Daily Archives: December 11, 2014

I dag trykkede TDC på knappen, der åbner telegigantens film-udlejningstjeneste under det kendte brand Blockbuster, som selskabet købte for et års tid siden.

Filmtjenesten er centreret omkring hjemmesiden Blockbuster.dk.

Samtidig har TDC lanceret apps til Android. iOS og snart også en lang række smart-tv og Playstation, hvor film-elskere kan bladre rundt i 5.000 film.

Til januar bliver sortimentet spædet op med tv-serier, som efter sigende skulle være ‘det hotteste fra USA’.

Hvis du som iPhone-bruger undrer dig over, at du ikke kan finde priser i din Blockbuster-app, så er der en god forklaring på det.

For når der lanceres en betalingstjeneste i Apples App Store, så kræver Apple 30 procent af indtjeningen ved køb og leje.

“Stort set alle, der sælger film og musik, omgår reglerne en smule på denne måde. Samtidig må vi heller ikke linke til vores mobil-hjemmeside fra iPhone-app’en,” forklarer TDC-udviklingschef for koncept og design, Per Fjællegaard, til Computerworld.

Med en forventet årlig omsætning startende fra 100 millioner kroner genereret via websitet og apps til en lang række platforme herunder Apples iOS slipper TDC dermed potentielt for at betale Apple en pæn slat penge med denne lille produkter-uden-priser-finte.

Knas med Airplay
Har du som iOS-bruger lejet en film via eksempelvis en pc eller Mac og lagt filmen i Blockbuster-sitets ‘Min samling’, er det dog herefter muligt at se den på din iPhone eller iPad.

Du kan derimod ikke streame filmen fra din iPhone over på dit store fladskærms-tv på væggen.

Det skyldes, at TDC i lighed med en lang række andre medieudbydere endnu ikke har indgået nogen aftale med Apple om at benytte æbleselskabets proprietære AirPlay-protokol til streaming.

“Vi arbejder på, at vores kunder kan streame via Airplay. Det skal gøres krypteret, da filmselskaberne ikke ønsker, at filmene på nogen måde kan opsnappes og distribueres på nettet,” lyder det fra Per Fjællegaard.

Han forklarer, at du som Android-bruger kan streame film- og tv-serier via Googles HDMI-medieafspiller Chromecast eller benytte apps i Samsung smart-tv og i næste uge på Playstation 4.

Oveni apps til Samsung tv er TDC på trapperne med apps til smarte fjernsyn fra LG, Sony, Philips og Panasonic.

“Vi har lært rigtig meget igennem vores arbejde med YouBio (anden TDC-streamingtjeneste), hvor indholdet ikke rigtig kom ud på de store skærme. Vores vigtigste erfaring med YouBio er nok, at vi skal være til stede på smart-tv og konsoller,” siger Per Fællegaard.

Han har arbejdet med en lang række af TDCs’ tilbud til skærmen. Direkte adspurgt siger han, at med Blockbusters indtræden i TDCs efterhånden store underholdningsportefølje, vil film-leje med tiden ‘højst sandsynligt’ blive sløjfet på YouBio.

Læs også:

Høje priser og en sværm af dygtige rivaler: Har TDC’s Blockbuster overhovedet en chance?

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?

Venner med grillbarer og filmbosser
Udover tilstedeværelse på mange platforme er slagordene for TDC’s Blockbuster-tjeneste helt nye film og det store udvalg i bagkataloget på godt og vel 5.000 ældre film.

Flere har ved lanceringen kritiseret Blockbuster for at være en pebret tjeneste, da eksempelvis en premierefilm til rådighed i 48 timer koster 49 kroner.

Ældre film har en lejepris på alt fra 19 kroner og op mod de 49 kroner, og så prøver TDC at skabe velkendte Blockbuster-slagtilbud med 99 kroner for tre film med et halvt år på bagen.

Til sammenligning koster en måneds standardpakke hos streamingstjenesten Netflix 79 kroner.

Som modtræk slår TDC blandt andet på et større partnerskab med fastfood-kæden Just-Eat, da kombinationen af filmleje og fastfood synes at være et ganske velafprøvet koncept.

Også potentielle partnerskaber med filmselskaber taler man om ude hos TDC, da den slags aftaler kan betyde, at store film og tv-serier/sæsoner får premiere på Blockbuster før alle andre.

Endnu er det for tidligt at nævne nogle konkrete, eksklusive blockbustere, udover det de andre også har.

Læs også: 

Høje priser og en sværm af dygtige rivaler: Har TDC’s Blockbuster overhovedet en chance?

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?

Vi skriver 2014. Forskere har netop landet en rumsonde på en asteroide over 600 millioner kilometer ude i rummet, og supercomputere kan beregne teraflops af data på sekunder.

Alligevel går det stadig rigtig, rigtig ringe på it-fronten flere steder, hvor små og store fejl i løbet af 2014 har plaget dig og resten af Danmarks befolkning. 

Igen i år kårer Computerworld Årets it-fuser, men vi skal bruge din hjælp.

Vi har her samlet nogle af de bommerter der står skarpest i vores erindring, men hvad mener du, var årets værste overgreb på god it-kultur?

2014 stod i datalækkets tegn
Cpr-numre er blandt andet gået fra at være danskernes bedst vogtede hemmelighed til at være noget, der bare lå på nettet.

Vi kan i flæng nævne de 900.000 cpr-numre fra Robinson-listen, som blev lækket fra CSC.

Og selvfølgelig CSC-hackersagen, hvor millioner af personfølsomme oplysninger og strafferegistre blev lænset af den svenske hacker Gottfrid Warg og hans danske medsammensvorne.

Eller hvad med Experian, det tidligere RKI-register, som heller ikke kunne holde styr på de personfølsomme oplysninger, da Anonymous slog et smut forbi i maj.

Men lækket, der fik størst mediebevågenhed, må utvivlsomt være tys-tys-skandalen, hvor Se & Hør i samarbejde med en hemmelig kilde i NETS hentede alle de oplysninger, som nu passede på forsiden af det kulørte magasin. 

Samtidig med disse læk må Danmarks eneste vagthund på området, nemlig Datatilsynet, se sig selv gå ned i bevilling.

Hvad har vi glemt, hvilke læk så vi ellers i 2014? Nominer årets it-fuser i kommentarsporet nedenfor.

Forfejlede systemer og dårlige investeringer
Ingen liste over it-fusere, uden offentlige it-projekter med små forkortelser og kæmpestore ekstra-regninger og nedbrud.

I foråret blev det sidste punktum sat i den lange række af forsinkelser og ekstra omkostninger, som PROASK, Arbejdsskadestyrelsens nye sagsbehandlingssystem har udgjort. Men hvad betyder en regning på en kvart milliard for et forlist it-system. Det er jo bare skattepenge.

I øvrigt er en kvart milliard småpenge i forhold til de 902 millioner kroner, som Skats EFI-system på grund af en fejl ikke nåede at inddrage inden skatterestancerne blev forældet.

SINE-systemet, som er Beredskabets kommunikationssystem, formåede i øvrigt at undgå en erstatningssag på en halv milliard i starten af året, men denne it-kolos er heller aldrig blevet den umiddelbare succes, som det skulle have været.

Midtjyske hospitaler har haft et træls år
Region Midjylland havde tidligere på året den rigtig ærgerlige oplevelse, at man ikke bare én, men flere gange ikke kunne tilgå patientjournalerne i det elektroniske patientjournalsystem, EPJ. Den fadæse kostede senere it-direktøren jobbet. 

Den midtjyske EPJ-fadæse kom i øvrigt kort efter, at Windows XP-styresystemet blev lagt i graven af Microsoft. Det var mange af Regionens applikationer bare ikke indstillet på, så det betød en ekstraregning på 80 millioner kroner til at holde liv i de aldrende systemer på danske hospitaler.

Pinligheder over en bred kam
Mange bække små gør en stor å. Men når bækkene er nedbrud på TDCs mobildækning, Dankortet og Rejsekortet, så er det en sand Ganges-flod af problemer, som vi er blevet udsat for igennem 2014.

I den anden ende af store dyre nedbrud, så har vi også de helt almindelige dumheder.

Den fynske borgmester Anker Boye og hans mobil-regninger røg op mod 300.000 kroner, mens Folketingets 200.000 kroner dyre Voteman-video floppede fælt.

Ovenstående var blot nogle få eksempler på forskellige former for it-fusere i 2014, og du skal være meget velkommen til at foreslå flere kandidater via maildressen redaktionen@cw.dk eller i debatfeltet. 

Hvilke it-fusere har vi glemt, hvilke grelle fejl har it-Danmark været udsat for i år? For valget er helt og holdent dit og resten Computerworlds læsere – så hvem nominerer du til Årets it-fuser 2014?

Microsoft trækker omgående den seneste opdatering til Exchange Server 2010 SP3 tilbage.

Selskabet meddeler, at man bør rulle det hele tilbage, hvis man allerede er gået i gang med at installere opdateringen, der hedder ‘Exchange Server 2010 SP3 Update Rollup 8.’

Den blev udsendt tirsdag, hvilket du kan læse mere om her: Kritiske fejl i din Windows-computer: Microsoft lapper disse huller.

Microsoft meddeler, at selskaber har ‘identificeret’ et ‘issue’ i opdateringen.

“Opdateringen er blevet tilbagekaldt og er ikke længere tilgængelig i download-centeret,” hedder det.

Samtidig melder Microsoft, at selskabet arbejder på en løsning, og at en ny RU8-release er på trapperne.

Ifølge selskabet bør man stoppe alle implementeringer af den pågældende opdatering, inden den nye version af RU8 er klar.

“Er man allerede i gang med installeringen af RU8, bør man foretage en tilbagerulning,” lyder det fra Microsoft.

Outlook kan ikke forbinde til Exchange
Problemet i opdateringen drejer sig om Outlooks evne til at forbinde til Exchange.

“En ny version af RU8-pakken vil være klar, så snart vi har været i stand til at isolere, rette og validere en løsning,” lyder det fra Microsoft.

Problemet gælder alene Exchange Server 2010 SP3 RU8-opdateringen. De øvrige sikkerhedsopdateringer i gårsdagens store udsendelse fra Microsoft virker, som de skal, hedder det.

Det er kun et par dage siden, at Microsoft opdagede en anden fejl i selskabets nu hyppigt udsendte sikkerhedsopdateringer.

