Daily Archives: April 29, 2015

De politiske partier på Christiansborg pumper millioner og atter millioner af kroner ind glitrede brochurer, valgplakater og ikke mindst heftig aktivitet i online-tilstedeværelsen på sociale medier.

Ifølge valgforskeren Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er det dog yderst tvivlsomt, hvorvidt politikerne kan vinde mandater ved en effektiv Facebook-indsats.

“Overordnet er det meget svært at sige noget om effekten af anstrengelserne pÃ¥ Facebook. Alle politikere har jo i dag en profil, og sÃ¥ er det altsÃ¥ svært at adskille sig synderligt fra de andre kandidater,” siger professor Kasper Møller Hansen til Computerworld og fortsætter:

“Aktiviteterne flytter ikke stemmer fra parti til parti, men stemmerne kan derimod godt rykkes internt pÃ¥ forskellige kandidater inden for partiet,” lyder dommen fra Kasper Møller Hansen.

Tør ikke lade være
Han har sammen med forskerkollegerne Jens Hoff og Karina Pedersen fra Københavns Universitet skrevet bogen ‘Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv’.

Her spurgte forskerne alle de politiske kandidater om deres aktiviteter i forbindelse med sidste folketingsvalg, og sammenlignet de forskellige kandidaters aktiviteter og endelige valgresultater.

“I dag kan en politiker ikke tillade sig at holde sig væk fra et medie som Facebook. For det er ligesom med valgplakaten. Man bliver nødt til at hænge pÃ¥ lygtepælene, og ingen partier tør lade være med det, selvom effekten er tvivlsom,” lyder vurderingen fra Kasper Møller Hansen.

Derfor flytter Facebook ingen stemmer
At Facebook med alle mediets målemetoder af visninger, likes og delinger ikke er valg-værktøjet over dem alle, der for alvor kan flytte stemmerne, forklarer Kasper Møller Hansen på følgende måde:

“Vælgerne er enormt selektive, nÃ¥r det kommer til informationssøgninger. PÃ¥ Facebook søger vi bekræftelse fra folk, der ligner os selv, sÃ¥ det er kun et fÃ¥tal, der liker og følger et parti i den helt anden grøft.”

Han fortæller samtidig, at valgkampene bliver dyrere og dyrere for hver gang, fordi politikerne og deres kommunikationsfolk hele tiden får flere og flere online-værktøjer til rådighed.

“Vælgerne ser stadig blomster og balloner, men de skal være klar over, at der bag kulisserne hele tiden bliver tænkt tanker over, hvordan man kan fÃ¥ fat i potentielle vælgere og nÃ¥ ud til dem. Timingen i publicering af budskaber og kampagner er blevet meget professionel,” mener valgforskeren.

Giv din mening til kende: Hvad mener du? Kan folketingspolitikere godt præge dig så meget, at du sætter krydset et andet sted i forhold til sidste folketingsvalg i 2011?

Læs også:
SÃ¥dan vil politikerne manipulere online med dig op til folketingsvalget

Lars Clausen er ny adm. direktør i IBM Danmark.

ComputerViews: Man kan anskue IBM Danmark anno 2015 på to måder:

På den ene side er virksomheden med en omsætning på 6,2 milliarder kroner (2013) den tungeste sværvægter i den danske it-branche.

Eksempelvis lÃ¥ KMD’s omsætning i samme regnskabsÃ¥r pÃ¥ 4,5 milliarder, CSC Danmark pÃ¥ lidt over halvanden milliard og NNIT pÃ¥ 2,1 milliarder kroner.

På den anden side er tendensen knap så heldig for IBM Danmark, der har mistet mere end en milliard kroner i omsætning siden 2010.

I samme periode har eksempelvis NNIT øget sin omsætning med mere end en halv milliard, ligesom også en virksomhed som EG er vokset betragteligt.

IBM Danmark er således på mange måder i samme situation som KMD og CSC: Det er selskaber med en lang historik, der i disse år udfordres voldsomt på en række fronter og derfor forsøger at redefinere sig selv.

Det er da ogsÃ¥ selskaber som de nævnte, den nye administrerende direktør i IBM Danmark, Lars Clausen, fremhæver som de primære konkurrenter pÃ¥ det danske marked, der – ligesom IBM selv – forandrer sig voldsomt i disse Ã¥r:

“Det billede er blevet langt mindre entydigt. Hvis vi kigger her i Danmark, har vi selvfølgelig KMD, NNIT, EG og sÃ¥ videre – store selskaber, der arbejder med digitaliseringsagendaen med et forskelligt fokus,” siger han i et stort interview til Computerworld.

Vækst er det vigtigste
Lars Clausen er ifølge eget udsagn blevet direktør i IBM Danmark, fordi han har en del erfaring med transformationer fra sine mange topstillinger hos blandt andre Gazprom Retail, Dong Energy og Shell.

Han er heller ikke bleg for at fremhæve den primære opgave i IBM Danmark:

“Succesfaktor nummer et er vækst. Vækst i omsætning, markedsandel, impact og hvad det nu end kan være: Vi skal blive mere relevante,” siger den nye direktør. 

Læs også: IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

Men selvom IBM Danmark og Lars Clausens mission giver rigtig god mening, så lader den sig ikke uden videre realisere.

For det er præcis det samme, der stÃ¥r pÃ¥ agendaen hos alle konkurrenterne – gamle som nye, store som smÃ¥.

Her er de tre store udfordringer
Lars Clausen og IBM Danmark står med tre store udfordringer, der skal tackles klogt og effektivt, hvis selskabet skal opnå vækst og øget relevans.

1) Omkostningerne under pres
Priserne er under pres på det danske it-marked. Dels arbejder kunderne i dag med ganske stramme budgetter, dels er de blevet langt mere prisbevidste og opmærksomme på de mange muligheder, der er, når der skal handles it-løsninger.

Selskaber som IBM Danmark, CSC Danmark og KMD har i de senere år halvt travlt med at trimme organisationerne for bedre at kunne følge med i prisræset. Jo større en organisation, man er, og jo flere år man har på bagen, jo sværere bliver dette arbejde.

Det er i det lys, man skal se IBM Danmarks primære udfordring. For selvom selskabet allerede har afskediget mange medarbejdere og flyttet mange arbejdspladser til billigere lande, er det en vedblivende udfordring at tøjle udgifterne.

“… det eneste svar er jo vækst – altsÃ¥ mere forretning og toplinje ind, og sÃ¥ skal omkostningerne selvfølgelig holdes i ave,” forklarer Lars Clausen i interviewet her pÃ¥ Computerworld.

2) De nye vækstområder skal lykkes
IBM er globalt som lokalt i fuld gang med at jagte nye vækstomrÃ¥der som cloud, analytics, mobility og social. Det er objektivt set den mest lovende vej at gÃ¥ i disse Ã¥r – men det er ogsÃ¥ en vej, der allerede nu er præget af kødannelse, fordi det er store it-megatrends, som alle i branchen ønsker at lukrere pÃ¥.

IBM har en over 100 år lang tradition for teknologisk innovation (og fem Nobel-priser) og er således en yderst erfaren spiller.

Udfordringen er, at innovation og lanceringen af nye produkter og tjenester skal ske i et stadig hurtigere tempo. Det kan på visse områder være lettere at klare den opgave, hvis man er en knap så stor organisation med knap så mange år på bagen og knap så meget legacy, der skal bæres med på rejsen mod fremtiden.

IBM’s fordel er omvendt, at selskabet om nogen kan levere hele pakken af nye produkter og services, der skal bruges i en moderne, digital virksomhed.

SpørgsmÃ¥let er, hvordan efterspørgslen pÃ¥ væg-til-væg-løsninger vil udvikle sig i de kommende Ã¥r, og om IBM for alvor kan fÃ¥ de nye produkter – eksempelvis Watson – til at flyve i kommerciel forstand?Â

Læs også: IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

3) IBM Danmarks rolle i det globale IBM
Sidste store udfordring for Lars Clausen og IBM Danmark relaterer sig mere til den lokale danske forretning end IBM som et globalt selskab.

