Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Til efteråret afleverer Accenture en handlingsplan for Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), et system, som skal lette inddrivelsen af gæld til det offentlige og erstatte flere hundrede medarbejdere, som i de seneste år løbende har forladt deres stillinger hos Skat.

Men tilsyneladende er der ikke nogen, som skal undersøge, hvordan den ene leverandør efter den anden kunne kunne gå over tid og over budget, indtil et toårigt projekt havde varet mere end otte år og overskredet sit budget år efter år.

Det nærmeste, man til dato kommer en tilbundsgående redegørelse for hele forløbet, er en beretning, som Rigsrevisionen afleverede i januar i år. 

Men Rigsrevisionen understreger i beretningen, at den ikke ser på hele billedet:

“I relation til implementeringen af EFI undersøger vi kun den organisatoriske og ikke den tekniske implementering, som relaterer sig til leverandørstyringen.”

Læs også: Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Rigsrevisionen leverer ikke svaret
I 2001 var Erik Bonnerup primus motor på den såkaldte Bonnerup-rapport, der kom med en række anbefalinger til hvordan staten fremover burde håndtere større it-projekter. Den tidligere topembedsmand og ekspert i offentlige it-projekter har læst Rigsrevisionens beretning og mener ikke, at den leverer alle de svar, som der er brug for.

“Jeg synes ikke, at beretningen ændrer ved spørgsmålet om, hvorvidt det her system var grebet galt an, før det begyndte.”

Professor ved Departement of IT Management på CBS, Kim Normann Andersen, ser det samme problem:

“Med EFI tænker man: Hvorfor er det her gået så galt? Det er nemt at sige, at der skal være mere styring, ansvar og kontrol med del-leverancer. Men det ved man jo godt. Så hvad var årsagen til, at det gik galt? Det tror jeg ikke, at man får svar på ved kun at se på økonomiske styringsmidler.”

Kim Normann Andersen påpeger, at Rigsrevisionens opgaver dækker et meget bredt område:

“Rigsrevisionen reviderer jo hvad de er sat til og anvender samme tilgang, som når de ser på sundhedsudgifter eller trafikprojekter. De har altså ikke ekspertise på de forskellige områder. Så det må være uendeligt svært, at sidde i den rolle.”

I samme åndedrag påpeger professoren, at netop Bonnerup-rapporten er en god model for, hvordan man kunne gå til opgaven:

“Der er jo nogen, som vil have en havarikommission til at se på sager som denne. Men Rigsrevisionen mangler nogle it-folk til at give råd fremadrettet. I sin tid var styrken ved Bonnerup-rapporten, at der kom nogle tekniske råd, råd om den organisatoriske styring og samarbejdet med konsulenterne og leverandørerne.”

It-direktøren venter
Computerworld har flere gange forsøgt at få Skats it-direktør, Jan Topp, i tale, men Skats presseafdeling henviser til, at skatteminister Karsten Lauritzen er den øverste ansvarlige på området og har istedet sendt følgende citat fra Jan Topp:

“Daværende skatteminister, Benny Engelbrecht, har i december 2014 bestilt en grundig gennemgang af det digitale inddrivelsessystem EFI. Gennemgang forventes at være afsluttet i efteråret. SKAT afventer konklusionerne af denne gennemgang.”

Jan Topp vil ikke udtale sig yderligere.

Hos Skatteministeriet oplyser pressetjenesten, at ministeren afventer resultatet af den undersøgelse af sagen, som konsulent-bureauet Accenture gerne skal have færdig til efteråret.

Læs også: Skat har store problemer med gigantisk KMD-system

Der kommer ikke en forklaring
Både Jan Topp og ministeriet henviser altså til Accenture.

Men den gennemgang, som tidligere skatteminister Benny Engelbrecht har bestilt, forholder sig ikke til, hvorfor EFI gik så galt.

“I det udbudsmateriale får vi ikke placeret noget ansvar hos personer og vi får afgrænset os fra en masse institutionelle faktorer. Så uden at kende konklusionen, kan man ud fra de to faktorer næsten vide, at der ikke kommer til at rulle nogen hoveder eller komme nogle drastiske ændringer af organisationsstrukturen,” lyder vurderingen fra professor Kim Normann Andersen.

Erik Bonnerup mener heller ikke, at en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor EFI kunne gå så galt, er på bestillingssedlen.

“Jeg kan ikke se, at man får besvaret spørgsmålet om, hvorvidt der er noget grundlæggende galt i selve konstrutionen eller i forløbet. Det er jo mærkeligt, fordi man altså kurerer symptomerne uden at kende sygdommen.”

Det er ikke en fremgangsmåde, som Erik Bonnerup vil anbefale:

“Jeg kan ikke se, at Accenture er blevet bedt om at se på, om man overhovedet er på rette vej. Hvis man ikke får de grundlæggende problemer rettet, så bliver det jo ikke bedre af at begynde forfra,” siger han.

Man ved ikke, hvad man vil have
Udbudet er sat til at koste mellem 20 millioner kroner og 90 millioner kroner, og det, mener Erik Bonnerup, er et tegn på, at der ikke er styr på, hvad man egentlig forventer af Accenture.

“Jeg begriber ikke, at nogen vil afgive tilbud på det grundlag. Hvis man vidste, hvad man ville have, så havde man ikke lavet en ramme på 20 millioner-90 millioner kroner. Det er et udtryk for, at man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i. Det er svært at se, hvad Accenture skal tage fat i, men det adresserer ikke det grundlæggende problem: Er grundlaget for det her system i orden?”