Daily Archives: November 27, 2015

ComputerViews: Meget kan man sige om det danske bredbåndsmarked, men kedeligt er det ikke.

Alene i denne uge har to store begivenheder været med til at indvarsle en ny kurs for udrulningen af de hurtige internetforbindelser rundt omkring i Danmark.

Begge tiltag bunder i en utilfredshed og utålmodighed med den aktuelle situation.

For selvom Danmark som bredbåndsland er med i en eksklusiv verdenselite, er der stadig huller rundt omkring i landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til en god nok bredbåndsforbindelse, eller hvor de nødvendige etableringsomkostninger ryger så højt op, at det ikke er en reel valgmulighed.

Først på ugen kom regeringen derfor som en del af sit store vækstudspil med et konkret initiativ: En ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner, der skal tildeles konkrete områder i Danmark over fire år.

“Puljen vil være mÃ¥lrettet sammenhængende omrÃ¥der af boliger, virksomheder og sommerhuse i omrÃ¥der med meget dÃ¥rlig bredbÃ¥ndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning,” lyder det fra regeringen. Læs mere om bredbÃ¥ndspuljen her.

Samtidig kommer der som bekendt også i forbindelse med en ny grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 mulighed for, at privatpersoner kan få et fradrag på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.

Begge dele skal speede hastigheden op på udrulningen af nye bredbåndslinjer i Danmark.

Kommunalt bredbånd
Ugen bød også på et andet opsigtsvækkende dansk bredbåndstiltag:

EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune har underskrevet en aftale, der skal give mulighed for fiberbredbånd til alle borgere og virksomheder i kommunen.

Inden 2020 skal kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande have adgang til højhastighedsinternet.

“Vi har kun lige set begyndelsen pÃ¥ den teknologiske forandring, men hvis virksomhederne og borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal med pÃ¥ bølgen, sÃ¥ kræver det, at den digitale motorvej er pÃ¥ plads. Det kommer den nu,” lyder det fra borgmester Iver Enevoldsen (V).

Tiltaget bunder i, at borgmesteren og kommunen ikke har tid og tålmodighed til at vente på, at markedet selv klarer bredbåndsopgaven. Og det er da heller ikke første gang, at en kommune selv tager bredbånds-teten. 

Læs også: Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

For borgere og virksomheder Ringkøbing-Skjern Kommune og for de danskere, der får gavn af midlerne i den nye bredbåndspulje på 300 millioner kroner, er der tale om en kærkommen hjælp.

For de penge, der nu bliver sendt i spil, skal nok komme til at skabe bredbåndsglæde rundt omkring i landet.

Den nye bredbåndskurs, der her er tale om, rejser imidlertid også tre helt centrale spørgsmål om fremtidens danske bredbåndsmarked.

Tre centrale spørgsmål
1) Hvem har egentlig ansvaret?
Både markedet selv, staten og kommunerne har nu en rolle i at sikre, at flere danskere og danske virksomheder kan få en bedre bredbåndsforbindelse.

Men hvem har egentlig ansvaret for at sikre, at det det kommer til at gælde hele landet?

Kommunen fokuserer jo i sagens natur pÃ¥ den lokale situation. Regeringens nye tiltag sigter naturligvis mod hele landet, men 300 millioner kroner fordelt over fire Ã¥r er kunne et mindre tilskud i det store billede – og hvad er statens rolle og ansvar, nÃ¥r pengene er brugt og der stadig er danskere, der ikke har den nødvendige bredbÃ¥ndsforbindelse?

Tilbage er så bredbåndsbranchen selv. Men de frie markedskræfter er jo netop blevet sat ud af spil her, så kan man forvente, at selskaberne påtager sig et ansvar for at etablere bredbånd selv på steder, hvor de ikke umiddelbart har en fornuftig business case på det?

2) Bliver de nye tilskud fair?
Især i forbindelse med regeringens nye bredbåndspulje har både Dansk Erhverv og Dansk Industri allerede peget på, at man skal holde tungen lige i munden, når penege skal fordeles.

Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, stillede eksempelvis tidligere på ugen spørgsmålet:

“Hvordan bliver de her kriterier – og hvad gør man, hvis der nu kommer ansøgninger ind for 128 millioner kroner det første Ã¥r, hvor der kun er 75 millioner kroner at udmønte? Skal pengene sÃ¥ gÃ¥ til dem, der kommer først, dem der kan handle hurtigst, dem med flest potentielle brugere, eller hos dem, der vurderes mest trængende?”

Læs interviewet med Dansk Erhverv her.

Det samme kan man vel lidt sige om de nye muligheder for at få op til 12.000 i fradrag til etablering af bredbånd.

Der vil helt sikkert være en del borgere og virksomheder, der vil kunne få gavn af dette. Men er tilbuddet også relevant for kontanthjælpsmodtageren eller pensionisten for hvem en god bredbåndsforbindelse er lige så afgørende? For det vil jo fortsat koste et pænt beløb selv at skulle finansiere, at der eksempelvis bliver lagt fiber ind.

3) Hvordan fremtidssikrer Danmark investeringerne?
Selvom der nu både igangsættes kommunale og statslige initiativer, der skal sikre flere borgere og virksomheder bredbånd, så er det stadig markedet selv, der skal klare langt det meste af arbejdet med at etablere og udvide digital infrastruktur.

Her er et centralt spørgsmÃ¥l derfor: Hvordan sikrer man, at viljen til at investere i ny infrastruktur eksisterer ikke bare i dag og næste Ã¥r – men ogsÃ¥ om fem eller 10 Ã¥r?

Den seneste opgørelse af de økonomiske nøgletal for den danske telebranche viser, at der på bare et enkelt år er sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Selvom teleselskabernes samlede investeringer havde en mindre fremgang sidste år, har de generelt været faldende i en årrække.

Det helt store spørgsmål er derfor, hvad der på længere sigt skal motivere branchen til ikke bare at investere i de tæt befolkede områder, men i hele landet, så alle danskere hele tiden har adgang til hurtigt bredbånd, trådet som trådløst? 

Det kan der være mange svar pÃ¥ – men svaret stÃ¥r i hvert fald ikke i regeringens nye vækstudspil, og et nyt dansk teleforlig synes heller ikke lige under opsejling.

Læs også:

Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Ekspert om bredbÃ¥ndsudspil: Fint forsøg – men tingene er gjort i forkert rækkefølge

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det for telebranchen

En dømt tjekkisk fil-pirat benævnt som ‘Jakub F’ har fÃ¥et en ganske usædvanlig straf for ulovligt at downloade software og underholdning til sin computer.

Læs ogsÃ¥: Pirat-udvikler: Popcorn Time slet ikke lukket – vil vende frygteligt tilbage

Efter at have hugget software til en værdi af 1,5 millioner kroner og dertil mange andre underholdningsfiler fra selskaber som HBO og Sony Music, har Jakub F fået en dom på tre års betinget fængsel. Det skriver BBC.

Lav anti-piratfilm eller betal
Men derudover har han indgået en aftale med Business Software Alliance (BSA), som repræsenterer Microsoft.

Jakub F slipper med at betale en mindre sum penge mod, at han til gengæld producerer og medvirker i en video, der fordømmer pirateri.

Derudover er der den klausul, at Jakub F’s video skal runde 200.000 visninger inden for to mÃ¥neder, hvis han skal slippe for yderligere økonomisk retsforfølgelse.

Mere end 400.000 visninger
I skrivende stund er videoen oppe på knap 425.000 visninger på fem dage, så piraten slipper altså med sin betingede dom og en mindre økonomisk straf.

Hvis dette ikke havde været tilfældet, forklarer en talsmand fra BSA, at de berøvede software- og underholdningsfirmaer i teorien kunne have retsforfulgt Jakub F.

Det slipper han altsÃ¥ for nu, efter have hugget Windows 7- og 8-versioner, som han siden hen har uploadet til fildelingsservere – tilsyneladende uden økonomisk vinding for øje.

I videoen om hans eget liv som pirat advarer han andre pirater mod, at de også kan blive snuppet med krogen i kagedåsen.

Læs også: 
Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Tyven har holdt huset under opsyn i tre dage. I den tid er ingen kommet ind eller ud. Postkassen bliver ikke tømt.

Nu er det nat. Parcelhuskvarteret ligger i mørke. Tyven slår en rude ind med albuen. Han standser. Lytter. Venter.

Lyden fra det smadrede glas får ingen til at reagere. Efter nogle minutter går tyven ind og begynder at lede efter værdier.

Den type indbrud findes også i en digital version. Vi kalder dem målrettede angreb.

I DKCERT ser vi stadig flere mÃ¥lrettede angreb. Det samme gælder hos vores kolleger i Center for Cybersikkerhed. De udsendte for nylig sikkerhedsanbefalingen “Spear-phishing – et voksende problem.”

Et målrettet angreb er kendetegnet ved, at angriberen har udvalgt sig et bestemt mål. Det kan være en virksomhed, en organisation eller en enkelt person.

Derved adskiller det målrettede angreb sig fra de gængse angreb med virus og orme, som vi har kendt i mange år.

De er opportunistiske: De angriber, hvor der er mulighed for det uden hensyn til, hvem de rammer.

Mange hackerangreb er heller ikke målrettede: Hackeren scanner nettet efter sårbarheder og angriber derefter de servere, der ser ud til at være sårbare.

MÃ¥lrettede mails
Spear-phishing er en angrebsform, der ofte indgår i et målrettet angreb.

Det er en udvidet form for phishing, hvor angriberen via e-mails forsøger at narre sit offer til at afgive fortrolige oplysninger.