For selv hvis det globale IBM kommer til at vokse i de kommende år, og den store transformation kaster gevinster af sig, så er det langt fra givet, at IBM Danmark med sit eget regnskab klarer sig tilsvarende godt.

IBM er en global koncern, hvor man producerer og leverer fra de lande, hvor omkostningsniveau og kvalitet passer bedst sammen. Det er en af årsagerne til, at der i dag er over 1.000 færre ansatte i IBM Danmark end for blot få år siden.

Selvom der naturligvis altid vil være et stort behov for dygtige lokale folk i Danmarks største it-selskab, er der i IBM Danmark – som eksempelvis ogsÃ¥ i CSC Danmark – samtidig en risiko for, at lokale danske it-arbejdspladser og lokal omsætning kan gÃ¥ tabt i det globale kapløb.

Det er ikke unikt for IBM, men det er stadig en udfordring, når det altoverskyggende mål for IBM Danmark er vækst.

Hvordan ser du på IBM Danmarks fremtidsmuligheder og -udfordringer? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal fremtidens IBM se ud

Ny IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: FÃ¥ overblikket her

Her er dommen: Dette IBM Danmark efterlader Lars Mikkelgaard-Jensen til sin efterfølger

IBM Danmark fÃ¥r ny direktør – Lars Mikkelgaard-Jensen fratræder

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Det danske it-selskab Octoshape er blevet solgt til amerikanske Akamai Technologies for op mod en milliard kroner.

Octoshape står bag en særlig streaming-teknologi, som gør det muligt at streame tv over nettet i høj kvalitet til et stort antal samtidige brugere.

Selskabet har desuden patenteret et system til optimering af bÃ¥ndbredde i forbindelse med video pÃ¥ nettet, som kan løse de latency-problemer, der nogle gange opstÃ¥r samt det sÃ¥kaldte ‘last mile congestion’-problem.

Det danske selskab – der blev stiftet i 2003 af Stephen Alstrup og Theis Rauhe – har blandt andre CNN blandt kunderne.

Op mod en milliard kroner
Octoshape har hidtil været ejet af en række privatpersoner samt investerings-selskaberne NorthCap, Nexit Ventures og Verdane Capital.

Ifølge Børsen ligger salgsprisen et sted mellem 750 millioner og en milliard kroner.

Formand for Octoshape, Thomas Weilby Knudsen – der er partner i NorthCap – siger til avisen, at han ikke har nogen kommentarer til prisen.

“Men vi er meget tilfredse med selskabets udvikling, og det har været en god investering for os,” siger han til Børsen.

Octoshape blev først fornylig profitabel efter nogle år med meget voldsom vækst. Selskabet har godt 40 ansatte

‘Værdifuld teknologi’
I en udsendt pressemeddelelse siger topchef for Akamai, Tom Leighton, at opkøbet af Octoshape skal forsyne Akamai med ‘værdifuld teknologi og erfaring inden for optimering af streaming-video.’

“Det er vigtigt for os at udvikle nye metoder til at indsamle, transformere og distribuere medieindhold i høj-kvalitet i stor-format i takt med, at mere og mere video bliver forbrugt over internettet og pÃ¥ devices i høj opløsning,” siger han.

Han peger pÃ¥, at Akamai arbejder pÃ¥ at udvikle selskabets platform til at understøtte video i 4K samt at “understøtte en potentiel 100 til 1.000 gange forøgelse i netværks-trafik i fremtiden.

Det var en stribe phishing-mails rettet direkte mod Sonys systemingeniører, netværksadministratorer og andre, der banede vejen for angrebet mod Sony Pictures Entertainment 24. november.

Hackergruppen Guardian of Peace ramte Sony i et af de mest opsigtsvækkende og katastrofale angreb i de senere Ã¥r – og det kunne blandt andet lade sig gøre, fordi de via LinkedIN kunne søge sig frem til de helt rette medarbejder med de nødvendige systemrettigheder.

Og phishing-mails rettet mod medarbejdere med vidtgående systemrettigheder er en oplagt strategi for de it-kriminelle, forklarer Jens Christian Høy Monrad, der er it-sikkerhedsekspert hos FireEye.

“Det er ikke første gang, vi har set det her. For nogle Ã¥r siden blev RSA kompromitteret, hvor man gik efter Lockheed Martin og det her Joint Strike Fighter-fly, og dengang var fremgangsmÃ¥den den samme.”

“PÃ¥ den mÃ¥de er det ikke overraskende, at man ser det her. Det kommer ikke bag pÃ¥ mig,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad. 

Sikkerhedseksperten har også et bud på, hvorfor selv it-professionelle kan hoppe på en phishing-mail.

“Det er jo den menneskelige nysgerrighed og et spørgsmÃ¥l om, at hvis mailen er interessant nok, sænker man paraderne. Det er bare et spørgsmÃ¥l om at tilrettelægge det godt nok,” lyder det fra Jens Christian Høy Monrad.

Læs også: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Pas på med din LinkedIN-profil
Han kan ikke kommentere specifikt på Sony-sagen, da FireEye som selskab selv er med til at efterforske hacker-angrebet.

Han fortæller dog, at det heller ikke er usædvanligt, at hackerne arbejder med udgangspunkt i netop LinkedIN for at kunne sende målrettede phishing-mails.

Af samme grund advarer Jens Christian Høy Monrad imod, at man lægger alt for mange detaljer om ens arbejdsopgaver til offentlig skue på LinkedIN.

“En ting er jo, at man skriver, hvilken virksomhed man arbejder for, men hvis man ogsÃ¥ skriver, at man er databaseadministrator i virksomheden, kan jeg som angriber med en sÃ¥rbarhed til den database gÃ¥ ind pÃ¥ LinkedIN og finde alle potentielle ofre.”

“Som virksomhed skal man have en holdning til sociale medier og til, hvad medarbejderne egentlig mÃ¥ skrive om det, de laver i virksomheden. Er det nødvendigt, at offentligheden skal vide, hvad jeg har adgang til af systemer og tjenester?”

“LinkedIN er et fantastisk værktøj til at netværke professionelt, men det er altsÃ¥ ogsÃ¥ et godt opslagsværk for dem, der angriber. De sparer en masse tid, hvis de bare kan gÃ¥ ind og søge pÃ¥ alle database- eller netværksadministratorer i Danmark i virksomheder i en given størrelse,” lyder det fra den danske sikkerhedsekspert.

Sådan så phishing-mailen ud
I phishing-mailen til Sony-medarbejderne blev de bedt om at verificere deres private Apple ID med udgangspunkt i forklaringen, at der havde været uautoriseret aktivitet.

En del af dem hoppede pÃ¥ den falske email og klikkede pÃ¥ det link, de blev bedt om af “Apple.”

Når de havde klikket på linket, der skulle verificere deres Apple ID, blev de sendt til en webside, der så ud til at være ægte, og hvor de så skulle fuldføre processen.

Ved at aflure medarbejdernes adgangskoder, kunne hackerne tilsyneladende efterfølgende gætte sig til adgangskoderne i Sony-regi, fordi der var et vist genbrug.

Den generelle anbefaling fra Jens Christian Høy Monrad fra FireEye er da også, at man holder private og arbejdsmæssige adgangskoder adskilt.

“Den generelle anbefaling er selvfølgelig, at man ikke blander sine private konti sammen med de arbejdsrelaterede,” siger han og tilføjer:

“Som minimum skal man som virksomhed have en eller anden form for effektiv politik omkring dine adgangskoder.”

“Det behøver ikke nødvendigvis at være, at man skal skifte adgangskoder hyppigt – det kan ogsÃ¥ være, at man skal bruge to-faktor-validering.”

Læs også:

Pinlig afsløring: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail