Lanceringen var stort anlagt og byggede på analyser og studier i fokusgrupper, hvor blindsmagning viste, at Pepsis sødere smag blev foretrukket af flertallet. Intet var overladt til tilfældighederne – de kloge og veluddannede flok i marketingafdelingen havde rigtigt nok gjort sig umage.
Hvad de veluddannede og velmenende folk hos CocaCola havde overset var i virkeligheden noget meget enkelt: Deres kunder er vanedyr, og de er ikke interesseret i den bedste cola. De vil have den, de plejer, og det bedste, CocaCola kunne gøre ved smagen, var ikke noget.
Den strategi er der dog ikke mange analyser og specialiststillinger i.
100 mio. kr. brugte man på at udvikle en ny, lettere og mere modererigtig glasflaske. En mediestorm der kan konkurrere med både girafdrab og udsolgt gær fulgte.
I TV Avisen kunne vi i bedste sendetid høre sprittere sværge, at smagen var en anden, og krofatter viste os, hvordan kasserne ikke længere passede i køleskufferne. Baglandet var i oprør, og Carlsberg måtte hurtigt få drukket ud og sendt den gamle flaske på gaden igen.
I det offentlige kalder vi det djøf’isering og New Public Management. I det private kalder jeg det overkomplicering.
Case in point: Som foredragsholder og ledelsesrådgiver besøger jeg alle typer af virksomheder, og ind i mellem er publikum det, vi her i landet hjerteligt kalder blå mænd (m/k).
Det er ikke få gange, jeg har set medarbejdere, der er vant til at arbejde ude og med hænderne, sidde bænket en hel dag. Der kan de så opleve ledelse, HR-medarbejdere og konsulenter tale strategi, værdier, branding og key performance indicators.
I virkeligheden er det de højtuddannede specialister, der fremstår mindre kloge, når de ikke formår at kommunikere på målgruppens præmisser.
Annonce:
Ikke så få Boss-klædte ledere har sagt ordene “Det landede jo rigtigt godt”, efter jeg i halvanden time har kæmpet som en gal for at få cand.merc’ernes fine teorier og new speak til at virke som sund fornuft hos Bjarne og Sonny i deres matchende virkelighedssans og Jack & Jones-hættetrøjer.
Eftersom det er de sidstnævnte, der står for værditilvæksten i virksomheden, drister jeg mig til at foreslå, at man kunne have tænkt på dem noget tidligere.
Tag forsyningsselskabet, der diskuterer, hvilken metode der skal bruges i de obligatoriske kompetenceudviklingssamtaler for samtlige medarbejdere – inklusive 30 hårdarbejdende, ufaglærte mænd, der ikke har kunnet sidde stille i 10 minutter det sidste årti, men som leverer en solid indsats i det daglige ude på genbrugspladsen.
Ingen foreslår “drop det” som seriøs mulighed. Kun ‘hvordan’ er på dagsordenen.
Det betyder, at systemet har brugt seks år på at lære mig, at ting er komplicerede. Desværre lærte vi ikke meget om at simplificere løsninger, så mennesker rent faktisk kan bruge dem til noget.
Jeg mener, at fremtidsforsker Anne Skaare Nielsen har set helt rigtigt, når hun siger, at vi lige nu står overfor et nødvendigt skift fra kompleksitet til simpleksitet.
Se hendes korte videogennemgang af denne trend her, og find bogen Simplexity på Saxo.
Jeg anbefaler gerne, at du prøver det af på børnene derhjemme. Kan du ikke forklare din idé for en 10-årig, så hun forstår det, har du ikke selv fattet det. Hvordan skal medarbejderne så kunne det?
Når Windows så alligevel har nappet størstedelen af markedet, handler det så ikke mere om, at de er lykkedes med at overbevise specialisterne i it-afdelingen om, at kompleksiteten er en fordel?
“Du kan få det, som du vil have det” appelerer til en specialist, og når denne specialist har magten til at indkøbe pc’er til 1.000 medarbejdere, så vinder man. Også selv om brugerne sidder og river sig i håret.
Annonce:
Det er super banalt, men det er jo derfor manden har ret. Hvorfor skal det være så svært at finde en dygtig og erfaren rådgiver, der kan gøre det enkelt?
Djøfferne vil gerne bruge deres faglighed til at forfine løsninger, ligesom de dyre konsulenter fra de store firmaer aldrig kommer med en analyserapport, der anbefaler “ingen yderligere handling”.
Mig bekendt har de heller aldrig frarådet en kunde at hyre dem til et dyrt implementeringsprojekt. Tværtimod er hele deres forretningsmodel bygget på, at indledende analyser er den fod i døren, der gør det muligt at sælge timer i det uendelige.
Mathew Stewards leverer en glimrende insiderberetning fra den verden i bogen The Management Myth, mens min gennemgang af teorien om forandringsledelse diskuterer flere steder, hvor det ofte går galt.
Jeg vil i stedet sige, at du kommer langt, hvis du overvejer følgende: “Giver dette også mening for de berørte?” ligesom en refleksion over, hvilke interesser rådgiveren har, måske kan hjælpe dig, når du skal vurdere eksperternes forslag.
Du ved allerede, hvad der bør være målet, for du har hørt om KISS mange gange før: Keep It Simple, Stupid.
Er du selv blevet ramt af overkomplicerede løsninger? Føler du dig skyldig efter at have generet kunder og brugere unødigt? Eller har du være involveret i noget, hvor man faktisk formåede at gøre det usædvanlige og valgte den enke løsning?
Annonce: