Monthly Archives: August 2015

Windows 10 giver os en blanding mellem Windows 7 og Windows 8: Meget af det familiære og desktopvenlige miljø fra Windows 7 sammen med hurtigheden og innovationen fra Windows 8 – dog uden alle Windows 8′s dumheder.

Men det er måske ikke alle, som er lige tilfreds med, hvordan Windows 10 ændrer vores computer.

Og har du installeret computeren på den rigtige måde, så kan du stadig gå tilbage til dit gamle system uden de store problemer.

Hvis du har eller vælger at gå tilbage til en af de ældre versioner af Windows, så del din begrundelse i kommentarfeltet.

Det er spændende at høre de forskellige grunde, hvad end det handler om et bestemt program, der ikke virker, eller det er brugeroplevelsen.

Læs også: 10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

Sådan kommer du tilbage til Windows 7 eller 8
Hvis du har installeret Windows 10 igennem den officielle reservationskanal, hvor Microsoft fortæller dig via en pop-up, at Windows 10 er klar til at blive installeret, så kan du relativt nemt komme tilbage til Windows 7 eller 8 igen.

Husk dog at du kun kan benytte nedenstående mulighed, hvis du opgraderede til Windows 10 via den oprindelige metode, eller via en ISO, hvor du beholdte de gamle Windows-filer.

Ligeledes virker det kun i 30 dage efter din installation af Windows 10 og kun, hvis du stadig har “Windows.old”-mappen på C-drevet.

Har du installeret Windows 10 via et Clean Install, så virker det ikke.

Under “Indstillinger”, “Opdatering og Sikkerhed”, “Genoprettelse”, finder du muligheden for at gå tilbage til Windows 7 eller 8.

Husk at have tilsluttet et strømstik, hvis du har en bærbar, og husk at have taget et backup af dine personlige filer inden.

Det kan være, at nogle programmer har brug for en geninstallering, ligesom der kan være kodeord, der skal ændres, og lignende.

Vil du tilbage til Windows 7/8 efter de 30 dage, eller har du lavet en såkaldt ‘clean install’? Så skal du have lavet et reperationsmedie inden installationen af Windows 10, eller du kan bruge dine originale Windows 7 eller 8-medier.

Læs også: Efter første uge: Windows 10 vinder designpris for sin startmenu

Windows 10 giver os en blanding mellem Windows 7 og Windows 8: Meget af det familiære og desktopvenlige miljø fra Windows 7 sammen med hurtigheden og innovationen fra Windows 8 – dog uden alle Windows 8′s dumheder.

Men det er måske ikke alle, som er lige tilfreds med, hvordan Windows 10 ændrer vores computer.

Og har du installeret computeren på den rigtige måde, så kan du stadig gå tilbage til dit gamle system uden de store problemer.

Hvis du har eller vælger at gå tilbage til en af de ældre versioner af Windows, så del din begrundelse i kommentarfeltet.

Det er spændende at høre de forskellige grunde, hvad end det handler om et bestemt program, der ikke virker, eller det er brugeroplevelsen.

Læs også: 10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

Sådan kommer du tilbage til Windows 7 eller 8
Hvis du har installeret Windows 10 igennem den officielle reservationskanal, hvor Microsoft fortæller dig via en pop-up, at Windows 10 er klar til at blive installeret, så kan du relativt nemt komme tilbage til Windows 7 eller 8 igen.

Husk dog at du kun kan benytte nedenstående mulighed, hvis du opgraderede til Windows 10 via den oprindelige metode, eller via en ISO, hvor du beholdte de gamle Windows-filer.

Ligeledes virker det kun i 30 dage efter din installation af Windows 10 og kun, hvis du stadig har “Windows.old”-mappen på C-drevet.

Har du installeret Windows 10 via et Clean Install, så virker det ikke.

Under “Indstillinger”, “Opdatering og Sikkerhed”, “Genoprettelse”, finder du muligheden for at gå tilbage til Windows 7 eller 8.

Husk at have tilsluttet et strømstik, hvis du har en bærbar, og husk at have taget et backup af dine personlige filer inden.

Det kan være, at nogle programmer har brug for en geninstallering, ligesom der kan være kodeord, der skal ændres, og lignende.

Vil du tilbage til Windows 7/8 efter de 30 dage, eller har du lavet en såkaldt ‘clean install’? Så skal du have lavet et reperationsmedie inden installationen af Windows 10, eller du kan bruge dine originale Windows 7 eller 8-medier.

Læs også: Efter første uge: Windows 10 vinder designpris for sin startmenu

Det virker næsten som en rød klud på alverdens it-kriminelle, når en virksomhed hævder, at den har bygget et it-system, der ikke kan hackes.

Især når det gælder Windows, som igennem årene ellers er blevet beskyldt for at være usikkert. 

Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad den israelske iværksættervirksomhed Morphisec påstår.

Sikkerhedsfirmaet fra Israel forklarer, at dets Windows-version er 100 procent sikker, og det kan dermed bruges til blandt andet at styre våbensystemer og luftfarten over det konfliktramte land.

Det skriver Softpedia.

Blokerer også 0-dagssårbarheder
Medstifter af Morphisec. Dudu Mimram, siger ifølge Softpedia, at selskabets version af Windows er det, som Microsoft burde have udviklet.

Oprindeligt er systemet bygget til brug for tophemmelige regeringssystemer, men Morphisec hævder, at det lige så vel kan benyttes af virksomheder, der gerne vil holde snushaner fra sine servere.

Også når det gælder 0-dagssårbarheder, lyder det fra Morphisec.

Grundtanken i operativsystemet er, at al hukommelse bliver randomiseret (fordelt tilfældigt), og dermed skulle der være lukket for adgangen til hukommelsen og de bagvedliggende data på diverse diskdrev.

100 procent sikkert
Endnu er systemet ikke til salg, da der stadig pågår en masse tests.

Prisen for systemet er dermed også ukendt på nuværende tidspunkt. 

Ifølge Softpedia forklarer Morphisec-medstifter Dudu Mimram, som også er teknisk chef for Deutsche Telekom i Israel, at testforsøg indtil videre har vist, at systemet blokerer 100 procent for alle angreb.

Indtil videre er Windows-udviklerne fra Microsoft ikke involveret i projektet, som har fået omkring 10 millioner økonomisk opbakning fra forskellige israelske investorer.

Det kan dog forventes, at kodefabrikken fra Redmond bliver trukket med ind i projektet, hvis Windows-systemet virkelig viser sig at være så modstandsdygtigt, som Morphisec hævder.

Læs også:

Snedig Windows 10-mail forsøger at plante ramsomware

Det virker næsten som en rød klud på alverdens it-kriminelle, når en virksomhed hævder, at den har bygget et it-system, der ikke kan hackes.

Især når det gælder Windows, som igennem årene ellers er blevet beskyldt for at være usikkert. 

Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad den israelske iværksættervirksomhed Morphisec påstår.

Sikkerhedsfirmaet fra Israel forklarer, at dets Windows-version er 100 procent sikker, og det kan dermed bruges til blandt andet at styre våbensystemer og luftfarten over det konfliktramte land.

Det skriver Softpedia.

Blokerer også 0-dagssårbarheder
Medstifter af Morphisec. Dudu Mimram, siger ifølge Softpedia, at selskabets version af Windows er det, som Microsoft burde have udviklet.

Oprindeligt er systemet bygget til brug for tophemmelige regeringssystemer, men Morphisec hævder, at det lige så vel kan benyttes af virksomheder, der gerne vil holde snushaner fra sine servere.

Også når det gælder 0-dagssårbarheder, lyder det fra Morphisec.

Grundtanken i operativsystemet er, at al hukommelse bliver randomiseret (fordelt tilfældigt), og dermed skulle der være lukket for adgangen til hukommelsen og de bagvedliggende data på diverse diskdrev.

100 procent sikkert
Endnu er systemet ikke til salg, da der stadig pågår en masse tests.

Prisen for systemet er dermed også ukendt på nuværende tidspunkt. 

Ifølge Softpedia forklarer Morphisec-medstifter Dudu Mimram, som også er teknisk chef for Deutsche Telekom i Israel, at testforsøg indtil videre har vist, at systemet blokerer 100 procent for alle angreb.

Indtil videre er Windows-udviklerne fra Microsoft ikke involveret i projektet, som har fået omkring 10 millioner økonomisk opbakning fra forskellige israelske investorer.

Det kan dog forventes, at kodefabrikken fra Redmond bliver trukket med ind i projektet, hvis Windows-systemet virkelig viser sig at være så modstandsdygtigt, som Morphisec hævder.

Læs også:

Snedig Windows 10-mail forsøger at plante ramsomware

Regeringens udmeldinger om at indrykke annoncer i udenlandske tidskrifter for at skræmme asylansøgere væk fra Danmarks grænser vækker ikke ligefrem begejstring i den danske it-andedam.

En af landets største it-brancheforeninger, ITB, fortæller til Computerworld, at den slags annoncer kan skade Danmarks image på et tidspunkt, hvor vi desperat mangler højtuddannet it-arbejdskraft.

“Selvom asylansøgere og højtuddannede ingeniører er to forskellige grupperinger, kan annoncerne helt generelt sende et signal om, at vi ikke vil have udlændinge i Danmark. Det er virkelig uheldigt. For på den korte bane er tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft en af hovedløsningerne.”

Det siger Cecilia Bonefeld-Dahl, som er formand for ITB. 

Hun nævner, at hver tredje danske it-virksomhed ikke kan få besat deres jobopslag.

Og hvis skræmme-annoncerne bliver søsat, kan det blive svært at få lukket det hul med udenlandsk arbejdskraft eller studerende med udenlandske pas, som ellers gerne vil til Danmark.

Mister vækst-milliarder
Hos Dansk Industri har man beregnet sig frem til, at der mangler omkring 3.000 it-medarbejdere i 2018.

Andre beregninger angiver, at for hver manglende it-medarbejder går vi glip af en million kroner i vækst. Og med et gab på 3.000 it-folk går Danmark altså glip af tre milliarder kroner. 

Læs også: Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

Dertil kommer de afledte effekter af manglen på it-folk, da digitalisering efterhånden gennemsyrer alt. Og disse afledte effekter kan vise sig at blive meget værre. 

For uden it-folk kan virksomhederne ikke få omlagt deres produktioner til den digitale virkelighed, og så er der tabt (måske) endnu store vækstmuligheder på gulvet. 

Halvdelen outsourcer
Cecilia Bonefeld-Dahl fra ITB pointerer samtidig, at tiltrækningen af den udenlandske arbejdskraft langtfra er hele løsningen.

“På kort sigt skal vi have omskolet højtuddannet arbejdskraft, så flere kommer til at arbejde med it – eventuelt med gunstige økonomiske ordninger for omskolingen. Derudover er den nævnte tiltrækning af udenlandske ingeniører og it-studerende også en del af det korte og mellemlange sigte,” siger hun og fortsætter:

“Det lange træk er naturligvis at uddanne vores egne it-folk her i landet, men det kan godt tage sin tid. Lige nu outsourcer cirka halvdelens af vores medlemmer it-kerneopgaver til udlandet, så Danmark mister store vækstmuligheder.”

Deltag i debatten: Hvad mener du, at Danmark skal gøre for at få besat minimum 3.000 it-stillinger inden for få år?

Læs også:

Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Regeringens udmeldinger om at indrykke annoncer i udenlandske tidskrifter for at skræmme asylansøgere væk fra Danmarks grænser vækker ikke ligefrem begejstring i den danske it-andedam.

En af landets største it-brancheforeninger, ITB, fortæller til Computerworld, at den slags annoncer kan skade Danmarks image på et tidspunkt, hvor vi desperat mangler højtuddannet it-arbejdskraft.

“Selvom asylansøgere og højtuddannede ingeniører er to forskellige grupperinger, kan annoncerne helt generelt sende et signal om, at vi ikke vil have udlændinge i Danmark. Det er virkelig uheldigt. For på den korte bane er tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft en af hovedløsningerne.”

Det siger Cecilia Bonefeld-Dahl, som er formand for ITB. 

Hun nævner, at hver tredje danske it-virksomhed ikke kan få besat deres jobopslag.

Og hvis skræmme-annoncerne bliver søsat, kan det blive svært at få lukket det hul med udenlandsk arbejdskraft eller studerende med udenlandske pas, som ellers gerne vil til Danmark.

Mister vækst-milliarder
Hos Dansk Industri har man beregnet sig frem til, at der mangler omkring 3.000 it-medarbejdere i 2018.

Andre beregninger angiver, at for hver manglende it-medarbejder går vi glip af en million kroner i vækst. Og med et gab på 3.000 it-folk går Danmark altså glip af tre milliarder kroner. 

Læs også: Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

Dertil kommer de afledte effekter af manglen på it-folk, da digitalisering efterhånden gennemsyrer alt. Og disse afledte effekter kan vise sig at blive meget værre. 

For uden it-folk kan virksomhederne ikke få omlagt deres produktioner til den digitale virkelighed, og så er der tabt (måske) endnu store vækstmuligheder på gulvet. 

Halvdelen outsourcer
Cecilia Bonefeld-Dahl fra ITB pointerer samtidig, at tiltrækningen af den udenlandske arbejdskraft langtfra er hele løsningen.

“På kort sigt skal vi have omskolet højtuddannet arbejdskraft, så flere kommer til at arbejde med it – eventuelt med gunstige økonomiske ordninger for omskolingen. Derudover er den nævnte tiltrækning af udenlandske ingeniører og it-studerende også en del af det korte og mellemlange sigte,” siger hun og fortsætter:

“Det lange træk er naturligvis at uddanne vores egne it-folk her i landet, men det kan godt tage sin tid. Lige nu outsourcer cirka halvdelens af vores medlemmer it-kerneopgaver til udlandet, så Danmark mister store vækstmuligheder.”

Deltag i debatten: Hvad mener du, at Danmark skal gøre for at få besat minimum 3.000 it-stillinger inden for få år?

Læs også:

Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Tilbage i begyndelsen af halvfemserne, mens resten af verden havde travlt med at jogge rundt i cyklamenfarvede træningsdragter med disc-man’en suret solidt fast til mavetasken, gik peg-og-klik-spillene sin sejrsgang i de små hjem.

I modsætning til nutidens hungren efter højoktane actionbrag, var det eventyrlysten og fortællingen, der var omdrejningspunktet i 2D-spillene, der ofte krydrede gådeløsning med finurlige og humoristiske inputs.

Det oprindelige King’s Quest fra 1983 blev med sin kombination af skæve fantasy-humor og sjove karakter-galleri en så stor succes, at det kastede hele syv efterfølgere af sig.

Nu prøver udvikleren, Sierra, med et solidt skud botox og en ny fortælling at hive den gamle cirkuskrikke frem i manegen igen, i håbet om, at magien ikke sidder fast i en Windows 95-maskine et sted tilbage før årtusindeskiftet.

Genfortalt af den gråskæggede og sengeliggende hovedperson Graham til sit barnebarn, udfolder fortællingen sig om hans rejse fra en akavet teenager med ridder-drømme til at være konge over det fortryllede land Daventry.

King’s Quest er tilbage efter en mangeårig pause og beviser, at det stadig har retmæssig plads blandt moderne eventyrspil.

Du skal løse gåder
Her skal den aspirerende ridderling besejre en drage og vinde sin titel ved at konkurrere i kongerigets ridder-lege. Da den spirende Graham ikke er udstyret med hverken bugnende overarme eller prangende mandsmod, må han i stedet klare sig med opfindsomhed og snilde.

King’s Quest er da heller ikke en konkurrence om at være tjep på tasterne, men i stedet en lang række mere eller mindre obskure gåder, der skal løses.

Mens du traver rundt i det magiske rige, finder du hurtigt ud af, at vejen til ridderlighed ikke er spækket med kaviar og glædespiger, men i stedet en masse bizarre karakterer, der har det fællestræk, at de mangler et par ting og en stik-i-rend-dreng til at hente dem.

Manuskript-forfatterne har fået lov til at skrive på fuldstændig slap line, og jeg sad mange gange med et skævt smil på læben. Det var dog ikke fordi, at mine mavemuskler var ømme af krampelatter, og det føles ofte som, at spillet prøver lidt for meget på at være morsomt, specielt hvad angår ordjokes.

Allerede ganske tidligt i spillet illustreres det fint, da Graham skal fælde et træ, og det lykkes ikke bare at få en eller to, men træ ordspil hukket ud af et par knastørre, men velslebne sætninger. Du går næsten i spåner.

Hvad gør vi nu?
I modsætning til nutidens spil-trend, hvor du bliver holdt i hånden og ledt på vej mod dit mål, har du i Daventry ikke altid en idé om, hvad du skal foretage dig for at komme videre.

Fra tid til anden ender du med at løbe rundt og prøve at prakke en gammel skovl i hånden på alle i håbet om, at netop dét vil føre dig fremad i fortællingen.

Spillet udkommer episodisk af fem omgange, hvoraf A Knight to Remember er den første.

Vi er ikke helt ude i de berygtede peg-og-klik MacGyver-scenarier, hvor du skal kombinere sejlgarn, en pind og en ualmindeligt sej frankfurter for at lave en improviseret kænguru-stylte, men det er ikke altid indlysende.

Det bliver heller ikke mere spiseligt af, at du ikke har muligheden for at skippe mellemsekvenser og det er utrolig svært at skelne, hvad din karakter undersøger.

Jeg er flere gange, som en benløs kylling, gledet halvejs ned af kontorstolen i afmagt, når jeg efter at have hamret på space for at komme videre i en samtale, er blevet fanget i et uendeligt loop.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig om King’s Quest stadig er relevant set med moderne øjne. For mit vedkommende tøffer det nok lige lovlig langsomt afsted i indersporet, men hvis du er typen, der elsker at sidde lunt i din slåbrok med korslagte ben og en lun chai-the ved din side, kunne det meget vel være dig.

Læs også: Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften

Tilbage i begyndelsen af halvfemserne, mens resten af verden havde travlt med at jogge rundt i cyklamenfarvede træningsdragter med disc-man’en suret solidt fast til mavetasken, gik peg-og-klik-spillene sin sejrsgang i de små hjem.

I modsætning til nutidens hungren efter højoktane actionbrag, var det eventyrlysten og fortællingen, der var omdrejningspunktet i 2D-spillene, der ofte krydrede gådeløsning med finurlige og humoristiske inputs.

Det oprindelige King’s Quest fra 1983 blev med sin kombination af skæve fantasy-humor og sjove karakter-galleri en så stor succes, at det kastede hele syv efterfølgere af sig.

Nu prøver udvikleren, Sierra, med et solidt skud botox og en ny fortælling at hive den gamle cirkuskrikke frem i manegen igen, i håbet om, at magien ikke sidder fast i en Windows 95-maskine et sted tilbage før årtusindeskiftet.

Genfortalt af den gråskæggede og sengeliggende hovedperson Graham til sit barnebarn, udfolder fortællingen sig om hans rejse fra en akavet teenager med ridder-drømme til at være konge over det fortryllede land Daventry.

King’s Quest er tilbage efter en mangeårig pause og beviser, at det stadig har retmæssig plads blandt moderne eventyrspil.

Du skal løse gåder
Her skal den aspirerende ridderling besejre en drage og vinde sin titel ved at konkurrere i kongerigets ridder-lege. Da den spirende Graham ikke er udstyret med hverken bugnende overarme eller prangende mandsmod, må han i stedet klare sig med opfindsomhed og snilde.

King’s Quest er da heller ikke en konkurrence om at være tjep på tasterne, men i stedet en lang række mere eller mindre obskure gåder, der skal løses.

Mens du traver rundt i det magiske rige, finder du hurtigt ud af, at vejen til ridderlighed ikke er spækket med kaviar og glædespiger, men i stedet en masse bizarre karakterer, der har det fællestræk, at de mangler et par ting og en stik-i-rend-dreng til at hente dem.

Manuskript-forfatterne har fået lov til at skrive på fuldstændig slap line, og jeg sad mange gange med et skævt smil på læben. Det var dog ikke fordi, at mine mavemuskler var ømme af krampelatter, og det føles ofte som, at spillet prøver lidt for meget på at være morsomt, specielt hvad angår ordjokes.

Allerede ganske tidligt i spillet illustreres det fint, da Graham skal fælde et træ, og det lykkes ikke bare at få en eller to, men træ ordspil hukket ud af et par knastørre, men velslebne sætninger. Du går næsten i spåner.

Hvad gør vi nu?
I modsætning til nutidens spil-trend, hvor du bliver holdt i hånden og ledt på vej mod dit mål, har du i Daventry ikke altid en idé om, hvad du skal foretage dig for at komme videre.

Fra tid til anden ender du med at løbe rundt og prøve at prakke en gammel skovl i hånden på alle i håbet om, at netop dét vil føre dig fremad i fortællingen.

Spillet udkommer episodisk af fem omgange, hvoraf A Knight to Remember er den første.

Vi er ikke helt ude i de berygtede peg-og-klik MacGyver-scenarier, hvor du skal kombinere sejlgarn, en pind og en ualmindeligt sej frankfurter for at lave en improviseret kænguru-stylte, men det er ikke altid indlysende.

Det bliver heller ikke mere spiseligt af, at du ikke har muligheden for at skippe mellemsekvenser og det er utrolig svært at skelne, hvad din karakter undersøger.

Jeg er flere gange, som en benløs kylling, gledet halvejs ned af kontorstolen i afmagt, når jeg efter at have hamret på space for at komme videre i en samtale, er blevet fanget i et uendeligt loop.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig om King’s Quest stadig er relevant set med moderne øjne. For mit vedkommende tøffer det nok lige lovlig langsomt afsted i indersporet, men hvis du er typen, der elsker at sidde lunt i din slåbrok med korslagte ben og en lun chai-the ved din side, kunne det meget vel være dig.

Læs også: Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften

Tilbage i begyndelsen af halvfemserne, mens resten af verden havde travlt med at jogge rundt i cyklamenfarvede træningsdragter med disc-man’en suret solidt fast til mavetasken, gik peg-og-klik-spillene sin sejrsgang i de små hjem.

I modsætning til nutidens hungren efter højoktane actionbrag, var det eventyrlysten og fortællingen, der var omdrejningspunktet i 2D-spillene, der ofte krydrede gådeløsning med finurlige og humoristiske inputs.

Det oprindelige King’s Quest fra 1983 blev med sin kombination af skæve fantasy-humor og sjove karakter-galleri en så stor succes, at det kastede hele syv efterfølgere af sig.

Nu prøver udvikleren, Sierra, med et solidt skud botox og en ny fortælling at hive den gamle cirkuskrikke frem i manegen igen, i håbet om, at magien ikke sidder fast i en Windows 95-maskine et sted tilbage før årtusindeskiftet.

Genfortalt af den gråskæggede og sengeliggende hovedperson Graham til sit barnebarn, udfolder fortællingen sig om hans rejse fra en akavet teenager med ridder-drømme til at være konge over det fortryllede land Daventry.

King’s Quest er tilbage efter en mangeårig pause og beviser, at det stadig har retmæssig plads blandt moderne eventyrspil.

Du skal løse gåder
Her skal den aspirerende ridderling besejre en drage og vinde sin titel ved at konkurrere i kongerigets ridder-lege. Da den spirende Graham ikke er udstyret med hverken bugnende overarme eller prangende mandsmod, må han i stedet klare sig med opfindsomhed og snilde.

King’s Quest er da heller ikke en konkurrence om at være tjep på tasterne, men i stedet en lang række mere eller mindre obskure gåder, der skal løses.

Mens du traver rundt i det magiske rige, finder du hurtigt ud af, at vejen til ridderlighed ikke er spækket med kaviar og glædespiger, men i stedet en masse bizarre karakterer, der har det fællestræk, at de mangler et par ting og en stik-i-rend-dreng til at hente dem.

Manuskript-forfatterne har fået lov til at skrive på fuldstændig slap line, og jeg sad mange gange med et skævt smil på læben. Det var dog ikke fordi, at mine mavemuskler var ømme af krampelatter, og det føles ofte som, at spillet prøver lidt for meget på at være morsomt, specielt hvad angår ordjokes.

Allerede ganske tidligt i spillet illustreres det fint, da Graham skal fælde et træ, og det lykkes ikke bare at få en eller to, men træ ordspil hukket ud af et par knastørre, men velslebne sætninger. Du går næsten i spåner.

Hvad gør vi nu?
I modsætning til nutidens spil-trend, hvor du bliver holdt i hånden og ledt på vej mod dit mål, har du i Daventry ikke altid en idé om, hvad du skal foretage dig for at komme videre.

Fra tid til anden ender du med at løbe rundt og prøve at prakke en gammel skovl i hånden på alle i håbet om, at netop dét vil føre dig fremad i fortællingen.

Spillet udkommer episodisk af fem omgange, hvoraf A Knight to Remember er den første.

Vi er ikke helt ude i de berygtede peg-og-klik MacGyver-scenarier, hvor du skal kombinere sejlgarn, en pind og en ualmindeligt sej frankfurter for at lave en improviseret kænguru-stylte, men det er ikke altid indlysende.

Det bliver heller ikke mere spiseligt af, at du ikke har muligheden for at skippe mellemsekvenser og det er utrolig svært at skelne, hvad din karakter undersøger.

Jeg er flere gange, som en benløs kylling, gledet halvejs ned af kontorstolen i afmagt, når jeg efter at have hamret på space for at komme videre i en samtale, er blevet fanget i et uendeligt loop.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig om King’s Quest stadig er relevant set med moderne øjne. For mit vedkommende tøffer det nok lige lovlig langsomt afsted i indersporet, men hvis du er typen, der elsker at sidde lunt i din slåbrok med korslagte ben og en lun chai-the ved din side, kunne det meget vel være dig.

Læs også: Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften