Monthly Archives: August 2015

Spørger man de store telefonproducenter, hvad der kendetegner det danske marked og danskerne, så er det, at vi i de nordiske lande køber dyrere telefoner end i resten af Europa.

Det har nok noget at gøre med vores abonnementsløsninger, hvor vi ofte i højere grad vælger at købe vores telefon på månedlig afbetaling end for eksempel i de sydeuropæiske lande. Men har du egentlig behov for en dyr, kraftfuld smartphone, hvis en billigere kan klare de samme opgaver?

I hvert er mange af jer enige om, at telefoner er begyndt at blive en dyr fornøjelse: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Vi har samlet en lille, men stærk liste af billige smartphones, som taget prisen i betragtning gør et overraskende godt stykke arbejde. De varierer mellem 200 kroner til 3.000 kroner, hvilket er billigt sammenlignet med de dyre flagskibstelefoner, som ofte nærmer sig 5.000 kroner og over.

Har vi glemt en på listen? Skriv endelig dit bud i kommentarfeltet.

Moto G (2015)

Moto G (2015)
Moto G (2015) er den første på listen, og klart en at foretrække, hvis du vil have en billig Android-telefon.

Problemet med billige Android-telefoner har tidligere været en alt for svag hardware, hvilket er gået ud over brugen af telefonen, da Android har krævet en hel del af hardwaren, for at køre ordentligt.

Det er blevet bedre for hver ny version af Android samtidig med, at de billige telefoner er blevet mere kraftfulde.

Moto G er en telefon til cirka de 1.600 kroner, som i hvert fald ikke giver dig en dårlig Android-oplevelse. Den kører Android 5.0 udmærket, og sammen med et acceptabelt kamera er der meget telefon for pengene.

Minusserne er skærmen, som ikke er i en særlig høj opløsning samt et lidt tykt design.

Lumia 530

Lumia 530
Windows Phones har udmærket sig ved, at systemet kræver ufattelig lidt ressourcer for at fungere optimalt.

Det betyder, at selve hardwaren i en Windows Phone ikke behøver at være skyhøj, før du får en god Windows Phone-oplevelse.

Lumia 530 er et tydeligt bevis på dette. Selvom at telefonen halter på blandt andet skærmens kvalitet, så kan Lumia 530 klare de fleste smartphone-opgaver for dig.

Det er en langsom telefon, men har du ikke de store forventninger til multitasking eller grafiske spil, så kan den være god nok. Ligeledes er der mange apps, som ikke findes til Windows Phone. 

Det er faktisk stadig et af de største minusser for Windows Phones – mangel på apps – men har du ikke det store app-behov, så kan Windows Phones være en god investering.

530 koster helt ned til 550 kroner, men findes normalt til en pris på godt 750 kroner.

Læs test af Moto G: Test: Super billig Motorola G giver meget telefon for pengene

Lumia 640
Og når vi nu snakker om Lumia-telefoner, så vil vi nok foreslå, at du giver det mere for at kunne købe en Lumia 640. Lumia 640 er en 5 tommer stor telefon, som har lidt mere kraft at byde på end sin lillebror, Lumia 530.

Lumia 640 er en “mid-end” telefon, som giver dig en god og solid Windows Phone-oplevelse, bedre end på Lumia 530, med en god skærm og et helt igennem acceptabelt kamera, selvom der stadig er lang vej op til kameraerne på topmodellerne. 

Samtidig får 640 som en af de første Windows Phones Windows 10 Mobile til efteråret, og så findes den i en 640XL-model, der som navnet afslører, er et nummer større – også i pris.

Prisen for en Lumia 640 er 1.400 kroner.

Læs test af Lumia 640: Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Lumia 640

One Plus One

OnePlus One
OnePlus One var en af sidste års helt store hit.

En telefon med topspecifikationer, men til den lave pris på 2.100 kroner for en 16 GB model eller 2.499 kroner for 64 GB modellen.

Tilsvarende kostede en Samsung Galaxy S5 med 64 GB langt over 5.000 kroner.

Og skal du have en billig, men super god telefon, så vil vi stadig foreslå OnePlus One. Den kan stadig købes via OnePlus’ hjemmeside.

Telefonen er en 5,5 tomer stor telefon med god hardware og software, som kun bliver holdt tilbage af et gennemsnitligt kamera (dog markant bedre end Moto G og Lumia 530 og 640) og tilsyneladende en meget langsom servicekanal, skulle telefonen gå i stykker.

Ligeledes understøtter OnePlus One ikke 80 MHz-båndet, hvilket er det område, som TDC udbyder 4G/LTE-netværk på.

Har du andre udbydere, så burde det ikke være et problem.

OnePlus One koster i dag mellem 1.949 kroner og 2.299 kroner. Sidstnævnte er ikke på lager for tiden. Tak til en vågen læser for at minde os om dette.

Læs test af OnePlus One: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris

OnePlus 2

OnePlus 2
Har du dog lidt flere penge at gøre godt med, og nok også en god portion tålmodighed, så kan du vente lidt på OnePlus 2.

Den bygger videre på successen fra OnePlus One, men med opdaterede specifikationer til en lidt højere pris end OnePlus One.

Desuden skal du købe telefonen igennem et invitationssystem, hvor du først skal igennem en to millioner personer lang venteliste, hvor du kan få en invitation, og SÅ kan du købe den.

OnePlus 2 koster mellem 2.499 kroner og 2.999 kroner.

Du kan læse mere om OnePlus 2 her.

Huawei P8 Lite

Huawei P8 Lite
Huawei lancerede tidligere i år en Huawei P8-telefon, som er en Android-telefon med gode specifikationer – om end ikke på Samsung S6-niveau – til 3.700 kroner.

Efterfølgende lancerede kinesiske Huawei så endnu en P8-model nemlig P8 Lite.

Det er en telefon, som byder på samme gode kamera som på P8, men med en skærm, der har en lavere opløsning og et lidt tykkere design. Ligeledes får du stadig to 4G-antenner, som skulle sikre bedre dækning – antenner som er udarbejdet af Huawei selv, ligesom octo core-kernen, der skulle give en middelmådig, men acceptabel ydeevne.

Prisen på Huawei P8 Lite er 2.199 kroner.

Du kan læse en test af den større model, Huawei P8, her: Test: Huawei P8 er en toptelefon til den halve pris

Nokia 105

Nokia 105
Hvis du bare skal bruge en telefon til at ringe, sms’e, samt modtage mails, men er fuldstændig ligeglad med touchskærm, apps og andre moderne fornødenheder, så kan du overveje Nokia 105.

Det er en “feature Phone,” hvilket betyder “telefon-som-ligner-noget-fra-starten-af-0′erne” og som blot koster den nette sum af 180 kroner.

Du kan læse mere om Nokia 105 her:

Læs også: Her er de syv “bedste” smartphones i dag

Cristina Angela Gulisano. Dump: Linkedin.

Interview: 1. august er der rykket en ny direktør ind på chefgangen i Datatilsynet.

Det er Cristina Angela Gulisano, der er udnævnt til direktør i tilsynet. Hun er jurist og kommer fra en stilling som kontorchef i Justitsministeriet. Hun har tidligere været ansat i Datatilsynet, der dengang hed Registertilsynet. Den tid ligger 14 år tilbage.

Tillykke med dit nye job, Cristina Angela Gulisano. Hvad ligger øverst i bunken på dit skrivebord her fra begyndelsen?

“Det er rigtig mange ting, der skal tages hånd om. En af de store ting, der ligger og venter, er den kommende EU-forordning om persondata. Når den bliver vedtaget, så skal vi have det til at virke ordentligt i Danmark. Desuden er der naturligvis vores tilsynsopgaver, der skal sikre at persondataloven overholdes. Vi fortsætter selvfølgelig den daglige drift,” lyder det fra den nye direktør.

Stiger budgetterne i takt med de nye opgaver, der dukker op i forbindelse med EU-forordningen?

“I forbindelse med forordningen er der ikke regnet på det endnu. Normalt vil forslag til nye EU-tiltag være regnet igennem, så man kan redegøre for de finansielle sekvenser, men det vil Justitsministeriet godt vente lidt med i denne sammenhæng. Der er også sket store ændringer med forslaget gennem de tre år, hvor det er blevet diskuteret.”

Så der er ingen planer om flere medarbejdere i Datatilsynet?

“Ikke lige nu. Der kommer selvfølgelig nye tiltag i forordningen, men der kommer også administrative lettelser, så vi må se på det, når planerne er lidt mere håndfaste.”

Hvad ved du om it?
Hvad ved en jurist egentlig om it?

“Jeg kan ikke programmere, men vi har masser af dygtige it-folk i organisationen, som jeg kan trække på. Så er jeg stærk på juraen, og på den måde kan vi gøre fælles front.”

Hvad er mest interessant: It eller lovgivningen?

“Vi skal være rigtig skarpe på både it og på lovgivningen. Vi skal være respekterede og en styrelse, som man lytter til. Så de to ting går selvfølgelig hånd i hånd.”

Cristina Angela Gulisano er 43 år. Ansættelsen som direktør i Datatilsynet er på åremål i fem år, og hun afløser Birgit Kleis, der har været konstitueret direktør for tilsynet.

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes.

Læs også:
Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Hård kritik til CPR-registret og CSC fra Datatilsynet for kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger

WTF! Datatilsynet burde være 32 gange større

Ferietid kan være en være en dyr fornøjelse.

Det har den danskfødte e-handelskonsulent Bülent Erdogan måtte sande, da han og konen sammen med deres to børn i sommerferien var et smut på Langeland med en afstikker til Fyn.

Det var dog hverken kæmpe-is, Egeskov Slot eller Falsled Kro, der drænede budgettet.

Derimod var det Bülent Erdogans mobilregning, der løb løbsk og endte på 30.542 kroner inklusive moms, efter han overskred sit dataforbrug med en god håndfuld gigabyte.

Fik sene advarsler
Forhistorien til den eksorbitante dataregning er, at Bülent Erdogan som e-handelskonsulent har tre mobiltelefoner, der hver især er udstyret med et erhvervs-abonnement på 10 gigabyte data hos teleselskabet Firstcom.

Under ferien fra 2. juli til 24. juli streamer Bülent Erdogan, konen og de to børn film ad flere omgange på to af mobilerne med erhvervsabonnement.

Klokken 1 natten til i mandag den 20. juli tikker der så en advarsels-sms ind på den telefon, som Bülent Erdogans kone benytter. Advarslen går på, at telefonen har rundet 100 procent af dens tilladte dataforbrug.

Samtidig oplyser Firstcom i sms’en, at for hver ekstra downloadet megabyte vil det koste 4,5 krone per megabyte.

“Vi slukker for filmen og deaktiverer dataforbruget og lægger os til at sove. Jeg bliver så ved ni-tiden om morgenen ringet op af Firstcom og får at vide, at dataforbruget allerede var overskredet om fredagen,” forklarer Bülent Erdogan til Computerworld.

Bülent Erdogan nægter at betale mobilregning på over 30.000 kroner. (Privatfoto).

Ifølge den opgørelse, som Bülent Erdogan har fremsendt til Computerworld, fremgår det, at det ekstra data-forbrug allerede har kostet e-handelskonsulenten cirka 5.480 kroner, da advarsels-sms’en bliver modtaget. 

Undrede sig over opkald
Han undrer sig gevaldigt over, at han fik advarsels-sms’er natten til mandag, når dataforbruget allerede var overskredet to dage forinden.

Det forklarer han i telefonsamtalen med teleselskabet Firstcom, som han har været kunde hos siden 2011.

Han bedyrer, at teleselskabet i telefonsamtalen stod stejlt på, at han skulle betale 4,5 kroner for hver megabyte, som han havde overskredet sit abonnement med – altså 30.542 kroner inklusiv moms, som også hidrører den telefon, som han selv bruger.

Bülent Erdagon forklarer i den sammenhæng, at han slet ikke har modtaget advarsels-sms’er på sin egen telefon på noget tidspunkt i forløbet, hvor ekstraregningen altså lyder på cirka 25.000 kroner inklusiv moms.

I en mail fra Firstcom bliver det angivet, at både advarsler om 80 procent og 100 procent forbrug på den ene telefon er afsendt til Bülent Erdogan allerede tirsdagen – det vil sige en lille uge inden, at teleselskabet ringer og fortæller om overforbruget på i alt 30.542 kroner.

“Da jeg var på ferie, foreslog jeg dem over telefonen, at de fik 500 kroner for deres besvær med at kigge min regning igennem og tilbyder at forlænge mit abonnement med et år i stedet for at skifte til Oister, som jeg var i gang med. Og så så ville den historie være ude af verden, og det ville ikke forstyrre min ferie,” fortæller Bülent Erdogan.

“Det ville de ikke acceptere og foreslog i stedet, at jeg forlængede mit abonnement med to år, og så ville jeg få 25 procent i rabat,” siger han.

En ny regning på cirka 23.000 kroner inklusiv moms og to års bindingsperiode huer dog ikke ligefrem Bülent Erdogan, som afslår teleselskabets tilbud.

“Hvis det er sådan, de arbejder, så må vi jo tage kampen i retten. Jeg får jo først advarslerne tidligt om mandagen, selv om datagrænsen på denne ene telefon allerede er overskredet om fredagen. Det giver jo ingen mening,” siger Bülent Erdogan.

Firstcom: Det står jo i kontrakten
Hos Firstcom kender administrerende direktør, Bjarke Herløv Salomonsen, godt til sagen, og han har direkte adspurgt umiddelbart ikke kendskab til større Firstcom-ekstraregninger på dataforbrug i Danmark.

Samtidig fastholder teledirektøren, at regningen på godt 30.000 kroner skal betales.

Fastholdelsen skyldes, at selv om de fleste Firstcom.kunder har et såkaldt speeddrop, hvor hastigheden falder markant ved et data-overforbrug, har Bülent Erdogan fravalgt speeddrop i kontrakten.

“Abonnementssammensætningen er jo kundens valg, og nogle fravælger speeddrop, da de jo kan komme i en situation, hvor de sidder og arbejder, og så falder hastigheden til stor irritation for kunden. Derfor kan man godt fravælge speeddrop,” siger Firstcom-direktøren.

Ifølge Bjarke Salomonsen har ‘flere hundrede’ Firstcom-kunder fravalgt speeddrop.

“I denne sag har kunden haft sit forbrug, han har fravalgt speeddrop, og så har han aktivt ignoreret alle de advarsler, vi har sendt til ham, hvor vi oplyser, hvad prisen er, når han har brugt 100 procent af sin pakke, ” siger Bjarke Herløv Salomonsen og fortsætter:

“Senere ringer vi som en ekstra service og fortæller ham om overforbruget. Vi er jo ikke interesserede i, at nogen får en dårlig oplevelse. Vi kan ikke gøre mere, da vi jo ikke kan hive tage telefonen ud af hånden på manden. Samtidig har vi jo også en aftale med vores leverandør TDC, der gør, at vi skal betale til dem.”

Computerworld har spurgt, hvad Firstcom betaler for 5,5 ekstra gigabyte til grossistpris hos TDC, men det ønsker Firstcom-direktøren ikke umiddelbart at svare på.

“Vores pris til vores kunde trækker vi jo ikke opad jorden. Prisen for overforbrug på data står i kontrakten, det er jo vores vejledende pris,” siger Bjarke Herløv Salomonsen.

Speeddrop – hvad er det?
Forelagt Firstcoms udsagn om, at regningen står ved magt, slår Bülent Erdogan ud med armene.

“Interessant udlægning, for jeg har aldrig hørt ordet ‘speeddrop’ før. Men det kan jo være, det står i kontrakten, som jeg aldrig har fået nærlæst,” lyder det fra den snart tidligere Firstcom-kunde.

Han fastholder, at han ikke vil betale regningen på de godt 30.000 kroner, selv om han erkender sit streamingforbrug.

“Vi må tage den i retten, for jeg har ikke handlet i ond tro på nogen måde,” siger han.

Computerworld har forhørt sig generelt om betingelserne for erhvervsabonnement hos TDC, Telia, Telenor og erhvervstelefonselskabet IP Vision, der i lighed med Firstcom er et mindre erhvervsselskaber, der kører på TDC-netværk.

Hos de fire teleselskaber lyder det samstemmende, at speeddrop er standard for både privat- og erhvervskunder, med mindre man forhandler sig frem til noget andet.

Eksempelvis har Telenor indbygget en pay-as-go-service, hvor der er et maksimalt loft på 25 kroner om dagen ved et overforbrug.

Med et speeddrop vil man slet ikke være i stand til at streame, med mindre man er fan af endog meget hakkende film.

Computerworld har desuden også kontaktet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forbrugerklagenævn for at få en vurdering af sagen, men her har man ikke erfaring med tvister mellem to erhvervsdrivende. 

Læs også:
Guide: Undgå din mobilregning “Boyer” ud

Fem gode grunde til at du ikke skifter teleselskab

Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

ComputerViews: Det vækker jo altid opsigt, når et af verdens mest kendte virksomheder pludselig beslutter sig for drastiske ændringer.

Sådan en ændring er Googles pludselige udmelding om, at der nu bliver lagt et moderselskab oven på selve Google, der under navnet ‘Alphabet’ skal stå for alle løjerne i de mange datterselskaber – herunder selve Google.

Det kan du læse mere om her: Google forandrer hele organisationen: ‘Alphabet’ bliver det nye hovedselskab – og Google får ny topdirektør.

Google er et af verdens allermest kendte brands, som endda har haft så stor effekt i milliarder af menneskers liv, at selskabets navn er blevet til et verbum (at ‘google’), der anvendes helt naturligt verden over.

Det er ikke mange selskaber forundt og vidner om Google-brandets ekstreme gennemslagskraft.

Hvorfor så?
I den nye konstruktion bliver Google det største datterselskab (indeholdende søgeforretningen, annoncer, kort, apps, YouTube og Android) under Alphabet, der også erstatter Google på Nasdaq-børsen.

Øvrige selvstændige forretninger under Alphabet – og altså uden forbindelse til Google – bliver Life Sciences (kontakt-linser med indbyggede glukose-sensorer), Calico (forskning i levetid), Nest (intelligente termostater), Googles forskellige investeringsforretninger, udviklingslaboratoriet Google X, de chauffør-fri biler og flere andre.

Du kan læse historien om Google X her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed.

Hvorfor er det så, at Google udvander det ekstremt stærke Google-brand ved at indføre det under et overordnet moderselskab fremfor at gøre Google til selve moderselskabet, som de øvrige selskaber hører under?

Svaret skal findes i, at Google for længst er slået ind på en kurs, der rækker langt ud over den søgeforretning, som selskabet blevet synonym med.

Selskabet ønsker med andre ord at rive sig fri af netop Google-brandet i håbet om, at nogle af de øvrige forretnings-områder med tiden – og understøttet af Google (nu Alphabets) store rigdom – kan vokse sig så store, at de får afgørende betydning for verdens udvikling – ligesom det har været tilfældet med Google.

Det kræver plads og råderum – og at de respektive chefer ikke er snørret inde i Google-virksomheden med dens solide brand, mener selskabets chefer, Sergey Brin og Larry Page.

De skal til gengæld have plads til at agere selvstændigt som direktører i alle andre virksomheder.

Kan de overhovedet tjene penge?
Det skyldes blandt andet, at Googles ret omfattende satsninger på områder uden for den klassiske søgeforretning nu efterhånden er blevet så gamle og ‘satte,’ at forretnings-enhederne skal til at begynde at dokumentere for både Google og for omverdenen, at de faktisk kan tjene penge.

Det kræver, at de bliver opdelt, så de kan blive målt og vurderet efter de respektive markeder, som de opererer i.

Google kan med sin størrelse og mange penge dybest set være ligeglad – i hvert fald for tiden – men det har generelt længe været et mantra i forretnings-verdenen og et krav fra investor-markederne, at virksomheder – og især børsnoterede virksomheder – skal fokusere på deres kerneforretning og skille sig af med alt andet.

Det skal skabe øget agilitet (endnu et mantra for tiden), større gennemsigtighed og et renere snit på markedet.

Selv om Google for tiden er ret usårlig overfor den slags krav, må vi regne det for givet, at Googles konstruktions-ændring bygger på et ønske om at imødekomme den slags krav om øget fokus og en ren vinkel på hver forretnings-enhed.

Netop manglen på gennemsigtighed i forretningen har længe været et tema blandt de finansielle analytikere, der følger Google: Alting er viklet ind i hinanden på kryds og tværs, og det har gjort det svært at få et klart blik på, hvad der tjener penge og hvad der ikke gør.

I den forbindelse er det også værd at tage med, at Googles store sag i EU handler om selskabets søgeforretning.

Med en opdeling af selskabet får selskabet mulighed for dels at argumentere for, at selskabet er meget mindre og derfor skal straffes mindre hårdt, dels at isolere ‘problembarnet,’ så det ikke rammer hele butikken, hvis sagen skulle falde uheldigt ud.

Du kan læse mere om EU-sagen her: Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen.

Konstruktions-ændringerne antyder samtidig, at Google – undskyld Alphabet – kan se en fremtid, hvor andre forretnings-områder end søgeforretningen for alvor vil få impact, mens søgemaskine-forretningen en dag i sagens natur vil miste sin glans.

En dag vil søgeforretningen blegne
Teknologi-verdenen er drevet frem af de de såkaldte technology-turns, der vrider og vender industrierne i nye retninger, når de pludselig dukker op, og som i løbet af kort tid kan gøre førende teknologier utidssvarende.

For alle virksomheder gælder det derfor, at intet er varigt, og at alle produkttyper, produkter, løsninger og tjenester en dag vil blive uddateret og udfaset.

Den tid er langt fra kommet til Googles fortsat massivt indbringende og succesrige søgeforretning.

Men en dag vil en afløser se dagens lys og afmatningen komme.

Faktisk kan vi allerede i dag se, at den mobile scene for alvor er begyndt at udfordre den computer-verden, som Google har bygget sin store søgesucces på.

Her er der talrige små udfordrere og et helt andet marked, som Google skal navigere i.

Nu og her gælder det for Google imidlertid mere om at give plads til de nye forretninger, der skal kunne agere selvstændigt som mindre forretninger i en stor forretning, mens selve moderforretningen Alphabet vil få plads til de helt store tanker.

Hvad mener du er ideen med Alphabet? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Den taiwanesiske mobiltelefonproducent HTC har efter længere tid endelig fået lukket et giftigt sikkerhedshul på sin HTC One Max-telefon.

Sikkerhedsbristen kommer fra den omkring to år gamle telefonens fingeraftryk-aflæser, som gemmer de aflæste fingeraftryk i en ukrypteret fil i højtopløselig kvalitet, som kan tilgås af blandt andet apps.

Det betyder, at hvis indehaveren af HTC One Max-telefon uforvarende har hentet og installeret en skummel app, kan denne app tilgå fingeraftrykket og starte en sikkerhedslavine, der blandt andet inkluderer identitetstyveri.

Det skriver The Verge.

Hullet er lukket
Sikkerhedsfirmaet FireEye opdagede i sin undersøgelse af HTC One Max-telefonen, at fingeraftrykkene blev gemt i en specialiseret bitmap-fil, som sikkerhedsselskabet kunne rekonstruere fra en scanning af de gemte fingeraftryk.

Senere har FireEye advaret HTC, som nu bekendtgør, at fingeraftrykshullet er lukket i alle regioner – det vil sige også i Danmark.

HTC understreger, at bristen i opbevaringen af fingeraftryk begrænser sig til One Max-telefonen. 

Læs også: Test: Samsung Galaxy Note 3 mod HTC One Max i giganternes kamp

Flere telefoner i søgelyset
FireEyes sikkerhedsrapport indikerer dog, at der kan være flere telefoner ude i lommerne på folk, som har tilsvarende sikkerhedsproblemer med fingeraftrykslæsere.

Blandt andet nævnes Samsung Galaxy S5 som en telefon, der ikke har gemt sine fingeraftryk forsvarligt for farlige apps, som potentielt har kunnet læse med, når indehaveren har scannet sine gulerødder.

Alle fabrikanter bag de udsatte telefoner er blevet advaret og har rettet op på miseren, skriver The Verge, som dog også nævner, at det endnu er uvist, om svaghederne i fingeraftryksaflæserne er blevet misbrugt.

Fingeraftryk med trælim
Galaxy S5 har desuden tidligere været udsat for fingeraftryksudfordringer.

Det skete kort efter lanceringen, da det lykkedes tyske sikkerhedsfolk at snyde flagskibstelefonen med fup-fingeraftryk bygget af blandt andet trælim.

Det kan du læse mere om her: Sådan snydes Samsung Galaxy S5 med fup-fingeraftryk.

Også Apples iPhone har været i søgelyset for svaghed over for falske fingeraftryk, som du kan læse mere om her. 

Du kan også dykke ned i sikkerhedsrapporten fra FireEye, hvor du kan læse nærmere om (u)sikkerhed og fingeraftryk på smartphones.  

Læs også:
Helt nye login-muligheder i Windows 10: Lås din mail op med fingeraftryk

Ingen kan gemme sig: Programmørers skrivestil kan afkodes så nøjagtigt som fingeraftryk

Tilbage i februar fik de danske bibliotekers app-løsning til udlån af lydbøger og e-bøger, eReolen, en gevaldig opgradering.

I samme ombæring fik app’en en spritny e-bogslæser, en ny avanceret player samt indlagt sikkerhed, der skal modgå, at værkerne på skrift og i lyd ikke kan kopieres.

Det kan du læse mere om her: Forlag: eReolen er plaget af piratkopiering.

Opgraderingen af eReolen har betydet, at der nu kræves en relativ ny Android-version, 4.4, før man kan få noget nytterigt ud af app’en.

Den beslutning har fået Android-brugerne på barrikaderne.

Udover en generelt stærkt kritisk tone i Google Play-anmeldelserne med en samlet score på 2,2 ud af 5 har en af eReolens brugere, Kenneth Kronborg Nielsen, kontaktet Computerworld og luftet sin frustration.

“Fra den ene dag til den anden kunne jeg ikke længere bruge app’en. Og der er altså pænt mange, som har hardware, der ikke længere kan benyttes på eReolen. Når vi alle bidrager til den slags projekter via skatten, kan man da ikke bare lave det fundamentalt om,” lyder kritikken fra Kenneth Kronborg Nielsen.

Han er langt fra alene med sin kritik.

“Den virker bare ikke heller ikke med den nyeste opdatering. Der kommer ikke noget på skærmen når man vil læse en bog,” skriver en anden bruger om Android-app’en i en anmeldelse inde på Googles Play-biks.

Du kan også benytte websitet
Computerworld har forelagt kritikken af eReolen til Susanne Iversen, som udover at være afdelingsleder ved Aarhus Kommunes Biblioteker også er projektleder for eReolen.

Hun forklarer, at grundet den nye player og sikkerhedsmodulerne har app’en til eReolen været nødt til at blive opgraderet til den relativt høje Android-version 4.4.

Til sammenligning benytter eksempelvis eBoks Android 4.0 til sin Digital post-app.

Og der er i den offentlige app- og websiteudvikling ikke udformet egentlig mindstekrav til eksempelvis Android eller iOS-versioner.

“Vi har ikke uanede midler, så vi bliver nødt til at træffe nogle valg. Udviklingen inden for Android går jo hurtigt, så flere og flere kommer med,” forklarer Susanne Iversen til Computerworld.

Stor fremgang på udlån
Hun nævner, at ved lanceringen af den nye app i foråret var 39 procent af Android-brugerne klar med version 4.4. Den andel er i dag oppe på knap 60 procent, der har computerkraft og hukommelse nok til at trække eReolens app.

Samtidig siger Susanne Iversen fra eReolen, har den alternative løsning, at den kan tilgås via en browser, så lydbøger og e-bøgerne kan streames direkte fra websitet.

Og her lever eReolen op til minimumskravene fra Digitaliseringsstyrelsen til statslige og kommunale selvbetjeningsløsninger.

For de går på, at en selvbetjeningsløsning skal kunne tilgås i Internet Explorer 9-browseren og nyere IE-browsere samt i de seneste versioner af Safari, Chrome og Firefox.

Pris på hundredtusindvis af kroner
Prisen for app’en er ifølge Susanne Iversen svær at gøre op, da der løbende har været udviklet og tilpasset på den.

Samlet har den kostet ‘flere hundredtusinde kroner’, hvilket dog ikke har fået anmeldelserne fra brugerne – altså danskere med et lånerkort – til at falde bagover af benovelse.

“Vi er selvfølgelig kede af de negative anmeldelser, men vi kan samtidig også se, at der er mange, der har helt almindelige support-udfordringer, og de burde kontakte os direkte via supporten, så de kan få svar på de problemer,” lyder det fra Susanne Iversen.

Næppe 100 procent dækning
Ereolen kan dog uden tvivl glæde sig over, at Android-miljøet med Google og Samsung i spidsen har besluttet sig for udsende styresystem-opgraderinger ud hurtigere, end vi hidtil har set.

Læs også: Kritisk Android-sårbarhed blev et wake up call: Producenter ændrer sikkerhedspraksis

“Vi kan dog ikke love, at vi nogensinde får en dækning på 100 procent af Android-brugerne,” forklarer Susanne Iversen.

Han fortæller også, at på trods af de negative anmeldelser har eReolen oplevet en massiv vækst i udlånene i løbet af sommerferien, efter eReolen har kørt en reklamekampagne.

E-bøgerne er således udlånt 41 procent mere i juli sammenlignet med årets foregående seks måneder, mens lydbøgerne har oplevet en vækst på 55 procent.

Læs også:
Danske biblioteker fordobler antallet af e-bøger med et fingerknips

Keder du dig? Her er timevis af gratis underholdning

FDIH har fremskrevet danskernes samle indkøb på nettet til 90 milliarder kroner for hele 2015.

Det betyder, at antallet af handler er steget med 24 procent fra 2014. De danske forbrugere har med andre ord i den grad taget onlinehandlen til sig.

Holder FDIH’s prognose, vil en fjerdedel af danskernes forbrug foregå over nettet. Det er en rekord.

Det burde vel være rigelig grund til række armene over hovedet og juble? Ikke rigtigt.

10 nøgletal
Når de flotte tal for danskerne indkøb på nettet ikke giver grund til begejstring, skyldes det, at de store ryk blandt forbrugerne beklageligvis ikke på samme måde er slået igennem hos virksomhederne.

Og dermed – hvilket er ekstra bekymrende – ikke er ensbetydende med, at danske virksomheder udnytter mulighederne.

Tværtimod.

Lad os se på forskellige nøgletal indhentet fra henholdsvis FDIH, Eurostat og YouGov sammen med Avensia.

Af Eurostats rapport med tal fra 2013, der blev offentliggjort 24. juni i år, fremgår det at:

• 78 procent af de danske virksomheder havde foretaget køb online.
• Kun 28 procent havde solgt online.

Dette tal understøttes af FDIH’s opgørelse fra 2014, hvor det fremgår, at de danske forbrugere:

• Sendte 17 milliarder kroner til udenlandske online-butikker.
• Det svarer til 23,6 procent af det samlede forbrug.

Omnichannel er en mangelvare
For at understrege alvoren afslører samme rapport at:

• 34 procent af online-shopperne har fravalgt en butik, fordi den ikke haren omnichannel-løsning – altså mulighed for at handle på flere platforme (smartphone, tablet, pc og så videre).

Forbrugerne bruger i stigende grad smartphones og tablets.

De virksomheder, der ikke har responsive løsninger, bliver fravalgt.

Kunderne forsvinder i irritation og vælger i stedet de mange alternativer, som et globalt marked flyder over med.

Også på dansk.

Det står slemt til i Danmark
Men hvor slemt står det til med de danske omnichannel-løsninger?

Svaret er: Meget slemt.

I en undersøgelse, som Avensia har udarbejdet sammen med YouGov i de skandinaviske lande, er de 30 største detailbutikker i hvert land blevet undersøgt i forhold til brug og parathed til omnichannel.

Ud af de 30 danske detailbutikker var:

• 1 (EN!) omnichannel-parat.
• 18 på vej til at blive klar.
• Hele 11 får stemplet “omnichannel-bagud.”

Til sammenligning var tallene for detailbutikkerne i Sverige:
• To er omnichannel-parat.
• Syv er “omnichannel-bagud.”

Forskellen synes måske ikke af alverden.

Men sammenholdt med det nedslående faktum, at blot 28 procent af de danske virksomheder har solgt noget online, er det en klar indikation af, at der er et forretningskritisk tog, der er ved at forlade perronen.

Og dansk erhvervsliv har ikke engang købt en billet endnu.

Det er ikke bare tid til at sadle om.

Det er tværtimod tid til at skifte hesten ud med noget mere tidssvarende, der kan matche udviklingen på et globalt marked, som ikke venter på nogen.

Det er ikke nemt at være HTC i disse dage.

Den taiwanske smartphone-producent har ikke godt for tiden på trods af gentagende gange at have fået både priser for sit design og relativt flotte og gode anmeldelser for sine telefoner.

På grund af manglende salg af de ellers roste telefoner har HTC’s aktier siden årsskiftet mistet over 60 procent af sin værdi. 

Det er kritisk, for da aktien forleden var på sit laveste, var HTC’s samlede markedsværdi  på 47 milliarder new taiwan dollar en smule mindre end den formue, som selskabet i juni angav at have opsparet (47,2 milliarder NT$). 

Eller sagt med andre ord: Investorerne på markedet mener, at hele HTC – inklusive brand, research og fabrikker – er nul kroner værd, og at kun pengene på bankkontoen er reelle værdier.  

Det skriver Bloomberg.

Fra toppen på vej mod bunden
Vi skal ikke længere tilbage end til 2011, før HTC havde en værdi på over 900 milliarder new taiwan dollar, hvilket svarer til cirka 200 milliarder kroner. Siden da er omsætningen faldet med 75 procent.

HTC har igennem de sidste par år kæmpet for at komme med telefoner, som kunne skille sig ud på et Android-marked fyldt med konkurrenter.

En af løsningerne var at distancere sig ved at bygge “designer”-telefoner i smukt udskåret metal og en relativ ren software.

Men med blandt andet markedslederen Samsungs designskift har folk ganske enkelt valgt andre telefoner – specielt når HTC One M9 koster det samme som Samsung S6.

Nedefra er Android-markedet desuden presset af selskaber som Huawei, Xaomi og OnePlus, som leverer billigere telefoner. 

Så mens det er for tidligt at aflive HTC, så kan selskabet på sigt blive endnu et af ofrene i den benhårde mobilkrig. 

Læs også: HTC One (M9) mod Samsung Galaxy S6: Hvilken smartphone skal du vælge?

Læs også: Stor kamerasammenligning: Så flotte billeder tager de bedste smartphones i 2015

Teleselskaberne har i årevis tjent gode penge på roaming-takster, der var en hel del højere end de reelle omkostninger, når telekunderne anvendte mobilen i udlandet.

EU har dog ad flere omgange sikret, at der var et loft over roaming-taksterne i vores del af verden, og lige op til sommerferien kom så det endelige dødsstød til roamingtakster i EU:

Fra den 15. juni 2017 vil forbrugerne i EU komme til at betale den samme pris for opkald, beskeder og mobildata, uanset hvor de rejser i EU.

“Om du ringer til en ven, når du er hjemme eller i et andet EU-land, vil ikke gøre nogen forskel for din regning,” lød det fra EU.

Læs også: Så er det slut med roaming-taksterne: Nu sætter EU en stopper for festen

Computerworld har spurgt Danmarks største teleselskab, TDC, hvad det koster på indtjeningen, at roaming-taksterne er skrumpet ind og nu snart forsvinder helt i EU?

TDC oplyser, at selskabet i de senere år har haft årlige tab på 50-150 millioner kroner direkte som følge af roaming-reguleringen.

TDC forklarer samtidig, at selskabet har EU-roaming-indtægter i størrelsesordenen 200-300 millioner kroner om året – og at den indtjening vil falde væk, når roaming-taksterne bliver helt helt afskaffet.

Den økonomiske konseksvens vil dog også afhænge af, hvordan ‘roam-like-home’ vil påvirke de aftaler, TDC har med operatørerne i de andre lande, oplyser selskabet.

“En glidende overgang”
Uanset hvad det endelige indtjeningstab ender med at løbe op i, er det ikke dog ikke et beløb, TDC-topchef Carsten Dilling har tænkt sig at dvæle ved ret længe.

“Det sker jo trinvist igennem en årrække, så det er absolut kontrollabelt for os efterhånden,” siger han til Computerworld i forbindelse med TDC’s netop offentliggjorte halvårsregnskab.

Læs også: TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

“Der sker jo også det, at pris-planerne begynder at forberede sig på det. Effekten af roaming-like-home vil være en glidende overgang. De regulatoriske steps er mere nogle milepæle bagved,” siger han om den situation, at de danske teleselskaber allerede i dag kappes om at kapre og fastholde kunderne med forskellige tilbud om brug af smartphonen i udlandet.

Rammer selskaberne forskelligt
Her i Danmark er teleselskaberne nemlig allerede begyndt at forberede sig på, at roaming-indtjeningen i EU vil forsvinde inden længe.

Det seneste år har budt på en stribe slagtilbud fra de danske teleselskaber, hvor fokus har været på at fjerne roaming-afgifterne på tale og sms i vores del af verden.

Det kan du læse mere om her: Danske teleselskaber klar med nye slagtilbud: Hård kamp om erhvervskunderne.

Det seneste slag i den danske telekrig er, at teleselskaberne nu også begynder at konkurrere på fri data i udlandet.

Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank, hvor han blandt andet følger TDC-aktien, har tidligere forklaret, at det er ret forskelligt, hvordan de nye roaming-regler rammer de danske teleselskaber.

“Et selskab som 3 har allerede åbnet op for fri roaming på data, så de er kommet det lidt i forkøbet og har derfor heller ikke så meget at tabe på det, mens der hos TDC i dag er en indtægtskilde fra roaming,” sagde han blandt andet.

Morten Imsgard forklarede også, at telebranchen på grund af de forskellige indgreb fra EU’s side løbende har været tvunget til at tilpasse sig – og dermed gradvist har givet afkald roaming-indtjening.

“Der har ikke været noget som helst fornuftigt link mellem omkostningerne ved at håndtere de her opkald og så den indtjening, man havde på det. Så de er blevet presset over tid – og nu fjerner man det så endeligt.”

Her skal du stadig passe på
Selvom roaming-taksterne nu er på vej til at forsvinde i EU, skal man dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA.

Her er der nemlig stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming.

Læs mere om det problem her.

Læs også:

Så er det slut med roaming-taksterne: Nu sætter EU en stopper for festen

Farvel til roaming-regninger i EU: Men det rigtige problem ligger et helt andet sted

TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

Efter en lang sommerferie er Bagmandspolitiet nu klar til igen at skrue op for efterforskningen af det, der kan ende som it-branchens hidtil alvorligste sag om bestikkelse.

Sagen begyndte 9. juni, da 13 personer fra Region Sjælland, Rigspolitiet og ikke mindst de to it-firmaer Atea og 3A-it blev anholdt sigtet for ulovligt at have givet og modtaget “smøring” i form af blandt andet rejser og dyre middage for mere end en million kroner.

Du kan få overblikket over sagen her.

Betalingen for de festlige stunder blev ifølge Bagmandspolitiet kanaliseret gennem en intern konto i Atea med nummeret 2840.

Angiveligt blev 1,5 procent af Ateas omsætning hos regionen blevet sat ind på kontoen, som ansatte i Region Sjælland så kunne trække på.

Modydelsen var angiveligt, at ansatte i Region Sjælland udleverede fortrolige oplysninger om priser og udbud til tidligere ansatte i Atea – de samme personer, som senere stiftede det konkurrerende 3A-it.

Ud af de 13 sigtede – som alle nægter sig skyldige – fik seks centrale personer en tur i varetægtsfængsel, som for tre af de fængslede kom til at vare frem til 14. juli, før de kunne tage hjem på en stærkt forsinket sommerferie.

Stort analysearbejde
Siden har der været stille om sagen.

Status er, at samtlige sigtelser er opretholdt, mens Bagmandspolitiet analyserer et stort materiale, som blev beslaglagt i forbindelse med anholdelserne tilbage i juni.

Hos Bagmandspolitiet er man meget tilbageholdende med at give detaljer om efterforskningen, men anklageren i sagen har tidligere antydet, at der kan være flere sigtelser på vej mod personer og offentlige institutioner.

Samtlige sigtede i sagen er beskyttet af navneforbund.

To af de sigtede – Ateas danske direktør Morten Felding og direktør Peter Trans fra 3A-it – har dog undervejs valgt at træde frem i pressen for at give deres meget forskellige versioner af sagen.

Du kan læse Peter Trans version af modellen her: Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Hos Atea har Morten Felding åbent erkendt, at han kort efter sin tiltræden i jobbet i foråret 2014 blev informeret om Ateas forretningsmetoder, som han opfattede som klart på kant med straffeloven.

Omvendt har Peter Trans fastholdt, at den særlige 2840-konto var en helt almindeligt afregningskonto mellem Atea og Region Sjælland. Han mener derfor ikke, at der er grundlag for beskyldningerne om bestikkelse.

Læs mere om det her:

Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse

Indtil videre har sagen haft de stærkeste konsekvenser for Atea.

Udover de voldsomme skrammer i sit image, har Ateas ledelse ifølge koncernchef Steinar Sønsteby brugt mange kræfter på at forklare sig over for kunder. Sagen har også ført til, at kunder har udsat eller annulleret ordrer.

Atea har også ad flere omgange måttet aflevere detaljerede redegørelser om sine interne regler og procedurer til både Statens IT og SKI som betingelse for at kunne fortsætte med at levere it til kunder i staten, kommunerne og regionerne.

Sagen har dog ikke afholdt SKI fra at vælge Atea som leverandør på en stor indkøbsaftale for pc’er til en værdi på omkring en halv milliard kroner.

Læs også:

SKI trækker håndbremsen på stort it-udbud efter mangelfuld Atea-redegørelse

Atea taget til nåde efter bestikkelsessag: Vinder stor kommunal pc-aftale

[b]Atea forbyder kundegaver og indfører whistleblower-ordning efter bestikkelsessag[/b]

Mens de offentlige kunder i Danmark altså har taget Atea til nåde, har reaktionen blandt investorerne på børsen i Oslo været meget hård.

Siden starten af juni har Atea oplevet et fald i aktiekursen på næsten 30 procent. Omregnet til kolde kontanter, svarer det til, at Ateas aktionærer med storinvestoren Ib Kunøe i spidsen har tabt mere end to milliarder kroner.

Læs også:

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet