Monthly Archives: July 2015

Selv om danskerne i de senere år er begyndt at sende langt færre sms’er end tidligere – ikke mindst på grund af de mange populære chat-apps – så er sms’en fortsat en uhyre populær kommunikationskanal.

Måske det derfor i dag er på sin plads at skænke opfinderne af sms’en en kærlig tanke, når man skriver til konen for at høre, om man skal købe et par bøffer med hjem til grillen.

Finske Matti Makkonen, der ofte er fremhævet som en central person i sms’ens tilblivelse, er netop død.

Det skriver BBC, der samtidig kan fortælle, at han blev 63 år gammel.

Selvom Matti Makkonen er blevet kaldt sms’ens fader, så har han selv fremhævet, at han ikke var ene om at opfinde teknologien, der i dag gør det muligt lynhurtigt at sende tekstbeskeder mellem forskellige telefoner og netværk.

BBC skriver også, at Makkonen har udtalt, at det var Nokia, der var med til at sikre sms’ernes popularitet.

“Den egentlige lancering af tjenesten, som jeg ser det, var, da Nokia introducerede den første telefon, der gjorde det muligt at skrive beskeder (Nokia 2010 i 1994),” skal den finske tele-pioner tidligere have udtalt ifølge BBC.

Så mange sms’er sender danskerne
Danskerne er som sagt begyndt at sende færre sms’er for i stedet at kommunikere via chat-tjenester som Facebooks Messenger, Snapchat, iMessage, Viber, Skype og WhatsApp.

Ifølge Erhvervsstyrelsen faldt antallet af afsendte sms-beskeder fra andet halvår 2013 til andet halvår 2014 med 433 millioner til 4.200 millioner.

Det svarer til et fald på 9,3 pct.

Samtidigt steg antallet af afsendte mms-beskeder dog til 115 millioner, hvilket svarer til en stigning på 27,9 pct i forhold til året før.

Ifølge Wikipedia var der i 2010 3,5 milliarder aktive brugere af sms’en på verdensplan, og selvom sms’en i et land som Danmark er på tilbagetog, spiller den stadig en ganske afgørende rolle.

Sms’en rummer da også mange fordele i forhold til de forskellige chat-platforme.

En klar udfordring ved chat-tjenesterne er eksempelvis, at de ikke bygger på en global, fælles standard, som den vi kender fra sms’erne.

Det betyder, at brugerne typisk skal have den samme app installeret for at kunne kommunikere, hvorimod sms’en fungerer på tværs af platforme.

Deloitte har vurderet, at der på verdensplan i 2014 blev sendt omkring 50 milliarder beskeder hver eneste dag via mobile chat-apps, mens sms-niveauet lå på omkring 21 milliarder beskeder om dagen.

Læs også:

Derfor smadrer disse apps sms’en: kan noget særligt

Vi dropper sms’en: Men den har stadig flere trumfer

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Hilde Tonne bliver administrerende i den nye danske telegigant.

ComputerViews: Selvom det nu er syv måneder siden, at Telia og Telenor meddelte, at de to danske teleselskaber ville fusionere til ét, har selskaberne indtil nu kørt videre med ‘business as usual’.

Selskaberne mangler stadig den endelige EU-godkendelse af fusionen, men med dagens udmelding om, at man nu har udnævnt de tre øverste direktører i det kommende selskab, er det for alvor blevet tid til at tage hul på fusionen.

Man fusionerer ikke to selskaber af denne størrelse – som i øvrigt er rivaler i alle andre sammenhænge – blot for sjov skyld.

Man gør det, fordi det er tvingende nødvendigt på et presset dansk telemarked – og fordi man tror på, at man sammen kan gøre det slemme ved de andre spillere på markedet.

I denne sammenhæng er primært telekongen TDC, der forsat sidder på tronen som Danmarks største teleselskab, men også 3, der er lidt af en joker på det danske telemarked – og rigtig godt kørende for tiden.

Læs også: Telia & Telenor udnævner administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant

Det nye selskab – lad os bare kalde det ‘Telianor’ – ventes at få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end ni milliarder danske kroner.

Med andre ord er der ganske meget på spil, når den nye ledelse for alvor tager fat på arbejdet.

Norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse bliver administrerende direktør i Telianor. Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard, og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes samtidig til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør.

Dermed kender vi det trekløver, der skal sikre, at fusionen af Telia og Telenor ender med at give de gevinster, som moderkoncernerne forventer – og som er hele årsagen til, at en fusion overhovedet kom på tale i første omgang.

1) Skal skabe ét nyt samlet selskab
Alt for mange fusioner ender med ikke at blive til det, man forventede.

Alt for ofte viser det sig langt sværere gjort end sagt at få to selskaber, der hidtil har været konkurrenter, til at spille på samme banehalvdel.

Der skal skabes en fælles forretningsforståelse og en fælles virksomhedskultur, og produkter, processer, kontorer og it-systemer skal integreres, smeltes sammen og gøres klar til den nye virkelighed, hvor der ikke er tale om to selvstændige selskaber, men kun ét.

