forventningerne til 5G, den næste store generation indenfor mobilnetværk.

En ny rapport fra ABI Research forudser dog, at vi kommer til at vente en hel del år, før 5G for alvor slår igennem. 

Det vurderes, at vi i 2020 kun skal regne med, at 5G vil være et sjældent netværks-fænomen, og analysefirmaet skriver samtidig, at det vil tage mere end fem Ã¥r for 5G at nÃ¥ 100 millioner abonnenter – to Ã¥r længere, end det har taget det nuværende 4G at nÃ¥ den milepæl.

“Væksten i 5G-abonnenter vil formentlig være noget mere afdæmpet pÃ¥ grund af den øgede kompleksitet ved 5G-sendemaster og netværk, men vil komme efter det i 2023.”

Hvad er 5G egentlig?
En del af forklaringen pÃ¥ de afdæmpede forventninger til 5G’s kommercielle mainstreamgennembud er ogsÃ¥, at 5G ikke “bare” er 3G eller 4G med lidt ekstra krudt i enden.

Derimod er der tale om et markant anderledes mobilnetværk, hvis anvendelse vil række langt videre end til bare at få internet på smartphones.

5G handler i ligesÃ¥ høj grad om et netværk, der skal kunne understøtte internet of things, hvor alt fra medicinsk udstyr til habengut i produktionshaller, køleskabe, biler og infrastrukturen i byer er koblet til et “tingenes internet”, sÃ¥ de den vej rundt kan kommunikere og styres pÃ¥ en mere intelligent mÃ¥de.

“Der er forskellige ting, der driver udviklingen frem mod 5G. Den banale hastighed, hvor vi fÃ¥r større kapacitet, er mÃ¥ske i virkeligheden det mindst betydningsfulde,” har Knud Erik Skouby fra Center for Communication, Media and Information Technologies pÃ¥ Aalborg Universitet tidligere forklaret.

“Hele udviklingen mod Internet of Things, hvor alt er forbundet – vores tøj, vores vaskemaskiner, kaffemaskiner, biler, huse – skal der bruges frekvenser og intelligens til at kunne hÃ¥ndtere,” forklarede professoren.

“Ligesom Moores Lov er der ogsÃ¥ en lov, der siger, at brugen af frekvenser fordobles hver 30. mÃ¥ned. Det er svært at hÃ¥ndtere for de frekvensomrÃ¥der, der er ledige til det i dag.”

Nye funktioner i 5G
ABI Research skriver da ogsÃ¥ i sin analyse, at det er vigtigt, at man holder sig for øje, hvad det er for en størrelse, 5G er – eller rettere: Størrelser.

“5G vil være et spektrum af evolution og revolution – det vil være evolution pÃ¥ den mÃ¥de, som kernenetværket og netværks-topologi udvikler sig, men det vil klart være skitsen for et femte generations mobilt interface i luften, som mobilnetværk i 2020′erne og 2030′erne vil blive bygget pÃ¥,” forklarer analysefirmaet.

Blandt nogle af de vigtigste nyheder i det kommende 5G finder vi nye antenne- og netværks-teknologier som multiple-input and multiple-output, MIMO, og 3D-beamforming.

Samtidig vil man på enhederne få mulighed for at vøre koblet til flere sendemaster på samme tid, så forbindelsen bliver mere robust, ligesom ABI Research også fremhæver, at netværks-frekvenserne vil blive anvendt langt mere fleksibelt.

“Et 5G-netværk vil være et netværk af smÃ¥ sendemaster, og det vil være praktisk i by-omrÃ¥der og industrialiserede miljøer pÃ¥ grund af befolkningstætheden,” skriver ABI Research blandt andet.

Læs også:

Først ændrede WWW alt – nu eksploderer et nyt it-marked

5G ind i afgørende fase: Alt dette er på spil

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Jeg er offer for mit eget manglende organisatoriske talent. Men du behøver ikke at have ondt af mig, for det er næsten min egen skyld.

Næsten.

På Facebook Messenger får jeg, mens jeg skriver dette, beskeder fra min kone og de yngre journalister på Computerworld.

De ældre journalister skriver til mig pÃ¥ Skype. Hvis de ikke sender en mail. Til arbejdsmailen altsÃ¥, ikke de to-tre andre mailkonti, jeg har erhvervet mig gennem tiden – og nu ogsÃ¥ den digitale postkasse.

Fuld af vigtige beskeder og papirer – og gemt inde i sin egen sikre skal.

På Twitter må jeg følge med for at se, når der sker nyt inden for it- og medier og for at læse de direkte beskeder fra de Twitter-brugende bekendte, som knuselsker de små 140 karakters beskeder.

Og så ringer telefonen
Og s̴ er der telefonen, der ringer. Medmindre der i stedet kommer en SMS Рeller en iMessage, hvis afsenderen bruger iOS-maskiner.

Kort sagt: Fragmenteringen er skruet op til 11 Рhvilket sjovt nok ogs̴ er antallet af de kommunikationskanaler, som jeg forventes at bruge.

Forhåbentligt betyder det, at NSA må arbejde lidt hårdere, når de prøver at skrue et komplet billede sammen af mig.

Det ville være sjovt, hvis ikke det var, fordi den besked eller de informationer, som jeg skal bruge, ofte er på en anden app, i et andet program, desktop eller på en anden online-baseret enhed end der, hvor jeg lige er.

For slet ikke tale om den tid, der går, og den distraktion, det er at skifte mellem programmer og platforme.

Selvfølgelig har jeg både 4G, og Wi-Fi og en smart telefon, som samler mange af trådene.

Men på en eller anden måde har den teknologi, som lovede mig fuld fart på vidensdelingen, langsomt ændret sig til en reel vidensspredning. Vidensspredning mellem platforme, programmer og lukkede økosystemer, hvor kommandoerne ctrl+c og ctrl+v er de stærkeste samarbejdsværktøjer, jeg har.

Ud over at være et rent organisatorisk problem er spredningen af viden også et potentielt sikkerhedsproblem for enhver, som behandler fortrolige forretningsdata.

Hvad sker der så næste år?
For hvor ligger planerne for næste år, som jeg åbnede på min telefon, gennemså på min søns pc eller svarede på via min tablet?

Alene tanken fremkalder kuldegysninger.

Kampen for at organisere, prioritere og beskytte mine og alle de andre rodehoveders informationer er heldigvis en af dem, jeg ser mest frem til i 2015.

Måske er der håb for mig og alle mine beskeder endnu.