Monthly Archives: August 2015

Der er snart nyt på vej, hvis du har en Windows RT-computer: Microsoft kommer med en større efterårs-opdatering til det efterladte og relativt ubrugelige styresystem.

Men det er ikke en opdatering til Windows 10.

Du bliver stadig i Windows RT 8.1 (kommer til at hedde RT 8.1 Update 3), men du får en ny startmenu, der minder mere om den fra Windows 10.

Samtidig kommer der også en forbedret låseskærm, men forvent ikke meget mere end det.

Ligeledes vil startmenuen ikke være den samme som i Windows 10, men vil være bygget oven på det UI-system kaldet DirectUI – det samme som startskærmen er bygget på i Windows 8.

Mange havde dog nok også håbet på, at RT kunne vågne lidt op igen, når nu Windows Store bliver fyldt med Universal Apps – apps som kan virke på både Windows-desktops, tablets, mobiler, HoloLens og Xbox One.

Men Universal Apps kommer ikke til at virke på Windows 8.1 RT.

I stedet vil du stadig kun kunne bruge Windows 8-apps.

Et dødt system
Windows RT var Microsofts forsøg på at lave et letvægtssystem til tablets, men langt hen ad vejen fejlede strategien:

Du kunne ikke installere klassiske win32/.net-programmer, men kun apps fra Windows Store, og der kom aldrig rigtig gang i Windows Store, som langt hen ad vejen var fyldt med bloatware og ubrugelige apps.

Samtidig fik Intels Atom-processorer et mindre gennembrud og var gode nok til at give en god Windows-oplevelse, men uden begrænsningerne fra Windows RT på ARM-processorer.

Microsoft selv har selv ikke udviklet et produkt med Windows RT siden Surface 2, og Microsofts nyeste Surface-enhed, Surface 3, har da også en Atom-processor og kan køre den fulde version af Windows 10.

Windows RT 8.1 Update 3 bliver højst sandsynligt den sidste opdatering til RT.

 Læs også: Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

It-firmaet 3A-it tager nu til genmæle i sagen om bestikkelse i Region Sjælland og Rigspolitiet.

I en mail til firmaets kunder, partnere og leverandører, skriver firmaet, at Bagmandspolitiets anklager mod tre af firmaets chefer er både “voldsomme og usande.”

“Vi er selvsagt kede af det postyr, anklagerne har medført, (…) og derfor er det vigtigt for os at slå helt fast: Vi har hverken begået eller haft til intention at begå bestikkelse. Anklagerne, der er blevet rettet imod os, er usande,” lyder det blandt andet i mailen fra 3A-it, som er underskrevet af firmaets fire stiftere, Claus Hougesen, Peter Trans, Carsten Ritzau og Kim Holtum.

Ifølge 3A-it handler Bagmandspolitiets sigtelser om forhold, der ikke har noget med 3A-it at gøre.

Det gælder eksempelvis den kunderejse til Dubai, hvor medarbejdere fra Region Sjælland og Rigspolitiet deltog sammen med to nuværende medarbejdere i 3A-it.

“Rejsen var godkendt af Atea, og Region Sjælland betalte selv sin andel. Selv om der intet ulovligt var ved vores deltagelse, burde vi ikke været taget med, slet og ret fordi det skaber tvivl om vores integritet. I 3A-it har vi derfor også klare retningslinjer, der forhindrer lignende kunderejser,” hedder det blandt andet i mailen.

Helt legitim bonusaftale
Samtidig fastholder 3A-it, at den omstridte konto 2840 – der ifølge beskyldningerne har været anvendt som en slags deponerings-konto til særlige bonus-beløb -  er en helt almindelig balancekonto i Ateas regnskab, der bruges til at bogføre tilgodehavender for en række kunder – herunder Region Sjælland.

Det har tidligere været fremme, at Atea fast har overført 1,5 procent af omsætningen i Region Sjælland til kontoen.

Du kan læse mere om konto 2840 her: Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Men ifølge 3A-it er det sket som del af en bonusaftale baseret på regionens samlede indkøb.

Læs også Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Ordningen har fungeret på samme måde, som man “kender det fra eksempelvis flyselskabers bonusordninger.”

Region Sjælland har ifølge 3A-it ikke haft mulighed for at trække penge ud af kontoen.

3A-it henviser i den forbindelse til, at Atea overfor for både SKI (Staten og Kommunernes Indkøbs Service) og kunder har fastslået, at aftalen med Region Sjælland er helt igennem legitim, og at der intet fordækt eller ulovligt er ved kontoen.

3A-it oplyser samtidig, at Region Sjælland har tilsvarende aftaler med andre it-leverandører.

3A-it undrer sig i øvrigt over, hvordan sagen er endt, hvor den er.

Firmaet peger dog på Ateas håndtering af sagen, som en væsentlig del af forklaringen.

“Vi ved, at da Atea taber et stort EU-udbud til 3A-it (…) vælger Atea at kontakte Region Sjælland og fremstille konto 2840 som hemmelig og suspekt. Dette giver selvfølgelig ikke Region Sjællands it-direktør andet valg end at kontakte politiet, hvorefter udbuddet bliver annulleret,” lyder det fra 3A-it.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en uddybende kommentar fra direktør Claus Hougesen.

Læs også:

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Microsoft har lanceret endnu en afart af Windows 10.

Denne gang er det en meget specialiseret version af det nye styresystem, som kun skal være at finde på små computerenheder som Raspberry Pi 2 eller MinnowBoard Max.

De små computere der skal agere som grundstammen i Internet of Things-systemer.

Det skriver Microsoft i en blogpost.

Windows 10 IoT Core har ikke noget grafisk interface, men du kan i stedet lave en Windows Universal App til at klare UI-arbejdet.

Microsofts IoT-system er bygget til at være let at tilgå – selv for nybegyndere inden for IoT og “maker”-universet, som opfinderne kaldes i dag.

Systemet vil få konkurrence fra blandt andet Raspbian, som også bruges til IoT-projekter på de små computere.

Nyheder i systemet
Ved årets Microsofts Build-konference blev den første preview-version af Windows 10 IoT Core lanceret.

Siden da er der sket et hav af opdateringer til systemet. Blandt andet understøtter IoT Core nu Wi-Fi og Bluetooth, og du kan læse mere om alle nyhederne her, hvis du er interesseret.

Ligeledes understøtter Windows 10 IoT Core et hav af forskellige sprog til at kode apps til systemet.

Der er fuld support til at lave Universal apps i for eksempel C++, C#, JS og VB, og der kommer også support til Node.js og Python.

Microsoft selv har lavet ovenstående video, hvor selskabet fremviser, hvad de har lavet med IoT – og ligeledes kan du finde flere eksempler på sider som YouTube.

Du kan læse mere om IoT her samt finde et download-link.

Husk at du skal have en Windows 10-version samt Visual Studio 2015.

Windows 10 IoT Core er for resten gratis.

Læs også: Ny Raspberry Pi 2 på markedet: Bedre processor og dobbelt ram

Bagmandspolitiet er på skarpt udkig efter flere ulovligheder i den store bestikkelsessag, som tidligere på sommeren førte til anholdelser og sigtelser mod i alt 13 it-folk fra Region Sjælland, Rigspolitiet og ikke mindst de to it-leverandører Atea og 3A-it.

Ifølge vicestatsadvokat Per Fiig fra Statsadvokaten for Særlige Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) arbejder politiets efterforskere lige nu på højtryk med at grave sig igennem et stort materiale, som blev beslaglagt, da Bagmandspolitiet i begyndelsen af juni i år foretog ransagninger på en stribe adresser.

Det kan ifølge Per Fiig ende med at flere end de 13, der allerede er i myndighedernes søgelys, kan blive sigtet i sagen.

“Det kan ikke udelukkes, at vi skal ud og sigte flere personer, men lige nu har vi fokus på de 13, der oprindeligt blev anholdt og sigtet,” lyder det fra vicestatsadvokaten.

Politiet har kopieret mails
Han ønsker ikke at afsløre yderligere detaljer om efterforskningen, eller hvilke personer eller andre virksomheder, der kan blive trukket ind i sagen.

Politiet har blandt taget kopier af en stor mængde mails og andre data, som efterforskerne i sagen nu er ved at finkæmme for beviser.

“Afhængigt af, hvad der dukker op, kan det også blive nødvendigt at indhente de personer, der allerede er sigtet i sagen ind til nye afhøringer,” fortæller Per Fiig.

“Det er en sag, der har meget høj prioritet, og jeg forventer, at vi, efterhånden som vi graver os igennem materialet, skal foretage nye afhøringer af de sigtede og andre med tilknytning til sagen,” siger Per Fiig til Computerworld.

Ud af de 13 sigtede blev seks personer varetægtsfængslet. De er dog senere blevet løsladt, da politiet ikke længere mener, at de på fri fod kan lægge hindringer i vejen for efterforskningen eller afstemme deres forklaringer.

Klik her for at læse Computerworlds artikler om bestikkelsessagen i Region Sjælland.

Læs også:

Atea forbyder kundegaver og indfører whistleblower-ordning efter bestikkelsessag

Alle seks i bestikkelsessag er blevet løsladt

Selvom Windows 10 i et par uger har været klar til download for Windows-brugerne verden over, advarer japanske Sony de kunder, der ejer en Vaio-pc fra selskabet:

“Opgrader ikke endnu,” lyder det på selskabets support-side for Vaio-produkterne.

“For at sikre, at din Vaio-pc fungerer sammen med Windows 10, anbefales det kraftigt, at du venter med at opgradere din pc, til driverne er klar,” skriver Sony.

Som blandt andre Neowin bemærker, har Sony solgt sin Vaio-division fra, men det er altså fortsat den japanske elektronik-gigant, der står for supporten af pc’erne.

Sony skriver videre til kunderne:

“Vi tester modellerne, der er support på, og kommer med resultaterne så hurtigt som muligt.”

Samtidig bringer selskabet en tidsplan for, hvornår man kan vente yderligere information, og at driverne er klar. Planen ser således ud:

Læs også:

Microsoft udsender første sikkerhedsrettelse til Windows 10

ComputerViews: Der er for alvor kommet gang under kedlerne i den danske it-branche igen.

Købevilligheden er tilbage hos kunderne, og rigtig mange it-leverandører har igen økonomisk luft til at satse på nye forretningsområder.

Her træder især ét område ud som et potentielt ganske lukrativt forretningsområde: It-sikkerhed.

De senere års markante fokus på it-sikkerhed har lagt fundamentet for, at man som it-leverandør kan hente ny indtjening.

Diverse it-skandaler med alt fra hackeres snagen i personfølsomme data, interne datalækager, ransomware og alt godt fra malware-havet har bragt it-sikkerheden helt til tops på agendaen i rigtig mange virksomheder og offentlige institutioner.

Derfor har sikkerhedsbranchen fået voksevært som en 13-årig teenageknægt, der skyder i vejret som en mælkebøtte.

Tre kategorier af leverandører
Den nye it-sikkerhedsbranche kan grundlæggende deles op i tre hovedkategorier:

1) De traditionelle leverandører af sikkerhedssoftware (selskaber som Symantec, Trend Micro, McAfee, Kaspersky etc.)

2) Traditionelle it-leverandører, der i stigende grad satser på it-sikkerhed (eksempelvis IBM, KMD, NNIT etc.).

3) Rådgivningsfirmaer og konsulenthuse, der har it-sikkerhed som et stort satsningsområde (eksempelvis Deloitte, PwC, EY, Devoteam etc.)

Men det er slet ikke hele fortællingen om sikkerhedsbranchen anno 2015.

Der findes en hel underskov af små og mellemstore danske it-leverandører, der lever af at levere sikkerhedsløsninger.

Ingen nævnt, ingen glemt – men du får blandt andet et overblik over nogle af selskaberne her: 

Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Giganterne satser på it-sikkerhed
Tidligere på ugen bragte vi et interview med TDC’s administrerende direktør, Carsten Dilling, hvor han fortalte om telegigantens satsning på it-sikkerhed:

“… vi bygger vores forretning mere og mere op omkring systemintegration-ydelser og især vores nye sikkerhedsinitiativ, som er rigtig lovende,” forklarer Carsten Dilling med henvisning til, at TDC har oprettet en afdeling for it-sikkerhed.

“Der er virkelig behov for it-sikkerhed overalt i Danmark, og det bliver et kæmpe forretningsområde for os.”

Læs også: TDC’s hovedpine på erhvervsmarkedet: Sådan skal it-sikkerhed redde selskabet

At der er behov for it-sikkerhed, har TDC-topchefen uden tvivl ret i. Efterspørgslen er i dén grad til stede, og derfor giver det også rigtig god mening for mange af de nævnte virksomheder at intensivere sikkerhedssatsningerne.

Det er blandt andet, hvad vi ser i tilfældet KMD, der allerede har brugt betydelige summer på at opbygge et særligt sikkerhedscenter – og netop også har købt sikkerhedsfirmaet Neupart.

“KMD har historisk set været stærke på sikkerhed, men udviklingen går hurtigere end nogensinde, og man skal være både investeringsvillig og dygtig for at kunne følge med,” lød det om opkøbet af Neupart fra KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke.

Læs også: KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart – her er planen

Her bevæger markedet sig hen
Markedet for it-sikkerhed har forandret sig ganske meget i de senere år.

De tider, hvor man som virksomhed først og fremmest kiggede på antivirus-pakker og sikker, stabil drift i datacenteret, er forbi.

Dels fordi de it-kriminelles angrebsmetoder bliver stadig mere avancerede og udspekulerede, dels fordi det efterhånden står klart for de fleste, at truslerne meget vel kan opstå internt i organisationen (eller hos partnere), når og hvis medarbejdere bevidst eller ubevidst ikke håndterer de kritiske data hensigtsmæssigt.

Hele it-miljøet er samtidig blevet mere komplekst med et væld af mobile devices, der befinder sig alle andre steder end bag virksomhedens firewall.

Cloud-services og outsourcing af it-opgaver er også blevet hverdag, og selvom man dermed overlader en del af arbejdet til andre, er it-sikkerheden ikke blevet mindre væsentlig af den grund.

Vil levere hele pakken
It-sikkerhed er i dag et langt bredere og mere komplekst område at beskæftige sig med.

Derfor er total-rådgivning og risikoanalyser nogle af de områder, som stadig flere it-sikkerhedsleverandører kaster sig over.

Vi har tidligere skrevet om kampen om de rette medarbejdere med speciale i it-sikkerhed – en kamp vi helt sikkert ikke har set det sidste til.

Konkurrencen på det danske marked for it-sikkerhed intensiveres.

Opkøb, fusioner og nye startups vil være kendetegnende i de kommende år, efterhånden som flere og flere vil have del i den kage, der vokser i takt med, at it-sikkerhed bliver et stadig mere centralt emne i danske virksomheder og organisationer.

Læs også:

TDC’s hovedpine på erhvervsmarkedet: Sådan skal it-sikkerhed redde selskabet

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart – her er planen

Reportage fra KMD’s sikkerhedscenter

Vi har længe fået tudet ørerne fulde af formaninger om nødvendigheden af at få de it-faglige ind på direktionsniveau for at ruste virksomhederne til fremtiden.

Det er imidlertid fortid nu. Hvis danske virksomheder skal have en chance og blive gearet til de nye konkurrencebetingelser, må direktionens sammensætning tænkes helt anderledes.

Her er det nye hold:

1. Ansvarlige for den overordnede forretningsstrategi
Ansvaret for den overordnede strategi ligger næppe hos én person, men fordring og kompetenceprofil er den samme, uanset hvor mange, der deler opgaven.

Ansvaret for en virksomheds forretningsstrategi kræver indgående it-kendskab og -erfaring.

I modsat fald vil det svare til at bede en person, der hverken har kørekort eller kørselserfaring, om at formulere en vision og sætte en retning for, hvor vidt og bredt en bil – kontra gåben – kan og skal bringe ham eller hende.

Beslutningstagere uden den fornødne indsigt vil tilsvarende tænke i gamle termer og hverken se de muligheder eller udfordringer, der ligger i at drive virksomhed i en gennemdigitaliseret verden.

2. Salgschef
Den nye salgschef skal kunne sin eCommerce på fingrene – både back- og frontend.

Når det gælder backenden skal han eller hun vide, hvor meget power, understøttelse og så videre der skal være på plads, for at virksomheden kan få en stabil, fremtidssikret og skalerbar løsning.

Når det gælder frontenden skal salgschefen være løbende opdateret med empiriske data om digital kundeadfærd.

Det digitale markedet bevæger sig i kvantespring, og kunderne adopterer nye tendenser langt hurtigere, end de gjorde på det fysiske marked.

Dér var deres muligheder langt mere begrænsede og i højere grad bestemt af ydre forhold som for eksempel geografi.

Salgschefen skal derfor have et bredt og detaljeret indblik i, hvilke tekniske muligheder der eksisterer.

På områder som service og kundeoplevelse bliver der hele tiden udviklet nye digitale redskaber, der sætter virksomhederne i stand til at optimere deres eCommerce.

En salgschef skal naturligvis også tilstræbe at have de bedste sælgere og en salgsunderstøttende indretning i en fysisk butik.

Derfor skal salgschefen i dag have den fornødne viden til at vælge en eCommerce-løsning, der både driver salg, mersalg og loyalitet.

Det kan kun ske med kendskab til marked, leverandører, produkter og muligheder.

Kunderne kender allerede de webshops, der giver den bedste service og kundeoplevelse, og de fravælger virksomheder, der ikke kan matche dem.

3. Logistikchef
Når snitfladen til markedet omlægges til – eller udvides med – onlinesalg, medfører det en skærpet fordring til logistikken.

Virksomheden skal naturligvis have en skræddersyet løsning med sømløs integration med alle øvrige systemer, men det er lige så – hvis ikke mere – vigtigt, at hele organisationen redefineres og tilpasses de nye vilkår og processer.

Både valg af løsning og tegningen af den interne organisation skal foretages med det digitale som udgangspunkt.

Det digitale skal ikke applikeres på eksisterende forretningsgange.

Overgangen til det digitale er et så fundamentalt nybrud, at en ny optik er nødvendig for at træffe de rette valg, der udnytter mulighederne, lever op til kundernes krav og sikrer virksomheden mod en helt uoverskuelig administrativ byrde.

4. Marketingschef
ECommerce er – eller kan være – et rent slaraffenland for en marketingschef, hvis han eller hun ved, hvilke muligheder der er, og hvordan virksomheden kan udnytte dem.

Fordringen til marketingschefen understreger behovet for, at medlemmerne af direktionen har en langt bredere og dybdegående teknisk indsigt.

Digitalisering betyder, at der i langt højere grad skal tænkes i integration og synergi.

Fragmenterede systemer er dømt til at fejle. Skal marketingschefen have mulighed for at høste de massive mængder data, som virksomheden genererer, og omsætte dem til målrettet kommunikation, der sikrer virksomheden det optimale reach og respons, må han eller hun inddrages i og kunne bidrage til beslutningsprocessen omkring virksomhedens valg af digitale løsninger.

5. Regnskabschef/administration
Regnskab og administration var de forretningsområder, der først fik digital understøttelse, og regnskabschefen er formentlig den, der har den største tekniske erfaring.

Imidlertid er mange regnskabschefers indsigt begrænset til de systemer, der er snævert knyttet til deres forretningsområde.

Det er ikke længere nok.

Der ligger så store optimeringsmuligheder for hele forretningen – alle forretningsområder – når integration og synergi betragtes som ufravigelige krav.

Silotænkning er bandlyst, og her er det ikke bare et spørgsmål om at sikre sig, at forskellige systemer kan kunne kommunikere med hinanden. De skal derimod samles til helstøbte løsninger.

Regnskabschefen og de øvrige administrativt ansvarlige skal derfor have deres tekniske kompetencer opgraderet, så de ved, hvordan de forskellige områder kan høste fordele i forhold til drift, ressourcer, datamining med mere.

Det, man ikke ved …
Dengang, der blev agiteret for, at it-nørderne skulle ind på direktionsgangen, var det naturligvis, fordi der var et akut kompetencegab.

Der kan ikke være tvivl om, at de tekniske fagpersoners entré var med til at sikre, at danske virksomheder kom relativt godt fra start.

Nu er det bare ikke nok.

Digitalisering er ikke længere et spørgsmål om at sætte strøm til arkivskabe og regnskabsbøger.

Det er det digitale, der sætter dagsorden og er blevet det helt afgørende konkurrenceparameter.

Hverken strategi eller forretningsmodel kan tænkes, uden at det sker med udgangspunkt i en digital kontekst.

Derfor skal it-nørderne ud og it-kompetencerne ind i hele direktionen.

Modsat mundheldet om det, man ikke ved, kan manglen på viden nemlig komme til at gøre rigtigt ondt. En direktion, der ikke har den nødvendige viden om it og eCommerce, kommer til at ømme sig meget. Lige om lidt.

“Er du klar til fremtidens tv?”

Sådan spørger Stofa kunderne med et nyt og – ifølge Stofa – banebrydende tv-produkt. Her fristes der med: 

“En stor omvæltning er på vej i den danske tv-branche. For nu tager Stofa initiativ til Stofa MitTv – et helt nyt forbrugsafregnet tv-produkt, hvor man kun betaler for de kanaler, man ser og i de måneder, man ser dem.”

Lad os med det samme slå fast, at enhver form for nytænkning på et på mange måder stokkonservativt og fastlåst tv-marked naturligvis bør få os til at klappe med fjernbetjeningerne i dagligstuen.

Læs også: Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Det får du med Stofa MitTv
Stofa MitTv byder på flere interessante ting, der kan give os forhåbninger om, at flimmerkassen snart begynder at indrette sig efter, at vi ikke længere befinder os i tv-pakkernes tidsalder, men derimod i internettets tidsalder.

Konceptet er, at man via sin Stofa SmartTv boks nu kun skal betale for de tv-kanaler, man vælger at se.

“Når man har set et program i nogle minutter, kan man aktivere kanalen for den kommende måned til månedspris.”

Samtidig kan man videre hos Stofa læse:

“Det kommende forbrugsafregnede tv-produkt kan blive et radikalt nybrud – ikke bare for tv-seerne, men også for tv-branchen. Det et en unik mulighed for ikke bare at følge med udviklingen, men også for at skabe og forme udviklingen.”

Læs også: Læsernes mange tips: Sådan ser vi godt og billigt tv

Vores bud på fremtidens tv
Det bringer os tilbage til Stofas spørgsmål om, hvorvidt “du er klar til fremtidens tv?”

Computerworlds klokkeklare svar er, at det har vi og vores læsere været i årevis.

Men konceptet med Stofa MitTv er kun et skridt mod den form for tv-løsninger, der reelt vil bringe os ind i den digitale tidsalder. 

Som vi ser det, består fremtidens tv af følgende:

1) En klippestabil og hurtig bredbåndsforbindelse.

2) En lækkert smart-tv og alle de mobile devices.

3) Apps og indholdsplatforme, der har et betalingssetup, hvor man som forbruger betaler for de film, sportsbegivenheder, dokumentarudsendelser og andet, man ser. Hverken mere eller mindre.

Læs også: Farvel til dyrt kabel-tv: Goddag til tre (næsten) perfekte apps

Hvad skal vi bruge tv-kanaler til?
Et af elementernes i nutidens tv-løsninger og også Stofas nye produkt er de mange forskellige tv-kanaler.

Et ikke uvæsentligt spørgsmål er dog, hvad vi helt præcis skal bruge tv-kanaler til i fremtiden?

Kanalerne er jo opstået, fordi det var sådan, man så fjernsyn, før internettets fremmarch.

Med internettet er der sket det, at forbrugerne grundlæggende ‘plukker’ det indhold, de ønsker – og ikke bruger ret meget tid på det, de ikke interesserer sig for.

Giver en tv-kanal den store mening i den verden?

Eller sagt på en anden måde:

Kan man leve uden TV3? Ja, naturligvis kan man det.

Kan man leve uden Champion League-fodbold, som tilfældigvis bliver sendt på TV3? Se, her vil det muligvis begynde at gøre ondt …

Tv-kanalerne er der af historiske og praktiske årsager (aftaler med rettighedshaverne), men giver faktisk ikke specielt meget mening, hvis man kigger på, hvad internettet kan levere.

Kanal-pakkerne som koncept har en berettigelse i den forstand, at prisen per kanal kan holdes nede på et fornuftigt niveau i forhold til, hvis man skulle købe kanalerne enkeltvis.
Men det er vel også det hele?

Det handler om friheden til at vælge
Fremtidens måde at se tv på opstår, når der findes en platform, hvor man kan vælge til og fra som forbruger. Ikke kanalerne altså – men det indhold, kanalerne sender.  

Nogle vil måske fortsat ønske at abonnere på Kanal 5, og så skal de naturligvis have mulighed for det. TV2 producerer også mange gode udsendelser, og så må man naturligvis betale for den kanal, hvis man vil se det. 

Andre vil måske hellere betale for udsendelserne enkeltvis, og lad os håbe, at efterspørgslen på den type løsninger bliver så stor, at eksempelvis TV2 også begynder at indrette sig mere på den virkelighed. 

Formentlig vil der også i en rum tid fremover være danskere, der grundlæggende bare ønsker en kanal-pakke med 30-40 kanaler, som de kan zappe rundt i. Det skal de naturligvis også kunne få.

Det helt essentielle i udviklingens af fremtidens tv er nemlig, at der bliver skabt et godt og bredt udvalg af indholdsplatforme og indholdspakker, der kan give forbrugerne friheden til selv at vælge.

Streaming-tjenester som Netflix og HBO er fornuftige skidt på den vej, men hvis man som forbruger samtidig er nødt til at have en kabel-tv pakke, er det heller ikke nødvendigvis den optimale løsning.

Vi bør sigte efter et fleksibelt, on demand baseret tv-marked, hvor alle har mulighed for at byde ind med interessante løsninger og koncepter.

Det er grundlæggende det koncept, som internettet giver mulighed for. Vi mangler bare at se mulighederne udnyttet fuldt ud.

Udviklingen af fremtidens tv-marked vil i høj grad afhænge af forhandlinger mellem producenterne af indhold og de forskellige platforme, der kan levere indholdet.

Det vil tage tid, men det vil være ventetiden værd.

Derfor skal man udfordre sin egen forretning
Når bredbånds- og kabel-tv-leverandørerne i disse år forsøger at slå sig op på “fremtidens tv-løsninger”, skyldes det, at de mærker tidligere tiders ellers så solide forretninger vakle.

De forsøger at forsvare indtjeningen ved forsigtigt at nytænke deres produkter. Men det er ikke godt nok.

Tv-markedet skriger på ‘disruption’.

Vi skal lægge tv-traditionerne fra det forrige århundrede bag os og i stedet lade digitaliseringen og internettet levere alt det gode, det kan.

Det handler først og fremmest om forbrugernes frihed til at vælge og om at udnytte det som et fundament for innovation for leverandørernes side. 

Du må aldrig være bange
Vinderen af Årets CIO i Danmark, Falcks Torben Ruberg, vandt blandt andet titlen for sit arbejde med at nytænke Falck på de digitale præmisser.

Torben Ruberg har en grundholdning, som tv-markedet med fordel kan lade sig inspirere af. Falcks CIO har således udtalt:

“Jeg har ikke set markante eksempler på markedsledende virksomheder, der reelt har kannibaliseret sig selv igennem digital innovation – det er altid nogle andre, der kannibaliserer. Det må ikke ske for os. Vi må ikke blive ‘disrupted’, fordi vi er for bange for kannibaliseringen.”

Der er lagt op til en spændende udvikling på tv-markedet i de kommende år. Det er glædeligt, at Stofa nu så småt begynder at nytænke produkterne, ligesom YouSee også tænker i nye baner og koncepter.

Fremtidens tv er bare slet ikke en realitet endnu. 

Hvordan mener du, at fremtidens tv-løsninger skal se ud? Giv gerne dit besyv med i debatten.

Hvis der skal oprettes en it-havarikommission, sådan som flere it-professionelle har bakket op om fornylig, må man tænke sig godt om.

Skal der være meldepligt, og skal man udpege skyldige eller finde løsninger?

Rådet for Digital Sikkerhed: God idé
Formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Thede, er ikke afvisende overfor idéen om en havarikommission:

“Det kan være en rigtig god ide. Man kan have nogle forskellige interessenter som brancheorganisationer som os selv eller it-branchens sikkerhedsorganisationer og for eksempel Center for Cybersikkerhed og Datatilsynet.”

Rasmus Thede mener dog, at det er vigtigt at holde fokus på at forebygge nye problemer.

“Man skal ikke pege fingre, men forhindre, at det sker igen. Der er nok ikke mange, som ikke har lært af den seneste sag og selv rettet op,” siger han.

Læs Også: Danske firmaer skal tvinges til at oplyse om hackerangreb

Frivillighed eller tvang
Når det kommer til idéen om meldepligt, er Rasmus Thede positivt indstillet over for en tvungen ordning for offentlige instanser og sager der vedrører personfølsomme data:

“Men kommer det også andre ved, at et firma har fået stjålet sine data? KMD har spurgt over hundrede it-chefer. De var mere bange for at komme i pressen end for at miste data. Så vi har arbejdet på en frivillig ordning, hvor man kan få råd og vejledning uden at blive hængt ud i pressen. Hvis man kunne få sin sag behandlet fortroligt, ville det være en god ordning.”

Læs også: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Sådan gør de professionelle
Den maritime Havarikommission undersøger ulykker til søs i danske farvande og har udarbejdet mere end 70 havarirapporter i de seneste fem år.

Mads Ragnvald Nielsen understreger, at det er vigtigt at lære af hændelserne frem for at pege fingre:

“Folk rapporterer ikke mere, end de skal, fordi folk ofte leder efter skyldige. Det tror jeg ikke fremmer indrapporteringen. Vi vil gerne ramme på et mere abstrakt plan, så vi skaber mulighed for at skabe ændring på et højere plan. Det er typisk ved at se på de måder, man indretter sig på. Måden man driver sikkerhedsledelse på og måden man lovgiver på.”
 
Direkte adspurgt om, hvorvidt Den Maritime Havarikommission ville kunne udføre sit arbejde, hvis der ikke var meldepligt for ulykker til søs, svarer Mads Ragnvald Nielsen:

“Det tror jeg ikke.”

Læs også: Fem hurtige spørgsmål om EU’s nye regler for it-sikkerhed

EU kan tvinge virksomhederne
I en årrække har it-professionelle over hele EU ventet på en forordning om netværk informationssikkerhed (NIS). Forordningen ser ud til at være på trapperne i disse måneder, og den inkluderer netop meldepligt for virksomheder, der har haft utilsigtede hændelser med NIS.

Frygten for offentliggørelse af virksomheders beskidte it-undertøj er dog ikke nødvendigvis relevant. Det fremgår af et memo om det foreslåede EU-direktiv, at det vil kræve indberetning til den relevante nationale myndighed, men ikke stiller krav om offentliggørelse af hændelsen.

“Den nationale myndighed kan have behov for, at offentligheden informeres. Offentliggørelse vil ikke være tvungen,” ligesom eventuelle svagheder i systemer “…ikke skal offentliggøres, før passende sikkerhedsløsninger er tilgængelige.”