Derfor bliver den altafgørende opgave for topledelsen nu at sikre, at fusionen bliver gennemføres på den mest effektive og hensigsmæssige måde.

Det hjælper naturligvis lidt, at Telia og Telenor allerede i flere år har haft et netværkssamarbejde, men ikke desto mindre står Hilde Tonne og hendes to nærmeste underdirektører overfor en kæmpe opgave.

For ledelsen skal ikke bare sikre, at fusionen glider efter planen – det skal ske, uden at man mister kunder til konkurrenterne.

Der skal skabes et klart og solidt nyt brand, og der må ikke opstå bøvl med regninger, kundeservice eller andet, mens det arbejde pågår.

Det bliver en betydelig udfordring, når konkurrenterne samtidig står på spring med aggressive tilbud og produkter, ikke mindst på data- og indholdssiden.

2) Afskedigelser og synergieffekter
Det første punkt på opgavelisten bliver bestemt ikke lettere at arbejde med, når man samtidig har en anden central opgave, der handler om at realisere de lovede synergieffekter.

Telenor og Telia oplyste i forbindelse med fusions-annonceringen, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

“De største synergieffekter forventes inden for distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it.”

Det kræver ikke det store regnskabsforståelse for at kunne regne ud, at man ikke henter 800 millioner om året på en fusion – uden at det forudsætter afskedigelser eller stillinger, der ikke bliver genbesat.

Ifølge selskabernes regnskaber er der 1.073 ansatte i Telia og 1.954 ansatte i Telenor (2013-tal). Hvor mange der vil skulle fyres, ved vi ikke – men 800 millioner kroner henter man ikke alene på at opsige lejemål og slå et par it-systemer sammen.

Læs også: Telia & Telenor udnævner administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant

Der ligger således også et klart signal i, at den nye CEO ikke er en af de to danske top-direktører fra Telia og Telenor, men derimod en norsk koncern-topchef fra Telenor.

Hilde Tonne kommer ind udefra og kan derfor anskue fusionen mere nøgternt – og træffe de nødvendige beslutninger.

3) Konkurrenterne er ikke færdige med telekrigen
Der er blevet talt og skrevet meget om, hvad en fusion af Telia og Telenor kommer til at betyde for det danske telemarked, der i en række år har været præget af en intens konkurrence, ikke mindst på priserne.

Man kan anlægge det synspunkt, og det nye selskab får en kundebase, der er så stor, at det først og fremmest skal finde ud af at tjene penge på eksisterende kunder frem for at kapre nye.

Når TDC samtidig igen og igen udtaler, at den voldsomme priskonkurrence skader markedet i det lange løb, fordi det er svært at drive en sund forretning, så kunne man antage, at der nu ville blive lagt en dæmper på konkurrencen.

Omvendt har TDC igennem længere tid mistet kunder, og måske fusionen af Telia og Telenor netop vil blive forsøgt udnyttet af TDC til at vinde nogle af de tabte mobilkunder tilbage?

Læs også: Teleselskabet 3 har fundet vækst-formlen: Nu vælter pengene ind

Teleselskabet 3 har flere gange udtrykt bekymring over den kommende fusion af Telia og Telenor, og 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer – læs om det her. 

Samtidig er 3 dog i fuld sving med at udfordre de store selskaber, og 3 har nu for alvor fået skabt en sund forretning i Danmark, hvor ikke mindst selskabets data-tilbud bliver fundet attraktive af mange forbrugere.

Med andre ord kommer Telia & Telenor ikke bare til at få travlt med at gennemføre fusionen. De skal samtidig være klar til at reagere, når TDC eller 3 sætter gang i nye tiltag for at kapre kunder.

Begynder arbejdet den 1. august
‘Telianor’ oplyser, at Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian tiltræder deres nye stillinger, efter at EU Kommissionen har godkendt det fælles selskab, hvilket ventes at ske i anden halvdel af 2015.

Hilde Tonne begynder allerede 1. august som leder af en lille gruppe af medarbejdere fra TeliaSonera og Telenor, der med base i København forbereder fusionen af de to danske selskaber.

Hilde Tonne bliver administrerende i den nye danske telegigant.

ComputerViews: Selvom det nu er syv måneder siden, at Telia og Telenor meddelte, at de to danske teleselskaber ville fusionere til ét, har selskaberne indtil nu kørt videre med ‘business as usual’.

Selskaberne mangler stadig den endelige EU-godkendelse af fusionen, men med dagens udmelding om, at man nu har udnævnt de tre øverste direktører i det kommende selskab, er det for alvor blevet tid til at tage hul på fusionen.

Man fusionerer ikke to selskaber af denne størrelse – som i øvrigt er rivaler i alle andre sammenhænge – blot for sjov skyld.

Man gør det, fordi det er tvingende nødvendigt på et presset dansk telemarked – og fordi man tror på, at man sammen kan gøre det slemme ved de andre spillere på markedet.