En mail med spear-phishing er resultatet af en rekognoscering – ligesom tyven i eksemplet havde holdt huset under observation i flere dage.

Rekognosceringen giver angriberen viden om, hvad nøglemedarbejdere i virksomheden hedder, og hvilke afdelinger de sidder i.

Derefter kan en regnskabsmedarbejder modtage en mail, der ser ud til at komme fra den administrerende direktør:

“Vi har indgÃ¥et aftale med en ny underleverandør. Vil du gøre klar til at oprette dem og overføre kr. 187.000 til dem, nÃ¥r jeg giver nærmere besked?”

Automatiseret og målrettet
Jeg hørte for nylig om en organisation, der fik sådan et brev.

Medarbejderen var tæt pÃ¥ at overføre pengene. Men heldigvis var der et uafklaret spørgsmÃ¥l, som hun sendte til direktøren – der intet kendte til sagen.

Der er grader af målrettethed. Tidligere på året så vi et angrebsforsøg på et dansk universitet, der så ud til at være både målrettet og automatiseret.

Her sendte angriberne mails til navngivne forskere med henvisninger til publikationer, de forskere havde udgivet.

Formålet var at narre modtageren til at gå ind på en falsk login-side og dermed give angriberne adgang til brugernavn og password.

Angrebet var mÃ¥lrettet – men sandsynligvis ikke mod de enkelte forskere. Deres navne, adresser og publikationer sÃ¥ ud til at være hentet fra en web-database. MÃ¥let var universitetet, hvor de arbejdede.

Skjult i årevis
Nogle målrettede angreb er såkaldte APT-angreb (Advanced Persistent Threat). Her forsøger angriberen at holde sit angreb kørende i flere måneder eller ligefrem år.

Det kan lade sig gøre via avanceret malware, som antivirus ikke opdager.

Vi så et eksempel for nylig, hvor sikkerhedsfirmaet RSA opdagede den såkaldte GlassRAT.

Det er malware til informationstyveri, der var installeret i en multinational organisation i næsten tre år uden at blive opdaget.

Mennesker, processer og teknologi
Informationssikkerhed udgøres af tre elementer: Mennesker, processer og teknologi.

Alle tre skal i spil, når vi skal beskytte os mod målrettede trusler.

Begynd med menneskene. Dine kolleger skal vide, at disse trusler findes. De skal lære at være skeptiske, når de modtager en mail. Måske er mailen god nok.

Måske forsøger den at narre dem til at afgive fortrolige oplysninger. Måske vil afsenderen narre dem til at overføre penge.
Måske er der et vedhæftet regneark, der i virkeligheden er forklædt malware.

Kurser kan lære medarbejderne at være opmærksomme.

Følg det op med test, hvor I udsender phishing-mails og ser, hvor mange der klikker på dem.
Sørg for, at jeres forretningsprocesser er gearet til sikkerhedsudfordringerne. Hold opgaverne adskilt, og kræv godkendelser, hvor det giver mening.

Endelig skal teknologien være på plads.

Antimalware-løsninger til slutbrugernes udstyr er vigtigt. Husk også at holde al software opdateret, både på klienter og servere.

De målrettede angreb er en ny trussel for de fleste virksomheder. Andre har kæmpet mod dem i form af industrispionage i årevis. Deres erfaringer kan I med fordel trække på.

Så deltag i erfaringsudvekslingen, så I hele tiden er opdateret om trusler og forholdsregler.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Det farlige certifikat, der er blevet fundet på nyere Dell-computere, findes også på ældre Dell-computere. Microsoft kommer nu på banen med rense-værktøjer.

Alle ejer af Dell-computere – bærbare, desktop, tablet og andre – bør tjekke, om deres Dell-computer er udstyret med det selv-signerede eDellRoot-certifikat, der ved en fejl er blevet udstyret med en funktion, der gør hele computeren sÃ¥rbar overfor angreb.

Dell har ellers tidligere fastslået, at det fejlramte certifikat alene findes i Dell-computere, der er blevet fra august og frem.

Men flere eksempler viser nu, at certifikaterne også findes på computere, der er blevet solgt i foråret.

Cerfitikatet installeres af Dell Foundation Services, som mange Dell-computere leveres med fra fabrikken.

Microsoft på banen
Det har siden vist sig, at et andet certifikat på samme måde er sårbart, nemlig den såkaldte DSDTestProvider.

Det kan du læse mere om her:  Endnu en farlig sikkerhedsbrist fundet i Dell-computere

Hertil kommer, at Microsoft skyndsomt har opdateret en hel stribe af selskabets sikkerhedsværktøjer, så de kan fjerne de to Dell-certifikater.

Opdateringerne findes i Windows Defender til Windows 10 og Windows 8.1, Microsoft Security Essentials til Windows 7 og Vista samt Safety Scanner og Malicious Software Removal Tool.

Fejlen er opstÃ¥et hos Dell, der ved en fejl har inkluderet en krypterings-nøgle i de to digitale certifikater, som er installeret i Windows’ root.

Ideen med certifikaterne er at gøre supporten nemmere, i det de indeholder samtlige nødvendige oplysninger om den pågældende computer, som en Dell-medarbejder kan aflæse i forbindelse med support.

Sikkerhedsselskabet Symantec har torsdag offentligt en beskrivelse af problemet.

Læs også:

Kæmpe-sikkerhedshul opdaget i masser af splinternye Dell-computere

SÃ¥dan fjerner du farligt certifikat i din Dell-computer

Citrix splitter selskabet op i to selvstændige virksomheder i en stor omorganisation af selskabet.

Omorganiseringen vil samtidig føre til afskedigelse af 1.000 ansatte i virksomheden, hvilket svarer til omkring hver 10. medarbejder.

Herhjemme beskæftiger Citrix cirka 100 medarbejdere pÃ¥ to kontorer i København, hvor omkring 25 medarbejdere sidder i selskabets enterprise-afdeling, mens smÃ¥ 75 medarbejdere holder til huse i Citrix’ danske udviklingsafdeling, der blandt andet rummer Podio, som Citrix købte i 2012 for 260 millioner kroner.

Medarbejdernes fremtid nu svæver i det uvisse.

“Vi ved pÃ¥ nuværende tidspunkt ikke noget om, hvad der kommer til at ske i Danmark. Der skal jo fyres 1.000 medarbejdere globalt, men fordelingen er endnu ikke pÃ¥ plads, sÃ¥ de kan komme til at ligge hvor som helst,” siger Thomas Stensbøl fra Citrix Danmark til Computerworld.

Citrix har i forårets løb sagt farvel til 700 ansatte som led i en tidligere omstrukturering, ligesom den mangeårige topchef, Mark Templeton, forlod sin stilling for et par uger siden som led i den store ombygning af Citrix.

Skal splittes op i to
Centralt i planerne er det, at Citrix vil udskille GoTo-forretningen – der rummer en række af selskabets samarbejdsværktøjer – fra den klassiske Citrix-forretning, der har fokus pÃ¥ applikationsleveringsløsninger.

GoTo-forretningen – der globalt omsætter for omkring 4,2 milliarder kroner – skal fremover stÃ¥ pÃ¥ egne ben i en selvstændig forretnings-enhed, som Citrix planlægger at børsnotere inden for det næste Ã¥rs tid.

Klassisk forretning tilbage
Efter frasalget af GoTo-forretningen sidder Citrix tilbage med den klassiske Citrix-forretning.

Den tæller XenApp, XenDesktop, XenMobile, ShareFile og et par andre produkter, som alle er værktøjer til virtuelle løsninger med høj sikkerhed, hvor desktop og applikationer kører på centrale servere, som slutbrugerne har adgang til via tynde klienter på deres lokale enheder.

Den samlede Citrix-forretning omsætter for omkring 22 milliarder kroner, og det er derfor en mundfuld at frasælge en ellers velfungerende forretningsenhed, der omsætter for mere end fire milliarder kroner.

Generelt er analytikerne dog enige om, at frasalget er et nødvendigt træk for Citrix, som i de senere år har været præget af flere store og markante dispositioner.

Eksempelvis ombyggede Citrix for et par år siden kerneprodukterne XenApp og XenDesktop til tættere integration med hinanden, så de kunne køre på samme server og samme styresystem.

Ifølge analysehuset IDC var det påtrængt, men det skabte samtidig en direkte flanke til Citrix største konkurrent på virtualiserings-markedet, VMware.

VMware har i de senere år vundet ind på Citrix på markedet for virtuelle klient-løsninger (altså virtuelle applikationer og desktop-computere), hvor Citrix ifølge IDC nu sidder på omkring 40 procent af markedet.

Aktivister overtager
Hertil kommer, at investeringsfirmaet Elliott Management Group i sommer købte 7,5 procent af Citrix.

Elliott er et aktivistisk investerings-firma, der går til makronerne og arbejder for markante ændringer i de firmaer, som selskabet køber sig ind i.

Det var for eksempel Elliot Management Group, der via en lille aktiepost i EMC satte gang i den proces, der i sommer endte med, at Dell købte EMC, hvilket du kan læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Blot en måned efter, at Elliot Management Group købte sig ind i Citrix, meddelte topchef Mark Templeton, at han forlod selskabet efter 14 år som CEO.

Ifølge kilder har en række erfarne og mangeårige chefer ligeledes forladt selskabet i det seneste års tid, hvilket har givet aftryk i organisationen.

Hans afløser, Bob Calderoni, er fortsat kun konstitueret, og det er derfor uklart, hvordan Citrix’ ledelse kommer til at se ud i fremtiden.

Han har meddelt, at Citrix i de kommende mÃ¥neder vil evaluere, hvilke af selskabets produkt-omrÃ¥der, der skal ‘rationaliseres.

Podio kan være truet
I det billede kommer danske Podio til at spille en vigtig rolle.

Podio blev i 2012 solgt til Citrix for 260 millioner kroner, hvilket du kan læse mere om her: [url= http://www.computerworld.dk/ (…) solgt for 260 millioner kroner[/url]

Podio stod bag et samarbejdsværktøj, som Citrix dengang så store muligheder i i GoTo-forretningen, som altså nu bliver udsluset som selvstændig virksomhed.

Podio på vej til at forsvinde som selvstændigt produkt
Citrix-analytiker Andrew Smith skriver sÃ¥ledes i en analyse af situationen, at han forventer, at Citrix vil nedtone fokus pÃ¥ Podio, ByteMobile, WorkspacePod og Startup Accellarator-produkterne for at skærpe fokus pÃ¥ Citrix’ kerneprodukter, som dermed skal blive nemmere at sælge og anvende og forstÃ¥.

Ifølge Thomas Stensbøl fra Citrix i Danmark er det planen, at Podio-produkterne ikke længere skal være selvstændige produkter – ‘stand alone’ – men i fremtiden integreres i andre af Citrix Produkter som ShareFile og RightSignature.

Det betyder, at Podios dage som selvstændigt produkt er talte.

Den danske udviklingsafdeling i København sidder med udvikling af både GoTo- og Podio-produkterne, men Thomas Stensbøl kan ikke sige noget om, hvordan beslutningen om at frasælge GoTo-forretningen og integrere Podio-produkterne i andre Citrix-produkter kommer til at påvirke den danske organisation.

“Vi ved simpelthen ikke noget endnu, sÃ¥ jeg kan ikke sige noget pÃ¥ nuværende tidspunkt,” siger han.

Første skridt mod et salg af Citrix?
På Wall Street har aktiemarkedet ikke taget særligt godt imod beslutningen om at restrukturere Citrix. Aktiekursen faldt således 10 procent, da Citrix offentliggjorde planerne.

Ganske vist er der en forståelse for, at restruktureringen på den lange bane kan være det rigtige kurs, og der er også røster, der mener, at opsplitningen er første skridt mod et muligt salg af Citrix til tredjepart.

Men på den kortere bane er aktiemarkedet skeptisk.

“Overordnet betragter vi ledelsens beslutning som nødvendig for virksomhedens fremtid, men vi ser samtidig en risiko for, at planen ikke lykkes pÃ¥ den korte bane samt fortsat presset vækst,” skriver analytiker Rob Owens, Pacific Crest Securities ifølge Investors Business Daily om Citrix-planerne.

Læs også:

Sådan har Podio udviklet sig siden Citrix-opkøb

Podio blev solgt for 260 millioner kroner

Podio: Derfor sagde vi ja til Citrix

Den danske elektronikforhandler Elgigantens hjemmeside har i lighed med flere konkurrenter som blandt andre Fona og Power været nede, efter handelshysteriet Black Friday blev skudt i gang ved midnatstid.

Elgiganten.dk startede sit Black Friday-online-salg med lave priser klokken 0:00, og der gik kun få minutter, inden hjemmesiden var blæst i i sort.

“Vi havde ellers stresstestet vores servere med 400 procent overbelastning, men alligevel gik vi ned i en times tid, da vi fik 40.000 samtidige besøgende i nat,” forklarer kommunikationsmanager hos Elgiganten, Frederik Danvig, til Computerworld.

En kvart million besøgende
Han fortæller, at udover de mange tilbudshungrende danskere, der havde ligget i kø foran flere af Elgigantens fysiske butikker op til midnat, virkede det som om, at mange sad klar til at klikke sig ind i webshoppen præcis ved midnatstid.

“Vi har haft 10 gange sÃ¥ mange besøgende, som vi plejer. I løbet af natten og indtil nu her fredag formiddag har der været omkring en kvart million besøg inde pÃ¥ vores webshop,” fortæller Frederik Danvig.

Han tøver derfor heller ikke med at kalde Black Friday for årets suverænt største dag for Elgiganten.dk, der ellers traditionelt har oplevet 3.juledag som sin travleste enkeltdag.

“Sidste Ã¥r slog 3. juledag Black Friday med et mulehÃ¥r, men i Ã¥r har vi dobbelt sÃ¥ mange besøgende pÃ¥ Black Friday sammenlignet med sidste Ã¥r. SÃ¥ ja, Black Friday bliver nok vores største enestÃ¥ende salgsdag i 2015,” lyder det fra Frederik Danvig.

Soveposer med på kontoret
Han fortæller, at Elgiganten har væbnet sig til den enorme interesse med stresstests i stor stil.

I går aftes mødte Elgigantens digitale hold på en snes medarbejdere så ind på kontoret med soveposer og Redbull under armene.

Her sad de så parate til at kæmpe med det forventelige pres på Elgigantens servere, som alligevel blev større end forventet.

Ifølge Frederik Danvig sidder Elgigantens interne it-folk fredag formiddag med tændstikker i øjnene og er nu klar til fyraften efter en heftig nat, hvor der for manges vedkommende alligevel ikke blev brug for soveposen.

Læs også: Danske elektronik-kæmper før Black Friday: Lige nu aner vi ikke, hvad vi har på tilbud fredag

Brok fra kunderne
Presset på serverne og nattens nedbrud har også ramt Facebook, hvor flere af Elgigantens kunder brokker sig over ikke at kunne komme ind på hjemmesiden.

“Synes det er skuffende at I gør sÃ¥ stort et nummer ud af Black Friday, nÃ¥r det ikke er muligt for mange, at komme ind pÃ¥ jeres side,” skriver eksempelvis en potentiel Black Friday-kunde pÃ¥ det sociale medie.

Frederik Danvig erkender, at der har været nogle utilfredse udmeldinger.

“Kunderne har jo glædet sig, ligesom vi har. Og sÃ¥ er det selvfølgelig ærgerligt, at alt ikke virker, som det skal. Men det kører nu, og tilsyneladende er mange fra natten vendt tilbage her til formiddag,” fortæller han.

Er det ikke lidt amatøragtigt, at sitet går ned, når Elgiganten nu ved, at der vil komme helt ekstraordinært pres på?

“Det vil jeg altsÃ¥ ikke kalde det med tanke pÃ¥ den gigantiske volumen, vi her taler om. Vi har stresstestet og forberedt os minutiøst igennem de sidste par mÃ¥neder, men selv det var ikke nok. SÃ¥ det har været overvældende,” runder Frederik Danvig af.

Har I spekuleret i nedbrud for at få medieomtale?

“Nej, slet ikke. Vi vidste, det ville blive vildt. Men dette er meget vildere, end vi havde forventet,” runder Frederik Danvig af.

En hurtig gennemgang af Facebook-siderne tilhørende Elgigantens konkurrenter som blandt andre Power og Fona viser også utilfredse kunder, der dels brokker sig over udvalget af tilbud, dels over at hjemmesiderne momentvis har været nede.

Til gengæld kan alle måske i stedet glæde sig over, at det snart er weekend.

Læs også: 
Afstemning og undskyldning: Computerworld’s læsere vil have hardware og styr pÃ¥ sproget

It-giganten Apple har sløet kløerne i den schweiziske it-virksomhed Faceshift, der blandt andet har leveret motion-capture-teknologi til den seneste Star Wars-film.

Det skriver BBC.

Med andre ord har iværksættervirksomheden Faceshift specialiseret sig i at optage en skuespillers ansigtstudtryk og lade 3D-animerede figurer efterligne skuespillerens mimik.

Købssummen er ukendt, ligesom det er uvist, hvorfor Apple køber et selskab, der normalvis beskæftiger sig med at levere motion capture-teknologi.

En talsmand fra Apple har ifølge BBC udtalt følgende om opkøbet:

“Apple køber mindre teknologi-virksomheder fra tid til anden, og vi diskuterer generelt ikke vores formÃ¥l og fokusomrÃ¥der (med disse opkøb, red.)”.

Hvad skal Apple bruge det til?
Grundet det noget usædvanlige opkøb bliver der spekuleret i, hvad monstro Apple skal bruge en 3D-animationsvirksomhed til.

TechCrunch og Forbes har spekuleret i, at Apple forbereder sig til en kommende virtual reality-lancering.

Især efter Apple også købte en anden europæiske iværksættervirksomhed, tyske Metaio, med augmented reality-produkter og virtual reality-patenter på samvittigheden for omkring 200 millioner kroner.

BBC skriver dog, at Apple snarere skal bruge Faceshift til at tilpasse i nogle af sine andre nyindkøb, hvor machine learning, stemmegenkendelsessoftware og kunstig intelligens har været omdrejningspunkterne.

Du kan i den nedenstående video se, hvordan Faceshifts teknologi blandt andet kan benyttes.

Læs også:
Efter Apple har erkendt iPad-problem: Klagerne over iPad Pro strømmer ind

Black Friday er skudt i gang og netbutikkernes hjemmesider bugner af tilbud af alle slags fra GoPro kameraer til micro servere og køkkenmaskiner.

Det er jo alt sammen meget godt for den almindelige forbruger, men Computerworld’s læsere er ikke almindelige. De er nemlig betydeligt mere it-kyndige end gennemsnitsdanskeren, og det kan man se i deres indkøbsvalg.

Selvbygget er velbygget
Mere end 460 læsere har nemlig svaret pÃ¥ Computerworld’s undersøgelse af, hvad vores læsere kan lokkes af til black Friday, og svaret er entydigt.

Langt den største gruppe af læserne vil nemlig blæse på smartphones, tablets og spil.

Hele 21 procent vil holde muldvarpeskindet i lommen, indtil de ser et tilbud på hardwarekomponenter.

Det ligger godt i tråd med andenpladsen, som går til tilbud på computere, der passende kan optimeres med de nyindkøbte komponenter.

Misforstået hensyn
Normalt kunne man forvente, at kommentarsporet under sådan en afstemning drejede sig om, hvilke specifikke produkter, læserne håber at finde til den rigtige pris.

Men sådan er det ikke gået.

I stedet for debat om gode tilbud er opmærksomheden gÃ¥et til en længere debat omkringafstemningens adskillelse af iPhone fra andre smartphones og pc’ere (computer) fra Mac.

Det er selvfølgelig en skam.

Forklaringen er den almindelige sproglige skelnen mellem Mac og pc  og iPhone og resten af smartphonemarkedet.

Der er altså ikke tale om et forsøg på favorisering af hverken Apple eller andre producenter.

Derfor skal der da også lyde en undskyldning til de læsere, som går så meget op i den slags, at de måtte aflyse vigtige aftaler med venner og familie for at skrive begavede irettesættelser til Computerworld.

Læs også: I kø i dagevis for at score en iPhone eller et fjernsyn til en krone: Her er historien om Philip, Esben og manden, der mistede sin plads i køen

Det bliver kaldt for verdens hurtigst voksende stykke enterprisesoftware.

Hver eneste dag bliver det brugt af mere end 1,7 millioner mennesker, og det vurderes til at være knap 19 milliarder kroner værd.

Softwaren hedder Slack, og der er en god sandsynlighed for, at den allerede bliver brugt af dig eller nogle af din kolleger.

For Slack vinder indpas i stadig flere virksomheder, hvor softwaren i stigende grad afløser e-mails og messenger-programmer til den interne kommunikation.

Succesen skyldes en stærk viral effekt, der er ganske usædvanlig for et stykke enterprise-software.

Slack har kort sagt vendt logikken på enterprisemarkedet på hovedet.

Virksomheden har ikke fået succes ved at forsøge at tækkes it-cheferne og Excel-ark-logikken på direktionsgangene.

I stedet har Slack opbygget en kærlighedsaffære med dem, der rent faktisk skal bruge softwaren i dagligdagen.

Binder organisationer sammen
En af dem, der har opbygget en sådan affære med Slack, er Martin Exner, der er stifter af den danske organisation Coding Pirates, som er en hastigt voksende organisation af frivillige, der hjælper børn med at lære at kode. 

I dag bruger 83 ud af organisationens 250 frivillige Slack til den interne kommunikation, og det er planen, at Slack i den nærmeste fremtid skal udbredes til alle organisationens frivillige. 

Martin Exner fortæller, at han dagligt sender hundredvis af Slack-beskeder til de frivillige i Coding Pirates, og da Computerworld interviewer ham en tidlig morgen i november har han i løbet af arbejdsdagens første time sendt 50 beskeder på Slack.

“Vi har brugt Slack gennem knap et halvt Ã¥r, og i dag er det uden tvivl det vigtigste interne kommunikationsmiddel i vores organisation. Vi kunne ogsÃ¥ bruge en e-mail-liste, men Slack er langt mere overskueligt og intuitivt,” siger han. 

Coding Pirates har i dag 26 afdelinger spredt ud over hele landet, og i følge Martin Exner hjælper Slack organisationen med at sikre, at afdelingslederne hele tiden kan holde kontakt med hinanden.

“Vores organisation er meget decentral, og derfor er det vigtigt, at vi har et kommunikationsredskab som Slack, der kan binde organisationen sammen. Vi har gennem prøvet med flere forskellige metoder, men Slack har vist sig at være klart den bedste,” siger han.

I den danske organisation Coding Pirates er de flittige Slack-brugere. De frivillige i organisationen sender hver dag hundredvis af beskeder via Slack.

Skabt i frustration
Men for at forstÃ¥ Slack og virksomhedens succes mÃ¥ vi i første omgang forstÃ¥ stifteren, Stewart Butterfields, motivation for at stifte virksomheden.Â

Til det amerikanske magasin Fast Company har han tidligere fortalt, at Slack blev skabt i et udslag af ren og skær frustration. 

Frustrationen begynder allerede at forme sig, da Stewart Butterfield sammen med sin daværende hustru i 2005 sælger fototjenesten Flickr til Yahoo for 25 millioner dollar. 

Efter salget arbejder han tre et halvt år hos Yahoo, hvor han for første gang stifter bekendtskab med den software, der bliver brugt i mange store virksomheder og organisationer.

“Det var ‘mind-blowing’. Jeg havde aldrig før arbejdet i en stor virksomhed. Al softwaren var forfærdelig,” fortæller han til Fast Company. 

Da han efterfølgende siger sit job op hos Yahoo for at stifte en spilvirksomhed, er han fast besluttet på ikke at anvende samme type software.

Derfor konstruerer hans nye virksomhed sit egen kommunikationsværktøj. 

Spilvirksomheden bliver et flop, men til gengæld viser deres kommunikationsværktøj sig at blive særdeles vellykket. Så vellykket, at det går op for Stewart Butterfield, at værktøjet også vil kunne gøre gavn i andre virksomheder. Og det bliver begyndelsen på det, som vi i dag kender som Slack.

Slack kan bedst beskrives som en moderne og mere lækker udgave af det aldrende chatsystem IRC, som mange Computerworld-læsere måske husker fra internettets ungdom.

Slacks succesopskrift 
Slack har især vundet indpas blandt mange nystartede virksomheder og organisationer, der ikke i forvejen har et stort it-setup. 

Men virksomheden får også fodfæste i stadig flere store virksomheder. Men noget tyder på, at Slack har fundet en anden rute ind i virksomhederne, end den traditionelle indgang via it-chefen.

Den rute gÃ¥r gennem brugernes hjerter. For rundt omkring i mange virksomheder sidder der mange mennesker, der ligesom Stewart Butterfield selv er frustreret over den software, som de bliver udstyret med.Â

Du behøver blot at besøge Slacks Twitter-profil for selv at få syn for sagen. Her vælter det ind med positive tilkendegivelser fra Slack-brugerne. 

Strategien ser ud til at give pote. For i dag bruges Slack blandt andet i den amerikanske rumfartsorganisation NASA, af kabeludbyderen Comcast og hos den amerikanske supermarkedsgigant Walmart. 

Mange steder er Slack redet ind på ryggen af en viral effekt blandt brugerne, der har taget mod Slack, som var det manna fra himlen og spredt budskabet om Slack i deres respektive afdelinger.

Det amerikanske magasin Fortune mener ligefrem, at Slack synliggør en generationskløft i mange organisationer, hvor de yngre ansatte dropper e-mailen og i stedet omfavner nye kommunikationsredskaber som Slack.

Martin Thorborg er stiftere af regnskabsprogrammet Dinero og iværksætter portalen Aminio. Mange danskere kender har dog nok stadig bedst fra søgemaskinen Jubii, der var en af Danmarks første større internetvirksomheder. 

Bruger guerilla taktik
Den danske iværksætter Martin Thorborg, der selv stÃ¥r bag regnskabsprogrammet Dinero og iværksætterportalen Amino, følger ogsÃ¥ med interesse udbredelsen af nye erhvervsrettede software-værktøjer som Slack.Â

Han fremhæver Dropbox og e-mail-markedsføringssoftwaren Mailchimp som andre eksempler på erhvervsrettet software, der fokuserer på at lave intuitiv og velfungerende software til slutbrugeren. 

Ifølge Thorborg benytter disse virksomheder sig af en slags “guerilla taktik,” hvor de kæmper for at vinde “the hearts and minds” hos den almindelige bruger fremfor hos ledelsen.

“I stedet for at gÃ¥ ind fra toppen, har Slack allieret sig med slutbrugerne. PÃ¥ den mÃ¥de fungerer Slack som en trojansk hest, der bliver kørt ind i virksomheden. Ledelsen opdager først, hvad der er pÃ¥ færde, nÃ¥r halvdelen af medarbejderne sidder og bruger softwaren,” siger Martin Thorborg.

Under normale omstændigheder vil it-chefen måske forbyde Slack eller vælge en softwareløsninger fra et af de firmaer, som virksomheden i forvejen er i et kundeforhold med.  

“Men i den her situation er it-chefen bare fucked. Han kan ikke gøre andet end at erkende, at Slack er et af de værktøjer, der nu bliver brugt i virksomheder. Gør han andet kommer han til at pisse en masse brugere af. Havde Slack forsøgt at komme ind gennem en traditionel kanal havde det i stedet været en Ã¥relang proces. I store virksomheder kan det fandme tage et Ã¥r eller halvandet, før der endelig bliver taget en beslutning pÃ¥ corporate level,” siger han. 

Ifølge Martin Thorborg stod it-cheferne i et lignede dilemma, da iPhonen blev introduceret.

Her foretrak de fleste virksomheder at bruge Blackberry-telefoner, der i højere grad var målrettet enterprise-markedet og de behov, som it-afdelingerne havde. 

“Derfor var der i mange virksomheder en kæmpe modstand mod iPhonen, men den røg alligevel ind gennem bagdøren mange steder, fordi brugerne ikke ville have den fordømte Blackberry-telefon, som de blev udstyret med. De ville hellere have en iPhone, og da de ikke kun fÃ¥ det gennem deres virksomhed, endte mange i stedet med at gÃ¥ ud og købte deres egne iPhones og tage dem med pÃ¥ arbejde,” siger han.

Læs også:

Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien 

Værsgo, gratis magasin: Er du klar til disruption, deleøkonomi og IoT?