Monthly Archives: July 2015

Redigeret billedudsnit af: Anna Petersen, Bretagne-pige ordner planter i et drivhus – Nationalmuseet

Den 5 maj frigav Nationalmuseet 25.000 kunstværker til det offentlige rum under Creative Commons public domain licens i digital form.

Dette giver os, som ikke kommer så meget på denne ellers udemærkede offentlige institution en mulighed for at fordybe os i kulturhistoriens rigdomme.

Som big data-nørd lugtede jeg straks blod og kastede mig i vildskab over “Anna Petersen, Bretagne-pige ordner planter i et drivhus, 1884.” 

Billedet er på svimlende 185 Megapixels og fylder 125 MB.

Min ellers solide laptop hostede rå processorkraft ud af ventilatoren under bearbejdningen af de svimlende mængder data i en grad, så jeg var nødsaget til at reducere billeddata for at kunne nå at skrive denne klumme i tide.

Denne meget nærværende big data-oplevelse gav grobund for en række tanker om perspektiverne ved Nationalmuseets stunt:

1. Den fantastiske public-domain licens giver mig tilladelse til at repoducere, redistribuere og ændre billedet ved videreforarbejdning som mit amatør avatart-style-remix.

2. For dem, som ikke kan eller vil downloade den originale fil, giver Nationalmuseet mulighed for en interaktiv opdagelsesrejse i billedets detaljer med en avanceret zoomfunktion.

Google har også taget dette, samt mange andre af Nationalmuseets billeder under sin big data-vinge så distributionen ikke belaster Nationalmuseet økonomisk i form af datatrafik.

3. Der er grobund for en bølge af nye detaljerede reproduktioner af de kendte værker som kunne bygges som et abonnementsprodukt til kunstinteresserede der kunne købe én ramme og modtage et nyt billede dertil hver anden måned.

4. Kunst skal være tilgængeligt og skal kunne tale til alle. Internettet som demokratiserende platform har endnu engang vist sig som en næsten optimal platform hertil.

5. Du har nu fået endnu en kilde til unikt billedmateriale, som med garanti vil skabe interesse og spørgsmål i direktionslokalet, hvis det bruges til at spice en triviel budgetgennemgang lidt op. Sobert og stilfuldt.

6. Har du børn, så tag på en interaktiv rejse i billederne med dem. Tal om detaljerne og stil spørgsmål til de billeder, de danner i deres fantasi.

7. Som bekendt skal man lære af fortiden for at kunne spå om fremtiden.

Billederne giver indblik i en verden for ikke så længe side, hvor crowdfunding i de små samfund – hvor man stod sammen og hjalp hinanden økonomisk – var normen, innovation i overhalingssporet i form af sindrige landbrugsmaskiner smedet i hånden af datidens ingeniører og big data som de uendeligt lange latinkompendier, som skulle læres udenad under kyndig supervision af den fromme lærerinde i landsbyskolen.

8. Nationalmuseet har givet de store projekter, som forsøger at reproducere næste version af kunstig intelligens, endnu bedre kår for at lykkedes i kraft af et unikt billedmateriale koblet med rigelige mængder metadata.

Slå ved lejlighed et smut forbi Nationalmuseets digitale samling og brug bare 10 minutter på de flotte billeder. Du vil ikke fortryde det.

Facebookopdateringerne fra vennerne og fodboldresultaterne kan du også læse i eftermiddag.

En oplevelse til ni ud af ni stjerner.

Et par eksempler på, hvordan Office 365 og Cortana kommer til at spille sammen i forbindelse med dine møder.

Microsofts nye personlige, digitale assistent, Cortana, kommer til at spille en væsentlig rolle i Windows 10, og Cortana bliver også integreret i Microsofts nye Edge-browser – læs mere om det her.

Forventningerne til Cortana er skyhøje, og det skyldes ikke bare, at det kan være meget sjovt at kunne tale med sin computer eller smartphone – men også at en digital assistent kan være et effektivt værktøj i en travl arbejdsdag.

Derfor er det også interessant, at Microsoft nu afslører nye detaljer om, hvordan Cortana kommer til at spille sammen med selskabets Office 365, som rigtig mange danske virksomheder og organisationer i dag anvender.

“Vi tror på, at fremtidens produktivitet involverer teknologi, der virkelig er personlig og kan arbejde på dine vegne,” skriver Microsoft i et blogindlæg.

“Cortana lærer af dine præferencer for at kunne komme med relevante anbefalinger, hurtig adgang til information og vigtige notifikationer,” skriver Microsoft og annoncerer, at Cortana i Windows 10 er integreret med business-udgaven af Office 365.

Har man det nyeste preview build af Windows 10 via Windows Insiders, kan man allerede nu afprøve Cortana sammen med Office 365.

Det kan Cortana hjælpe dig med
Microsoft kommer i blogindlægget med flere konkrete eksempler på, hvordan Cortana vil kunne bruges sammen med Office 365.

“Med integreringen med Office 365 kan Cortana proaktivt hjælpe dig med at forberede dig til et kommende møde. Cortana bringer dig nyttig information om de mennesker, du skal mødes med, dokumenter, de for nylig har arbejdet med, og påmindelser om hvornår og hvor, du skal være næste gang, så du ikke kommer sent.”

Læs også: Derfor kan ny Microsoft-teknologi eskalere mobil-kapløb

Microsoft skriver også, at Cortana vil hjælpe dig med information om, hvilke dokumenter, du deler med forskellige kolleger – eksempelvis når en kollega kontakter dig.

Office 365-administratorer får mulighed for at kontrollere adgangen til Cortana, hvis man eksempelvis ikke ønsker, at den digitale asssistent automatisk skal tilgå virksomhedens informationer i Office 365.

Hvad med Danmark?
Cortana kommer i første omgang til at spille sammen med Windows 10 på pc’er og tablets, mens den digitale assistent først senere i år også vil fungere sammen med Office 365 til smartphones.

Det helt store spørgsmål for danske Microsoft-brugere er på nuværende tidspunkt dog, hvornår og i hvilken grad der bliver adgang til Cortana her i landet?

Som vi tidligere har fortalt, kommer Cortana i første omgang nemlig kun til et begrænset antal markeder, og Danmark er ikke med på listen. 

Det samme var situationen med Apples digitale assistent, Siri, og Googles Now-løsning til at starte med, men i dag findes begge de løsninger også på dansk – og mon ikke også Microsofts Cortana kommer i en dansk udgave på et tidspunkt.

Læs også:

Springer Danmark over: Ingen dansk Cortana til
Windows 10 i første omgang

Derfor kan ny Microsoft-teknologi eskalere mobil-kapløb

Læs også:

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Microsoft lukker for dine sikkerheds-opdateringer hvis ikke du opdaterer Windows 10 hurtigt nok

Sådan arbejder Microsoft med bruger-feedback til at designe Windows 10

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Er din computer klar til Windows 10? Se kravene her

Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer på stribe – her er selskabets plan med udrensningen

Tiden nærmer sig for den endelige lancering af det nye Windows 10, som ventes på gaden inden for den kommende måneds tid.

Microsoft bliver imidlertid ved med at indarbejde ændringer og tweake på systemet, der i ufærdig form har været i beta-test hos tusindvis af brugere, som løbende har indrapporteret fejl, mangler og ønsker via det særlige Windows Insider-program.

En række af disse ønsker og tilbagemeldinger tager Microsoft højde for nu i hele to nye opdateringe – de såkaldt builds – som netop er blevet udsendt.

I Windows 10 build 10158 finder vi en række nyskabelser fra Microsoft.

En af de mest synlige er designet på den nye browser, Edge, hvor e’et bliver næsten det samme, som i dag findes i Internet Explorer-logoet.

Læs også: Er din computer klar til Windows 10? Se kravene her

På den tekniske side bliver der omsider tilføjet en funktion til automatisk udfyldelse af skabeloner og passwords på samme måde, som de fleste øvrige browsere i dag har – inklusive Internet Explorer.

Edge bliver med opdateringen også udstyret med en ny app-ID. Det har den side-effekt, at alle testere af Windows 10 vil miste alle deres browser-data – altså favorit-sider, cookies, historik, data fra Project Spartan og så videre.

Start-menu bliver større
Med build’en bliver Windows 10′s start-menu udstyret med en funktion, hvor man vil se en liste over alle installerede apps, hvis man swiper i den venstre side af Start-menuen.

Blandt de øvrige rettelser er der én, der ifølge Microsoft vil forlænge batterilevetiden i Surface 3-tabletcomputere.

Windows 10 build 10158 er blevet fulgt af endnu en build – 10159.

Den indeholder dog ikke de store tweaks og ændringer, men består primært af rettelser af bugs og uhensigtsmæssigheder.

Ifølge Microsoft indeholder build 10159 således mere end 300 rettelser af bugs i systemet.

Hertil kommer også en design-ændring af login-skærmen samt nyt wallpaper.

Windows 10 står til at blive en af Microsoft allerstørste fornyelser på styresystem-området og markerer samtidig en markant kursændring for selskabet, der på mange måder har bygget sin enorme succes op på salg af licenser til Windows.

Det står til at ændre sig med Windows 10, som Microsoft istedet løbende vil opdatere og udvikle på.

Dermed står Windows 10 til at blive den sidste af de store Windows-lanceringer, som Microsoft med skiftende held har udsendt.

Du kan læse mere om Microsofts tanker bag de løbende opdateringer her: Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner hele tiden

Læs også:

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Microsoft lukker for dine sikkerheds-opdateringer hvis ikke du opdaterer Windows 10 hurtigt nok

Sådan arbejder Microsoft med bruger-feedback til at designe Windows 10

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Er din computer klar til Windows 10? Se kravene her

Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer på stribe – her er selskabets plan med udrensningen

Motorolas Moto G er en telefon i mellemklassen. Det er en telefon uden de store specifikationer, uden metal og uden de store overraskelser – ja altså bortset fra den overraskelse, at det hele bare virker.

Mellemklassetelefoner har førhen været telefoner, som lidt for ofte ikke har været pengene værd.

Enten har telefonen været i så dårlig kvalitet, at den gik i stykker efter kort tid, eller også har indmaden, hardwaren, givet så ringe ydeevne, at Android har hakket, været sløvt og til tider slet ikke virket.

Vi kan tænke tilbage på telefoner som HTC Wildfire, eller nogle af Samsung S-mini-telefoner, som alle ikke just har givet den bedste oplevelse – heller ikke i forhold til den billige pris.

Moto G er anderledes.

Det er en telefon til 1.500 kroner, og har du ikke lyst til eller brug for en af de dyrere flagskibstelefoner til de godt 5.000 kroner, så er Moto G en af de bedste alternativer.

Et plastikydre
Når du køber en telefon til 1.500 kroner i stedet for en til 5.000 kroner, så er der selvfølgelig områder på telefonen, hvor der ikke er brugt nær så mange penge.

Ofte er det designet, som der ligges mange penge i, hvor glasflader eller metal omkranser telefonen. På Moto G er det plastik. Kanten rundt er skinnende, og bagsiden – på den testede model – er matsort.

Der er rigtig langt til HTC One’s flotte metal, eller Samsung S6′s glascover – men der er ligeledes langt fra 1.500 kroner til 5.000 kroner, som de to andre modeller koster.

Telefonen er på sin vis flot bygget, og virker solid. Den er næsten dobbelt så tyk som en iPhone 6, men det er omkostningen for den lavere pris.

Til gengæld kan du tage bagcoveret af, og udskifte det til et andet i en anden farve – eller materiale. Ligeledes kan du tilføje et MicroSD-kort, men den indbyggede hukommelse er kun på enten 8 eller 16 Gb.

Er du “app’oman”, så er det slet ikke nok, og du kan ikke installere apps på MicroSD-kortet.

Foran sidder to højtalere, som giver en overraskende god stereolyd.

Ikke helt samme dybde som på HTC One’s stereohøjtalere, men til gengæld kan Moto G’s spille lidt højere, hvilket jeg personligt til hver en tid ville foretrække fra et par mobilhøjtalere.

Moto G er en tykbasse, men hvorfor skal alting også være så tyndt, at man frygter, at det bliver bøjet i lommen. Foto: Morten Sahl Madsen

Der er mulighed for at tage bagsiden af, hvor du kan indsætte et MicroSD-kort og selvfølgelig simkort. Foto: Morten Sahl Madsen

Ydeevne og software
Moto Ghar en mellemstærk processor fra sidste år, Snapdragon 400, men det er rigeligt til at telefonen ikke føles generende langsom. Jo du kan godt føle forskel på en Samsung S6 og Moto G, men det er ikke meget, og Moto G giver helt igennem en god Android-oplevelse.

Skærmen er en 720 x 1.280 pixels skærm på fem tommer, og selv om 720 x 1.280 pixels er en lav opløsning, så er skærmen faktisk ganske udmærket – i hvert fald i forhold til prisen.

Skærmen kunne godt have en højere lysstyrke, men det kunne samtidig også være værre.

Softwaren på Moto G er en relativt “ren” version af Android Lolipop (5.0).

Der er ikke de store dikkedarer, som Motorola har smidt oven på Android, som andre producenter ellers er kendte for. Hvad man er til er smag og behag, men softwaren på Moto G fungerer bare.

Kameraet bag på har en 8 megapixel sensor, som tager udmærkede billeder.

Farverne er realistiske, om end lidt mørke, og opløsningen er godkendt, om end ikke imponerende.

Konklusion:
Moto G er til pengene en rigtig god telefon, og overvejer du at købe en mellemklassetelefon med Android-systemet, så er Moto G et godt valg.

Den giver en stabil og god brugeroplevelse, men du får langtfra det samme eksklusive produkt, som du gør på Flagskibstelefonerne. Er det ikke et behov? Så køb en Moto G.  
Der er nogle ting, du må undvære, hvis du køber en Moto G fremfor nogle af de andre, lidt dyrere telefoner. Kameraet er ikke vildt prangende, men kan da bruges, og lagerpladsen er lav. Ligeledes er skærmens opløsning lav og lysstyrken ligeså. 

Hvis du vil have lidt mere kraft, lidt bedre kamera eller lidt bedre skærm, så kan du overveje OnePlus One-telefonen til 2.400 kroner, selvom der snart kommer en ny version, OnePlus Two. Et andet alternativ er at gå over i Windows Phone-verdenen. 

Læs også: Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Hilde Tonne bliver administrerende direktør for den nye danske telegigant.

Fusionen af Telia og Telenor i Danmark er endnu ikke faldet på plads, men de to selskaber er allerede nu klar med en topledelse.

Norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse bliver administrerende direktør i det nye danske teleselskab.

Det meddeler Telia og Telenor i en pressemeddelelse. 

Hilde Tonne har været medlem af Telenor-koncernens topledelse siden 2007, og hun har stået i spidsen for industriel udvikling siden 2011, oplyses det. 

Telias administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes samtidig til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør. 

Dermed er det kommende selskabs topledelse på plads, allerede før selve fusionen er godkendt af myndighederne.

“Med deres evner, erfaring og ekspertise komplementerer de hinanden og udgør en meget stærk topledergruppe,” udtaler TeliaSoneras executive vice president og head of Europe, Robert Andersson, om de tre nyudnævnte topchefer. 

“Hilde Tonne er en meget kompetent og erfaren leder, der har bevist, at hun kan drive forandring og udfordre status quo. Disse evner er afgørende, når man skal lægge to virksomheder sammen og skabe en ny, stærk og innovativ spiller, der har ambitioner om at udfordre det danske telemarked,” siger Robert Andersson videre.

Begge selskaber vinder og taber
Dermed ligger det klart, at både Telia og Telenor vinder og taber noget på fusionen, hvis man ser på, hvordan topledelsen kommer til at tage sig ud.

Hilde Tonne kommer fra Telenor-koncernen og indtager nu posten som administrerende direktør i det nye selskab.

Til gengæld ser det ikke ud til, at der er blevet plads til Telenor Danmarks administrerende direktør, Jesper Hansen, der ellers tiltrådte for ganske få uger siden – læs mere om det her:

Ny direktør i Telenor Danmark har en klar plan – men en usikker fremtid

Søren Abildgaard, der hidtil har været administrerende direktør i Telia Danmark får en plads i ledelsen i det nye selskab – men altså ikke en ny CEO-post.