I denne sammenhæng er primært telekongen TDC, der forsat sidder på tronen som Danmarks største teleselskab, men også 3, der er lidt af en joker på det danske telemarked – og rigtig godt kørende for tiden.

Læs også: Telia & Telenor udnævner administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant

Det nye selskab – lad os bare kalde det ‘Telianor’ – ventes at få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end ni milliarder danske kroner.

Med andre ord er der ganske meget på spil, når den nye ledelse for alvor tager fat på arbejdet.

Norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse bliver administrerende direktør i Telianor. Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard, og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes samtidig til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør.

Dermed kender vi det trekløver, der skal sikre, at fusionen af Telia og Telenor ender med at give de gevinster, som moderkoncernerne forventer – og som er hele årsagen til, at en fusion overhovedet kom på tale i første omgang.

1) Skal skabe ét nyt samlet selskab
Alt for mange fusioner ender med ikke at blive til det, man forventede.

Alt for ofte viser det sig langt sværere gjort end sagt at få to selskaber, der hidtil har været konkurrenter, til at spille på samme banehalvdel.

Der skal skabes en fælles forretningsforståelse og en fælles virksomhedskultur, og produkter, processer, kontorer og it-systemer skal integreres, smeltes sammen og gøres klar til den nye virkelighed, hvor der ikke er tale om to selvstændige selskaber, men kun ét.

Derfor bliver den altafgørende opgave for topledelsen nu at sikre, at fusionen bliver gennemføres på den mest effektive og hensigsmæssige måde.

Det hjælper naturligvis lidt, at Telia og Telenor allerede i flere år har haft et netværkssamarbejde, men ikke desto mindre står Hilde Tonne og hendes to nærmeste underdirektører overfor en kæmpe opgave.

For ledelsen skal ikke bare sikre, at fusionen glider efter planen – det skal ske, uden at man mister kunder til konkurrenterne.

Der skal skabes et klart og solidt nyt brand, og der må ikke opstå bøvl med regninger, kundeservice eller andet, mens det arbejde pågår.

Det bliver en betydelig udfordring, når konkurrenterne samtidig står på spring med aggressive tilbud og produkter, ikke mindst på data- og indholdssiden.

2) Afskedigelser og synergieffekter
Det første punkt på opgavelisten bliver bestemt ikke lettere at arbejde med, når man samtidig har en anden central opgave, der handler om at realisere de lovede synergieffekter.

Telenor og Telia oplyste i forbindelse med fusions-annonceringen, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

“De største synergieffekter forventes inden for distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it.”

Det kræver ikke det store regnskabsforståelse for at kunne regne ud, at man ikke henter 800 millioner om året på en fusion – uden at det forudsætter afskedigelser eller stillinger, der ikke bliver genbesat.

Ifølge selskabernes regnskaber er der 1.073 ansatte i Telia og 1.954 ansatte i Telenor (2013-tal). Hvor mange der vil skulle fyres, ved vi ikke – men 800 millioner kroner henter man ikke alene på at opsige lejemål og slå et par it-systemer sammen.

Læs også: Telia & Telenor udnævner administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant

Der ligger således også et klart signal i, at den nye CEO ikke er en af de to danske top-direktører fra Telia og Telenor, men derimod en norsk koncern-topchef fra Telenor.

Hilde Tonne kommer ind udefra og kan derfor anskue fusionen mere nøgternt – og træffe de nødvendige beslutninger.

3) Konkurrenterne er ikke færdige med telekrigen
Der er blevet talt og skrevet meget om, hvad en fusion af Telia og Telenor kommer til at betyde for det danske telemarked, der i en række år har været præget af en intens konkurrence, ikke mindst på priserne.

Man kan anlægge det synspunkt, og det nye selskab får en kundebase, der er så stor, at det først og fremmest skal finde ud af at tjene penge på eksisterende kunder frem for at kapre nye.

Når TDC samtidig igen og igen udtaler, at den voldsomme priskonkurrence skader markedet i det lange løb, fordi det er svært at drive en sund forretning, så kunne man antage, at der nu ville blive lagt en dæmper på konkurrencen.

Omvendt har TDC igennem længere tid mistet kunder, og måske fusionen af Telia og Telenor netop vil blive forsøgt udnyttet af TDC til at vinde nogle af de tabte mobilkunder tilbage?

Læs også: Teleselskabet 3 har fundet vækst-formlen: Nu vælter pengene ind

Teleselskabet 3 har flere gange udtrykt bekymring over den kommende fusion af Telia og Telenor, og 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer – læs om det her. 

Samtidig er 3 dog i fuld sving med at udfordre de store selskaber, og 3 har nu for alvor fået skabt en sund forretning i Danmark, hvor ikke mindst selskabets data-tilbud bliver fundet attraktive af mange forbrugere.

Med andre ord kommer Telia & Telenor ikke bare til at få travlt med at gennemføre fusionen. De skal samtidig være klar til at reagere, når TDC eller 3 sætter gang i nye tiltag for at kapre kunder.

Begynder arbejdet den 1. august
‘Telianor’ oplyser, at Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian tiltræder deres nye stillinger, efter at EU Kommissionen har godkendt det fælles selskab, hvilket ventes at ske i anden halvdel af 2015.

Hilde Tonne begynder allerede 1. august som leder af en lille gruppe af medarbejdere fra TeliaSonera og Telenor, der med base i København forbereder fusionen af de to danske selskaber.

Apple kørte det store skyts i stilling, da virksomheden tirsdag aften lancerede sin nye musik-streaming-tjeneste, Apple Music

Her har Apple formået at få eksklusiv adgang til udvalgt musik fra stjerner som Taylor Swift, Dr Dre og Pharell.

Samtidig har Apple haft held til at headhunte en række prominente radioværter fra blandt andet BBC, der skal stå i spidsen for internet-radioen Beats 1, der er en integreret del af Apple Music. 

Til gengæld må fans af The Beatles væbne sig med tålmodighed.

I lighed med de konkurrerende streamingtjenester er det heller lykkes for Apple at få adgang til The Beatles musikkatalog.

Ikke store nyheder i musikudvalget
Det er dog næppe musikudvalget, som du skal lade være afgørende for, hvilken streamingtjeneste du vælger. 

Ganske vist forsømmer Apple ikke at gøre opmærksom på, at Apple Music som de eneste kan tilbyde dig adgang til eksempelvis popstjernen Taylor Swifts seneste album

Men sandheden er, at selv om der er enkelte afvigelser, så har Spotify, Apple Music og de fleste andre musikstreamingtjenester et næsten identisk musikudvalg. 

Kender din musiksmag
Fra det øjeblik, hvor du åbner Apple Music står det dog også klart, at Apple også forsøger at differentiere sig på andre måder end musikudvalget.

En del af ambitionen med Apple Music er tydeligvis at tilbyde dig en mere personaliseret musikoplevelse end konkurrenterne.

Det gør Apple Music ved at identificere din musiksmag. Det sker ved hjælp af indholdet i dit iTunes-bibliotek og ved at stille dig spørgsmål om din musiksmag.

Efter en lang aften og det meste af en formiddag i selskab med Apple Music er det min oplevelse, at især denne del fungerer godt, og det er netop her, at Apple Music for alvor viser sin styrke. 

Dragende som en pladesamling
Denne skribent er næppe den eneste, der kender den paradoksale følelse, der opstår, når du sidder foran en streamingtjeneste med adgang til millioner og atter millioner af musiknumre og alligevel efterlades helt blank og ude af stand til at finde et nyt nummer. 

Den følelse forsøger Apple Music at modvirke ved hele tiden at præsentere dig for både ny og velkendt musik, som du kan drages af.

Det betyder også, at søgefunktionen ikke er din primære vej til at finde musik. I stedet bliver du som på Netflix hele tiden præsenteret for en brugerflade med et stort og personaliseret udvalg af indhold. 

Nogle mennesker vil muligvis opleve det som kaotisk og forvirrende, men denne skribents personlige oplevelse efter 12 timer i selskab med Apple Music er, at jeg næsten konstant hopper fra sang til sang, fordi jeg hele tiden bliver fristet af ny musik. Nærmest som når jeg i gamle dage stod og bladrede en pladesamling igennnem.

Apple forsøger desuden at differentiere sig med radiostationen Beats 1, der sender live radio med levende værter, der fra radiostudioer i Los Angeles, New York og London præsenterer lytter for de nyeste hit.

Er du typen, der hele tiden higer efter det nyeste hit-musik, vil du givetvis finde Beats 1 interessant. 

Savner det sociale element
En af Spotifys styrker er et stærkt fokus på det sociale element af musikoplevelsen.

Eksempelvis er det på Spotify muligt at se hvad dine venner lytter til samtidig med, at du kan dele din egne playlister og abonnere på dine venners playlister. 

På Apple Music har du ikke samme føling med, hvad dine venner lytter til. 

Her ser det ud til, at Spotify i højere grad har forstået, at musik også kan være en social oplevelse, selvom du sidder alene med dine hovedtelefoner på.

Musik er noget, som du deler med dine venner, og noget som i høj grad også fungerer som en social markør. Især i de unge år er den musik, du lytter til med til at fortælle en historie om, hvem du er.

Kan Apple vinde? 
Det er ni år siden, at Spotify blev præsenteret i Sverige, og selvom tjenesten som verdensomspændende fænomen er betydeligt nyere, er der næppe nogen tvivl om, at Apple kommer relativt sent ind i streamingkampen. 

Sagen er dog, at selvom Spotify har flere års forspring, så har Spotify gennem de seneste år “kun” opnået at få adgang til 20 millioner betalende såkaldte premium-abonnenter. 

Til sammenligning har Apple knap 800 millioner iTunes konti, hvor af mange af dem i forvejen har tilknyttet et kreditkort.  

Kan Apple slippe afsted med at konvertere fem procent af dem, vil de altså have dobbelt så mange betalende kunder som Spotify. 

Det kan blive svært for Apple Music at diffentiere sig så meget fra konkurrenterne, at tjenesten i hobetal kan få kunder til at opsige deres abonnementer hos konkurrende streamingtjenester. 

Men når man selv er first-mover er det let at glemme, at der stadigvæk er mange millioner brugere derude, som endnu ikke har taget springet til streamingtjenesterne.

For at få adgang til Apple Music skal du enten opdatere din iPhone eller iPad til iOS 8.4 eller downloade den seneste udgave af iTunes til OS X eller Windows.

Til efteråret vil Appe Music også komme som en app til Android. 

Apple Music koster 99 kroner om måneden for et individuelt abonnement og 149 kroner for et familieabonnement, der giver adgang til maksimalt seks personer.

Læs også:
Sammenligning: Det her tilbyder Apple Music – og det her tilbyder Spotify og TDC Play

Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig

De tre personer, som fortsat sidder fængslet i sagen om bestikkelse i region Sjælland, skal blive bag lås og slå i yderligere to uger.

Forlængelsen af varetægtsfængslingen skulle ellers have været for retten i morgen torsdag.

Men Retten i Næstved oplyser til Computerworld, at Bagmandspolitiet i dag har meddelt, at der er indgået aftale mellem anklagemyndigheden og de varetægtsfængslede om frivillig forlængelse af fængslingen.

Hos Bagmandspolitiet bekræfter politiinspektør Michael Hellensberg, at der er indgået en aftale om automatisk forlængelse af fængslingerne.

Det betyder, at det juridiske slagsmål er aflyst, og de tre fængslede slipper for at møde op i retten i morgen.

“De tre varetægtsfængledes forsvarere har efter aftale med anklagemyndigheden besluttet, at deres klienter frivilligt lader sig fortsat varetægtsfængsle i 14 dage,” siger Michael Hellensberg.

Han begrunder ønsket om forlængelse af fængslingen med risikoen for, at de sigtede på fri fod kan påvirke vidner og lægge hindringer i vejen for efterforskningen.

Indtil videre er i alt 13 personer sigtet i sagen, som kom frem, da politiet 9. juni anholdt de 13 sigtede og fortog en stribe ransagninger af blandt andet de sigtedes private hjem og it-firmaet Ateas danske hovesæde i Ballerup.

Efterfølgende blev seks personer varetægtsfængslet på en mistanke om bestikkelse og ulovligt læk af informationer fra et it-udbud i Region Sjælland.

I sidste uge løslod Østre Landsret tre af de fængslede, mens de øvrige tre nu altså nu får forlænget deres fængsling frem til den 16. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Samtlige sigtede i sagen nægter sig fortsat skyldige.

Den frivillige aftale om forlængelse af varetægtsfængsling kan altså ikke tages som udtryk for at de fængslede erkender, at de har deltaget i ulovligheder.

Efterforskningen følger pengene
Når de tre fængslede og deres forsvarer kaster håndklædet i ringen, får Bagmandspolitiet yderligere tid til at grave sig ned i sagen.

Michael Hellensberg oplyser, at efterforskningen er koncentreret om penge-transaktioner på den særlige Atea-konto 2840, som ifølge politiet er blevet brugt til at betale for blandt andet en luksus-rejse til Dubai, hvor nuværende og tidligere medarbejdere i Atea og Region Sjælland deltog.

“Vi efterforsker konto 2840 i forhold til, hvad det er for nogle penge, der er gledet ud og ind af den konto, og hvad de er blevet brugt til,” siger han.

Anklageren i sagen har tidligere antydet, at der kunne være flere sigtelser og anholdelser på vej i sagen.

Det ønsker Michael Hellensberg ikke at kommentere, men oplyser, at man her og nu fokuserer på de relationer, der har været mellem Atea og Region Sjælland.

“Vi er lige nu nødt til at koncentrere os om de forhold, som er omfattet af den anmeldelse, som er udgangspunktet for vores efterforskning,” siger han.

Han bekræfter dog, at Bagmandspolitiet også interesserer sig for indkøbsaftaler mellem Regions Sjælland og Atea.

“Alt hvad der handler om de aftaler, der knytter sig til sagen, er vi nødt til at gennemgå meget nøje,” siger Michael Hellensberg, som dog ikke vil kommentere, hvor langt politiet er kommet i den del af efterforskningen.

Læs også:

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Forsvarer i bestikkelsessag: Sigtelse mod it-topchef er ved at smuldre

Microsoft Danmarks nye topchef, Marianne Dahl Steensen, går en travl sommer i møde.

Hun har første arbejdsdag som topchef for hele den danske Microsoft-forretning i dag – 1. juli -  og forude venter nu en intensiv sommer pakket med møder med partnere, kunder og kolleger.

