Daily Archives: December 15, 2015

En af it-verdenens mest populære fildelingstjenester, Dropbox, bliver fra nytår officielt en del af varesortimentet på indkøbsaftalerne hos SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).

SKI har for nylig godkendt en revideret liste over produkter og ydelser, som de offentlige indkøbere kan købe gennem SKI’s ASP-rammeaftale (02.19). Og her har den jyske leverandør SE Cloud Factory fÃ¥et godkendt løsningen “Dropbox for Business”, som en del af sit sortiment.

Dermed er vejen banet for, at it-brugere på offentlige arbejdspladser kan begynde at dele filer via den populære tjeneste.

Hos SKI vil man ikke “anprise” – det vil sige gøre reklame for – bestemte produkter og ydelser pÃ¥ indkøbsaftalerne. SKI bekræfter dog, at Dropbox nu er en del af sortimentet pÃ¥ cloud-aftalen.

Direktør i SE Cloud Factory, Jacob V. Schmidt, siger til Computerworld, at Dropbox’ erhvervsløsning pÃ¥ mange mÃ¥der minder om den udgave, som mange danskere allerede kender.

Han forventer, at mange offentlige kunder vil være interesserede i at få bedre styr på de ansattes brug af Dropbox.

“Vi tilbyder kommunerne at fÃ¥ kontrol og ejerskab over den eksisterende brug af Dropbox. Produktet har præcis samme enkle brugerflade som man kender det i dag, men der hvor løsningen skiller sig markant ud er det lag af ekstra kontrol og styring, som it-administratoren fÃ¥r adgang til,” siger Jacob V. Schmidt.

Fra nytår kan offentlige it-kunder købe erhvervsversionen af Dropbox, fortæller direktør i SE Cloud Factory, Jacob V. Schmidt.

“I stedet for den enkelte bruger ligger ejerskab af data hos organisationen, ligesom man fÃ¥r gængse værktøjer som to-faktor godkendelse, active directory og single sign-on,” fortæller han.

Data flyttes til Europa
Hvem sørger for, at kunderne lever op til reglerne for deling af følsomme data i en cloud-løsning?

“Lige nu placerer Dropbox deres data i USA, men de har i sidste uge offentliggjort, at de i 2016 vil kunne hoste data i Europa. SÃ¥ i dag er nogle typer data, som ikke kan opbevares i Dropbox. Men der er stadig en lang række omrÃ¥der – bygge og anlæg og teknik og miljø – som med stor fordel kan lægge deres data i Dropbox og derved lettere dele og samarbejde internt og eksternt,” siger Jacob V. Schmidt.

Ifølge Dropbox har mere end halvdelen af danske internbrugere i dag Ã¥bnet en privat konto hos firmaet. Det giver et stærkt udgangspunkt for Dropbox’ ambitioner om at bide sig fast pÃ¥ markedet for fildeling til erhvervskunder, hvor man er i konkurrence med it-giganter som Google og Microsoft.

Det handler også om, at erhvervskunder modsat private brugere traditionelt er mere villige til at betale for it-ydelser.

Dropbox’ erhvervsløsninger benyttes allerede af flere private virksomheder, og med optagelse pÃ¥ SKI’s rammeaftale er man nu ogsÃ¥ pÃ¥ vej ind pÃ¥ det offentlige marked.

Læs også:

Dropbox henter dansk Microsoft-mand som international salgsdirektør

Dropbox flytter din konto til Irland Рmen hvad er ̴rsagen?

It-koncernen Atea har anmeldt en tidligere medarbejder til Bagmandspolitiet for systematisk at have indsamlet og videregivet en stor mængde fortrolige kundeoplysninger til Atea-konkurrenten 3A-it.

Det fremgår af en meddelelse til børsen i Oslo, som Atea har udsendt tirsdag morgen.

Den pågældende var frem til sidste efterår salgsdirektør hos Atea, hvor han ifølge børsmeddelelsen systematisk har indsamlet kundeoplysninger, som han derefter har givet videre til konkurrenten 3A-it, som har var med til at etablere i januar i år.

Det er ifølge Atea en overtrædelse af Markedføringslovens bestemmelser om, at man som ansat “ikke pÃ¥ utilbørlig mÃ¥de (mÃ¥) skaffe sig (…) kendskab til eller rÃ¥dighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.”

Ateas anmeldelse omfatter også konkurrenten 3A-it, som Atea mener har udnyttet de fortrolige oplysninger til at skaffe sig forretningsmæssige fordele.

Udløber af bestikkelsessag
Anmeldelsen er en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland, hvor en række nuværende og tidligere medarbejdere hos Atea er sigtet for at have betalt bestikkelse til ansatte i regionens it-afdeling.

Læs også: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Ifølge Atea udspringer politianmeldelsen af Ateas egen interne undersøgelse af bestikkelsessagen – herunder en meget omtalt Dubai-tur i 2014 – som Atea nu siger reelt havde til formÃ¥l at flytte kunder fra Atea til 3A-it.

“Atea har grund til at tro, at de ulovlige handlinger har været nøje planlagt og udført over en længere periode som led i etablieringen af 3A-it,” hedder det blandt andet i meddelelsen til børsen i Oslo.

Atea forsøger med anmeldelsen at få Bagmandspolitiet til at undersøge, om Atea har været udsat for strafbare overtrædelser af markedsføringsloven.

“Gennem de seneste mÃ¥neder har vi gennemført omfattende interne undersøgelser. Disse har afdækket forhold, som vi vurderer udgør grove overtrædelser af markedsføringsloven, og derfor beder vi bagmandspolitiet undersøge det nærmere. Vi mener at kunne bevise, at der ulovligt er indhentet og videreformidlet forretningshemmeligheder i stor skala,” siger koncernchef i Atea Steinar Sønsteby i en kommentar.

Hos Bagmandspolitiet bekræfter politiinspektør Michael Hellensberg, at man har “modtaget og arbejder med anmeldelsen” fra Atea.

Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Fra Bagmandspolitiets chef, statsadvokat Morten Niels Jakobsen, lyder det:

“Der er jo tale om mulige strafbare forhold, der kan være ganske skadelige for en erhvervsvirksomhed, og det er derfor vigtigt, at vi her i Bagmandspolitiet grundigt undersøger, om der er grundlag for at drage nogen strafferetligt til ansvar.”

Atea har indkaldt til pressemøde i selskabets danske hovedkvarter i Ballerup tirsdag klokken 12:00.

Her vil Steinar Sønsteby sammen med administrerende direktør i Ateas danske afdeling, Morten Felding, fortælle om baggrunden for politianmeldelsen.

Morten Felding er selv sigtet i sagen, hvor han blandt andet i hemmelighed er blevet optaget under et møde.

Det kan du læse mere om her: Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef

Computerworld har uden held forsøgt at få en kommentar fra 3A-it til politi-anmeldelsen.

Læs også:

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sÃ¥dan hang ordningen sammen

Bestikkelsessag: Region Sjælland anmelder læk af fortroligt notat til politiet

Atea ramt af chef-flugt: Historien om 13 chefers exit på blot et år

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er ‘voldsomme og usande’

Politiet er på sporet af flere ulovligheder i bestikkelsessagen

Hvis du har Android 6.0, også kaldet Marshmallow, installeret på din smartphone eller tablet, har du god grund til at føle dig som som noget særligt.

Markedsandelen for den nyeste version af Android-styresystemet er nemlig ganske beskeden her over to måneder efter lanceringen.

Google fremviste første gang Marshmallow på selskabets store I/O-udviklerkonference i maj, og styresystemet blev frigivet den 5. oktober.

Læs også: Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Blandt de smartphones/tablets, der i dag har fÃ¥et Marshmallow, finder man de nyeste Nexus-produkter fra Google selv og LG’s G4-smartphone, men en række producenter har annonceret, at Marshmallow ogsÃ¥ bliver sluppet løs pÃ¥ deres nyeste enheder – se hele listen her.

Typisk tager det dog et pænt stykke tid, fra en ny Android-version er frigivet, til den er rullet bredt ud.

Det skyldes ikke mindst den noget omstændige opgraderings-procedure, der præger Android. Her skal både operatører og hardwareproducenter hjælpe med til at få leveret opdateringen til slutbrugerne.

Se tallene her
I den seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige Android-versioner fremgår det da også, at man endnu ikke finder Marshmallow på ret mange enheder.

Markedsandelen for den nyeste Android-version er på blot 0,5 procent her over to måneder efter, at styresystemet blev frigivet.

Den mest udbredte Android-version er version 4.4, KitKat, med en markedsandel på 36,6 procent.

Lollipop version 5.0 og 5.1 har ialt en markedsandel på 29,5 procent, mens Jelly Bean (4.1.x, 4.2.x og 4.3) står for en markedsandel 26,9 procent.

Forskellen på Android og iOS
Androids store styrke er de mange forskellige enheder, der fås med dette styresystem.

Til gengæld er det også det, der betyder, at udrulningen af nye versioner har det med at trække i langdrag.

Læs også: Google klar med nyt Android: Nu kommer Marshmallow med en række helt nye funktioner

Mens Marshmallow efter et par måneder på markedet blot har en markedsandel på 0,5 procent, så er iOS 9 til Apples iPhone og iPad, der udkom i midten af september, allerede installeret på 70 procent af de enheder, der er i brug.

Marshmallow bygger i det store hele videre på Lollipop, men betyder blandt andet bedre batteritider, bedre kontrol med apps, understøttelse af USB-C og mange andre funktioner.

Google har i øvrigt en lang tradition for at tildele de forskellige Android-versioner “søde” navne – i familien finder man blandt andet ogsÃ¥ KitKat, Lollipop, JellyBean, Ice Cream Sandwich, Gingerbread, Doughnut og Cupcake.

Læs også:

Google klar med nyt Android: Nu kommer Marshmallow med en række helt nye funktioner

Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Good morning eller god morgen!

Forskellen mellem dansk og engelsk bliver udvisket mere og mere. Vi søger alle gladeligt på nettet på engelsk og skriver notater eller dokumentation på engelsk uden de store problemer.

Vi holder også jævnligt møder samt telefon- og videokonferencer på engelsk. Vores udtale eller grammatikken er ikke nødvendigvis perfekt, men vi kører på og klarer os.

Men når det gælder om at ansætte nye kolleger, som ikke taler dansk, står alt for mange virksomheder af. Også selv om vedkommende taler perfekt engelsk.

Arbejdsgiverne vægrer sig simpelthen ved at hyre udlændige, som ikke magter et så flydende dansk, at snakken hen over skrivebordet eller frokostsandwichen glider ubesværet.

Skidt for både medarbejdere og virksomhed
Det er ærgerligt. Virksomhederne går glip af kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst i en tid, hvor der er kamp om de bedste hoveder og med udpræget mangel på it- specialister.

Det er skidt for medarbejderne, som går glip af en ny kollega. Og så er det selvfølgelig synd og skam, at dygtige it-specialister, ingeniører og folk med andre tekniske kompetencer skal sidde på hænderne, fordi danske virksomheder ikke magter dem. Blot fordi de ikke taler et ordentligt dansk.

Jeg har jævnligt dialog med ledere i virksomheder om rekruttering af it-specialister.

“Er dansk er krav?”, spørger jeg.

“Ja!”.

“Er du sikker?”.

“Ja!”.

“Kan du udfordres pÃ¥ det?”.

“Nej!”.

Forklaringerne varierer:

“SÃ¥ skal vi til at afholde interne møder pÃ¥ engelsk”, “de er ikke med i dialogen over frokosten”, “de kan ikke følge med pÃ¥ vores intranet” og i den stil.

Der ER selvfølgelig udfordringer med en ny kollega, der ikke forstår og taler dansk.

Hvis nu alle kunderne er dansktalende, hvis alt materiale, intranettet og informationer fra virksomheden er på dansk, hvis hovedparten af kollegerne og ledelsen hverken har evnerne eller lysten til at kommunikere på andet end dansk. Selvfølgelig!

Men h̴nden p̴ hjertet Рer det s̴dan hos jer?

Og så lige it-branchen!
Netop it-branchen er den mest udenlandsk influerede branche i Danmark.

Ifølge Statistisk Årbog står udenlandsk ejede virksomheder for 20 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark, selv om de kun udgør en procent af det samlede antal virksomheder.

