Ophavsretten er et meget stærkt værktøj, som beskytter mange aspekter af værdi for IT-folk. Både selve koden, den overordnede struktur af koden eller programmet, kommunikationsprotokoller programmer i mellem og over mod et OS (mon ikke jeg bare skal skrive API’ere), databaser, brugergrænseflader og generelle koncepter kan beskyttes under ophavsretten. Og i modsætning til dyre og langsomt udstedte patenter, så får man beskyttelse fra det øjeblik koden er nogle linjer lang uden at betale en krone. Fik jeg nævnte, at rettigheden gælder i 70 år?
Vi husker alle de tidligere 00′ere, hvor Open Source-software (OSS) blev sagsøgt af firmaet SCO, som hævdede, at bl.a. Linux og Unix indeholdt stumper af kode, som kom fra SCO. SCO kom hurtigt i konflikt med bl.a. IBM og Novell, og tabte de fleste af sagerne. Specielt i OS-bevægelsen rystede man på hovedet af SCO og så det hele som en Microsoft-styret tilsværtningsindsats mod Open Source.
Der er dog langt imellem, at ophavsretten benyttes som “angrebsvektor” i konflikter mellem firmaer. Hvor patenter rask væk bruges, så synes ophavsretten ikke at være den første ret, man tænker på. Det er som sagt pudsigt, når man tænker på, hvor stærk rettigheden er.
Ophavsretten beskytter også rettighedsstyringssoftware, og her har ophavsretten så jævnligt været brugt (og misbrugt) til at forhindre udbredelsen af viden om et produkt eller en tjeneste. Det er dog ikke selve produktet, der forsøges beskyttet på denne måde, men i stedet sikringen af, at indholdet i tjenesten eller produktet ikke kopieres.
Det sker typisk med baggrund i DMCA, som er en amerikansk lov (herhjemme blev reglerne indført som §75 i ophavsretsloven via et EU-direktiv (infosoc-direktivet). Lovene er blevet brugt til at forhindre, at metoder til omgåelse af kopibeskyttelse af DVD er forsøgt udbredt, ligesom blækmoduler til printere og garagedørsåbneres teknologi er forsøgt beskyttet med denne lov.
Jeg taler heller ikke om, at ophavsretten ikke kan bruges mod kopiering af film, bøger, musik eller noget andet indhold. Det gør den i vidt omfang – jf. Rettighedsgruppen. Det er også klart, at hjemmesider nyder fin beskyttelse under ophavsretten.
Jeg taler om, at ophavsretten på selve koden eller dens delkomponenter bruges som beskyttelse mod kopiering, mm.
Nu forsøger Oracle så at bruge ophavsretten for at ramme Google (tror jeg – ikke Alphabet). Det sker angiveligt, fordi Android leveres med Java, og det sker uden betaling til Oracle. Det synes klart, at Google krænker ophavsretten, og sagsmålet kan derfor bedst læses som et forsøg på at dreje på tommelskruerne, så Google tvinges til at betale ved at indgå et forlig. Google har på sin side netop sagt, at et forbud mod distribution af Java ikke bør være et våben, som skal indgå i forhandlingerne om størrelsen af erstatningen. I og med, at sagen først forventes procederet langt ind i 2016, er det sandsynligt, at en aftale er indgået i mellemtiden.
Så dette sidste eksempel på brug af ophavsret er heller ikke et rigtigt godt eksempel på, at ophavsretten kan bruges til at beskytte ens kode og produkter.
Jeg har tidligere skrevet om, at patenter trods deres pris bruges på en lang række områder og ofte som supplement til ophavsret. Er ophavsretten for snæver (altså kun ved nærmest slavisk kopiering af koden, m.m.) til at kunne bruges? Er det for svært at føre bevis for kopiering i en retssag?
Har bloggens læsere nogen mening om grunde til ophavsrettens ringe betydning hvad angår beskyttelse af IT-tjenester og -produkter?
Leave a Reply