Denne fejl betyder, at beta-brugerne af selskabets nye Windows 10-styresystem er nødt til helt af afinstallere Office, installere opdateringen og dernæst installere Office igen.

Det kan du læse mere om her: Windows 10-brugere skal fjerne Office – ellers virker sikkerhedsopdatering ikke.

Vi skriver 2014. Forskere har netop landet en rumsonde på en asteroide over 600 millioner kilometer ude i rummet, og supercomputere kan beregne teraflops af data på sekunder.

Alligevel går det stadig rigtig, rigtig ringe på it-fronten flere steder, hvor små og store fejl i løbet af 2014 har plaget dig og resten af Danmarks befolkning. 

Igen i år kårer Computerworld Årets it-fuser, men vi skal bruge din hjælp.

Vi har her samlet nogle af de bommerter der står skarpest i vores erindring, men hvad mener du, var årets værste overgreb på god it-kultur?

2014 stod i datalækkets tegn
Cpr-numre er blandt andet gået fra at være danskernes bedst vogtede hemmelighed til at være noget, der bare lå på nettet.

Vi kan i flæng nævne de 900.000 cpr-numre fra Robinson-listen, som blev lækket fra CSC.

Og selvfølgelig CSC-hackersagen, hvor millioner af personfølsomme oplysninger og strafferegistre blev lænset af den svenske hacker Gottfrid Warg og hans danske medsammensvorne.

Eller hvad med Experian, det tidligere RKI-register, som heller ikke kunne holde styr på de personfølsomme oplysninger, da Anonymous slog et smut forbi i maj.

Men lækket, der fik størst mediebevågenhed, må utvivlsomt være tys-tys-skandalen, hvor Se & Hør i samarbejde med en hemmelig kilde i NETS hentede alle de oplysninger, som nu passede på forsiden af det kulørte magasin. 

Samtidig med disse læk må Danmarks eneste vagthund på området, nemlig Datatilsynet, se sig selv gå ned i bevilling.

Hvad har vi glemt, hvilke læk så vi ellers i 2014? Nominer årets it-fuser i kommentarsporet nedenfor.

Forfejlede systemer og dårlige investeringer
Ingen liste over it-fusere, uden offentlige it-projekter med små forkortelser og kæmpestore ekstra-regninger og nedbrud.

I foråret blev det sidste punktum sat i den lange række af forsinkelser og ekstra omkostninger, som PROASK, Arbejdsskadestyrelsens nye sagsbehandlingssystem har udgjort. Men hvad betyder en regning på en kvart milliard for et forlist it-system. Det er jo bare skattepenge.

I øvrigt er en kvart milliard småpenge i forhold til de 902 millioner kroner, som Skats EFI-system på grund af en fejl ikke nåede at inddrage inden skatterestancerne blev forældet.

SINE-systemet, som er Beredskabets kommunikationssystem, formåede i øvrigt at undgå en erstatningssag på en halv milliard i starten af året, men denne it-kolos er heller aldrig blevet den umiddelbare succes, som det skulle have været.

Midtjyske hospitaler har haft et træls år
Region Midjylland havde tidligere på året den rigtig ærgerlige oplevelse, at man ikke bare én, men flere gange ikke kunne tilgå patientjournalerne i det elektroniske patientjournalsystem, EPJ. Den fadæse kostede senere it-direktøren jobbet. 

Den midtjyske EPJ-fadæse kom i øvrigt kort efter, at Windows XP-styresystemet blev lagt i graven af Microsoft. Det var mange af Regionens applikationer bare ikke indstillet på, så det betød en ekstraregning på 80 millioner kroner til at holde liv i de aldrende systemer på danske hospitaler.

Pinligheder over en bred kam
Mange bække små gør en stor å. Men når bækkene er nedbrud på TDCs mobildækning, Dankortet og Rejsekortet, så er det en sand Ganges-flod af problemer, som vi er blevet udsat for igennem 2014.

I den anden ende af store dyre nedbrud, så har vi også de helt almindelige dumheder.

Den fynske borgmester Anker Boye og hans mobil-regninger røg op mod 300.000 kroner, mens Folketingets 200.000 kroner dyre Voteman-video floppede fælt.

Ovenstående var blot nogle få eksempler på forskellige former for it-fusere i 2014, og du skal være meget velkommen til at foreslå flere kandidater via maildressen redaktionen@cw.dk eller i debatfeltet. 

Hvilke it-fusere har vi glemt, hvilke grelle fejl har it-Danmark været udsat for i år? For valget er helt og holdent dit og resten Computerworlds læsere – så hvem nominerer du til Årets it-fuser 2014?

Sony Pictures Entertainment er stadig i gang med at slikke sårene efter det store hackerangreb, som selskabet blev ramt af i slutningen af november.

Helt knockoutet er selskabet dog ikke, for tilsyneladende er det nu gået i modangreb på de it-kriminelle.

Recode skriver, at Sony netop nu foretager denial of service-angreb på de sider, hvor selskabets stjålne data ligger tilgængelige.

Mediet baserer historien på to kilder med direkte kendskab til sagen uden dog at komme nærmere ind på, hvem det er.

Skal man tro Recode, anvender Sony cloud-løsningen Amazon Web Services, der blandt andet har datacentre i Tokyo og Singapore, til at udføre modangrebet.

Idéen med et denial of service-angreb fra Sonys side ville naturligvis være at sikre, at pirat-tjenesterne ikke fungerer, så de ulovlige downloads den vej rundt kan bremses.

Koster Sony kassen
Det er blevet anslået, at angrebet mod Sony Pictures Entertainment medfører en udgifter og tab for virksomheden for 100 millioner dollars, omkring 600 millioner danske kroner.

Flere af selskabets film er efter hackerangrebet blevet frit tilgængelige på diverse pirat-sider. Eksempelvis blev det allerede i sidste uge anslået, at storfilmen Fury med Brad Pitt var blevet downloadet over en halv million gange.

Under angrebet så Sony sig nødsaget til at lukke for firmanetværket, og siden er det blevet afsløret, at den malware, der er i spil, kan slette alle data på ofrenes maskiner.

Sony Pictures Entertainments medarbejdere har også mærket konsekvenserne af angrebet, da hackerne efterfølgende er begyndt at sende beskeder direkte til medarbejdere i selskabet, hvor de og deres familier bliver truet.

Det er hackergruppen Guardians of Peace, der hævder at stå bag angrebet mod Sony, og den har også været fremme med nye trusler mod Sony.

“At fjerne Sony Pictures fra planeten er et meget lille stykke arbejde for vores gruppe, der er en verdensomspændende organisation. Og det, vi har gjort indtil nu, er kun en lille del af vores videre plan,” lød beskeden blandt andet.

Sony Pictures Entertainment har selv betegnet angrebet som “uden fortilfælde,” “en forbrydelse uden sidestykke”, og selskabet mener, at det er udført af “en organiseret gruppe.”

Hackerne har påstået, at de ved angrebet mod Sony fik fat i 100 terabyte data – blandt andet budgetter, finansielle informationer og film. Ifølge Recode ligger en del af dette i dag blandt andet på en fildelingsside som PasteBin.

Sony har ikke kommenteret på historien om, at selskabet nu forsøger at oversvømme piratsiderne via et denial of service-angreb.

Læs også:

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden

Sony Pictures Entertainment er stadig i gang med at slikke sårene efter det store hackerangreb, som selskabet blev ramt af i slutningen af november.

Helt knockoutet er selskabet dog ikke, for tilsyneladende er det nu gået i modangreb på de it-kriminelle.

Recode skriver, at Sony netop nu foretager denial of service-angreb på de sider, hvor selskabets stjålne data ligger tilgængelige.

Mediet baserer historien på to kilder med direkte kendskab til sagen uden dog at komme nærmere ind på, hvem det er.

Skal man tro Recode, anvender Sony cloud-løsningen Amazon Web Services, der blandt andet har datacentre i Tokyo og Singapore, til at udføre modangrebet.

Idéen med et denial of service-angreb fra Sonys side ville naturligvis være at sikre, at pirat-tjenesterne ikke fungerer, så de ulovlige downloads den vej rundt kan bremses.

Koster Sony kassen
Det er blevet anslået, at angrebet mod Sony Pictures Entertainment medfører en udgifter og tab for virksomheden for 100 millioner dollars, omkring 600 millioner danske kroner.

Flere af selskabets film er efter hackerangrebet blevet frit tilgængelige på diverse pirat-sider. Eksempelvis blev det allerede i sidste uge anslået, at storfilmen Fury med Brad Pitt var blevet downloadet over en halv million gange.

Under angrebet så Sony sig nødsaget til at lukke for firmanetværket, og siden er det blevet afsløret, at den malware, der er i spil, kan slette alle data på ofrenes maskiner.

Sony Pictures Entertainments medarbejdere har også mærket konsekvenserne af angrebet, da hackerne efterfølgende er begyndt at sende beskeder direkte til medarbejdere i selskabet, hvor de og deres familier bliver truet.

Det er hackergruppen Guardians of Peace, der hævder at stå bag angrebet mod Sony, og den har også været fremme med nye trusler mod Sony.

“At fjerne Sony Pictures fra planeten er et meget lille stykke arbejde for vores gruppe, der er en verdensomspændende organisation. Og det, vi har gjort indtil nu, er kun en lille del af vores videre plan,” lød beskeden blandt andet.

Sony Pictures Entertainment har selv betegnet angrebet som “uden fortilfælde,” “en forbrydelse uden sidestykke”, og selskabet mener, at det er udført af “en organiseret gruppe.”

Hackerne har påstået, at de ved angrebet mod Sony fik fat i 100 terabyte data – blandt andet budgetter, finansielle informationer og film. Ifølge Recode ligger en del af dette i dag blandt andet på en fildelingsside som PasteBin.

Sony har ikke kommenteret på historien om, at selskabet nu forsøger at oversvømme piratsiderne via et denial of service-angreb.

Læs også:

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden

Online-reklamer bliver langt fra altid set af det publikum, som de oprindeligt var tiltænkt.

Omkring en fjerdedel af videoreklamer og godt hver tiende bannerannoncer bliver set eller klikket på af falske brugere, der typisk er internetkriminelles web-robotter.

Det viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsfirmaet White Ops, der har udarbejdet rapporten sammen med den amerikanske reklamebrancheforening Association of National Advertisers (ANA), hvis medlemmer samlet kaster over 1.500 milliarder kroner i reklamemaskinerne.

Konklusionen er, at når web-robotter klikker på bannerreklamer og ‘ser’ videoer i så stor udstrækning, vil annoncørerne tabe godt 36 milliarder kroner til næste år, skriver Reuters.

“Vi har længe haft en mistanke og viden om, at der var bedrageri i vores branche. Vi har dog ikke vidst, hvor store beløb, det drejer sig om, og baggrunden for, at det sker,” udtaler ANA’s direktør Bob Liodice i kølvandet på undersøgelsen ifølge Reuters.

Sådan høster de pengene
Reklamebranchens pengetab skyldes blandt andet, at de it-kriminelles webrobotter er programmeret til at oprette falske hjemmesider, der gør brug af tredjeparts-trafik i reklamenetværk – eksempelvis Google Ads.

Det betyder, at med hjælp fra de klikkende robotter kan mere lyssky hjemmesider med annoncer fra reklamenetværket, opnå langt flere visninger, end der reelt bliver foretaget på sitet.

For når de forprogrammerede robotter bliver sendt afsted, er der reelt ingen øvre grænse for, hvor meget de kan klikke på.

Typisk har denne fremgangsmåde været brugt for billige reklamer, der ofte koster ganske få dollar at få kastet rundt forskellige steder på nettet.

Men den nye undersøgelse fra Whites Ops og ANA med blandt andet reklamer fra eksempelvis Ford, Verizon og Pfizer viser, at denne fremgangsmåde også finder sted på sites, der har kvalitets-indhold.

“Vi fandt en masse robotter, der pludselige pustede hjemmesiders brugertal kraftigt i vejret. Vi har fundet ud af, at dette ikke er noget, der bliver anført at internationale organiserede bander,” lyder det ifølge Reuters fra direktør i sikkerhedsselskabet White Ops, Michael Tiffany.

Han forklarer, at i ét tilfælde blev en video på et kvalitets-livstilssite 98 ud af 100 gange set af maskiner frem for de brugere/forbrugere, som videoen var tiltænkt.

Gå til modangreb
Digital direktør hos mediebureaet Carat, Casper Henriksen, siger til Computerworld, at robot-snyd med online-reklamer er et kendt problem – også i den danske medie- og reklamebranche.

“Nogle af tallene lyder lidt høje, men 36 milliarder ud af 1.500 milliarder kroner er jo kun omkring 2,5 procent. Hvis du skyder en banner-annonce afsted i et anonymt reklamenetværk, så tror jeg godt, at du kan risikere, at 5 til 10 procent af visninger er genereret af robotter,” forklarer Casper Henriksen.

Han tilføjer samtidig, at disse visninger er indregnet i den lavere pris, som kunden betaler for den slags. Når der derimod bliver sendt materiale afsted til danske premium-sites som alle de store mediehuse, så ligger tallet så tæt på 0 som muligt.

“Vi sender jo selv web-crawlere ud for at tjekke, om reklamerne nu også er placeret hensigtsmæssigt på et site. Den slags crawlere tæller også med i statistikken,” fortæller Carats danske digitale direktør.

Da de falske seere og læsere er et problem for annoncørerne, bliver der også gjort en del for at dæmme op for robotternes indmarch på hjemmesiderne.

Det gøres blandt andet ved, at annoncørerne, medie- og reklamebureauerne går til modangreb med verificeringsværktøjer, der måler på en lang række parametre som eksempelvis geografisk placering, brugerens skærmopløsning og antal klik på en annonce.

“Vi kombinerer den slags tal med tal fra Epinion (digitalt analyseinstitut, red.), så vi kan være sikre på, at det rent faktisk er mennesker, der ser vores reklamer,” bedyrer Casper Henriksen.

Læs også:

Sådan tjener 24-årig svensker 22 millioner om året på Youtube-videoer

Online-reklamer bliver langt fra altid set af det publikum, som de oprindeligt var tiltænkt.

Omkring en fjerdedel af videoreklamer og godt hver tiende bannerannoncer bliver set eller klikket på af falske brugere, der typisk er internetkriminelles web-robotter.

Det viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsfirmaet White Ops, der har udarbejdet rapporten sammen med den amerikanske reklamebrancheforening Association of National Advertisers (ANA), hvis medlemmer samlet kaster over 1.500 milliarder kroner i reklamemaskinerne.

Konklusionen er, at når web-robotter klikker på bannerreklamer og ‘ser’ videoer i så stor udstrækning, vil annoncørerne tabe godt 36 milliarder kroner til næste år, skriver Reuters.

“Vi har længe haft en mistanke og viden om, at der var bedrageri i vores branche. Vi har dog ikke vidst, hvor store beløb, det drejer sig om, og baggrunden for, at det sker,” udtaler ANA’s direktør Bob Liodice i kølvandet på undersøgelsen ifølge Reuters.

Sådan høster de pengene
Reklamebranchens pengetab skyldes blandt andet, at de it-kriminelles webrobotter er programmeret til at oprette falske hjemmesider, der gør brug af tredjeparts-trafik i reklamenetværk – eksempelvis Google Ads.

Det betyder, at med hjælp fra de klikkende robotter kan mere lyssky hjemmesider med annoncer fra reklamenetværket, opnå langt flere visninger, end der reelt bliver foretaget på sitet.

For når de forprogrammerede robotter bliver sendt afsted, er der reelt ingen øvre grænse for, hvor meget de kan klikke på.

Typisk har denne fremgangsmåde været brugt for billige reklamer, der ofte koster ganske få dollar at få kastet rundt forskellige steder på nettet.

Men den nye undersøgelse fra Whites Ops og ANA med blandt andet reklamer fra eksempelvis Ford, Verizon og Pfizer viser, at denne fremgangsmåde også finder sted på sites, der har kvalitets-indhold.

“Vi fandt en masse robotter, der pludselige pustede hjemmesiders brugertal kraftigt i vejret. Vi har fundet ud af, at dette ikke er noget, der bliver anført at internationale organiserede bander,” lyder det ifølge Reuters fra direktør i sikkerhedsselskabet White Ops, Michael Tiffany.

Han forklarer, at i ét tilfælde blev en video på et kvalitets-livstilssite 98 ud af 100 gange set af maskiner frem for de brugere/forbrugere, som videoen var tiltænkt.

Gå til modangreb
Digital direktør hos mediebureaet Carat, Casper Henriksen, siger til Computerworld, at robot-snyd med online-reklamer er et kendt problem – også i den danske medie- og reklamebranche.

“Nogle af tallene lyder lidt høje, men 36 milliarder ud af 1.500 milliarder kroner er jo kun omkring 2,5 procent. Hvis du skyder en banner-annonce afsted i et anonymt reklamenetværk, så tror jeg godt, at du kan risikere, at 5 til 10 procent af visninger er genereret af robotter,” forklarer Casper Henriksen.

Han tilføjer samtidig, at disse visninger er indregnet i den lavere pris, som kunden betaler for den slags. Når der derimod bliver sendt materiale afsted til danske premium-sites som alle de store mediehuse, så ligger tallet så tæt på 0 som muligt.

“Vi sender jo selv web-crawlere ud for at tjekke, om reklamerne nu også er placeret hensigtsmæssigt på et site. Den slags crawlere tæller også med i statistikken,” fortæller Carats danske digitale direktør.

Da de falske seere og læsere er et problem for annoncørerne, bliver der også gjort en del for at dæmme op for robotternes indmarch på hjemmesiderne.

Det gøres blandt andet ved, at annoncørerne, medie- og reklamebureauerne går til modangreb med verificeringsværktøjer, der måler på en lang række parametre som eksempelvis geografisk placering, brugerens skærmopløsning og antal klik på en annonce.

“Vi kombinerer den slags tal med tal fra Epinion (digitalt analyseinstitut, red.), så vi kan være sikre på, at det rent faktisk er mennesker, der ser vores reklamer,” bedyrer Casper Henriksen.

Læs også:

Sådan tjener 24-årig svensker 22 millioner om året på Youtube-videoer

Apples sagsanlæg mod en utilfreds forbruger får nu tilsyneladende erhvervsorganisationen Dansk Erhverv til at lægge afstand til en afgørelse i Forbrugerklagenævnet, som Dansk Erhverv ellers selv har stemt for.

I juli i år afgjorde Forbrugerklagenævnet, at Apple skal annullere forbrugerens køb af en iPhone 4 og betale forbrugeren de 4.399 kroner, som han tilbage i 2011 betalte for sin telefon.

Forbrugeren var utilfreds med, at Apple ville ombytte hans defekte telefon med en såkaldt re-manufactured telefon, der indeholdt brugte komponenter.

Da sagen blev behandlet i klagenævnet sad Dansk Erhvervs egen advokat og en virksomhedsrepræsentant med ved bordet. Sammen med to nævnsmedlemmer fra Forbrugerrådet kom de frem til afgørelsen, som de altså vedtog enstemmigt.

Efter afgørelsen har Apple meget usædvanligt meddelt, at man vil indbringe sagen for domstolene for at få ændret klagenævnet afgørelse.

Oven i købet lægger Apple nu sag an mod forbrugeren for at få en domstols ord for, hvordan reglerne skal fortolkes.

Opbakningen vakler
Men efter at Apple har skruet bissen på, er Dansk Erhvervs opbakning til den enstemmige afgørelse tilsyneladende blevet mere løs i fugerne.

Dansk Erhvervs virksomhedsrepræsentant var Jakob Reland, som til daglig er servicechef hos Elgiganten, der er en af landets største forhandlere af Apple-produkter og anden forbrugerelektronik.

Han ønsker dog ikke overfor Computerworld at kommentere den konkrete sag. Han ønsker heller ikke at fortælle, hvordan hans egen arbejdsgiver håndterer reklamationssager, og om man ligesom Apple tilbyder forbrugere telefoner med brugte komponenter.

“Jeg synes, du skal rette henvendelse til Dansk Erhverv eller Apple,” siger Jakob Reland.

Hos Dansk Erhverv vil markedschef Lone Rasmussen ikke forholde sig til, at Apple har valgt at ignorere klagenævnets afgørelse og sagsøge forbrugeren.

Hun siger dog, at hun “beklager, at klagesystemet fungerer sådan”, at man som virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

“Det må være principielt”
“Jeg kender ingen virksomheder, der har lyst til at stævne deres kunder. Det må være fordi, Apple mener, at det er så principielt, at de vil være helt sikre på at domstolene er enige i Forbrugerklagenævnets fortolkning af loven,” siger hun.

Men afgørelsen i Forbrugeklagenævnet var enstemmig, så Dansk Erhverv bakker vel på den måde op om, at det er sådan retstilstanden er?

“Det, vores medlemmer i Forbrugerklagenævnet har sagt, er, at vi vurderer at retstilstanden er sådan efter de gældende regler. Men det helt afgørende er, at nævnet ikke er en domstol.”

Men afgørelsen er enstemmig?

“Det ændrer ikke noget for os. En virksomhed skal altid have en mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.”

Så er I ikke enige i den afgørelse?

“Nej, du kan ikke lægge mig de ord i munden. Som sagt er det vigtigste for os, at virksomhederne har den retssikkerhed, at de kan indbringe sagen for domstolene. Det er der meget få, der gør, fordi det er meget dyrt for virksomhederne at føre den slags sager.”

Men vi har en afgørelse, som er enstemmig. Er I enige i afgørelsen?

“Jeg forholder mig ikke til afgørelsen. Jeg vil gerne kommentere på systemet. Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete afgørelse.”

Hvad synes du om, at Apple stævner forbrugeren og ikke vil efterleve den her afgørelse?

“Jeg bakker op om Apples ret til at få prøvet en afgørelse ved domstolene. For forbrugeren er det omkostningsfrit. Det er det ikke for Apple. Helt principielt er det vigtigt for Dansk Erhverv, at virksomheder har mulighed for at prøvet en afgørelse, de er uenige i, ved en domstol. Det handler om retssikkerhed i et retssamfund.”

Men synes du, Apple skulle have efterlevet denne her afgørelse, som I selv har stemt for?

“Jeg vil kun forholde mig til, hvad Apples ret er. De har en ret til at få sagen prøvet. Det letteste og det billigste er rette sig efter afgørelsen. Jeg går ud fra, at Apple har gode grunde til at gøre, hvad de gør, men det må de selv stå på mål for.”

Ser ikke noget problem
Jeg har nu spurgt dig på seks forskellige måder, og jeg bliver nødt til at fortælle mine læsere, at det er lidt uklart, om I bakker op om Forbrugerklagenævnets afgørelse, som I selv har stemt for. For det svarer du ikke på.

“Nej, vi har selv været med til at træffe den afgørelse efter de gældende regler. Men du skal tænke på, at i Forbrugerklagenævnet handler det om at finde en løsning ud fra en skriftlig sagsfremstilling.”

“Forbrugerklagenævnet er jo ikke en domstol, og der er hverken vidneafhøring eller afhøring under strafansvar. Det er derfor, jeg bare forholder mig til, at Apple har ret til at rejse en sag, og så længe forbrugerne bliver holdt skadesfri, kan jeg ikke se noget problem i det.”

I Forbrugerrådet Tænk, der er Dansk Erhvervs modpart i Forbrugerklagenævnet, ønsker vicedirektør Vagn Jelsøe ikke at spekulere i, hvorfor Dansk Erhverv ikke aktivt tager afstand fra at Apple ikke vil rette sig efter afgørelsen i Forbrugerklagenævnet.

“Det er ærgerligt, at Apple ikke efterlever en enstemmig afgørelse fra Forbrugerklagenævnet. Det er selvfølgeligt helt naturligt, at Apple har ret til at gå til domstolene. Men jeg ser det som endnu et eksempel på, at Apple har et anstrengt forhold til forbrugerrettigheder, og at de synes de kan lave deres egne regler,” lyder det fra Vagn Jelsøe.

En talsperson fra Apple oplyser til Computerworld, at selskabet ikke ønsker at kommentere den danske sag.

Opdateret kl. 12.10 med præcisering af, at Dansk Erhverv er tilfreds med at Apple har mulighed for at sagsøge den utilfredse forbruger, og at Dansk Erhverv beklager, at en virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

Læs også:

Dansker vandt klagesag over Apple: Nu slæber it-giganten ham i retten

Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac

Apples sagsanlæg mod en utilfreds forbruger får nu tilsyneladende erhvervsorganisationen Dansk Erhverv til at lægge afstand til en afgørelse i Forbrugerklagenævnet, som Dansk Erhverv ellers selv har stemt for.

I juli i år afgjorde Forbrugerklagenævnet, at Apple skal annullere forbrugerens køb af en iPhone 4 og betale forbrugeren de 4.399 kroner, som han tilbage i 2011 betalte for sin telefon.

Forbrugeren var utilfreds med, at Apple ville ombytte hans defekte telefon med en såkaldt re-manufactured telefon, der indeholdt brugte komponenter.

Da sagen blev behandlet i klagenævnet sad Dansk Erhvervs egen advokat og en virksomhedsrepræsentant med ved bordet. Sammen med to nævnsmedlemmer fra Forbrugerrådet kom de frem til afgørelsen, som de altså vedtog enstemmigt.

Efter afgørelsen har Apple meget usædvanligt meddelt, at man vil indbringe sagen for domstolene for at få ændret klagenævnet afgørelse.

Oven i købet lægger Apple nu sag an mod forbrugeren for at få en domstols ord for, hvordan reglerne skal fortolkes.

Opbakningen vakler
Men efter at Apple har skruet bissen på, er Dansk Erhvervs opbakning til den enstemmige afgørelse tilsyneladende blevet mere løs i fugerne.

Dansk Erhvervs virksomhedsrepræsentant var Jakob Reland, som til daglig er servicechef hos Elgiganten, der er en af landets største forhandlere af Apple-produkter og anden forbrugerelektronik.

Han ønsker dog ikke overfor Computerworld at kommentere den konkrete sag. Han ønsker heller ikke at fortælle, hvordan hans egen arbejdsgiver håndterer reklamationssager, og om man ligesom Apple tilbyder forbrugere telefoner med brugte komponenter.

“Jeg synes, du skal rette henvendelse til Dansk Erhverv eller Apple,” siger Jakob Reland.

Hos Dansk Erhverv vil markedschef Lone Rasmussen ikke forholde sig til, at Apple har valgt at ignorere klagenævnets afgørelse og sagsøge forbrugeren.

Hun siger dog, at hun “beklager, at klagesystemet fungerer sådan”, at man som virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

“Det må være principielt”
“Jeg kender ingen virksomheder, der har lyst til at stævne deres kunder. Det må være fordi, Apple mener, at det er så principielt, at de vil være helt sikre på at domstolene er enige i Forbrugerklagenævnets fortolkning af loven,” siger hun.

Men afgørelsen i Forbrugeklagenævnet var enstemmig, så Dansk Erhverv bakker vel på den måde op om, at det er sådan retstilstanden er?

“Det, vores medlemmer i Forbrugerklagenævnet har sagt, er, at vi vurderer at retstilstanden er sådan efter de gældende regler. Men det helt afgørende er, at nævnet ikke er en domstol.”

Men afgørelsen er enstemmig?

“Det ændrer ikke noget for os. En virksomhed skal altid have en mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene.”

Så er I ikke enige i den afgørelse?

“Nej, du kan ikke lægge mig de ord i munden. Som sagt er det vigtigste for os, at virksomhederne har den retssikkerhed, at de kan indbringe sagen for domstolene. Det er der meget få, der gør, fordi det er meget dyrt for virksomhederne at føre den slags sager.”

Men vi har en afgørelse, som er enstemmig. Er I enige i afgørelsen?

“Jeg forholder mig ikke til afgørelsen. Jeg vil gerne kommentere på systemet. Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete afgørelse.”

Hvad synes du om, at Apple stævner forbrugeren og ikke vil efterleve den her afgørelse?

“Jeg bakker op om Apples ret til at få prøvet en afgørelse ved domstolene. For forbrugeren er det omkostningsfrit. Det er det ikke for Apple. Helt principielt er det vigtigt for Dansk Erhverv, at virksomheder har mulighed for at prøvet en afgørelse, de er uenige i, ved en domstol. Det handler om retssikkerhed i et retssamfund.”

Men synes du, Apple skulle have efterlevet denne her afgørelse, som I selv har stemt for?

“Jeg vil kun forholde mig til, hvad Apples ret er. De har en ret til at få sagen prøvet. Det letteste og det billigste er rette sig efter afgørelsen. Jeg går ud fra, at Apple har gode grunde til at gøre, hvad de gør, men det må de selv stå på mål for.”

Ser ikke noget problem
Jeg har nu spurgt dig på seks forskellige måder, og jeg bliver nødt til at fortælle mine læsere, at det er lidt uklart, om I bakker op om Forbrugerklagenævnets afgørelse, som I selv har stemt for. For det svarer du ikke på.

“Nej, vi har selv været med til at træffe den afgørelse efter de gældende regler. Men du skal tænke på, at i Forbrugerklagenævnet handler det om at finde en løsning ud fra en skriftlig sagsfremstilling.”

“Forbrugerklagenævnet er jo ikke en domstol, og der er hverken vidneafhøring eller afhøring under strafansvar. Det er derfor, jeg bare forholder mig til, at Apple har ret til at rejse en sag, og så længe forbrugerne bliver holdt skadesfri, kan jeg ikke se noget problem i det.”

I Forbrugerrådet Tænk, der er Dansk Erhvervs modpart i Forbrugerklagenævnet, ønsker vicedirektør Vagn Jelsøe ikke at spekulere i, hvorfor Dansk Erhverv ikke aktivt tager afstand fra at Apple ikke vil rette sig efter afgørelsen i Forbrugerklagenævnet.

“Det er ærgerligt, at Apple ikke efterlever en enstemmig afgørelse fra Forbrugerklagenævnet. Det er selvfølgeligt helt naturligt, at Apple har ret til at gå til domstolene. Men jeg ser det som endnu et eksempel på, at Apple har et anstrengt forhold til forbrugerrettigheder, og at de synes de kan lave deres egne regler,” lyder det fra Vagn Jelsøe.

En talsperson fra Apple oplyser til Computerworld, at selskabet ikke ønsker at kommentere den danske sag.

Opdateret kl. 12.10 med præcisering af, at Dansk Erhverv er tilfreds med at Apple har mulighed for at sagsøge den utilfredse forbruger, og at Dansk Erhverv beklager, at en virksomhed er nødt til at sagsøge forbrugeren, hvis man vil have ændret Forbrugerklagenævnets afgørelse.

Læs også:

Dansker vandt klagesag over Apple: Nu slæber it-giganten ham i retten

Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac