Daily Archives: December 2, 2014

Juletiden nærmer sig, og igen i år kan vi forvente, at en ikke ubetydelig del af de danske juleindkøb bliver foretaget på nettet.

Eksempelvis viser en undersøgelse foretaget af Post Danmark, at fire ud af ti danskere i år forventer at købe deres julegaver på nettet.

Nethandel har mange fordele, men det er dog også en shopping-metode, der kan være præget af ventetid og usikkerhed: For kan jeg nu være sikker på, at pakken kommer frem til tiden, og hvordan sikrer jeg mig, at jeg er hjemme den dag, hvor pakkeposten kommer?

En del af denne usikkerhed kan elimineres ved løbende at bruge fragtfirmaernes trackingfunktion til at tjekke, hvor pakken befinder sig i øjeblikket.

Men du kan gøre livet endnu lettere for dig selv, hvis du bruger en særlig app, der løbende holder dig orienteret om, hvor din pakke befinder sig og, om hvornår pakken ankommer til din hoveddør.

Disse såkaldte tracking-apps giver dig et samlet sted, hvor du får hurtig adgang til at tjekke op på alle dine forsendelsen. Du kan løbende tjekke dine pakkers bevægelser, og du kan få notifikationer, når pakken ankommer til et nyt sted.

Eksempelvis når en pakke fra udlandet ankommer til en dansk postcentral. Og tilmed er det hele ofte pakket ind i en lækker brugerflade.

Vi har taget et kig på en række af de bedste tracker-apps på markedet.

Deliveries
Hvis du er Mac-bruger eller iPhone-bruger, så kan vi varmt anbefale app’en Deliveries. Den udmærker sig især ved, at den ikke alene understøtter verdens helt store fragtfirmaer, men også understøtter Post Danmark og GLS, der er de to største herhjemme. 

Appen er formodentligt den bedste af sin slags i øjeblikket, men desværre findes Deliveries kun til iPhone, iPad og Mac. Appen har en super lækker og overskuelig brugerflade, der gør det til en leg at holde styr på, hvor din pakker befinder sig.

Du kan desuden indstille appen til at give dig notifikationer hvergang din pakke ankommer til en ny destination.

Mac-udgaven af Deliveries koster 32 kroner på Apple Mac App Store, og ønsker du også iOS-udgaven, må du punge ud med yderligere 32 kroner. 

For at tracke din pakke skal du blot indtaste den trackingkode, som de fleste webshops udstyrer dig med, når pakken er blevet afsendt. Herefter finder appen straks ud af, hvor pakken befinder sig netop nu, og holder dig underrettet om din pakkes færd fra lagerhallen til dit dørtrin.

Hvis du har handlet på en af de store webshops som Amazon og Apple Store, kan du tilmed indtaste dit ordrenummer i stedet for et tracking-nummer, hvilket betyder, at du kan holde øje med din ordre allerede fra før, at den bliver afsendt. 

IOS-udgaven har de samme funktioner, og oplysningerne bliver synkroniseret via iCloud på tværs af enhederne, så du behøver kun at indtaste din ordre på den ene af enhederne.

Hent iOS-udgave af Deliveries her. 

Hent Mac-udgaven af Deliveries her.

Deliveries Package Tracker
Især hvis du har brug for en pakke-tracker-app til Android, der understøtter store danske fragtvirksomheder som Post Danmark og GLS, så er Deliveries Package Tracker en af de bedste. 

Du skal blot indtaste dit tracking-nummer og vælge dit fragtselskab, og herefter fungerer app’en upåklageligt.

Selvom det er et vist navnesammenfald mellem Deliveries Package  Tracker til Android, og Deliveries til iOS og Mac, så har de to apps intet med hinanden at gøre. 

Brugerfladen er dog ikke så lækker, som i Deliveries til iOS, og app’en har heller ikke en desktop-app, som den kan synkroniseres med. 

Deliveries Package Tracker findes desuden i en reklamebaseret gratis udgave. Ønsker du derimod at få den uden reklame, må du punge ud med et såkaldt “in-app-purchase” på 11 kroner.

Hent Deliveries Package Tracker til Android her.

Google Now
Google Now er en ret genial Google-tjeneste, der ved hjælp af data fra din telefon og din mail-indbakke hele tiden giver dig relevante oplysninger, der gør din dagligdag lettere. Google Now kan fortælle dig om den hurtigste vej hjem, opdatere dig om ændringer i dine flyafgange og naturligvis kan Google Now også holde styr på dine forsendelser. 

Der er dog en række ulemper ved Google Nows tracking-funktion. For det første lader den ikke til at virke med forsendelser fra danske butikker. Den registrerede i hvert fald ikke vores indkøb i en dansk webbutik, da vi testede tjenesten. Til gengæld ser funktionen ud til at virke fint, hvis du foretager bestillinger fra eksempelvis Amazon.

Derudover kræver Google Now, at du har en e-mailadresse hos Gmail. 

Hvis Google Nows skal fungere optimalt som tracking-tjeneste, så skal dine kvitteringer nemlig sendes til en Gmail-adresse. Herefter vil Google Now automatisk registrere kvitteringen, finde trackingnummeret samt oprette et såkaldt “kort”, der oplyser dig om, hvad status er på din pakke. 

Google Now er integreret i Android fra udgave 4.1 Jelly Bean, men Google Now findes også til både iOS og ældre udgaver af Android. Det kræver blot, at du downloader Googles søgemaskine-app, der både findes til Android og iOS.

Hent Googles app til iOS her.
Hent Googles app til Android her.

Slice
Ligesom det er tilfældet med Google Now, så behøver du ikke indtaste dit trackingnummer i Slice. I stedet skal du give tjenesten adgang til din e-mail-konto hos Gmail, iCloud, Hotmail/Outlook eller Yahoo.

Herefter identificerer tjenesten automatisk dine ordre-mails fra diverse webshops og finder trackingnummeret i mailen. Det vil sige, at den helt af sig selv begynder at tracke en ordre, når ordrebekræftelsen havner i din indbakke. Hvis Slice ikke er i stand til selv at identificiere ordren, kan du også selve indtaste tracking-nummeret manuelt. 

Men ligesom med Google Now, så understøtter Slice ikke de store danske pakkedistributører, hvilket naturligivs trækker voldsomt ned, og det betyder, at Slice langt fra er det optimale valg for danske webshoppere. 

Slice kan dog mere end blot at tracke din mail. Tjenesten giver dig også et statistisk overblik over din digitale indkøbsvaner og kan fortælle dig, hvor mange penge du bruger internet-shopping og hvilke type varer, som du køber flest. 

Du kan få adgang til Slice ved at logge ind på Slice.com, men tjenesten findes også som app til iOS og Android Desværre er iOS-appen ikke tilgængelig i den danske udgave af Apples App Store.

Læs også:

Her er Googles nye post-drone – skal flyve pakker lige til din dør

Bliv “first mover”: Sådan får du de nyeste gadgets fra udlandet 

Derfor sender netbutikker hukommelseskort i gigantiske papkasser

Fortiden banker på hos Apple i disse dage.

Selskabet skal nemlig stille i en amerikansk retssal senere tirsdag, hvor det skal forsvare sig mod beskyldninger om, at det udnyttede sin dominerende position på online-musikmarkedet for 10 år siden til egen vinding.

Der er tale om et såkaldt ‘class action’-søgsmål – altså et gruppe-søgsmål, hvor en gruppe af sagsøgere er gået sammen om sagsanlægget.

De mener, at Apple for 10 år siden forsøgte at monopolisere online-musikmarkedet og skubbe eventuelle konkurrenter helt ud af markedet ved at sørge for, at musik købt i iTunes Music Store alene kunne afspilles på Apples egne iPod-musikafspillere.

Hertil kom, at Apple dengang sørgede for, at iPod-afspillerne ikke kunne afspille musik, der var indkøbt andre steder end i iTunes Music Store.

Det mener gruppen bag sagsanlægget er i strid med amerikansk monopol-lovgivning.

Du kan læse mere om beskyldningerne på websitet Ipodlawsuit.com, hvor gruppen bag sagsanlægget fortsat opfordrer tidligere iPod-ejere til at melde sig ind i gruppen.

Sagen har været undervejs i årevis, og et stort antal advokater på begge sider har gennem årene kæmpet indædt for henholdsvis at få sagen bragt for retten og afvist for retten.

Gruppen bag sagsanlægget kræver en samlet erstatning på 350 millioner dollar – godt to milliarder kroner.

Angiveligt planlægges det at vise video-optagelser med afdøde Apple-stifter Steve Jobs som led i bevis-føringen i sagen.

Sagen tog oprindelig sin begyndelse i 2005 i en tid, hvor den etablerede musik-branche først lige var begyndt at ane, at den stod over for store omvæltninger forårsaget af internet og e-handlen.

Apple fjernede den såkaldte DRM-teknologi (digital right management) fra iTunes i begyndelsen af 2009.

Det kan du læse mere om her: Apple dropper kopi-sikring af musik.

Det var netop DRM-teknologien, der låste iPod og iTunes sammen.

Apple har gennem årene været involveret i en lang række retssager.

Du kan læse om de største af slagsen her: Her er de mest berømte Apple-retssager.

Henne på mit arbejde kommer der en lind strøm af forventningsfulde kunder ind ad døren.

Under armen medbringer alt for mange af dem store pakker med detaljerede beskrivelser af et digitalt projekt, som de gerne lige vil høre, hvad det skal koste at få udført.

De har brugt lang tid på at forberede sig.

De har holdt møder, tegnet på whiteboards og sendt til høring i organisationen – som så har fået flere ideer, og de er også blevet beskrevet – og så kunne man også … og ville det ikke være fedt, hvis man kunne? ….

Og så står de der. Med en syndflod af ideer uden mål og med. Og vil bare lige høre, hvad det skal koste?

I de situationer stiller jeg så det uskyldige spørgsmål: “Hvorfor vil I lave det?”

Tjoh, I skal nok begynde forfra
Og så bliver der enten helt tavst, eller også begynder de at give hver deres forklaring.

Det er svært at fortælle mennesker, der har lagt megen energi i at forberede sig, at de lige så godt kan lægge det hele til side og begynde forfra.

Det er også en svær besked at modtage.

Men det værste, jeg kunne gøre i den situation, ville da være det, de beder mig om.

For uanset prisen ville det aldrig ende med en succes.

Hvorfor?
De første spørgsmål, jeg stiller, handler om, hvorfor man vil i gang med sit projekt?

Hvad vil man opnå? Og hvordan man vil måle det?

Svarene er husets fundament, træets rødder, barndommens have – kald det, hvad du vil.

Men det er essentielt, uanset hvilket projekt vi taler om. Også selv om nogle finder det kedeligt.

Derfra kan vi så gå i gang med at finde ud af, hvad man så kan gøre for at opnå disse mål.

Det synes de fleste, til gengæld er sjovt.

Her tegner og fortæller vi igen, men til forskel fra første gang, gør vi det med et formål.

Når vi så har alle ideerne oppe på tavlen, prioriterer vi dem, efter hvor nemme de er at udføre – og hvor meget værdi de tilfører. Det fører altid til væsentlige diskussioner.

Når debatten er overstået, og listen er færdig, handler det basalt set om at beskrive ideerne og opliste dem i prioriteret rækkefølge.

SÅ kan vi kigge på, hvad det vil koste at bygge sådan en. Eller bare det meste af den.

Eller bare lige præcist lige netop det, der skal til, for at vi har noget, der virker, og som opfylder de basale forretningsmål.

For vi ved jo, at jo før vi får et digitalt projekt i luften, des tidligere får vi den feedback fra brugerne, som er så altafgørende for den videre udvikling.

Prøv det selv
Prøv det, næste gang du skal lave et digitalt projekt: Bed ledelsen om at formulere forretningsmål, succeskriterier og målepunkter.

Bed kundeservice, salg og marketing om at komme med ideer til, hvordan det kan opnås.

Prioritér ideerne, og skær listen helt ned til lige præcis det, der skal til for at komme i mål. Og få det så lavet, så det kan komme ud at leve.

Et digitalt projekt er ikke nær så meget et projekt, som det er en proces.

Arbejdet er ikke færdigt, når projektet er launchet – det er først lige begyndt.

Når brugerne begynder at arbejde med løsningen, og resultaterne viser sig, vælter det frem med gode pointer – steder at rette ind og skære til, steder at bygge ud og gøre større.

Og på det tidspunkt er det sgu ærgerligt at have brugt hele budgettet.

Det stopper aldrig.

Der vil hele tiden komme nye rapporter om salget, tilmeldingerne, kendskabet, tidsbesparelsen, leads’ene, opkaldene, tiltagene, eller hvad man nu ellers har sat sig som mål.

Og det vil hele tiden føre til nye ideer, nye tilretninger og nye forbedringer.

Et digitalt projekt er begyndelsen på en lang rejse.

Den skal gerne blive god. Det bliver den, når du ved, hvorfor du gør det – og når du vælger de bedste rejsekammerater til turen.

Preben Jensen, administrerende direktør i PBJ.

It-komet: En vækst på hele 431 procent på et enkelt år er drømmetænkning for rigtig mange danske software-firmaer.

I PBJ er det ikke en drøm.

På et regnskabsår er resultatet af den primære drift nemlig steget fra 827.000 kroner til 4.395.000 kroner. I regnskabet for 12/13 var omsætningen på 51,9 millioner kroner. 

En af begrundelserne for den økonomiske eksplosion begrunder virksomhedens direktør med, at PBJ bruger meget krudt på at samle kunderne i communities omkring software-produkterne.

“Ved at samle kunderne i en direkte dialog får vi konkrete svar på, hvad de ønsker i en meget omskiftelig hverdag,” fortæller administrerende direktør, Preben Jensen, og han fortsætter:

“Det er jo egentlig ganske simpelt. Når man udvikler software så er det vigtigt at høre, hvad brugerne efterspørger i programmerne.”

Fra ERP til HRM
PBJ startede egentlig med at udvikle ERP-løsninger, men udviklingen gjorde, at firmaet kom til at sætte fokus på først løn- og siden HRM-systemer (Human Resource Management).

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det baseret på tilfældigheder. Vi havde selvfølgelig ekspertisen indenfor vores fagområde, men at det lige skulle blive HRM-systemer, var ikke et konkret mål fra vores side,” siger han til Computerworld.

“Fra midten af 80′erne havde vi fokus på lønsystemer, men i starten af 2000 begynder HR-delen, at være mere og mere interessant, og derfor bevægede vi os i den retning. I dag er det vores fokuspunkt, selv om vores system stadig kan håndtere lønningerne.”

I dag er virksomhedens software-udvikling altså rettet mod medarbejderpleje – fra rekruttering til kompetenceudvikling og mus-samtaler til en eventuel afskedigelse og deraf følgende planer.

Eller kort fortalt et medarbejdersystem fra ‘fødsel’ til ‘død’.

Ligeledes indeholder det danskudviklede software-system også et lønmodul, der sørger for, at der kommer penge til kundernes ansatte hver eneste måned.

“Oven på alle disse data har vi så bygget et BI-analysemodul, hvor ledelsen kan følge med i, hvordan firmaets medarbejdere har det. Det er vigtigt, at benytte sine informationer på en meningsfuld måde.”

Firmaet har som udgangspunkt en løsning, der hedder Epos, som er egenudviklet gennem mange år.

I dag beskæftiger virksomheden omkring 70 medarbejdere med hovedkontor i Brøndby tæt på København og med et afdelingskontor i Aarhus.

Firmaet udvikler, sælger og servicerer HRM-produkterne.

PBJ er dansk baseret og dansk ejet med Preben Jensen som hovedaktionær.

Ro i en omskiftelig verden
Hvordan kan I vokse så voldsomt på bare et enkelt år?

“Vi er en dansk producent, og er derfor tæt på vores kunder, der langt hen ad vejen også er fra Danmark. Vi kan agere hurtigt, og så samler vi kunderne i communities, hvor vi tager den direkte dialog om, hvad de ønsker, og hvad vi tilbyder. Den strategi har vist sig meget effektiv for os,” fortæller Preben Jensen.

Med udviklingsafdelingen i baghaven gør det PBJ i stand til at reagere både på langt sigt og i forhold til den enkelte kundes behov.

“Det er rimelig vigtigt i den omskiftelige verden, vi lever i.”

Har kriseårene, med de store medarbejderafskedigelser til følge, haft indvirkning på jeres salg af HRM-software? Har det været en nedgang i disse år, der har betydet, at I nu kan vokse så kraftigt?

“Alle er blevet berørt af krisen i større eller mindre omfang. Men det har ikke betydet så meget for os, og vi har eksempelvis ikke fyret folk. Vi har valgt en strategi, hvor vi kan drosle lidt ned i krisetider, uden det går ud over antallet af ansatte.”

“Det betyder måske også, at vi er lidt langsomme til at ansætte, når det går frem, men metoden har vist sig at virke for os. Det er en mere stabil kultur,” fortæller direktøren.

Selv om danske virksomheder måske ikke ansætter nye medarbejdere i krisetider, er der andre administrative opgaver som software-systemet kan varetage hos kunderne.

“I stedet får firmaerne en masse uopfordrede ansøgninger, der skal holdes styr på. Ligeledes bliver kompetenceudvikling og fastholdelse af de eksisterende medarbejdere vigtigere. På den måde er vores produkt ikke så konjunktur-afhængigt, og af den grund er vi nok ikke blevet ramt så hårdt af kriseårene.”

Et benhårdt marked
Er det let at sælge HRM-software i Danmark?

“Nej, det er det ikke. Og kampen bliver hårdere og hårdere i takt med, at verden åbner sig og globaliseringen breder sig. Ligeledes har krisen betydet, at der bliver kigget mere på omkostningerne rundt omkring i landet.”

Globaliseringen har også betydet, at potentielle kunder undersøger mange flere løsninger, før de køber.

“Men det er stadig sådan, at kunderne gerne vil have et lokalt tilhørsforhold, og det forsøger vi at bygge gennem vores ERFA-grupper og communities. Så selv vi er globale, så lægger virksomheder også vægt på kontakt og lokalkendskab.”

Hvordan vil I fortsætte med at vokse?

“Vi er primært i den private sektor, men vi ser et stort potentiale i den offentlige sektor i Danmark. Men der er da ingen tvivl om, at vi også skal se uden for de danske grænser. Så må vi forsøge at overføre vores community-succes til udlandet,” lyder det fra Preben Jensen.

Læs også:

It-afdelingen tvunget ud på sidelinjen – sådan erobrer I magten tilbage

Her er Danmarks bedste it-arbejdspladser – når værdier er vigtigere end profit

10 ting, der kan gøre din it-afdeling til en succes

Mange forbinder nok lyd på en pc med komprimerede formater som MP3 eller med streaming fra eksempelvis Spotify eller Wimp.

Selv om streaming-tjenesterne er begyndt at udsende lyd i høj kvalitet, eksempelvis Wimp HiFi, har det i første omgang handlet om at bringe musik til folket og ikke høj kvalitet til lytteren.

Læs også: Klog på tre minutter: Alt du behøver vide om komprimering af lyd

Men nu fortæller Microsoft, at firmaet vil understøtte det tabsløse Flac-format (Free Lossless Audio Codec) direkte i Windows 10.

Det betyder blandt andet, at du ikke længere behøver en tredjepartsmusikafspiller til dine lydfiler i høj kvalitet.

Windows-platformen vil således udnytte den hardware, du har i din maskine, så du kan afspille god lyd.

Det er chef-udvikleren Gabriel Aul fra Microsofts Windows 10-team, der har afsløret nyheden på sin Twitter-profil.

Det gør han i form af et billede af Flac-filer, der afspilles i Windows Media Player.

Her kan du se, hvor meget data de forskellige musiktjenester leverer ifølge Wimp. Kilde: Wimp.dk

I en efterfølgende besked forklarer han, at Flac-understøttelsen bliver implementeret på systemniveau således, at alle programmer eller apps kan afspille Flac-filer uden at hente ekstra filer.

I modsætning til MP3, der har været den digitale musiks favoritkomprimering i rigtig mange år, er Flac et tabsløst format. Det betyder, at du eksempelvis kan kopiere en cd til din pc uden at lyden forringes.

Fordelen er, at lyden bliver bedre. Ulempen er, at filerne bliver større.

Farvel til MP3
Flac er blevet populært i de sidste par år, og det har fået en del tilhængere blandt dem, der ønsker høj lydkvalitet.

Flere musikbutikker er ligeledes begyndt at tilbyde musik i høj kvalitet.

Microsoft indbyggede support af Flac kommer nok til at betyde, at mange flere vil anvende formatet.

Ligeledes kan bedre kapacitet på bredbåndslinjer og det mobile netværk i kombination med stadig billigere lagerplads være med til at sende MP3 på pension efter lang og tro tjeneste.

Læs også: Kassettebånd, cd’er og mp3-filer er døde: Hvad bliver det næste?

Ud over Flac-formatet vil Windows 10 også understøtte MKV-standarden, der er en åben standard til high definition-video, der blandt andet kan rumme video, lyd-spor, undertekster og andre data i høj kvalitet.

Læs også:

Kan dette produkt genføde musikken efter Mp3-massakre?

Winamp får dødsstødet: R.I.P. – din MP3-pioner

CD’erne skal rippes – hvilken bitrate og hvilket format?

Ligesom firmaer kan få klippet nummerpladerne, hvis de overser synsindkaldelser via digital post, kan private borgere også miste retten til at køre bil, hvis ikke synsindkaldelser bliver læst, og køretøjet synet.

Det fortæller Skat til Computerworld, da skattemyndigheden inden længe vil sende sine synsindkaldelser og andre vigtige meddelelser ud til borgernes digitale post-indbakker.

“Det kan have ganske alvorlige konsekvenser ikke at betale sin registreringsafgift eller ikke få sin bil til syn. Ultimativt kan konsekvensen være, at man ikke må køre i sin bil, før forholdet er bragt i orden igen,” forklarer underdirektør Richard Hanlov fra Skats afdeling for afregning.

Den vigtige post på vej
Du kan som bilejer allerede nu begynde at forberede dig på, at synsindkaldelserne begynder at tikke ind i den digitale post henimod slutningen af året.

Det gælder for øvrigt også meddelelser fra myndigheder som ATP og UdbetalingDanmark, der kan få stor indflydelse på din privatøkonomi i 2015.

“Særligt i årets sidste uger tikker en række vigtige breve ind som Digital Post, og danskerne skal være særligt opmærksomme på de breve, som de skal reagere på,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

En halv million støtteordninger
Digitaliseringsstyrelsen har samlet en lille håndfuld af de vigtigste breve, som flere millioner danskere snart skal klikke frem i deres indbakker.

Hos UdbetalingDanmark drejer det sig først og fremmest om boligstøttemeddelelsen, der bliver sendt ud til en halv million danskere. Modtagerne kan i meddelelsen se, hvor meget de får i boligstøtte i 2015, efter UdbetalingDanmark har indsamlet oplysninger som eksempelvis indkomst og husleje.

“Det er helt afgørende, at borgerne får indberettet eventuelle ændringer til deres oplysninger inden udgangen af januar 2015,” lyder budskabet fra UdbetalingDanmark.

Også pension i digital post
UdbetalingDanmark forklarer til Computerworld, at vigtigheden består i, at borgernes boligstøtte for 2015 beregnes ud fra disse tal fra Skat. Efter meddelelsen er udsendt har man fire uger til at ændre i sine tal, hvis ændringerne skal gælde fra 1. januar 2015.

Det vil sige, at hvis tallene fra blandt andre Skat ikke stemmer overens med virkeligheden, kan en borger risikere at snyde sig selv og få for lidt udbetalt i boligstøtte til næste år. Omvendt kan en for høj boligstøtte-sats godt korrigeres senere på året, så borgeren risikerer en tilbagebetaling.

Andre store udsendelser er Udbetaling Danmarks pensionsmeddelelser til landets 1, 3 millioner folke- og førtidspensionister og ATP’s årsbrev til de 900.000 pensionister, der modtager ATP-pension. I disse breve kan pensionisterne se den beregnede pension for 2015.

Læs også: 

Pia Kjærsgaard: Frygter digital post bliver næste store it-skandale

Nu skal du bruge NemID hvis du vil skilles – se de nye løsninger her