Daily Archives: November 27, 2015

Mens Kong Vinter er i gang med at lægge sin kolde, klamme hånd over det ganske landskab, sender danske datacentre overskudsvarme ud i vinterlandskabet i store mængder.

Danmarks største datacenter-leverandør GlobalConnect med 13.000 produktionskvadratmeter i Taastrup, Kolding, Stilling, Odense og Hamborg er et af de datacenterselskaber, som fyrer for gråspurvene.

Også selvom selskabet kvit og frit gerne ville levere sin overskudsvarme til eksempelvis fjernvarmeværk, der derefter kunne varme huse, skoler og andre offentlige bygninger op.

“Meget konservativt estimeret kunne vi opvarme op mod 600 parcelhuse med vores overskudsvarme, men det kan vi så alligevel ikke på grund af energiafgifterne,” forklarer GlobalConnects administrerende direktør, Christian Holm Christensen, til Computerworld.

Miljøet og afgifterne
Manøvren med at sende overskudsvarmen videre til eksempelvis fjernvarmeværker ville ifølge Christian Holm Christensen koste GlobalConnect dyrt, som reglerne er i dag.

Det skyldes, at produktionsvirksomheder i Danmark er pålagt overskudsvarmeafgifter, så de ikke spekulerer i at købe energi med lave afgifter til produktion og efterfølgende sælger overskudsvarme videre med profit.

Profitmageri er dog på ingen måde GlobalConnects intention med at videregive overskudsvarmen, bedyrer Christian Holm Christensen.

“Jeg er villig til at give vores overskudsvarme væk, men jeg ønsker bare ikke, at vi har nogen udgifter på det, selvom vi står med en masse varmt vand, som vi ikke rigtigt kan bruge til noget,” siger han til Computerworld og fortsætter:

“Set fra et miljømæssigt synspunkt er det rigtigt smart at give overskudsvarme væk, fordi vi så bruger mindre kul i Danmark. Økonomisk er det dog en meget dårlig forretning for os og andre datacentre, fordi vi skal betale omkring 20 øre per kilowatttime for at aflevere overskudsvarmen.”

Læs også: Nu gider vi altså ikke kalde det grøn it længere

“Fjollede regler”
Christian Holm Christensen anslår, at der ud over GlobalConnect er mellem fem og 10 danske datacentre inklusive selskaber som IBM, NNIT og Interxion, der kunne give varme væk og dermed opvarme en mellemstor dansk provinsby på ren overskudsvarme fra datacentre.

Ingen er dog interesserede i det på grund af førnævnte afgifter, når datacentrenes vandafkøling først har været igennem datacentrenes snurrende servere og igen skal køles ned.

Læs også: Her tester de om varme servere kan afløse radiatorer

Derfor lukker GlobalConnect simpelthen bare overskudsvarmen ud igennem taget, så der står en lun søjle af spildt energi op fra selskabets datacentre, inden vandet igen sendes ud i systemet til afkøling i datacentret.

“Vi skal samtidig investere tre millioner kroner i en varmeveksler, fordi vandet ikke er varmt nok til fjernvarme. Det har vi bare ikke noget incitament i at investere i. Vi ønsker ingen indtægter eller udgifter ved at give varmen væk. Så simpelt er det,” forklarer Christian Holm Christensen.

Han mener, at vi i Danmark har ‘fjollede regler’, når det kommer til overskudsvarmeafgifter.

“Hvis vi i Danmark vil noget med vores miljøpolitik, så er reglerne meget firkantede. Omvendt, hvis man alligevel ikke vil noget med miljøpolitikken, så er det jo fint nok, som det er i dag,” konstaterer han i et stemmeleje, der snildt kunne køle en håndfuld servere ned i en time eller to.

En udfordring for regnedrengene
Problemstillingen med overskudsvarme, der bliver sendt op i luften, er på ingen måder ny.

Christian Holm Christensen har igennem årene været i kontakt med flere politikere, som ikke er gået videre med sagen.

Blandt andet har han været i kontakt med den tidligere klima- og energiminister Lykke Friis (V) tilbage i 2010. Men hun var ifølge GlobalConnect-direktøren ganske lunken over for at genbruge datacentrets overskudsvarme til kolde lokaler.

“Umiddelbart tror jeg, at reglerne skyldes en kortsigtet tankegang fra politikernes og regnedrengenes side, fordi en ændring af energiafgifterne åbenbart er meget kompliceret at beregne i staten. Hvis dette skal ændres, kræver det politisk vilje,” vurderer han.

Apple får samme udfordring
Christian Holm Christensen påpeger samtidig, at Apples store, kommende datacenter i Viborg vil få de samme udfordringer. Også selvom æbleselskabet ellers udtalte, at Danmarks grønne profil var noget, der tiltrak selskabet.

“Vi støtter Apples på det danske marked, og det lader da til, at der er nogle visionære og kreative folk i Viborg på energifronten. Men såfremt Apple slipper for overskudsvarmeafgifter, så bør vi jo alle slippe,” siger han.

Læs også: Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Ifølge eget udsagn har han været i kontakt med Apple flere gange, og her lyder det på varmerørene, at selskabet er meget interesseret i den grønne energi.

“Hvis afgifterne ikke kan fjernes, er det da en risiko for Apples engagement i Danmark. Det vil jo generelt være en stor konkurrencefordel for Danmark, hvis vi reelt var grønne, som virksomheder som Apple bagefter kan promovere sig på,” lyder det fra Christian Holm Christensen.

Læs også: 
Dokumenter afslører: Danmark gav Apple skatte-fif til at placere datacenter ved Viborg

Din sikkerhedsnøgle er din bedste ven, men den kan sagtens have nogle umanerligt kedelige kammerater.

En ny undersøgelse fra SEC Consult viser nemlig, at dovne hardwareproducenter har genbrugt en lille gruppe sikkerhedsnøgler i flere millioner enheder som routere, webkameraer og IoT-produkter.

Det betyder, at den samme sikkerhedsnøgle kan bruges til blandt andet man-in-the-middle angreb og passiv dekryptering af ellers sikre data.

Det er et problem, som Computerworld tidligere har advaret imod kunne ville blive en alvorlig trussel, hvis ikke producenterne tog det alvorligt.

Hvordan er det sket?
SEC Consult har undersøgt over 4.000 enheder fra mere end 70 producenter og opdaget, at de indeholdt 580 unikke sikkerhedsnøgler.

De sikkerhedsnøgler går igen hos næsten 10 procent af alle nettets HTTPS hosts og seks procent af alle SSH hosts.

Problemet opstår ofte i forbindelse med kompilering af firmware, forklarer Henrik Larsen, chef for DKCERT.

“Når en producent køber en chip fra eksempelvis Broadcom til en enhed med en masse forskellige komponenter, følger der noget eksempel-software med, som kan bruges til at lave firmware. Hvis producenten så er sjusket og bare compiler, ligger den samme sikkerhedsnøgle pludselig på tusinder af enheder.”

Det betyder, at en hacker eksempelvis kan downloade det seneste firmware til det webcam, du bruger.

En dygtig hacker kan så udlede sikkerhedsnøglen fra firmware filen, og pludselig har han et fantastisk værktøj til at hacke tusinder af systemer med samme sikkerhedsnøgle.

Hvad betyder det for mig?
Hvis dine enheder er ramt af problemet, afhænger størrelsen på dit sikkerhedshul meget af dine egne indstillinger.

“Det ser ud til, at man skal sidde på lokalnetværket for at lave et man-in-the-middle angreb. Men hvis enheden er sat op til at kunne tilgås fra nettet, kan man lave sit man-in-the-middle angreb online og for eksempel se med på dit webcam eller komme ind ad din SSH indgang og stjæle informationer eller lave skader. Det er dog meget vanskeligere end angreb fra lokalnettet” forklarer Henrik Larsen.

En lang række af de mange IoT devices på markedet kan fjernstyres via din smartphone. Eksempelvis er der allerede flere IoT låse på markedet. Og hvis du ikke har styr på sikkerheden omkring dem, kan det godt blive problematisk.

“Hvis administrationsmodulet kan tilgås udefra, kan dine uvenner låse sig ind på samme måde, som du kan låse dine venner ind,” vurderer Henrik Larsen.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis en eller flere af dine enheder er ramt af problemet, anbefaler DKCERT, at du, hvor det er muligt, udskifter SSH-nøgler og X.509-certifikater, og slår fjernadministration (WAN) fra.

Læs også: Firmware på din PC og din telefon fyldt med sikkerheds-huller: Så dårligt står det til

Læs også: Firmware-fadæserne rammer os igen og igen: Her er forklaringen

“For os er det ikke vigtigt, at være de største, men at være de bedste,” siger Dion Olsen, administrerende direktør i teleselskabet Connection.

Det danske tele-selskab Connection (tidl. Tele-punkt) er gået sammen med det britisk-ejede Firstcom i en satsning på at levere telefoni-løsninger i den lave ende af erhvervsmarkedet.

Connection har hidtil udviklet og solgt hostede teleløsninger. Med fusionen udvider man produktpakken til også at omfatte Firstcoms cloud-baserede telefoni-platform, der integrerer mobil- og fastnettelefoni og internet.

“Vores salg af traditionelle telefon-anlæg og Firstcoms egenudviklede telefoni-løsninger supplerer hinanden perfekt. Så nu kan vores kunder få en udvidet pakke med Firstcoms cloud-løsning og teleforbindelser,” siger direktør i Connection, Dion Olsen.

Selskabets kernekunder er virksomheder fra 10 til 250 ansatte. Dion Olsen anslår, at Connection med en kundebase på omkring 11.000 virksomheder i dag har en markedsandel i det segment på 20-25 procent.

Kvalitet er vigtigere end vækst
Fusionen åbner ifølge de to firmaer for et mersalg til både eksisterende og nye kunder. Dion Olsen forventer, at man i løbet af et par år vil kunne booste årsomsætningen fra de nuværende knap 100 millioner kroner til et sted mellem 300-500 millioner. Men vækst er ikke det vigtigste for selskabet.

“Lige nu har vi rigeligt at gøre med at få de eksisterende kunder over på den fulde produktpakke. Vi skal ikke ud og være markedets billigste. For os er det ikke vigtigt, at være de største, men at være de bedste,” siger Dion Olsen.

Den aktuelle fusion sker ved, at Firstcoms britiske ejere – TMT Asset Management og investeringsselskaberne Oakfield og Beechbrook – lægger i alt 45 millioner kroner på bordet og dermed får bestemmende indflydelse i Connection.

Efter fusionen vil Connection have 75 medarbejdere fordelt på seks afdelinger rundt om i landet.

En udfordring af TDC
Connection var i begyndelsen af 1990erne det første firma, der brød det daværende Tele Danmarks (nu TDC) monopol på salg af omstillingsanlæg. Selskabet blev dengang kendt under navnet Tele-Punkt.

Netop TDC er stadig den helt dominerende spiller på markedet for erhvervstelefoni, og ifølge markedsanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, er fusionen af Connection og Firstcom udtryk for at konkurrencen om især de mindre erhvervskunder er “benhård”.

“I forhold til det store TDC fylder Connections 11.000 kunder stort set ingenting, men det er nok til at kunne udfordre i et bestemt segment af markedet. Der er ingen tvivl om, at de to selskaber gerne vil prøve at drille de store og fravriste TDC kunder,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

“Men langt hen ad vejen er det prisen, der er afgørende. Specielt de mindste virksomheder ser på, at priserne i det private marked er meget lave, og derfor vil de ikke betale ret meget for helt simple ydelser.”

Han peger på, at TDC så sent som i sommer købte selskabet af Justphone netop for at kunne levere skræddersyede telefoni-løsninger netop til de mindre virksomheder.

“TDC har på det seneste fokuseret produkter og løsninger, der retter sig mod de små erhvervsdrivende. Det er en understregning af, at det er et attraktivt marked, og at der ligger indtjening og venter for de selskaber, der mestrer det her segment,” siger Morten Imsgard.

Derfor er det logisk, at en mindre spiller som Connection/Firstcom lægger op til at konkurrere på stærkere teknologiløsninger, mener han.

Læs også:

Konkurs: TDC Erhvervscentre lukker på stribe

TDC-partnere blev droppet af TDC – nu indgår de samarbejde med Telia

“For os er det ikke vigtigt, at være de største, men at være de bedste,” siger Dion Olsen, administrerende direktør i teleselskabet Connection.

Det danske tele-selskab Connection (tidl. Tele-punkt) er gået sammen med det britisk-ejede Firstcom i en satsning på at levere telefoni-løsninger i den lave ende af erhvervsmarkedet.

Connection har hidtil udviklet og solgt hostede teleløsninger. Med fusionen udvider man produktpakken til også at omfatte Firstcoms cloud-baserede telefoni-platform, der integrerer mobil- og fastnettelefoni og internet.

“Vores salg af traditionelle telefon-anlæg og Firstcoms egenudviklede telefoni-løsninger supplerer hinanden perfekt. Så nu kan vores kunder få en udvidet pakke med Firstcoms cloud-løsning og teleforbindelser,” siger direktør i Connection, Dion Olsen.

Selskabets kernekunder er virksomheder fra 10 til 250 ansatte. Dion Olsen anslår, at Connection med en kundebase på omkring 11.000 virksomheder i dag har en markedsandel i det segment på 20-25 procent.

Kvalitet er vigtigere end vækst
Fusionen åbner ifølge de to firmaer for et mersalg til både eksisterende og nye kunder. Dion Olsen forventer, at man i løbet af et par år vil kunne booste årsomsætningen fra de nuværende knap 100 millioner kroner til et sted mellem 300-500 millioner. Men vækst er ikke det vigtigste for selskabet.

“Lige nu har vi rigeligt at gøre med at få de eksisterende kunder over på den fulde produktpakke. Vi skal ikke ud og være markedets billigste. For os er det ikke vigtigt, at være de største, men at være de bedste,” siger Dion Olsen.

Den aktuelle fusion sker ved, at Firstcoms britiske ejere – TMT Asset Management og investeringsselskaberne Oakfield og Beechbrook – lægger i alt 45 millioner kroner på bordet og dermed får bestemmende indflydelse i Connection.

Efter fusionen vil Connection have 75 medarbejdere fordelt på seks afdelinger rundt om i landet.

En udfordring af TDC
Connection var i begyndelsen af 1990erne det første firma, der brød det daværende Tele Danmarks (nu TDC) monopol på salg af omstillingsanlæg. Selskabet blev dengang kendt under navnet Tele-Punkt.

Netop TDC er stadig den helt dominerende spiller på markedet for erhvervstelefoni, og ifølge markedsanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, er fusionen af Connection og Firstcom udtryk for at konkurrencen om især de mindre erhvervskunder er “benhård”.

“I forhold til det store TDC fylder Connections 11.000 kunder stort set ingenting, men det er nok til at kunne udfordre i et bestemt segment af markedet. Der er ingen tvivl om, at de to selskaber gerne vil prøve at drille de store og fravriste TDC kunder,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

“Men langt hen ad vejen er det prisen, der er afgørende. Specielt de mindste virksomheder ser på, at priserne i det private marked er meget lave, og derfor vil de ikke betale ret meget for helt simple ydelser.”

Han peger på, at TDC så sent som i sommer købte selskabet af Justphone netop for at kunne levere skræddersyede telefoni-løsninger netop til de mindre virksomheder.

“TDC har på det seneste fokuseret produkter og løsninger, der retter sig mod de små erhvervsdrivende. Det er en understregning af, at det er et attraktivt marked, og at der ligger indtjening og venter for de selskaber, der mestrer det her segment,” siger Morten Imsgard.

Derfor er det logisk, at en mindre spiller som Connection/Firstcom lægger op til at konkurrere på stærkere teknologiløsninger, mener han.

Læs også:

Konkurs: TDC Erhvervscentre lukker på stribe

TDC-partnere blev droppet af TDC – nu indgår de samarbejde med Telia

For tredje gang på seks måneder er Lenovo på grund af sikkerheds-problemer nødt til at haste-udsende en opdatering af de software-programmer, som Lenovo-computerne leveres med, når de bliver solgt i butikkerne.

Lenovo har udsendt en ny version – 5.07.0019 – af Lenovo System Update (tidligere ThinkVantage System Update), som er det program, som Lenovo anvender til at holde drivere og BIOs opdateret på selskabets computerne.

Opdateringen løser to sårbarheder i programmet, som er blevet opdaget af sikkerhedsfirmaet IOActive.

Den ene sårbarhed findes i programmets hjælpe-funktion og gør det muligt for brugere uden fulde Windows-rettigheder at åbne Internet Explorer med en administrators rettigheder ved at klikke på url-adresser i hjælpe-funktionen.

Kan udnytte webbrowseren
Dette skyldes ifølge Lenovo, at Lenovo System Update er konstrueret på en måde, der giver programmet ret til at køre med administrator-rettigheder.

“Og derfra har en angriber uden rettigheder mange muligheder for at udnytte web-browseren til at godkende sig selv som administrator eller System,” lyder det fra IOActive i denne blog-post

Den anden sårbarhed findes i den måde, hvorpå programmet tildeler administrator-rettigheder og tildeler brugernavn og passwords.

Her er det muligt for udenforstående at genskabe anvendte brugernavne og password.

Lenovo opdaterede på lignende måde System Update i både juli og oktober.

Det kan du læse mere om her: Først var det crapwaren Superfish – nu lukker Lenovo alvorlige systemhuller.

For tredje gang på seks måneder er Lenovo på grund af sikkerheds-problemer nødt til at haste-udsende en opdatering af de software-programmer, som Lenovo-computerne leveres med, når de bliver solgt i butikkerne.

Lenovo har udsendt en ny version – 5.07.0019 – af Lenovo System Update (tidligere ThinkVantage System Update), som er det program, som Lenovo anvender til at holde drivere og BIOs opdateret på selskabets computerne.

Opdateringen løser to sårbarheder i programmet, som er blevet opdaget af sikkerhedsfirmaet IOActive.

Den ene sårbarhed findes i programmets hjælpe-funktion og gør det muligt for brugere uden fulde Windows-rettigheder at åbne Internet Explorer med en administrators rettigheder ved at klikke på url-adresser i hjælpe-funktionen.

Kan udnytte webbrowseren
Dette skyldes ifølge Lenovo, at Lenovo System Update er konstrueret på en måde, der giver programmet ret til at køre med administrator-rettigheder.

“Og derfra har en angriber uden rettigheder mange muligheder for at udnytte web-browseren til at godkende sig selv som administrator eller System,” lyder det fra IOActive i denne blog-post

Den anden sårbarhed findes i den måde, hvorpå programmet tildeler administrator-rettigheder og tildeler brugernavn og passwords.

Her er det muligt for udenforstående at genskabe anvendte brugernavne og password.

Lenovo opdaterede på lignende måde System Update i både juli og oktober.

Det kan du læse mere om her: Først var det crapwaren Superfish – nu lukker Lenovo alvorlige systemhuller.

Mini-computeren Raspberry Pi har i forvejen været meget billig, men folkene bag computeren har længe gerne villet have prisen endnu længere ned.

Nu lancerer folkene – der er samlet i Raspberry Pi Foundation – den absolut billigste hjemmecomputer til dato.

Den hedder Raspberry Pi Zero, og den har været under udvikling i nogle år.

Den lille hjemmecomputer koster blot fem dollar – godt 35 kroner.

Og det kan ikke gøres billigere, lyder det fra Eben Upton, der er manden bag Raspberry Pi Foundation.

Det er dog ikke fordi, at de tidligere Raspberry Pi-computere har revet bunden ud af mange budgetter.

De meget populære mini-computere med navne som Raspberry Pi A, B og 2 har kostet mellem 20 dollar og 35 dollar – 140 kroner til 250 kroner.

Ifølge Eben Upton er den nye Raspberry Pi Zero endda 40 procent hurtigere end tidligere modeller.

Computeren er i bund og grund blot et printkort på 65 x 30 millimeter. Centralt i den lille maskine finder vi en BCM2835-applikations-processor fra Broadcom med en 1GHz ARM11-kerne.

Den lille computer har 512MB ram og styresystem loades fra et micro-SD kort.

Hertil kommer et mini-HDMI-stik til 1080p video samt micro-USB-stik til strøm og tilkobling.

Du kan læse mere om den lille computer på Raspberry Pi’s egen hjemmeside.

Læs også:

Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Raspberry Pi dumper prisen med en helt ny model

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Mini-computeren Raspberry Pi har i forvejen været meget billig, men folkene bag computeren har længe gerne villet have prisen endnu længere ned.

Nu lancerer folkene – der er samlet i Raspberry Pi Foundation – den absolut billigste hjemmecomputer til dato.

Den hedder Raspberry Pi Zero, og den har været under udvikling i nogle år.

Den lille hjemmecomputer koster blot fem dollar – godt 35 kroner.

Og det kan ikke gøres billigere, lyder det fra Eben Upton, der er manden bag Raspberry Pi Foundation.

Det er dog ikke fordi, at de tidligere Raspberry Pi-computere har revet bunden ud af mange budgetter.

De meget populære mini-computere med navne som Raspberry Pi A, B og 2 har kostet mellem 20 dollar og 35 dollar – 140 kroner til 250 kroner.

Ifølge Eben Upton er den nye Raspberry Pi Zero endda 40 procent hurtigere end tidligere modeller.

Computeren er i bund og grund blot et printkort på 65 x 30 millimeter. Centralt i den lille maskine finder vi en BCM2835-applikations-processor fra Broadcom med en 1GHz ARM11-kerne.

Den lille computer har 512MB ram og styresystem loades fra et micro-SD kort.

Hertil kommer et mini-HDMI-stik til 1080p video samt micro-USB-stik til strøm og tilkobling.

Du kan læse mere om den lille computer på Raspberry Pi’s egen hjemmeside.

Læs også:

Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Raspberry Pi dumper prisen med en helt ny model

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Hos Google vælter det ind med anmodninger fra folk, der vil slettes og glemmes af det store søgeselskab, der ellers registrerer og følger al trafik på selskabets sites.

Google har således modtaget mere end 348.000 henvendelser fra folk, som kræver, at blive fjernet fra Googles søgeresultater.

Selskabet har herhjemme modtaget 3.460 anmodninger om fjernelse af 11.552 webadresser i Danmark.

Tvunget af doms-afgørelse
Anmodningerne er strømmet ind som følge af en afgørelse i maj 2014, hvor EU-domstolen afgjorde, at enkeltpersoner kan bede søgemaskiner om at fjerne søgeresultater om sig selv.

Du kan læse hele dommen her.

Afgørelsen tvang dermed søgemaskine-selskaberne til at aktivt at vurdere hver eneste anmodning og efterkomme den, medmindre der er tale om, at de pågældende resultater er i offentlighedens interesse.

Ifølge Google har selskabet evalueret i alt 1,234,092 URL-adresser.

Langt størstedelen af de søgeresultater, som folk ønsker fjernet, er webadresser, der peger direkte mod store brugerdrevne medier som Faceboook, YouTube, Twitter og lignende.

På førstepladsen ligger faktisk Facebook, som er det site, som flest mennesker ønsker henvisninger til fjernet. Også søgeresultater, der peger mod YouTube, Twitter og det sociale medie Badoo er i høj kurs.

En generel tendens er dog, at Google afviser flere anmodinger end selskabet giver medhold.

Google giver de pågældende sites besked, når selskabet har fjernet søgeresultatet fra selskabets indeks, men de pågældende sites er ikke forpligtede til at fjerne det pågældende indhold.

Visse lande i Europa har skærpet blikket mod søgeresultaterne efter EU-afgørelsen.

Hos Google vælter det ind med anmodninger fra folk, der vil slettes og glemmes af det store søgeselskab, der ellers registrerer og følger al trafik på selskabets sites.

Google har således modtaget mere end 348.000 henvendelser fra folk, som kræver, at blive fjernet fra Googles søgeresultater.

Selskabet har herhjemme modtaget 3.460 anmodninger om fjernelse af 11.552 webadresser i Danmark.

Tvunget af doms-afgørelse
Anmodningerne er strømmet ind som følge af en afgørelse i maj 2014, hvor EU-domstolen afgjorde, at enkeltpersoner kan bede søgemaskiner om at fjerne søgeresultater om sig selv.

Du kan læse hele dommen her.

Afgørelsen tvang dermed søgemaskine-selskaberne til at aktivt at vurdere hver eneste anmodning og efterkomme den, medmindre der er tale om, at de pågældende resultater er i offentlighedens interesse.

Ifølge Google har selskabet evalueret i alt 1,234,092 URL-adresser.

Langt størstedelen af de søgeresultater, som folk ønsker fjernet, er webadresser, der peger direkte mod store brugerdrevne medier som Faceboook, YouTube, Twitter og lignende.

På førstepladsen ligger faktisk Facebook, som er det site, som flest mennesker ønsker henvisninger til fjernet. Også søgeresultater, der peger mod YouTube, Twitter og det sociale medie Badoo er i høj kurs.

En generel tendens er dog, at Google afviser flere anmodinger end selskabet giver medhold.

Google giver de pågældende sites besked, når selskabet har fjernet søgeresultatet fra selskabets indeks, men de pågældende sites er ikke forpligtede til at fjerne det pågældende indhold.

Visse lande i Europa har skærpet blikket mod søgeresultaterne efter EU-afgørelsen.