Daily Archives: August 12, 2015

Microsoft har udsendt den første større sikkerhedsopdatering til Windows 10, der udkom i sin endelige version for blot et par uger siden.

Du kan læse mere om Windows 10-lanceringen her: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Det er sket i forbindelse med Microsofts månedlige såkaldte ‘Patch Tuesday,’ hvor selskabet samlet udsender sikkerhedsopdateringer.

August-udgaven af sikkerheds-pakken indeholder således fem såkaldte sikkerheds-bulletiner – der hver især indeholder en række patches –  til Windows 10 samt en enkelt bulletin til den nye Edge-browser, som der fortsat hersker en del usikkerhed omkring.

Det kan du læse mere om her: Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider.

Få sikkerhedsproblemer indtil videre
Selv om det kan forekomme drastisk, at Microsoft er nødt til at sikkerhedsopdatere Windows 10 blot to uger efter lanceringen, ser det faktisk relativt godt ud.

Det mener sikkerhedsmanden Wolfgang Kandek fra sikkerhedsfirmaet Qualys.

Han siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at ‘blot’ 40 procent af de netop udsendte generiske Windows-patches er beregnet til at lappe sikkerhedshuller i Windows 10.

Det er et lavt tal for Microsoft. Til sammenligning var 60 procent af de udsendte Windows-patches beregnet til at lappe huller i Windows 8 i de første to måneder af Windows 8′s levetid.

Tre af de nye bulletiner bliver betegnet som ‘kritiske,’ der er Microsofts mest alvorlige kategori.

De dækker sikkerhedshuller i Office, Internet Explorer og Microsoft Office.

Sikkerhedshullet i Office er allerede blevet udnyttet af hackere til at overtage kontrollen over ramte pc’er ved at narre brugere til at åbne et inficeret Word-dokument, lyder det fra Microsoft.

Du kan se alle de nye sikkerhedsopdateringer fra Microsoft her.

Mens e-handelskonsulent Bülent Erdogan slikker sårene efter at have modtaget en mobilregning på 30.542 kroner over sit erhvervsabonnement, åbner der sig en kattelem for at slippe for at betale.

Du kan læse om Bülent Erdogans kæmpe-regning her: Streamede film på sin smartphone i Danmark – og fik regning på 30.542 kroner.

Muligheden ligger i, at han kan afprøve sin sag hos Teleankenævnet.

Nævnet tager som udgangspunkt kun sager for privatabonnenter, der generelt har helt andre og mere lempelige vilkår end tilfældet er for erhvervsabonnenterne. Men det kan også behandle sager for små enkeltmandsvirksomheder.

Det fortæller direktør for brancheorganisationen Teleindustrien, Jakob Willer, til Computerworld.

“Der er her tale om en rigtig ærgerlig sag for både teleselskab og kunde, da ingen jo ønsker, at regningen løber løbsk. Generelt må man forvente, at en erhvervsdrivende sætter sig ind i de aftalevilkår, som man indgår,” indleder Jakob Willer med og fortsætter:

“Da der kan være forskel på en stor virksomhed med en større juridisk afdeling og en lille selvstændig erhvervsdrivende, kan der dog ligge en mulighed i, at han afprøver sin sag for Teleankenævnet, der vil kunne endevende alle data som eksempelvis, hvornår han modtog advarsels-sms’er lignende.”

Han tilføjer, at det er nævnet selv, der vurderer, om det vil tage sagen op til vurdering. 

Sæt dig ind i kontrakten
Selv om Jakob Willer på denne måde åbner en lille mulighed for Bülent Erdogan, er han dog ikke videre imponeret over forløbet i sagen.

“Når man som erhvervsdrivende indgår en kontrakt, bør man sætte sig ordentligt ind i vilkårene – især hvis man indgår en aftale, der afviger fra standardvilkårene, som der åbenbart er tale om her,” lyder det fra Jakob Willer.

“Og når man så indgår i en konkret forhandling om vilkårene bør man også vurdere de muligheder og risici, som sådan en aftale indeholder,” forklarer han videre.

Teleindustriens direktør ærgrer sig personligt over sagen, fordi den kan være med til at give telebranchens blakkede ry endnu et par ridser i lakken, selv om teleselskabet har sikret sine rettigheder igennem kontraktforholdet.

Du kan læse mere om telebranchens ry her: Danskerne: Telebranchen er den mest utroværdige i Danmark: Tilliden er helt i bund.

“Her er det altså vigtigt at understrege, at ingen teleselskaber laver kontrakter, der på nogen måde er udfærdiget med henblik på at snyde nogen kunder. Heldigvis ser vi da også færre og færre af denne type sager,” forklarer Jakob Willer.

Han runder af med at forklare, at for store virksomheder med en mobilregning, der opleves uberettiget, er en juridisk afprøvning i retten den eneste vej at gå. 

Læs også: 
Streamede film på sin smartphone i Danmark – og fik regning på 30.542 kroner

Guide: Undgå din mobilregning “Boyer” ud

Fem gode grunde til at du ikke skifter teleselskab

Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

Da Microsoft i sin tid lancerede et såkaldt technical preview-build af Windows 10, kom der også et technical preview af Windows Server 2016 – Microsofts styresystem rettet mod servere.

Tilbage i april kom der så et Technical Preview 2 af Server 2016, og nu – et par uger efter lanceringen af Windows 10 – kommer der så snart en ny version af det technical preview af Windows Server 2016.

Det forklarer Gabriel Aul, Microsofts ansvarlige for test- og udvikling af systemerne, på Twitter.

Så senere på måneden kan du se frem til at få Server 2016 i hænderne.

Der er endnu ikke andre nyheder om, hvad Technical Preview 3 indeholder, men 2′eren kom med en række forbedringer og funktioner – blandt andet Storage Quality of Service (Storage QoT), som giver forbedrede muligheder for at holde opsyn med Storage performance i virtuelle maskiner.

Benytter du dig af Windows Server? Og har du tænkt dig at afprøve Windows Server 2016 Technical Preview 3? Så fortæl om dine forventninger til det kommende preview i nedenstående kommentarfelt.

Læs også: Her er [b][b]Windows Server[/b] 10: Derfor får server-styresystemet stor betydning[/b]

“Med Windows 10 får du også Microsoft Edge, som gør det muligt for dig at opleve internettet på en ny måde.”

Sådan lyder Microsofts præsentation af Edge, der er selskabets bud på en moderne, hurtig og sikker browser.

Men her et par uger efter lanceringen af Windows 10 og Edge, er det et noget rodet billede, der tegner sig af Edge-debuten på browser-markedet, hvor især Googles Chrome dominerer i disse år.

Læs også: Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

I sidste uge advarede Symantec imod, at man på nuværende tidspunkt anvender Edge som sin standard-browser, fordi den endnu ikke giver mulighed for tilføjelser til eksempelvis sikkerhedsmæssige formål.

Danske websider giver kold skulder til Edge
Et hurtigt kig på understøttelsen af Edge-browseren på forskellige danske websider viser, at Microsoft har en udfordring, hvis Edge skal blive lige så udbredt en browser, som Internet Explorer var i sin tid.

Hos Nykredit lyder beskeden på forsiden af netbanken i øjeblikket:

“Status: Windows 10-brugere oplever problemer med Edge-browseren. Benyt indtil videre en anden internet-browser.”

Jyske Bank skriver til kunderne, at “hvis du bruger Windows 10 og Edge-browser, kan der være problemer med at åbne popup-vinduer” – og banken skriver blandt andet til brugere af Jyske Netbank Erhverv:

“Edge er ikke en browser, vi supporterer til Jyske Netbank Erhverv, så vi anbefaler, du i stedet bruger en anden browser.”

En mulig løsning på pop-up-bøvl
Ringkjøbing Landbobank skriver ligeledes til kunderne, at banken har testet betaversionen af Edge, og at det kan give udfordringer at anvende den til bankens netbanksløsninger:

“Nogle pop-up-vinduer i Netbank Privat og Netbank Erhverv bliver blokeret i Edge-browseren, og med den nuværende implementering af disse popup-vinduer, er det lidt besværligt for dig at fjerne blokeringen.”

Banken henviser dog samtidig til en mulig løsning, der formenltig kan være relevant på andre websider også:

“I ‘Rediger Indstillinger/Indstillinger/Sikkerhed og NemID’ vælges ‘Gå til NemID’. I popup-vinduet vælges ‘Tillad altid’ (engelsk udgave: ‘Always allow’).”

Hos Nordea og Danske Bank optræder Edge ikke under de understøttede browsere, men på Computerworlds Windows 10-maskine ser det dog ud til, at man faktisk godt kan anvende Edge i i hvert fald Danske Banks netbank.

NemID kan ifølge Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside godt anvendes sammen med Edge – men dog kun sammen med nøglekort, står der.

TV2 Play og Edge dur ikke sammen
Værst ser situationen for Edge-browseren dog nok ud hos TV2, der blandt andet anvender Silverlight-teknologien til sin streaming-tjeneste Play – for Microsoft kommer ikke til at implementere Silverlight i Edge.

Af samme grund lyder beskeden til kunderne af TV2 Play:

“Da Edge (browseren) ikke understøtter Silverlight, så påvirker det også din afspilning af TV 2 PLAY, da vi anvender en Silverlight-afspiller i alle browsere undtagen Google Chrome.”

“Derfor anbefaler vi dig i stedet til at skifte over til Google Chrome browseren, hvis du ønsker at se TV 2 PLAY på din Windows 10 PC. Google Chrome anvender vi nemlig en HTML 5 afspiller i stedet for Silverlight.”

Skal forbedres hen ad vejen – men er det godt nok?
Microsofts Edge-browser erstatter den aldrende Internet Explorer og er en af grundpillerne i det nye Windows 10 – og Microsofts bud på, hvordan web-browsing kan ske sikkert og hurtigt.

Det kan du læse mere om her: Nekrolog: Internet Explorer er død – og det er nok bedst for alle parter.

Selv om den udgave af Edge, brugerne i dag henter ned sammen med Windows 10, ikke er den endelige udgave – flere nye funktioner er på vej – så er det alligevel ikke den mest heldige start, den nye browser har fået.

Føj gerne til listen, hvis du har eksempler på websider og -tjenester, der endnu ikke fungerer sammen med den nye Edge-browser.

Læs også:

Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

Store Windows 10-opdateringer på vej: Tilpas din Edge-browser

Prøvekørt: Sådan fungerer Microsofts nye Edge-browser

Nye detaljer om Edge: Sådan skal browseren holde styr på dit digitale liv

Internet Explorer er død – og det er nok bedst for alle parter

Spørger man de store telefonproducenter, hvad der kendetegner det danske marked og danskerne, så er det, at vi i de nordiske lande køber dyrere telefoner end i resten af Europa.

Det har nok noget at gøre med vores abonnementsløsninger, hvor vi ofte i højere grad vælger at købe vores telefon på månedlig afbetaling end for eksempel i de sydeuropæiske lande. Men har du egentlig behov for en dyr, kraftfuld smartphone, hvis en billigere kan klare de samme opgaver?

I hvert er mange af jer enige om, at telefoner er begyndt at blive en dyr fornøjelse: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Vi har samlet en lille, men stærk liste af billige smartphones, som taget prisen i betragtning gør et overraskende godt stykke arbejde. De varierer mellem 200 kroner til 3.000 kroner, hvilket er billigt sammenlignet med de dyre flagskibstelefoner, som ofte nærmer sig 5.000 kroner og over.

Har vi glemt en på listen? Skriv endelig dit bud i kommentarfeltet.

Moto G (2015)

Moto G (2015)
Moto G (2015) er den første på listen, og klart en at foretrække, hvis du vil have en billig Android-telefon.

Problemet med billige Android-telefoner har tidligere været en alt for svag hardware, hvilket er gået ud over brugen af telefonen, da Android har krævet en hel del af hardwaren, for at køre ordentligt.

Det er blevet bedre for hver ny version af Android samtidig med, at de billige telefoner er blevet mere kraftfulde.

Moto G er en telefon til cirka de 1.600 kroner, som i hvert fald ikke giver dig en dårlig Android-oplevelse. Den kører Android 5.0 udmærket, og sammen med et acceptabelt kamera er der meget telefon for pengene.

Minusserne er skærmen, som ikke er i en særlig høj opløsning samt et lidt tykt design.

Lumia 530

Lumia 530
Windows Phones har udmærket sig ved, at systemet kræver ufattelig lidt ressourcer for at fungere optimalt.

Det betyder, at selve hardwaren i en Windows Phone ikke behøver at være skyhøj, før du får en god Windows Phone-oplevelse.

Lumia 530 er et tydeligt bevis på dette. Selvom at telefonen halter på blandt andet skærmens kvalitet, så kan Lumia 530 klare de fleste smartphone-opgaver for dig.

Det er en langsom telefon, men har du ikke de store forventninger til multitasking eller grafiske spil, så kan den være god nok. Ligeledes er der mange apps, som ikke findes til Windows Phone. 

Det er faktisk stadig et af de største minusser for Windows Phones – mangel på apps – men har du ikke det store app-behov, så kan Windows Phones være en god investering.

530 koster helt ned til 550 kroner, men findes normalt til en pris på godt 750 kroner.

Læs test af Moto G: Test: Super billig Motorola G giver meget telefon for pengene

Lumia 640
Og når vi nu snakker om Lumia-telefoner, så vil vi nok foreslå, at du giver det mere for at kunne købe en Lumia 640. Lumia 640 er en 5 tommer stor telefon, som har lidt mere kraft at byde på end sin lillebror, Lumia 530.

Lumia 640 er en “mid-end” telefon, som giver dig en god og solid Windows Phone-oplevelse, bedre end på Lumia 530, med en god skærm og et helt igennem acceptabelt kamera, selvom der stadig er lang vej op til kameraerne på topmodellerne. 

Samtidig får 640 som en af de første Windows Phones Windows 10 Mobile til efteråret, og så findes den i en 640XL-model, der som navnet afslører, er et nummer større – også i pris.

Prisen for en Lumia 640 er 1.400 kroner.

Læs test af Lumia 640: Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Lumia 640

One Plus One

OnePlus One
OnePlus One var en af sidste års helt store hit.

En telefon med topspecifikationer, men til den lave pris på 2.100 kroner for en 16 GB model eller 2.499 kroner for 64 GB modellen.

Tilsvarende kostede en Samsung Galaxy S5 med 64 GB langt over 5.000 kroner.

Og skal du have en billig, men super god telefon, så vil vi stadig foreslå OnePlus One. Den kan stadig købes via OnePlus’ hjemmeside.

Telefonen er en 5,5 tomer stor telefon med god hardware og software, som kun bliver holdt tilbage af et gennemsnitligt kamera (dog markant bedre end Moto G og Lumia 530 og 640) og tilsyneladende en meget langsom servicekanal, skulle telefonen gå i stykker.

Ligeledes understøtter OnePlus One ikke 80 MHz-båndet, hvilket er det område, som TDC udbyder 4G/LTE-netværk på.

Har du andre udbydere, så burde det ikke være et problem.

OnePlus One koster i dag mellem 1.949 kroner og 2.299 kroner. Sidstnævnte er ikke på lager for tiden. Tak til en vågen læser for at minde os om dette.

Læs test af OnePlus One: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris

OnePlus 2

OnePlus 2
Har du dog lidt flere penge at gøre godt med, og nok også en god portion tålmodighed, så kan du vente lidt på OnePlus 2.

Den bygger videre på successen fra OnePlus One, men med opdaterede specifikationer til en lidt højere pris end OnePlus One.

Desuden skal du købe telefonen igennem et invitationssystem, hvor du først skal igennem en to millioner personer lang venteliste, hvor du kan få en invitation, og SÅ kan du købe den.

OnePlus 2 koster mellem 2.499 kroner og 2.999 kroner.

Du kan læse mere om OnePlus 2 her.

Huawei P8 Lite

Huawei P8 Lite
Huawei lancerede tidligere i år en Huawei P8-telefon, som er en Android-telefon med gode specifikationer – om end ikke på Samsung S6-niveau – til 3.700 kroner.

Efterfølgende lancerede kinesiske Huawei så endnu en P8-model nemlig P8 Lite.

Det er en telefon, som byder på samme gode kamera som på P8, men med en skærm, der har en lavere opløsning og et lidt tykkere design. Ligeledes får du stadig to 4G-antenner, som skulle sikre bedre dækning – antenner som er udarbejdet af Huawei selv, ligesom octo core-kernen, der skulle give en middelmådig, men acceptabel ydeevne.

Prisen på Huawei P8 Lite er 2.199 kroner.

Du kan læse en test af den større model, Huawei P8, her: Test: Huawei P8 er en toptelefon til den halve pris

Nokia 105

Nokia 105
Hvis du bare skal bruge en telefon til at ringe, sms’e, samt modtage mails, men er fuldstændig ligeglad med touchskærm, apps og andre moderne fornødenheder, så kan du overveje Nokia 105.

Det er en “feature Phone,” hvilket betyder “telefon-som-ligner-noget-fra-starten-af-0′erne” og som blot koster den nette sum af 180 kroner.

Du kan læse mere om Nokia 105 her:

Læs også: Her er de syv “bedste” smartphones i dag

Cristina Angela Gulisano. Dump: Linkedin.

Interview: 1. august er der rykket en ny direktør ind på chefgangen i Datatilsynet.

Det er Cristina Angela Gulisano, der er udnævnt til direktør i tilsynet. Hun er jurist og kommer fra en stilling som kontorchef i Justitsministeriet. Hun har tidligere været ansat i Datatilsynet, der dengang hed Registertilsynet. Den tid ligger 14 år tilbage.

Tillykke med dit nye job, Cristina Angela Gulisano. Hvad ligger øverst i bunken på dit skrivebord her fra begyndelsen?

“Det er rigtig mange ting, der skal tages hånd om. En af de store ting, der ligger og venter, er den kommende EU-forordning om persondata. Når den bliver vedtaget, så skal vi have det til at virke ordentligt i Danmark. Desuden er der naturligvis vores tilsynsopgaver, der skal sikre at persondataloven overholdes. Vi fortsætter selvfølgelig den daglige drift,” lyder det fra den nye direktør.

Stiger budgetterne i takt med de nye opgaver, der dukker op i forbindelse med EU-forordningen?

“I forbindelse med forordningen er der ikke regnet på det endnu. Normalt vil forslag til nye EU-tiltag være regnet igennem, så man kan redegøre for de finansielle sekvenser, men det vil Justitsministeriet godt vente lidt med i denne sammenhæng. Der er også sket store ændringer med forslaget gennem de tre år, hvor det er blevet diskuteret.”

Så der er ingen planer om flere medarbejdere i Datatilsynet?

“Ikke lige nu. Der kommer selvfølgelig nye tiltag i forordningen, men der kommer også administrative lettelser, så vi må se på det, når planerne er lidt mere håndfaste.”

Hvad ved du om it?
Hvad ved en jurist egentlig om it?

“Jeg kan ikke programmere, men vi har masser af dygtige it-folk i organisationen, som jeg kan trække på. Så er jeg stærk på juraen, og på den måde kan vi gøre fælles front.”

Hvad er mest interessant: It eller lovgivningen?

“Vi skal være rigtig skarpe på både it og på lovgivningen. Vi skal være respekterede og en styrelse, som man lytter til. Så de to ting går selvfølgelig hånd i hånd.”

Cristina Angela Gulisano er 43 år. Ansættelsen som direktør i Datatilsynet er på åremål i fem år, og hun afløser Birgit Kleis, der har været konstitueret direktør for tilsynet.

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes.

Læs også:
Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Hård kritik til CPR-registret og CSC fra Datatilsynet for kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger

WTF! Datatilsynet burde være 32 gange større

Ferietid kan være en være en dyr fornøjelse.

Det har den danskfødte e-handelskonsulent Bülent Erdogan måtte sande, da han og konen sammen med deres to børn i sommerferien var et smut på Langeland med en afstikker til Fyn.

Det var dog hverken kæmpe-is, Egeskov Slot eller Falsled Kro, der drænede budgettet.

Derimod var det Bülent Erdogans mobilregning, der løb løbsk og endte på 30.542 kroner inklusive moms, efter han overskred sit dataforbrug med en god håndfuld gigabyte.

Fik sene advarsler
Forhistorien til den eksorbitante dataregning er, at Bülent Erdogan som e-handelskonsulent har tre mobiltelefoner, der hver især er udstyret med et erhvervs-abonnement på 10 gigabyte data hos teleselskabet Firstcom.

Under ferien fra 2. juli til 24. juli streamer Bülent Erdogan, konen og de to børn film ad flere omgange på to af mobilerne med erhvervsabonnement.

Klokken 1 natten til i mandag den 20. juli tikker der så en advarsels-sms ind på den telefon, som Bülent Erdogans kone benytter. Advarslen går på, at telefonen har rundet 100 procent af dens tilladte dataforbrug.

Samtidig oplyser Firstcom i sms’en, at for hver ekstra downloadet megabyte vil det koste 4,5 krone per megabyte.

“Vi slukker for filmen og deaktiverer dataforbruget og lægger os til at sove. Jeg bliver så ved ni-tiden om morgenen ringet op af Firstcom og får at vide, at dataforbruget allerede var overskredet om fredagen,” forklarer Bülent Erdogan til Computerworld.

Bülent Erdogan nægter at betale mobilregning på over 30.000 kroner. (Privatfoto).

Ifølge den opgørelse, som Bülent Erdogan har fremsendt til Computerworld, fremgår det, at det ekstra data-forbrug allerede har kostet e-handelskonsulenten cirka 5.480 kroner, da advarsels-sms’en bliver modtaget. 

Undrede sig over opkald
Han undrer sig gevaldigt over, at han fik advarsels-sms’er natten til mandag, når dataforbruget allerede var overskredet to dage forinden.

Det forklarer han i telefonsamtalen med teleselskabet Firstcom, som han har været kunde hos siden 2011.

Han bedyrer, at teleselskabet i telefonsamtalen stod stejlt på, at han skulle betale 4,5 kroner for hver megabyte, som han havde overskredet sit abonnement med – altså 30.542 kroner inklusiv moms, som også hidrører den telefon, som han selv bruger.

Bülent Erdagon forklarer i den sammenhæng, at han slet ikke har modtaget advarsels-sms’er på sin egen telefon på noget tidspunkt i forløbet, hvor ekstraregningen altså lyder på cirka 25.000 kroner inklusiv moms.

I en mail fra Firstcom bliver det angivet, at både advarsler om 80 procent og 100 procent forbrug på den ene telefon er afsendt til Bülent Erdogan allerede tirsdagen – det vil sige en lille uge inden, at teleselskabet ringer og fortæller om overforbruget på i alt 30.542 kroner.

“Da jeg var på ferie, foreslog jeg dem over telefonen, at de fik 500 kroner for deres besvær med at kigge min regning igennem og tilbyder at forlænge mit abonnement med et år i stedet for at skifte til Oister, som jeg var i gang med. Og så så ville den historie være ude af verden, og det ville ikke forstyrre min ferie,” fortæller Bülent Erdogan.

“Det ville de ikke acceptere og foreslog i stedet, at jeg forlængede mit abonnement med to år, og så ville jeg få 25 procent i rabat,” siger han.

En ny regning på cirka 23.000 kroner inklusiv moms og to års bindingsperiode huer dog ikke ligefrem Bülent Erdogan, som afslår teleselskabets tilbud.

“Hvis det er sådan, de arbejder, så må vi jo tage kampen i retten. Jeg får jo først advarslerne tidligt om mandagen, selv om datagrænsen på denne ene telefon allerede er overskredet om fredagen. Det giver jo ingen mening,” siger Bülent Erdogan.

Firstcom: Det står jo i kontrakten
Hos Firstcom kender administrerende direktør, Bjarke Herløv Salomonsen, godt til sagen, og han har direkte adspurgt umiddelbart ikke kendskab til større Firstcom-ekstraregninger på dataforbrug i Danmark.

Samtidig fastholder teledirektøren, at regningen på godt 30.000 kroner skal betales.

Fastholdelsen skyldes, at selv om de fleste Firstcom.kunder har et såkaldt speeddrop, hvor hastigheden falder markant ved et data-overforbrug, har Bülent Erdogan fravalgt speeddrop i kontrakten.

“Abonnementssammensætningen er jo kundens valg, og nogle fravælger speeddrop, da de jo kan komme i en situation, hvor de sidder og arbejder, og så falder hastigheden til stor irritation for kunden. Derfor kan man godt fravælge speeddrop,” siger Firstcom-direktøren.

Ifølge Bjarke Salomonsen har ‘flere hundrede’ Firstcom-kunder fravalgt speeddrop.

“I denne sag har kunden haft sit forbrug, han har fravalgt speeddrop, og så har han aktivt ignoreret alle de advarsler, vi har sendt til ham, hvor vi oplyser, hvad prisen er, når han har brugt 100 procent af sin pakke, ” siger Bjarke Herløv Salomonsen og fortsætter:

“Senere ringer vi som en ekstra service og fortæller ham om overforbruget. Vi er jo ikke interesserede i, at nogen får en dårlig oplevelse. Vi kan ikke gøre mere, da vi jo ikke kan hive tage telefonen ud af hånden på manden. Samtidig har vi jo også en aftale med vores leverandør TDC, der gør, at vi skal betale til dem.”

Computerworld har spurgt, hvad Firstcom betaler for 5,5 ekstra gigabyte til grossistpris hos TDC, men det ønsker Firstcom-direktøren ikke umiddelbart at svare på.

“Vores pris til vores kunde trækker vi jo ikke opad jorden. Prisen for overforbrug på data står i kontrakten, det er jo vores vejledende pris,” siger Bjarke Herløv Salomonsen.

Speeddrop – hvad er det?
Forelagt Firstcoms udsagn om, at regningen står ved magt, slår Bülent Erdogan ud med armene.

“Interessant udlægning, for jeg har aldrig hørt ordet ‘speeddrop’ før. Men det kan jo være, det står i kontrakten, som jeg aldrig har fået nærlæst,” lyder det fra den snart tidligere Firstcom-kunde.

Han fastholder, at han ikke vil betale regningen på de godt 30.000 kroner, selv om han erkender sit streamingforbrug.

“Vi må tage den i retten, for jeg har ikke handlet i ond tro på nogen måde,” siger han.

Computerworld har forhørt sig generelt om betingelserne for erhvervsabonnement hos TDC, Telia, Telenor og erhvervstelefonselskabet IP Vision, der i lighed med Firstcom er et mindre erhvervsselskaber, der kører på TDC-netværk.

Hos de fire teleselskaber lyder det samstemmende, at speeddrop er standard for både privat- og erhvervskunder, med mindre man forhandler sig frem til noget andet.

Eksempelvis har Telenor indbygget en pay-as-go-service, hvor der er et maksimalt loft på 25 kroner om dagen ved et overforbrug.

Med et speeddrop vil man slet ikke være i stand til at streame, med mindre man er fan af endog meget hakkende film.

Computerworld har desuden også kontaktet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forbrugerklagenævn for at få en vurdering af sagen, men her har man ikke erfaring med tvister mellem to erhvervsdrivende. 

Læs også:
Guide: Undgå din mobilregning “Boyer” ud

Fem gode grunde til at du ikke skifter teleselskab

Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

ComputerViews: Det vækker jo altid opsigt, når et af verdens mest kendte virksomheder pludselig beslutter sig for drastiske ændringer.

Sådan en ændring er Googles pludselige udmelding om, at der nu bliver lagt et moderselskab oven på selve Google, der under navnet ‘Alphabet’ skal stå for alle løjerne i de mange datterselskaber – herunder selve Google.

Det kan du læse mere om her: Google forandrer hele organisationen: ‘Alphabet’ bliver det nye hovedselskab – og Google får ny topdirektør.

Google er et af verdens allermest kendte brands, som endda har haft så stor effekt i milliarder af menneskers liv, at selskabets navn er blevet til et verbum (at ‘google’), der anvendes helt naturligt verden over.

Det er ikke mange selskaber forundt og vidner om Google-brandets ekstreme gennemslagskraft.

Hvorfor så?
I den nye konstruktion bliver Google det største datterselskab (indeholdende søgeforretningen, annoncer, kort, apps, YouTube og Android) under Alphabet, der også erstatter Google på Nasdaq-børsen.

Øvrige selvstændige forretninger under Alphabet – og altså uden forbindelse til Google – bliver Life Sciences (kontakt-linser med indbyggede glukose-sensorer), Calico (forskning i levetid), Nest (intelligente termostater), Googles forskellige investeringsforretninger, udviklingslaboratoriet Google X, de chauffør-fri biler og flere andre.

Du kan læse historien om Google X her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed.

Hvorfor er det så, at Google udvander det ekstremt stærke Google-brand ved at indføre det under et overordnet moderselskab fremfor at gøre Google til selve moderselskabet, som de øvrige selskaber hører under?

Svaret skal findes i, at Google for længst er slået ind på en kurs, der rækker langt ud over den søgeforretning, som selskabet blevet synonym med.

Selskabet ønsker med andre ord at rive sig fri af netop Google-brandet i håbet om, at nogle af de øvrige forretnings-områder med tiden – og understøttet af Google (nu Alphabets) store rigdom – kan vokse sig så store, at de får afgørende betydning for verdens udvikling – ligesom det har været tilfældet med Google.

Det kræver plads og råderum – og at de respektive chefer ikke er snørret inde i Google-virksomheden med dens solide brand, mener selskabets chefer, Sergey Brin og Larry Page.

De skal til gengæld have plads til at agere selvstændigt som direktører i alle andre virksomheder.

Kan de overhovedet tjene penge?
Det skyldes blandt andet, at Googles ret omfattende satsninger på områder uden for den klassiske søgeforretning nu efterhånden er blevet så gamle og ‘satte,’ at forretnings-enhederne skal til at begynde at dokumentere for både Google og for omverdenen, at de faktisk kan tjene penge.

Det kræver, at de bliver opdelt, så de kan blive målt og vurderet efter de respektive markeder, som de opererer i.

Google kan med sin størrelse og mange penge dybest set være ligeglad – i hvert fald for tiden – men det har generelt længe været et mantra i forretnings-verdenen og et krav fra investor-markederne, at virksomheder – og især børsnoterede virksomheder – skal fokusere på deres kerneforretning og skille sig af med alt andet.

Det skal skabe øget agilitet (endnu et mantra for tiden), større gennemsigtighed og et renere snit på markedet.

Selv om Google for tiden er ret usårlig overfor den slags krav, må vi regne det for givet, at Googles konstruktions-ændring bygger på et ønske om at imødekomme den slags krav om øget fokus og en ren vinkel på hver forretnings-enhed.

Netop manglen på gennemsigtighed i forretningen har længe været et tema blandt de finansielle analytikere, der følger Google: Alting er viklet ind i hinanden på kryds og tværs, og det har gjort det svært at få et klart blik på, hvad der tjener penge og hvad der ikke gør.

I den forbindelse er det også værd at tage med, at Googles store sag i EU handler om selskabets søgeforretning.

Med en opdeling af selskabet får selskabet mulighed for dels at argumentere for, at selskabet er meget mindre og derfor skal straffes mindre hårdt, dels at isolere ‘problembarnet,’ så det ikke rammer hele butikken, hvis sagen skulle falde uheldigt ud.

Du kan læse mere om EU-sagen her: Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen.

Konstruktions-ændringerne antyder samtidig, at Google – undskyld Alphabet – kan se en fremtid, hvor andre forretnings-områder end søgeforretningen for alvor vil få impact, mens søgemaskine-forretningen en dag i sagens natur vil miste sin glans.

En dag vil søgeforretningen blegne
Teknologi-verdenen er drevet frem af de de såkaldte technology-turns, der vrider og vender industrierne i nye retninger, når de pludselig dukker op, og som i løbet af kort tid kan gøre førende teknologier utidssvarende.

For alle virksomheder gælder det derfor, at intet er varigt, og at alle produkttyper, produkter, løsninger og tjenester en dag vil blive uddateret og udfaset.

Den tid er langt fra kommet til Googles fortsat massivt indbringende og succesrige søgeforretning.

Men en dag vil en afløser se dagens lys og afmatningen komme.

Faktisk kan vi allerede i dag se, at den mobile scene for alvor er begyndt at udfordre den computer-verden, som Google har bygget sin store søgesucces på.

Her er der talrige små udfordrere og et helt andet marked, som Google skal navigere i.

Nu og her gælder det for Google imidlertid mere om at give plads til de nye forretninger, der skal kunne agere selvstændigt som mindre forretninger i en stor forretning, mens selve moderforretningen Alphabet vil få plads til de helt store tanker.

Hvad mener du er ideen med Alphabet? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Den taiwanesiske mobiltelefonproducent HTC har efter længere tid endelig fået lukket et giftigt sikkerhedshul på sin HTC One Max-telefon.

Sikkerhedsbristen kommer fra den omkring to år gamle telefonens fingeraftryk-aflæser, som gemmer de aflæste fingeraftryk i en ukrypteret fil i højtopløselig kvalitet, som kan tilgås af blandt andet apps.

Det betyder, at hvis indehaveren af HTC One Max-telefon uforvarende har hentet og installeret en skummel app, kan denne app tilgå fingeraftrykket og starte en sikkerhedslavine, der blandt andet inkluderer identitetstyveri.

Det skriver The Verge.

Hullet er lukket
Sikkerhedsfirmaet FireEye opdagede i sin undersøgelse af HTC One Max-telefonen, at fingeraftrykkene blev gemt i en specialiseret bitmap-fil, som sikkerhedsselskabet kunne rekonstruere fra en scanning af de gemte fingeraftryk.

Senere har FireEye advaret HTC, som nu bekendtgør, at fingeraftrykshullet er lukket i alle regioner – det vil sige også i Danmark.

HTC understreger, at bristen i opbevaringen af fingeraftryk begrænser sig til One Max-telefonen. 

Læs også: Test: Samsung Galaxy Note 3 mod HTC One Max i giganternes kamp

Flere telefoner i søgelyset
FireEyes sikkerhedsrapport indikerer dog, at der kan være flere telefoner ude i lommerne på folk, som har tilsvarende sikkerhedsproblemer med fingeraftrykslæsere.

Blandt andet nævnes Samsung Galaxy S5 som en telefon, der ikke har gemt sine fingeraftryk forsvarligt for farlige apps, som potentielt har kunnet læse med, når indehaveren har scannet sine gulerødder.

Alle fabrikanter bag de udsatte telefoner er blevet advaret og har rettet op på miseren, skriver The Verge, som dog også nævner, at det endnu er uvist, om svaghederne i fingeraftryksaflæserne er blevet misbrugt.

Fingeraftryk med trælim
Galaxy S5 har desuden tidligere været udsat for fingeraftryksudfordringer.

Det skete kort efter lanceringen, da det lykkedes tyske sikkerhedsfolk at snyde flagskibstelefonen med fup-fingeraftryk bygget af blandt andet trælim.

Det kan du læse mere om her: Sådan snydes Samsung Galaxy S5 med fup-fingeraftryk.

Også Apples iPhone har været i søgelyset for svaghed over for falske fingeraftryk, som du kan læse mere om her. 

Du kan også dykke ned i sikkerhedsrapporten fra FireEye, hvor du kan læse nærmere om (u)sikkerhed og fingeraftryk på smartphones.  

Læs også:
Helt nye login-muligheder i Windows 10: Lås din mail op med fingeraftryk

Ingen kan gemme sig: Programmørers skrivestil kan afkodes så nøjagtigt som fingeraftryk