De skal hver især bidrage til at klæde den nye topchef på med viden om produkter, forretning og sammenhænge i et omfang, så hun kan træffe de nødvendige fremadrettede beslutninger.

“Min kalender for juli er planlagt ret detaljeret allerede. I morgen (torsdag. red) er der kickoff med medarbejderne. Så kommer Microsofts partner-konference, så Microsofts interne konference. Så kommer der en masse træning og resten af tiden skal jeg bruge på at lære kunder, partnere og produkter at kende,” siger Marianne Dahl Steensen til Computerworld.

Forude venter en stor organisatorisk opgave, når hele den danske Microsoft-organisation skal flytte til et nybygget hovedkvarter i Lyngby uden for København 1. november.

Flytningen kommer til at ligge på et tidspunkt, hvor den nye direktør efter klassisk målestok har haft tid til at få tilstrækkeligt indblik i forretningen til at gennemføre eventuelle justeringer af organisationen.

Marianne Dahl Steensen er 40 år gammel. Uddannet som cand.merc i økonomi og business administration på Handelshøjskolen i Aarhus i 1999.

1999-2004
Management-konsulent, Accenture.

2004-2011
Senior vice president, TDC.

2011-2014
Country director, Codan Forsikring.[/b]

Gift med Jesper Steensen, salgsdirektør i SEB Pension. Mor til de fem-årige tvillinger Liv og Storm. Bonusmor til Isabel på 13 år.

Ansættelses-proces har taget et halvt år
Marianne Dahl Steensen afløser danskeren Niels Soelberg, der har haft stillingen som administrerende direktør for Microsoft Danmark i tre år.

Selv kommer hun fra en stilling som privat-direktør i Codan Forsikring.

Tidligere har hun været senior vice president i TDC med ansvar for blandt andet forretnings-udvikling og den nordiske erhvervs-division.

Det er omkring et halvt år siden, at hun modtog den første henvendelse fra en headhunter på vegne af et stort selskab, som søgte ny administrerende direktør.

Henvendelsen blev indledningen til en proces med mange møder, interviews og vurderinger.

“Det er jo en lang proces. Den første samtale blev holdt for et halvt år siden. Og den sidste blev holdt for ikke ret lang tid siden,” siger den nye direktør.

Hvorfor sagde du ja til jobbet og forlod din stilling i Codan?

“Microsoft er nok branchens mest spændende virksomhed, som har klaret sig helt fantastisk. Selskabet står over for en kæmpe-transformation, der kommer til at påvirke hele dets måde at gå til markedet og kunderne på. Kombinationen af de to ting er simpelthen et drømmejob for mig,” siger Marianne Dahl Steensen.

Transformation og abonennementer
Det er tidligere blevet skrevet, at hendes primære kompetencer og fokus-områder ligger inden for udvikling af kunde-strategier.

Selv mener hun, at hendes spids-kompetencer ligger inden for to primære områder, nemlig organisations-transformation og udvikling af abonnements-baserede forretninger.

Marianne Dahl Steensen har tidligere været senior vice president i TDC i en årrække, hvor hun blandt andet var med i hele virksomhedens udvikling fra (stort set) at have monopol til at være ejet af kapitalfonde til at blive børs-noteret over en relativ kort årrække.

I samme periode gennemgik TDC en omfattende forretnings-transformation, i det efterspørgslen ændrede sig ganske dramatisk fra fastnet til mobil, fortæller hun.

Det har givet hende ganske grundigt indblik i omfattende forandringer i store selskaber, og det passer som fod i hose i den transformation, som Microsofts dengang helt nye topchef, Satya Nadella, søsatte for halvandet år siden og som i dag er i fuld gang med at ændre alle Microsofts produkter, deres sammenhæng, udviklings-kadencer og alt andet.

Senest har Microsoft fyret flere prominente topchefer og ændret hele selskabets opbyging.

Det kan du læse mere om her: Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer på stribe – her er selskabets plan med udrensningen

Kursændringen – der kommer til at ændre samtlige Microsofts produkter – driver selskabet væk fra den klassiske, licens-baserede Windows-forretning og over i abonnements-baseret, cloud-baseret verden.

Du kan læse mere om ideerne bag denne udvikling her: Nadellas vilde år på tronen: Den store forvandling af Microsoft – har han bestået opgaven?

Netop erfaringen med abonnements-baseret forretning er den anden ting, som Marianne Dahl Steensen fremhæver som et område, som hun har særlig indblik i.

“Jeg kommer med grundig erfaring fra abonnements-baserede forretninger, og det er netop sådan en subscriber-forretning, som Microsoft er ved at skifte over til. Den har en helt anden logik end den, som Microsoft historisk er baseret på,” siger hun.

Den nye forretningsmodel – med løbende abonnements-indtægter fremfor kæmpe-implementeringer og salg af licenser – er i fuld gang med at forandre forretnings-grundlaget for også Microsofts ret omfattende partner-økosystem.

Partnerne skal nemlig ændre deres forretninger sideløbende med Microsoft samtidig med, at de fortsætter med at servicere deres kunders skiftende behov.

Hvad kommer der til at ske?
Marianne Dahl Steensen vil ikke fortælle, hvad hun umiddelbart gør sig af tanker om den fremadrettede strategi for den danske Microsoft-forretning.

Den overordnede strategi bestemmes i selskabets hovedkvarter i USA, men eksekveringen af strategien fastlægges lokalt i de enkelte lande, hvor der er meget stor forskel på modenhed, penetration, investerings-lyst og digitaliserings-grad.

“Det er meget svært for mig at sige lige nu, hvad der skal ske. Det er noget, som jeg vil være klar til at fortælle om efter 100 dage i jobbet. Men der sker rigtigt mange ting lige nu i Microsoft, og det er helt sikkert, at det er noget, der også kommer til at påvirke den danske forretning,” siger hun.

Læs også: Ny topchef til Microsoft i Danmark: 40-årig kvinde overtager chef-posten

Du kan se den fulde liste over de udsendte patches og rettelser her:

- iOS 8.4 (24 rettelser og patches)

- OS X (45 rettelser.)

Apple er klar med en stor sikkerhedspakke, der indeholder lapper og løsninger på en længere række sikkerheds-problemer i både iOS 8.4 og OS X 10.10.4 samt ældre udgaver af OS X.

Den store sikkerheds-opdatering til iPhone og iPad indeholder hele 24 rettelser og patches til iOS samt 45 rettelser til OS X.

Blandt de vigtigste elementer i opdateringen er løsningen på et problem med Apples version af EFI (Extensible Firmware Interface), som er et program, der bliver aktiveret, når computeren tændes, hvorefter den afvikler en hardware-test og dernæst loader styresystemet.

Det er imidlertid kommet frem, at det er muligt for hackere at modificere den ellers krypterede EFI-software i en retning, så softwaren eksempelvis begynder at underminere sikkerheds-indstillingerne i styresystemet.

Opdateringen løser også problemer forårsaget af den såkaldte Rowhammer-bug, der har ligget i hardwaren.

Du kan læse mere om Rowhammer her: Hardware-sårbarhed afsløret: Derfor gør ‘rowhammer’ DRAM sårbare.

Apple har løst problemet ved at øge opdaterings-frekvensen i hukommelsen.

Certifikat-problemer
I den lange liste over opgraderinger finder vi også en løsning på et problem, som Google afslørede i marts om håndteringen af udstedelse af certifikater til sikre web-forbindelser.

Google afslørede her, at det kinesiske agentur, der håndterer .cn, CNNIC, ikke fulgte de fastsatte regler. Det gjorde det muligt for tredjeparts-udviklere at danne certifikater, som gjorde det muligt at spoofe alle sikre websites i verden.

CNNIC mistede efterfølgende på vegne af Google og Mozilla sin status som anerkendt certifikat-udsteder af certifikater til Android, Chrome, Firefox og Thunderbird.

Microsoft nøjedes med at fjerne de certifikater, som CNNIC havde udstedt i strid reglerne.

Apple indføjer i sin løsning en ny mekanisme, der filtrerer certifikaterne fra hver udsteder.

Fjerner kæmpe-problem
Apple patcher med kæmpe-opdateringerne også et ret alvorligt sikkerheds-problem, der har gjort det muligt for tredjepart at bryde ind i den ellers krypterede forbindelse mellem eksempelvis mail og websites og her tvinge browseren eller serveren til at downgrade til en uddateret og mindre sikker krypterings-algoritme.

Denne angrebsform har fået navnet ‘Logjam,’ og det er noget, der har bragt flere hundrede millioner computere og telefoner i risikozonen.

Apple løser problemet ved at ændre koden i coreTLS, som står for krypteringen.

Mangler vigtig opdatering
I vrimlen af sikkerhedsopdateringer fra Apple mangler der imidlertid en vigtig – nemlig løsningen på det store sikkerhedshul, der blev opdaget for et par uger siden i App Store.

Det kan du læse mere om her: Alvorligt sikkerhedshul opdaget i OS X og iOS

Du kan se den fulde liste over de udsendte patches og rettelser her:

- iOS 8.4 (24 rettelser og patches)

- OS X (45 rettelser.)

Med købet af danske e-conomic har den norske software-koncern Visma taget fløjlshandskerne af, og er nu klar til at kæmpe for en endnu større bid af det danske marked for økonomi-systemer til især små og mellemstore virksomheder.

I et interview med Computerworld udpeger Vismas koncernchef Øystein Moan Microsoft – og især Microsofts økonomisystem C5 – som hovedmodstanderen i det kommende slagsmål.

“De sidste fem år er der kommet ekstra fart i e-conomics danske forretning, hvor man har vundet markedsandele fra C5. I lyset af, at Microsoft ikke har udviklet sit produktet særligt meget, har mange kunder set e-conomic som et attraktivt alternativ. Så der er ingen tvivl om, at vi konkurrerer med Microsoft,” siger Øystein Moan.

Han annoncerer samtidig et stop for e-conomics ambitioner om at slå bredt igennem i Europa. Nu er det Danmark, der er kamppladsen.

“E-conomic har over de sidste år spredt sig lige lovlig tyndt udover Europa og har brugt mange kræfter på at udvikle en tysk, spansk og engelsk version. Men opgaven med at slå igennem på de markeder har nok været større end man troede,” siger Øystein Moan, med henvisning til at e-conomic frem til Vismas overtagelse havde mere end 90 procent af sin omsætning i Danmark.

“Netop i Danmark har e-conomic haft stor succes med årlige vækstrater på omkring 20 procent,” fortæller Øystein Moan.

Derfor vil Visma nu kaste penge i R&D og produktudvikling, som er målrettet det danske marked.

Fokus på Danmark
“Nu sætter vi alle kræfter ind på at udvikle løsningen og konsolidere e-conomic tilbage til Danmark som hovedmarkedet, hvor vi vil lancerer mange nye funktioner og produkter,” siger han.

Det sker alt sammen for at udfordre Microsoft og vinde yderligere markedsandele. En vigtig brik i det spil er de mange mindre forhandlere, som hidtil har leveret C5-løsninger. Der vil Visma ud og missionere for at få forhandlerne til at tage Visma ind på butikshylden.

“Vi vil gøre en stærkere indsats overfor C5-partnere, som ikke har følt, at de fik så meget opmærksomhed hos Microsoft,” lyder det fra Øystein Moan.

Han mener, at e-conomic med sin cloudbaserede teknologi giver forhandleren sbedre muligehdner for at udvikle deres egene specialløsninger til kunderne. Netop det stærke såkaldte API (Application Programming Interface) har indtil nu været et af Microsofts trumfkort overfor forhandlerne. Den øvelse vil Visma altså nu kopiere.

Med købet af e-conomic har Visma med et slag udvidet sin danske forretning voldsomt, så tre fjerdedele af omsætningen nu kommer fra salg af software.

På mandskabssiden er antallet af danske ansatte fordoblet til nu 600 ud af Visma-koncernens i alt 6.700 medarbejdere.

Ifølge Øystein Moan er nordmændene dog langt fra færdige med at købe op i Danmark. Han vil dog ikke fortælle, hvilke typer af virksomheder, man har i kikkerten.

Læs også:

Efter opkøbet af e-conomic: Visma klar til dansk offensiv

Årets vækstkomet: e-conomic ser sig ikke tilbage

Marianne Dahl Steensen bliver ny topchef for Microsoft Danmark.

Læs interview med Marianne Dahl Steensen: Microsoft Danmarks nye direktør: Derfor sagde jeg ja til jobbet.

Fra og med i dag – 1. juli – overtager Marianne Dahl Steensen stillingen som øverste chef for selskabets danske forretning.

Hun afløser Niels Soelberg, der har været administrerende direktør for Microsoft i Danmark i tre år.

Han vil nu efter sammenlagt 14 år i Microsoft satse på en fremtid som professionelt bestyrelsesmedlem.

Marianne Dahl Steensen er trods sin relativt unge alder – hun fylder 41 år på lørdag – langt fra et ubeskrevet blad i de øverste lag i dansk erhvervsliv.

Læs interview med Marianne Dahl Steensen: Microsoft Danmarks nye direktør: Derfor sagde jeg ja til jobbet.

Hun kommer fra en stilling som privat-direktør i Codan Forsikring, hvor hun blev ansat i 2011, og før det var hun senior vice president i TDC med ansvar for blandt andet forretnings-udvikling, ligesom hun har været vicedirektør i TDC’s nordiske erhvervs-division.

Startskuddet til karrieren blev taget i Andersen Consulting, hvor hendes speciale var netop kundestrategier på tværs af brancher.

Marianne Dahl Steensen er tidligere blevet betegnet som en person med stærkt fokus på kunde-strategier og kundernes skiftende behov.

Det er en ting, som hun tager med over i Microsoft, der for tiden er i fuld gang med den største kurs-ændring i virksomhedens historie, hvor selskabet er ved at lægge tidligere tiders fokus på Windows bag sig til fordel for en fremtid baseret på cloud-produkter og en langt mere agil kunde-gruppe.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Det er i denne store omstillings-opgave, at Marianne Dahl Steensens kundefokus nu for alvor skal i spil.

“Microsofts vision er at sætte alle mennesker i stand til at opnå mere, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil sammen med medarbejderne og vores partnere, så vi kan virkeliggøre denne vision over for vores kunder – organisationer såvel som forbrugere,” lyder det fra den nye direktør.

Privat er Marianne Dahl Steensen gift, har tvillinger samt en bonusdatter.

Læs også:

Det danske Microsoft-eventyr: Skovler penge ind midt i gigantisk kurs-ændring

Nadellas vilde år på tronen: Den store forvandling af Microsoft – har han bestået opgaven?

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer på stribe – her er selskabets plan med udrensningen