Daily Archives: December 16, 2014

Som vi har skrevet tidligere, så har der været rigeligt at potentielle kandidater at tage af til årets it-fuser.

Men til trods for de mange valgmuligheder har vi alligevel med jeres hjælp nået frem til tre nomineringer, som i kan stemme ind som årets største it-fiasko.

Tys tys-kilden hos NETS
Tys tys-skandalen, Se&Hør-skandalen, NETS-skandalen og så videre. Kært barn har mange navne, og det har det kæmpe sikkerhedsbrist hos NETS også.

Fadæsen startede allerede i 2008, hvor en kilde hos NETS lækkede kort-udtog fra prins Joachim og prinsesse Marias bryllupsrejse, som Se & Hør brugte til at spore parrets færden.

Der skulle dog gå fire år, altså i slutningen af april, 2014, før lækagen blev optrevlet i en bog skrevet af en Se & Hør-journalist.

Læs også: Efter Se & Hør-skandalen: Det kan it-branchen bruge den til

Kernen i sagen er, at sikkerhedssystemer og intern overvågning hos NETS til trods, så kunne der foregå salg af oplysninger af ekstremt personfølsom karakter fra NETS’ systemer på grund af et råddent æble, en enkelt ansat med adgang til oplysningerne.

PROASK er Amanda om igen
Endnu et år og endnu et fejlslagent it-system i hundredemillion-klassen.

Denne gang er det sket hos Arbejdsskadestyrelsen med it-projektet PROASK.

PROASK tog sin begyndelse i 2008, hvor Arbejdsskadestyrelsen ville have et nyt sagsbehandlingssystem i stedet for det eksisterende SJP.

Men efter seks års udvikling og en samlet regning på 283 millioner kroner, blev programmet i foråret 2014 endeligt skrottet.

Skrotningen skyldtes ifølge Arbejdsskadestyrelsen selv, at systemet ikke understøtter styrelsens behov og aldrig kommer til det.

I stedet blev det eksisterende SJP levetidsforlænget på ubestemt tid, frem til et nyt system er udviklet.

Ærgerlige penge som igen går til et kuldsejlet projekt – man skulle ellers tro, at styrelserne tog ved lære af hinandens fejl.

Læs også: It-skandale til millioner rammer dansk topminister

Manden og mobilen
Det er menneskeligt at fejle. Men to gange og begge gange for skatteydernes penge, så strammes garnet alligevel lidt vel hårdt.

Anker Boye (S), Odenses borgmester, er manden, som søgelyset falder på.

I år kom det nemlig frem, at han i 2011 havde brugt en kvart million kroner på mobildata under en ferie i Tyrkiet.

Han har været uopmærksom og bare brugt sin telefon, som han plejer hjemme i Danmark, sagde Anker Boye selv i et interview tidligere på året.

Det er dyre lærepenge, men så begår man i det mindste ikke samme fejl nogensinde igen.

Helt forkert.

I september kom det nemlig frem, at han fra slutningen af 2013 og frem til sommeren 2014 igen har samlet sig en mobilregning på over 40.000 kroner, hvoraf halvdelen er i dataomkostninger.

Læs også: Guide: Undgå din mobilregning “Boyer” ud

Stem på årets it-fuser
Tys-tys, PROASK og Anker Boye er altså årets tre kandidater til den lidet flatterende titel af Årets it-fuser. Men hvem fortjener titlen mest?

Det skal vi bruge din hjælp til. 

Stem på den kandidat, hvor dine tæer krummes mest, og vær med til at sætte fokus på, hvordan man ikke skal begå sig igen.

Afstemningen løber frem til fredag den 19. december kl. 07:00.

Som vi har skrevet tidligere, så har der været rigeligt at potentielle kandidater at tage af til årets it-fuser.

Men til trods for de mange valgmuligheder har vi alligevel med jeres hjælp nået frem til tre nomineringer, som i kan stemme ind som årets største it-fiasko.

Tys tys-kilden hos NETS
Tys tys-skandalen, Se&Hør-skandalen, NETS-skandalen og så videre. Kært barn har mange navne, og det har det kæmpe sikkerhedsbrist hos NETS også.

Fadæsen startede allerede i 2008, hvor en kilde hos NETS lækkede kort-udtog fra prins Joachim og prinsesse Marias bryllupsrejse, som Se & Hør brugte til at spore parrets færden.