“Søren Abildgaard er udnævnt på baggrund af sin brancheindsigt, sin kommercielle forståelse og sin operationelle erfaring. Han har demonstreret, at han formår omstillingens kunst i en branche under hastig forandring, og han kan oversætte strategiske visioner til handling. Og på trods af svære tider har han skabt et miljø, hvor medarbejderne trives,” udtaler Telenors executive vice president og head of Europe, Kjell-Morten Johnsen.

Dennis Kilian, også fra Telia, får ligeledes en plads i den nye ledelse. Han har været CFO i Telia Danmark siden marts 2013.

“Dennis Kilian er valgt på baggrund af sit faste greb om de finansielle discipliner, sin kommercielle forståelse og sine analytiske evner, hvilket har gjort ham til en vigtig drivkraft for forretningen. Han har spillet en aktiv rolle i at udvikle og definere den overordnede strategi for Telia Danmark, og han har sikret, at forretningsbeslutninger var baseret på sunde finansielle kriterier,” siger Kjell-Morten Johnsen.

Mangler stadig at falde på plads
Det var den 3. december sidste år, at Telia og Telenor meddelte, at de to selskaber vil smelte sammen til ét i Danmark. 

Det nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder og bliver altså en ganske stor spiller på det danske marked, hvor det først og fremmest skal udfordre TDC.

Læs også: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Selve fusionen er dog endnu ikke godkendt af myndighederne.

Teleselskabet 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer – læs om det her.

For nylig udtalte EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at hun frygter, at de mange fusioner af teleselskaber, der i øjeblikket finder sted i flere lande, kan reducere incitamenterne til innovation – uden at det budskab dog var rettet direkte mod Telia og Telenors fusion.

Man må da også antage, at de to selskaber føler sig overbeviste om, at fusionen bliver godkendt, når de allerede nu har udnævnt topledelsen for det nye selskab.

“Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian tiltræder deres nye stillinger, efter at EU Kommissionen har godkendt det fælles selskab, hvilket ventes at ske i anden halvdel af 2015,” lyder det fra selskaberne.

Hilde Tonne begynder allerede 1. august som leder af en lille gruppe af medarbejdere fra TeliaSonera og Telenor, der med base i København forbereder fusionen af de to danske selskaber.

Læs også:

Ny direktør i Telenor Danmark har en klar plan – men en usikker fremtid

Mobilselskabet 3 vil have danske konkurrenters kunder efter fusion

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun 3

Flere online-selvbetjeningsløsninger til erhvervslivet, flere tv-apps til privatkunderne og en gevaldig oprydning i de interne it-systemer.

Sådan lyder nogle af de arbejdsopgaver, der skal løses hos TDC, og som har fået telekæmpen til at oprette 50 spritnye stillinger, der skal besættes snarest muligt.

“Vi leder efter alle typer it-folk. Det drejer sig blandt andet om projektledere, Java-udviklere, testere og iOS-folk,” forklarer Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, der er it-chef hos TDC.

Hun understreger, at de 50 nye it-folk bliver fastansatte, hvilket betyder, at TDC’s it-afdeling vokser fra de nuværende cirka 380 personer til at huse 430 it-folk.

“Hvis de nye folk enten forstår kulturen eller forretningen, så kommer de til at falde rigtigt hurtigt til hos os,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf om udviklingsprojektet, der løber frem til slutningen af 2016.

Udbygger sine erhvervstilbud
Et af de primære arbejdsområder for de nye/kommende it-folk bliver en oprydning og konsolidering af selskabets interne systemer fra TDC’s mange brands, der eksempelvis tæller YouSee, Fullrate og Onfone.

“Jeg ser gerne, at vi bygger ét internt kundesystem i backenden, mens fronten med de forskellige brands ikke bliver berørt af vores oprydningsarbejde,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

TDC’s it-chef forklarer, at et andet hovedarbejdsområde for de nye it-folk bliver fokus på online-erhvervsløsningerne, hvor der for alvor skal fut under selvbetjeningskedlerne.

“Vi har et stort erhvervsinitiativ på vej med udvidede funktioner til erhvervskunderne, efter vi har fået mange ønsker om at stille flere selvbetjeningsløsninger til rådighed,” fortæller hun

De nye it-folk kommer også til at beskæftige sig med privatkundemarkedet, selv om TDC stadig holder kortene tæt til kroppen omkring selskabets fremtidige satsninger til hr. og fru Hansen.

Skal udvikle med forretningen
Udover oprustningen på mandskabsfronten i Danmark bliver TDC’s udviklingshold i Indien også udvidet.

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf fortæller dog, at der er visse opgaver, som kræver, at udvikleren sidder ved siden af en person fra TDC-forretningen, når der skal designes og kodes it-løsninger.

“Vi gør det sådan herhjemme, at udviklingen foregår agilt, hvor udviklere og folk fra forretningen sidder side om side. Tidligere har vi udviklet ved hjælp af vandfaldsmodellen, men det går vi væk fra nu,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

Med denne tilgang til it-udviklingsarbejdet har TDC også sløjfet de store, forkromede kravspecifikationer, som nu er barberet ned til en tiendedel af størrelsen i forhold til tidligere.

Halverer udviklingstiden
I den henseende har TDC som erklæret mål om at kunne halvere tiden fra ide til den færdige løsning. Sagt på nydansk ønsker TDC at halvere sin time-to-market med it-løsningerne.

Computerworld erfarer, at TDC’s storsatsning på nyudvikling, konsolidering og oprydning kommer til at stå teleselskabet i omkring 100 millioner kroner. Det tal ønsker TDC dog ikke at bekræfte.

Til Computerworld siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf om massehyringen, der kommer i slipstrømmen på flere gigantiske fyringsrunder hos TDC:

“Jeg mener, at vi nu sender et signal om, at vi er en forretning i vækst. På spørgsmålet om, hvorvidt en mere effektiv TDC-forretning betyder lavere priser for kunderne, må jeg sige, at det er en kommerciel afvejning, som vi ikke har taget endnu.”

Bruger de ansattes netværk
En del af tanken bag at hyre 50 nye it-folk er også at begrænse brugen af eksterne it-konsulenter, som koster en del mere end en fastansat TDC-udvikler.

I første omgang bliver budgettet dog næppe gennemhullet af rekrutteringsprocessen, der er blevet skudt i gang her i juni.

For TDC satser i første omgang på de eksisterende medarbejderes netværk, når de mange it-folk skal findes.

“Vi har opfordret alle medarbejdere om at dele jobopslaget steder som Facebook og LinkedIN, og vi bruger vores interne HR-afdeling til rekrutteringen. Vi er derfor ikke ude og bruge penge på et bureau, ligesom vi også gerne vil begrænse brugen af eksterne udviklere,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

Læs også: 
TDC ansætter ny it-chef – her er hun

Din router bliver mobilmast: Teleselskaberne på trapperne med WiFi Calling

Efter 15 år bag roret i landets mest succesfulde it-distributører, Also (tidligere Actebis, red.), har 57-årige Torben Qvist valgt at sige farvel og tak.

Ved udgangen af denne måned forlader han sit job som chef for Also-koncernens europæiske forretning.

“Jeg har været i firmaet i femten fantastiske år. Først med en god udvikling i Danmark og siden skandinavisk og nu på europæisk plan, hvor vi også har haft gode resultater. Det er nu et godt tidspunkt til at prøve noget nyt,” lyder det fra Torben Qvist, der kan se tilbage på en næsten 30 år lang it-karriere .

Beslutningen om at drosle ned har efter hans eget udsagn været undervejs i “et par år.”

Han vil dog fortsat være tilknyttet koncernen på deltidsbasis som konsulent med base i Asien, og han har ingen planer om, at kaste sig ud i et nyt fuldtidsjob.

“Jeg har spurgt mig selv, hvad der kunne være næste skridt. Nu har jeg tænkt mig at opholde mig størstedelen af tiden under varmere himmelstrøg, og jeg vil nok også have nogle opgaver, som er baseret i det område, enten i Bangkok, Singapore eller Hong Kong,” fortæller han til Computerworld.

Milliardomsætning
I 2000 kom Torben Qvist til det daværende Actebis, hvor han først som dansk og siden nordisk direktør var arkitekten bag en voldsom vækst, som gjorde firmaet til Danmarks største it-distributør med en omsætning, der i dag er tæt på at runde de otte milliarder kroner.

“Vi har fokuseret på områder, der har vækst og har samtidig formået at eksekvere på en måde, så der stadig er penge på bundlinien,” lyder hans korte bud på, hvordan han sammen med sine nu mere end 300 danske medarbejdere har skruet successen sammen.

I 2011 blev Actebis opkøbt af den schweiziske koncern Also, og for godt et år siden skiftede han jobbet som nordisk direktør ud med en plads i Alsos koncerndirektion med ansvaret for Alsos europæiske forretning.

Ved den lejlighed overlod Torben Qvist ansvaret et for Alsos skandinaviske forretning til sin danske højrehånd, Ole Eklund.

Efter Torben Qvists exit får Ole Eklund nu ansvaret for Alsos nordeuropæiske region som udover Skandinavien også omfatter Baltikum og Benelux-landene (Belgien, Holland og Luxembourg).

Læs også:

Se Actebis nye nordiske kæmpelager i Taastrup

Danske pc-lagre bugner: Nu falder priserne på pc’erne

Meget tyder på, at der blandt fremtidens helt store virksomheder vil være flere, der er født ud af internettets mulighed for at skabe forretning uden at have produkter.

Sådan er det med virksomheder som Uber og Airbnb, der alene er bygget op på at formidle kontakt mellem købere og sælgere af bestemte, afgrænsede produkter – her hyrevogns-kørsel og udlejning af ejendomme.

Det er noget, som også investorerne har kig på.

Hidtil har der været en del omtale af Ubers kraftige opblomstring og investor-tække, hvilket du kan læse mere om her:

Airbnb kan imidlertid også være med.

Selskabet har netop genstand for en af verdenshistoriens hidtil største enkelt-stående kapitaltilførsler på halvanden milliarder dollar – knap 10 milliarder kroner.

Med kapitaltilførslen får Airbnb en markedsværdi på 25,5 milliarder dollar – knap 170 milliarder kroner.

Bag kapitaltilførslen står en række kapitalfonde og investor-grupper med General Atlanctic, Hillhouse Capital Group of China og Tiger Global Management.

Kun tre iværksætter-virksomheder, der som Airbnb er i færd med at opbygge virksomheden, har tidligere været genstand for kapitaltilførsler i samme kaliber, nemlig Uber, Alibaba og Facebook – sidstnævnte ved børsnoteringen i 2011.

Airbnbs omsætning for i år ventes at lande i omegnen af seks milliarder kroner. Målet er en omsætning på 65 milliarder kroner i 2020.

Læs også:

Succes rimer på simpelt: Sådan tager du ved lære af AirBnB og Uber

Dansk hotelbranche jubler over Airbnb: Trækker mange turister til Danmark

Mange danske firmaer snorksover i timen: Misser enorme muligheder med it

Teknikerne hos it-giganten Samsung er godt i gang med at vride mere saft og kraft ud af selskabets batterier, så batteri-levetiden kan blive fordoblet.

Lige nu er forskere hos Samsung ved at udvikle og teste lithium-ion-batterier, der kan overleve omkring 1,5 til 1,8 gange så længe som i dag.

I deres lithium-ion-batteri har de brugt en silicium-anode og et graphene-lag til at styrke tætheden og forbedre batteriets levetid.

Det skriver Engadget. 

Fra 12 til 21 timer
Inden du kaster din mobiloplader over højre skulder, bør du nok vide, at den forlængede batterilevetid ikke ligefrem kommer med den næste Samsung Galaxy S7-telefon.

Der er tale om et forskningsprojekt, og derfor kan der gå nogle år, før en batterilevetid på 12 timer kan udvides til 21 timer.

Du kan dog trøste dig med, at Samsung langt fra er det eneste it-selskab, der bruger mange research-midler på at opfinde mere sejlivede batterier.

Alle skriger på batterier
Inden for fem år forventes der at være otte milliarder smartphones, mobiltelefoner, tablets, wearables og bærbare computere, der alle skal fodres med energi fra et batteri.

Læs også: Presserende behov for bedre batterier – nu kommer de måske

I Samsungs tilgang til batteriforskningen lyder det også, at bilindustrien med elektriske biler kan få glæde af energiforskningen i det sydkoreanske it-selskab.

Du kan læse mere om Samsungs egen formidling af batteri-forskningen her.

Læs også:

Nyt materiale viser lovende takter: Kan føre til ekstrem batteri-levetid