Der skulle dog gå fire år, altså i slutningen af april, 2014, før lækagen blev optrevlet i en bog skrevet af en Se & Hør-journalist.

Læs også: Efter Se & Hør-skandalen: Det kan it-branchen bruge den til

Kernen i sagen er, at sikkerhedssystemer og intern overvågning hos NETS til trods, så kunne der foregå salg af oplysninger af ekstremt personfølsom karakter fra NETS’ systemer på grund af et råddent æble, en enkelt ansat med adgang til oplysningerne.

PROASK er Amanda om igen
Endnu et år og endnu et fejlslagent it-system i hundredemillion-klassen.

Denne gang er det sket hos Arbejdsskadestyrelsen med it-projektet PROASK.

PROASK tog sin begyndelse i 2008, hvor Arbejdsskadestyrelsen ville have et nyt sagsbehandlingssystem i stedet for det eksisterende SJP.

Men efter seks års udvikling og en samlet regning på 283 millioner kroner, blev programmet i foråret 2014 endeligt skrottet.

Skrotningen skyldtes ifølge Arbejdsskadestyrelsen selv, at systemet ikke understøtter styrelsens behov og aldrig kommer til det.

I stedet blev det eksisterende SJP levetidsforlænget på ubestemt tid, frem til et nyt system er udviklet.

Ærgerlige penge som igen går til et kuldsejlet projekt – man skulle ellers tro, at styrelserne tog ved lære af hinandens fejl.

Læs også: It-skandale til millioner rammer dansk topminister

Manden og mobilen
Det er menneskeligt at fejle. Men to gange og begge gange for skatteydernes penge, så strammes garnet alligevel lidt vel hårdt.

Anker Boye (S), Odenses borgmester, er manden, som søgelyset falder på.

I år kom det nemlig frem, at han i 2011 havde brugt en kvart million kroner på mobildata under en ferie i Tyrkiet.

Han har været uopmærksom og bare brugt sin telefon, som han plejer hjemme i Danmark, sagde Anker Boye selv i et interview tidligere på året.

Det er dyre lærepenge, men så begår man i det mindste ikke samme fejl nogensinde igen.

Helt forkert.

I september kom det nemlig frem, at han fra slutningen af 2013 og frem til sommeren 2014 igen har samlet sig en mobilregning på over 40.000 kroner, hvoraf halvdelen er i dataomkostninger.

Læs også: Guide: Undgå din mobilregning “Boyer” ud

Stem på årets it-fuser
Tys-tys, PROASK og Anker Boye er altså årets tre kandidater til den lidet flatterende titel af Årets it-fuser. Men hvem fortjener titlen mest?

Det skal vi bruge din hjælp til. 

Stem på den kandidat, hvor dine tæer krummes mest, og vær med til at sætte fokus på, hvordan man ikke skal begå sig igen.

Afstemningen løber frem til fredag den 19. december kl. 07:00.

“Indenfor et år når vi op på minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger economics dansek direktør Mogens Elsberg.

Aplicor i Danmark har de seneste månedee indgået partneraftaler med 15 it-forhandlere. Og flere aftaler er på vej, lyder det fra firmaets chef for forretnignsudvikling, Morten Nielsen.

En lang række af Microsofts ellers så trofaste forhandlere af det klassiske ERP-program C5 tager nu konkurrerende produkter ind som en del af deres forretning.

Det udfordrer Microsofts dominerende stilling på markedet for økonomi- og bogføringssystemer til små og mellemstore virksomheder.

I løbet af efteråret har mere end 20 Microsoft-partnere indgået partner-aftaler med e-conomic, der lige nu er Microsoft største konkurrent i den lave ende af ERP-markedet.

Economics danske direktør, Mogens Elsberg, fortæller til Computerworld, at mere end 20 C5-forhandlere siden slutningen af september er blevet certificeret og nu står klar til at markedsføre og sælge e-conomic-løsninger til især små og mellemstore virksomheder.

“Vi fortsætter vores certificeringsprogram ind i det nye år og regner med, at vi indenfor et år når op på minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger Mogens Elsberg, som dog ikke ønsker at sætte navn på de nu knap så trofaste Microsoft-partnere.

Strandhugst
Også det danskudviklede system Aplicor har henover sommeren og efteråret været på strandhugst blandt C5-forhandlerne.

Lige nu har Aplicor aftaler med 15 forhandlere, som hidtil alene har solgt C5-løsninger, fortæller Aplicors danske direktør for global forretningsudvikling, Morten Nielsen.

Hver for sig arbejder både Aplicor og Economic med at få endnu flere forhandlere med i deres salgs-netværk.

Går alt efter planen, kan det ende med, at helt op mellem 50 og 100 af de nuværende C5-forhandlere får produkter og løsninger fra e-conomic eller Aplicor på hylderne.

Den store interesse for at få alternative produkter på hylderne hænger tæt sammen med, at Microsoft for godt et år siden skiftede motoren i den klassiske C5-software ud med en kerne baseret på det mere avancerede NAV-system.

Det har efterladt et hul i markedet, fordi mange mindre kunder ikke har lyst til at kaste sig ud i en NAV-løsning.

Og det hul har Microsofts konkurrenter ikke været sene til at udnytte.

“Vi hører fra forhandlerne, at den nye udgave af C5 ikke opfylder de små og mellemstore virksomheders behov. Det er derfor, de nu ser efter andre produkter,” siger Mogens Elsberg.

Også hos Aplicor går man efter at kapre forhandlere, som frygter, at der får svært ved at få fat i nye kunder blandt de små og mellemstore virksomheder.

“Forhandlerne går jo ikke ind det her, fordi vi er nogle flinke fyre. De gør det fordi, de kan se, at de får noget forretning ud af det,” som Morten Nielsen fra Aplicor udtrykker det.

Her er navnene på de troløse Microsoft-forhandlere
Modsat sin kollega hos e-conomic sætter han gerne navn på en række af de forhandlere, som han har indgået aftaler med.

Det drejer sig eksempelvis om firmaerne Concept Data i Herning, Data Discount i Aalborg, Vestjysk IT, IT Partner i Thisted og EDB-Center Fjerritslev.

Flere af de forhandlere er tilknyttet indkøbskæden CBC, hvor direktør Peder Hvejsel forventer, at op mod en snes medlemmer står foran at indgå aftale med Aplicor.

Giver frivilligt slip på kunderne
“Vi vurderer Aplicor som et rigtig seriøst produkt, som passer utroligt godt i forhold til både kunde- og forhandlersiden,” siger Peder Hvejsel, som også bekræfter at man taler med e-conomic om et nærmere samarbejde.

“Jeg kan ikke sætte dato på, men vi forhandler pt. med e-conomic,” siger Peder Hvejsel, som også peger på den nye udgave af C5, som en væsentlig forklaring på, at forhandlerene søger nye græsgange.

“Microsoft rykker op i markedet med den NAV-baserede C5-løsning. Det kræver større ekspertise hos forhandlerne og alt andet lige giver det højere pris for kunden. Så hvis en kunde kan nøjes med en e-conomic eller Aplicor, der er billigere, så vælger de jo nok det,” siger CBC-direktøren, som undrer sig over Microsfot strategi.

“Det virker som om Microsoft mere eller mindre frivilligt giver slip på kunderne i den lave ende af markedet, hvor de tidligere stod stærkt med den gamle version af C5. Det kan man undre sig over, men det er måske en beslutning, der er taget uden for Danmark,” slutter Peder Hvejsel.

Læs også:

Microsoft skrotter dansk it-klassiker

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen

“Indenfor et år når vi op på minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger economics dansek direktør Mogens Elsberg.

Aplicor i Danmark har de seneste månedee indgået partneraftaler med 15 it-forhandlere. Og flere aftaler er på vej, lyder det fra firmaets chef for forretnignsudvikling, Morten Nielsen.

En lang række af Microsofts ellers så trofaste forhandlere af det klassiske ERP-program C5 tager nu konkurrerende produkter ind som en del af deres forretning.

Det udfordrer Microsofts dominerende stilling på markedet for økonomi- og bogføringssystemer til små og mellemstore virksomheder.

I løbet af efteråret har mere end 20 Microsoft-partnere indgået partner-aftaler med e-conomic, der lige nu er Microsoft største konkurrent i den lave ende af ERP-markedet.

Economics danske direktør, Mogens Elsberg, fortæller til Computerworld, at mere end 20 C5-forhandlere siden slutningen af september er blevet certificeret og nu står klar til at markedsføre og sælge e-conomic-løsninger til især små og mellemstore virksomheder.

“Vi fortsætter vores certificeringsprogram ind i det nye år og regner med, at vi indenfor et år når op på minimum 100 nye partnere. Størstedelen af dem vil i forvejen være Microsoft-partnere,” siger Mogens Elsberg, som dog ikke ønsker at sætte navn på de nu knap så trofaste Microsoft-partnere.

Strandhugst
Også det danskudviklede system Aplicor har henover sommeren og efteråret været på strandhugst blandt C5-forhandlerne.

Lige nu har Aplicor aftaler med 15 forhandlere, som hidtil alene har solgt C5-løsninger, fortæller Aplicors danske direktør for global forretningsudvikling, Morten Nielsen.

Hver for sig arbejder både Aplicor og Economic med at få endnu flere forhandlere med i deres salgs-netværk.

Går alt efter planen, kan det ende med, at helt op mellem 50 og 100 af de nuværende C5-forhandlere får produkter og løsninger fra e-conomic eller Aplicor på hylderne.

Den store interesse for at få alternative produkter på hylderne hænger tæt sammen med, at Microsoft for godt et år siden skiftede motoren i den klassiske C5-software ud med en kerne baseret på det mere avancerede NAV-system.

Det har efterladt et hul i markedet, fordi mange mindre kunder ikke har lyst til at kaste sig ud i en NAV-løsning.

Og det hul har Microsofts konkurrenter ikke været sene til at udnytte.

“Vi hører fra forhandlerne, at den nye udgave af C5 ikke opfylder de små og mellemstore virksomheders behov. Det er derfor, de nu ser efter andre produkter,” siger Mogens Elsberg.

Også hos Aplicor går man efter at kapre forhandlere, som frygter, at der får svært ved at få fat i nye kunder blandt de små og mellemstore virksomheder.

“Forhandlerne går jo ikke ind det her, fordi vi er nogle flinke fyre. De gør det fordi, de kan se, at de får noget forretning ud af det,” som Morten Nielsen fra Aplicor udtrykker det.

Her er navnene på de troløse Microsoft-forhandlere
Modsat sin kollega hos e-conomic sætter han gerne navn på en række af de forhandlere, som han har indgået aftaler med.

Det drejer sig eksempelvis om firmaerne Concept Data i Herning, Data Discount i Aalborg, Vestjysk IT, IT Partner i Thisted og EDB-Center Fjerritslev.

Flere af de forhandlere er tilknyttet indkøbskæden CBC, hvor direktør Peder Hvejsel forventer, at op mod en snes medlemmer står foran at indgå aftale med Aplicor.

Giver frivilligt slip på kunderne
“Vi vurderer Aplicor som et rigtig seriøst produkt, som passer utroligt godt i forhold til både kunde- og forhandlersiden,” siger Peder Hvejsel, som også bekræfter at man taler med e-conomic om et nærmere samarbejde.

“Jeg kan ikke sætte dato på, men vi forhandler pt. med e-conomic,” siger Peder Hvejsel, som også peger på den nye udgave af C5, som en væsentlig forklaring på, at forhandlerene søger nye græsgange.

“Microsoft rykker op i markedet med den NAV-baserede C5-løsning. Det kræver større ekspertise hos forhandlerne og alt andet lige giver det højere pris for kunden. Så hvis en kunde kan nøjes med en e-conomic eller Aplicor, der er billigere, så vælger de jo nok det,” siger CBC-direktøren, som undrer sig over Microsfot strategi.

“Det virker som om Microsoft mere eller mindre frivilligt giver slip på kunderne i den lave ende af markedet, hvor de tidligere stod stærkt med den gamle version af C5. Det kan man undre sig over, men det er måske en beslutning, der er taget uden for Danmark,” slutter Peder Hvejsel.

Læs også:

Microsoft skrotter dansk it-klassiker

Sådan vil e-conomic vælte Microsofts økonomisystem ned af tronen

Vedligeholdelsen af stamdata falder mellem to stole.

Sådan er det i mange virksomheder, og det kan enten skyldes manglende ejerskab af opgaven med at vaske data eller hvornår data skal opdateres.

For at få stamdata opprioriteret, er man nødt til at afklare, hvem der ejer de vitale stamdata.

Det gælder om at få placeret ansvaret i organisationen og få disse informationer ud i organisationen, så alle ved, hvem man skal gå til, hvis for eksempel en vares vægt er forkert i ERP-systemet.

Hvem har ansvaret?
Alt for ofte bliver stamdata ikke opdateret, fordi brugerne enten ikke har tid, eller fordi de rent faktisk ikke ved, hvem der er ansvarlige for opdateringen.

Desværre betyder det, at folk render forvildede rundt og til sidst mister interessen for at få data opdateret, fordi der ikke sker noget.

Det kan det betyde, at virksomheden for eksempel ikke får opkrævet de rette fragtomkostninger fra kunden, fordi varens vægt ikke er opdateret i ERP-systemet, og kundens leveringsbetingelser er baseret på vægt.

Kontrollister er vigtige
Men selv om ansvaret er placeret, er det ikke nok.

Vitale stamdata skal man let kunne trække ud i rapporter eller kontrollister, så man hurtigt kan opdage fejl og få dem korrigeret.

Mennesker laver fejl, og en produktchef kan for eksempel godt glemme at tilføje vægt, når han eller hun opretter varen.

Men hvis man opretter kontrollister, der let kan trækkes ud af ERP-systemet og har målsætninger om, hvor mange varer man vil man have uden vægt, bliver livet lettere, fordi der skabes fokus.

Opdatering skal være let at udføre
Samtidig skal man afklare, hvordan disse data let kan opdateres, for opgaven kan blive voldsom og uoverskuelig, hvis opdateringen ikke sker løbende.

Jeg kender til eksempler på, at virksomheder har brugt op til fire mandeuger på manuel dataopdatering, fordi det ikke blev gjort løbende.

Men selv om vi har fokus på ejerskab og ansvar, er nogle stamdata mere vigtige end andre at få opdateret. Nogle eksempler på stamdata, der er meget vigtige at få fokus på, er:

- Overskredne bekræftede salgsordrer til kunder.

- Overskredne bekræftede indkøbsordrer fra leverandører.

- Overskredne bekræftede produktionsordrer fra vores egen produktion.

I den anden ende står der altid en kunde, som regner med, at de datoer, vi bekræfter, også holder.

KPI-data er effektive
En effektiv metode er at opstille KPI-data, der kan øge leveringsservicen i vores virksomhed.

Opstil nogle simple KPI-data med angivelser af, hvad målsætningen er, og hvornår den skal være nået.

Det er ikke jordens sjoveste opgave at jagte leverandører for at få mere korrekte, bekræftede leveringsdatoer.

Men det er endnu værre at miste kunder, fordi vi er utroværdige.

Ved opsætning af KPI-data er effekten størst, hvis der medfølger en forklaring til tallene og en angivelse af konsekvenserne, hvis ikke disse KPI-data opnås.

Erfaringer viser, at det kan koste leveringsservicegrader på op mod 10 procent, som for danske virksomheder drejer sig om millioner af kroner i tabt omsætning.

Så i hver afdeling, der arbejder med stamdata, skal der bruges op mod én arbejdsdag per uge for at nå målsætningerne.

For som nævnt kan det koste op til tre måneders arbejde efterfølgende at rydde op i forkerte stamdata, og kunderne kan være smuttet i mellemtiden.

Kontrol er bedre
Tillid er godt, men kontrol er bedre. Mange virksomheder er ikke store nok til at have sin egen “stamdata-afdeling”.

Derfor er det vigtigt, at der opnås fælles forståelse mellem afdelingerne.

Det er muligvis produktchefens ansvar, at vægten på en vare er korrekt, men det er forsendelsesafdelingen (shipment), der har brug for disse data, når der bookes fragt, og i sidste ende kan det ramme salgsafdelingen, fordi den “mister indtægter” ud mod kunden.

For eksempel kender jeg til en dansk virksomhed, som på den måde mistede fragtindtægter for cirka 500.000 kroner på en enkelt kunde.

Endelig viser det sig, at når KPI-data opstilles sammen med de ansvarlige, så løfter man i fælles flok, og stamdata får dermed den nødvendige fokusering, som kan betyde øget kundetilfredshed og øget omsætning.

Gode råd

- Få klarlagt, hvem der har ejerskabet for vitale stamdata, så ansvaret placeres for alle stamdata.

- Udfør løbende kontroller og få rettet stamdata, før det bliver dyrt.

- Det er nøglebrugere og ledelsen, der i samarbejde opstiller KPI-data – så der er “full commitment”.

- Opstil simple KPI-data, der dels viser konsekvenserne, hvis data ikke vedligeholdelses og dels angiver, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

Vedligeholdelsen af stamdata falder mellem to stole.

Sådan er det i mange virksomheder, og det kan enten skyldes manglende ejerskab af opgaven med at vaske data eller hvornår data skal opdateres.

For at få stamdata opprioriteret, er man nødt til at afklare, hvem der ejer de vitale stamdata.

Det gælder om at få placeret ansvaret i organisationen og få disse informationer ud i organisationen, så alle ved, hvem man skal gå til, hvis for eksempel en vares vægt er forkert i ERP-systemet.

Hvem har ansvaret?
Alt for ofte bliver stamdata ikke opdateret, fordi brugerne enten ikke har tid, eller fordi de rent faktisk ikke ved, hvem der er ansvarlige for opdateringen.

Desværre betyder det, at folk render forvildede rundt og til sidst mister interessen for at få data opdateret, fordi der ikke sker noget.

Det kan det betyde, at virksomheden for eksempel ikke får opkrævet de rette fragtomkostninger fra kunden, fordi varens vægt ikke er opdateret i ERP-systemet, og kundens leveringsbetingelser er baseret på vægt.

Kontrollister er vigtige
Men selv om ansvaret er placeret, er det ikke nok.

Vitale stamdata skal man let kunne trække ud i rapporter eller kontrollister, så man hurtigt kan opdage fejl og få dem korrigeret.

Mennesker laver fejl, og en produktchef kan for eksempel godt glemme at tilføje vægt, når han eller hun opretter varen.

Men hvis man opretter kontrollister, der let kan trækkes ud af ERP-systemet og har målsætninger om, hvor mange varer man vil man have uden vægt, bliver livet lettere, fordi der skabes fokus.

Opdatering skal være let at udføre
Samtidig skal man afklare, hvordan disse data let kan opdateres, for opgaven kan blive voldsom og uoverskuelig, hvis opdateringen ikke sker løbende.

Jeg kender til eksempler på, at virksomheder har brugt op til fire mandeuger på manuel dataopdatering, fordi det ikke blev gjort løbende.

Men selv om vi har fokus på ejerskab og ansvar, er nogle stamdata mere vigtige end andre at få opdateret. Nogle eksempler på stamdata, der er meget vigtige at få fokus på, er:

- Overskredne bekræftede salgsordrer til kunder.

- Overskredne bekræftede indkøbsordrer fra leverandører.

- Overskredne bekræftede produktionsordrer fra vores egen produktion.

I den anden ende står der altid en kunde, som regner med, at de datoer, vi bekræfter, også holder.

KPI-data er effektive
En effektiv metode er at opstille KPI-data, der kan øge leveringsservicen i vores virksomhed.

Opstil nogle simple KPI-data med angivelser af, hvad målsætningen er, og hvornår den skal være nået.

Det er ikke jordens sjoveste opgave at jagte leverandører for at få mere korrekte, bekræftede leveringsdatoer.

Men det er endnu værre at miste kunder, fordi vi er utroværdige.

Ved opsætning af KPI-data er effekten størst, hvis der medfølger en forklaring til tallene og en angivelse af konsekvenserne, hvis ikke disse KPI-data opnås.

Erfaringer viser, at det kan koste leveringsservicegrader på op mod 10 procent, som for danske virksomheder drejer sig om millioner af kroner i tabt omsætning.

Så i hver afdeling, der arbejder med stamdata, skal der bruges op mod én arbejdsdag per uge for at nå målsætningerne.

For som nævnt kan det koste op til tre måneders arbejde efterfølgende at rydde op i forkerte stamdata, og kunderne kan være smuttet i mellemtiden.

Kontrol er bedre
Tillid er godt, men kontrol er bedre. Mange virksomheder er ikke store nok til at have sin egen “stamdata-afdeling”.

Derfor er det vigtigt, at der opnås fælles forståelse mellem afdelingerne.

Det er muligvis produktchefens ansvar, at vægten på en vare er korrekt, men det er forsendelsesafdelingen (shipment), der har brug for disse data, når der bookes fragt, og i sidste ende kan det ramme salgsafdelingen, fordi den “mister indtægter” ud mod kunden.

For eksempel kender jeg til en dansk virksomhed, som på den måde mistede fragtindtægter for cirka 500.000 kroner på en enkelt kunde.

Endelig viser det sig, at når KPI-data opstilles sammen med de ansvarlige, så løfter man i fælles flok, og stamdata får dermed den nødvendige fokusering, som kan betyde øget kundetilfredshed og øget omsætning.

Gode råd

- Få klarlagt, hvem der har ejerskabet for vitale stamdata, så ansvaret placeres for alle stamdata.

- Udfør løbende kontroller og få rettet stamdata, før det bliver dyrt.

- Det er nøglebrugere og ledelsen, der i samarbejde opstiller KPI-data – så der er “full commitment”.

- Opstil simple KPI-data, der dels viser konsekvenserne, hvis data ikke vedligeholdelses og dels angiver, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Bedre tilsyn. Klarere krav til leverandørerne. Mere solid infrastruktur. Styrket cybersikkerhed.

Sådan lyder nogen af overskrifterne i den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som regeringen har offentliggjort med otte ministre som afsendere.

Den nye strategi indeholder i alt 27 såkaldte initiativer, der hver især skal være med til at gøre Danmark til et mere sikkert land på det digital niveau.

“Strategien sætter fokus på, at myndighederne og samfundets infrastruktur skal beskyttes bedre. Der er udefrakommende aktører, som udnytter internettet til at spionere mod Danmark og til at stjæle forretningshemmeligheder,” lyder det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i en udsendt pressemeddelelse.

Problemet er eksploderet
Sikkerheds-problemerne er nærmest eksploderet i det seneste år, hvor hackernes hjælpemidler og metoder er blevet langt mere avancerede og fragmenterede.

Det er sket samtidig med, at antallet af forskellige angrebsformer er steget markant – ikke mindst på grund af BYOD (altså medarbejdernes anvendelse af deres egne enheder til arbejde), eksplosionen i mobil-brugen, den kraftigt stigende anvendelse af cloud computing samt virksomhedernes ofte voldsomt fragmenterede it-infrastruktur med mange forskellige applikationer, har givet mange nye kanaler ind til virksomhedernes netværk og systemer.

En af de helt store hacker-sager i 2014 var retssagen mod den svensker hacker Gottfrid Svartholm Warg, der i oktober blev idømt tre et halvt års fængsel for at have hacket sig vej ind i CSC’s mainframe og dermed adgang til en lang række vigtige registre som kørekort-, CPR- og kriminal-registrene. Warg har anket dommen til landsretten, så sagen er ikke slut.

Den udstillede ikke desto mindre en række manglende sikkerhedsforanstaltninger. Eksempelvis gik der mange måneder fra selve hacket fandt sted, til det blev opdaget.

Du kan se Computerworlds liste over de største og værste hacks i 2014 her: Her er de 46 største og værste sikkerhedshistorier i 2014.

Nye trusler dukker op
“Den seneste tid har budt på en række nye udfordringer og trusler. For eksempel er det i enkelte tilfælde lykkedes hackere at forstyrre driften af vigtige funktioner i samfundet, eller de har været i stand til at tilgå følsomme og værdifulde oplysninger,” hedder det i rapporten.

Her understreges det, at Danmark skal have en både “stærk forebyggende og en stærk reaktiv beskyttelse mod disse trusler.”

Bedre tilsyn og nye standardkontrakter
De 27 tæller blandt andet et styrket it-tilsyn i de statslige myndigheder.

Det betyder blandt andet, at alle offentlige it-projekter skal undergå en risikovurdering på it-sikkerhedsområdet, ligesom it-sikkerhed skal indgå, når statslige it-opgaver sendes i udbud.

Det vil blandt andet føre til, at der kommer en ny standard-kontrakt for offentlige it-drifts-opgaver

Hertil kommer, at der skal etableres flere efterforsknings-enheder, der skal kigge på blandt andet vurdering af cybertrusler og undersøge større sikkerheds-hændelser, ligesom der skal etableres et såkaldt ‘Virksomhedsråd for It-sikkerhed.”

Politiets rådgivning på området skal forbedres, ligesom PET vil få udvidet sin såkaldte ‘kapabilitet’ på området.

Det skal underbygges af etableringen af en online anmeldelses-platform.

Regeringen vil også indføre et frivilligt sikkerhedstjek blandt de private virksommheder, der går mulighed for at få gået deres it-sikkerhed igennem.

Sikkerhedsområdet er fortsat under hastig udvikling, og derfor skal indsatsen revideres og opdateres i 2016, hedder det.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Bedre tilsyn. Klarere krav til leverandørerne. Mere solid infrastruktur. Styrket cybersikkerhed.

Sådan lyder nogen af overskrifterne i den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som regeringen har offentliggjort med otte ministre som afsendere.

Den nye strategi indeholder i alt 27 såkaldte initiativer, der hver især skal være med til at gøre Danmark til et mere sikkert land på det digital niveau.

“Strategien sætter fokus på, at myndighederne og samfundets infrastruktur skal beskyttes bedre. Der er udefrakommende aktører, som udnytter internettet til at spionere mod Danmark og til at stjæle forretningshemmeligheder,” lyder det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i en udsendt pressemeddelelse.

Problemet er eksploderet
Sikkerheds-problemerne er nærmest eksploderet i det seneste år, hvor hackernes hjælpemidler og metoder er blevet langt mere avancerede og fragmenterede.

Det er sket samtidig med, at antallet af forskellige angrebsformer er steget markant – ikke mindst på grund af BYOD (altså medarbejdernes anvendelse af deres egne enheder til arbejde), eksplosionen i mobil-brugen, den kraftigt stigende anvendelse af cloud computing samt virksomhedernes ofte voldsomt fragmenterede it-infrastruktur med mange forskellige applikationer, har givet mange nye kanaler ind til virksomhedernes netværk og systemer.

En af de helt store hacker-sager i 2014 var retssagen mod den svensker hacker Gottfrid Svartholm Warg, der i oktober blev idømt tre et halvt års fængsel for at have hacket sig vej ind i CSC’s mainframe og dermed adgang til en lang række vigtige registre som kørekort-, CPR- og kriminal-registrene. Warg har anket dommen til landsretten, så sagen er ikke slut.

Den udstillede ikke desto mindre en række manglende sikkerhedsforanstaltninger. Eksempelvis gik der mange måneder fra selve hacket fandt sted, til det blev opdaget.

Du kan se Computerworlds liste over de største og værste hacks i 2014 her: Her er de 46 største og værste sikkerhedshistorier i 2014.

Nye trusler dukker op
“Den seneste tid har budt på en række nye udfordringer og trusler. For eksempel er det i enkelte tilfælde lykkedes hackere at forstyrre driften af vigtige funktioner i samfundet, eller de har været i stand til at tilgå følsomme og værdifulde oplysninger,” hedder det i rapporten.

Her understreges det, at Danmark skal have en både “stærk forebyggende og en stærk reaktiv beskyttelse mod disse trusler.”

Bedre tilsyn og nye standardkontrakter
De 27 tæller blandt andet et styrket it-tilsyn i de statslige myndigheder.

Det betyder blandt andet, at alle offentlige it-projekter skal undergå en risikovurdering på it-sikkerhedsområdet, ligesom it-sikkerhed skal indgå, når statslige it-opgaver sendes i udbud.

Det vil blandt andet føre til, at der kommer en ny standard-kontrakt for offentlige it-drifts-opgaver

Hertil kommer, at der skal etableres flere efterforsknings-enheder, der skal kigge på blandt andet vurdering af cybertrusler og undersøge større sikkerheds-hændelser, ligesom der skal etableres et såkaldt ‘Virksomhedsråd for It-sikkerhed.”

Politiets rådgivning på området skal forbedres, ligesom PET vil få udvidet sin såkaldte ‘kapabilitet’ på området.

Det skal underbygges af etableringen af en online anmeldelses-platform.

Regeringen vil også indføre et frivilligt sikkerhedstjek blandt de private virksommheder, der går mulighed for at få gået deres it-sikkerhed igennem.

Sikkerhedsområdet er fortsat under hastig udvikling, og derfor skal indsatsen revideres og opdateres i 2016, hedder det.

Du kan læse hele strategien her: National strategi for cyber- og informationssikkerhed.