For it-branchens vedkommende er hele 42 procent udenlandsk ejede.

Og it-branchen står ikke isoleret som branche. Da udenlandsk ejede virksomheder generelt er pænt store, vil hovedparten have en it-afdeling.

Samtidig skriger it-branchen på arbejdskraft. Epinion-undersøgelser fra sidste år viser, at knap hver tredje it-virksomhed har måttet opgive at besætte stillinger, og at der i runde tal mangler 3.000 it-folk.

Tallet ventes fordoblet, og det er primært medarbejdere med en lang videregående it-uddannelse, der efterspørges, alt imens færre unge tager en it-uddannelse.

Samtidig går polakker med den nødvendige uddannelse rundt og vasker gulve. En undersøgelse fra efteråret udført af blandt andre Ugebrevet A4 peger på, at 69 procent af polakkerne på arbejdsmarkedet i Danmark har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men at kun 19 procent af dem har et job, hvor de kan bruge deres uddannelse.

Hvad kan vi selv gøre her og nu?
En af forklaringerne er utvivlsomt, at de næppe taler et fejlfrit dansk. Men hvad kan vi i branchen – her og nu – selv gøre for at ændre pÃ¥ tingenes tilstand?

Først og fremmest handler det om indstilling. Om vilje. Om mod til at træffe beslutningen, at det gør vi, det vil vi. Med de bump på vejen, det giver.

Der er konkrete udfordringer, men er de så uovervindelige, at de overskygger gevinsten?

Forskerverden er et godt eksempel på en branche, der har taget skridtet. Alt foregår på engelsk, og dansk er aldrig et krav. Det resulterer i, at vi kan tiltrække højt kvalificerede forskere, også selv om de ikke kan bestå en rødgrød-med-fløde-test.

Vi har it-virksomheder i Danmark, der har taget skridtet. Det er typisk de alt for få virksomheder, der fra start har haft internationale ambitioner.

Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret til landskÃ¥ringen af EY’s Entrepreneur of the Year.

Et fællestræk for de nominerede virksomheder er, at de fra start har satset internationalt og fra start været åbne for en multinational medarbejdersammensætning lokalt i Danmark.

Gennem mit samarbejde med det tidligere Nokia blev jeg selv udfordret på mit rustne engelsk fra CBS. Jeg varetog en række undervisningsforløb og mødte reglen: Hvis der bare er en i lokalet, som ikke taler dansk, taler vi engelsk.

Det løftede på kort tid min evne til formidle på engelsk, specielt i relation til det skriftlige, hvor jeg i starten klart brugte al for meget tid på at udarbejde slides til undervisningen.

Et løft for internationaliseringen
Måske flere danske virksomheder ville klare sig bedre og i højere grad udnytte deres potentiale, hvis ikke dansk var et must.

Måske kunne vi blive dygtigere til engelsk, hvis vi lod os udfordre på sproget.

For selv om vi er rimeligt ferme til engelsk, bruger mange urimeligt meget tid på at formulere en mail på engelsk. Det er ikke just effektivt.

Måske barren blev hævet for kompetenceniveauet.

Det ville blive mere naturligt at udfordre sin strategi i forhold til nye markeder, udvide samarbejdet med internationale partnere – og man ville løse akutte udfordringer med at rekruttere it-specialister.

Jeg ser ganske vist en ændring på vej. Aktuelt har vi to kunder, hvor dansk ikke er et krav i forhold til nye medarbejdere. Men som sagt er det desværre langt fra hovedreglen.

For lidt vækst
Der har i de seneste måneder kørt de årlige vækstkåringer, som afholdes af de store revisionshuse og flere af de landsdækkende dagblade.

Kendetegnende for eksempelvis kandidater til Entrepreneur of the Year og Gazelle-kåringerne er, at det er under en procent af danske virksomheder, der kvalificerer sig til en nominering.

I flere år har såvel skiftende regeringer som de store erhvervsorganisationer haft fokus på, at vi har alt for få virksomheder, der formår at skabe vækst. Såvel vokse hurtigt som vokse sig rigtigt store.

Det er da klart. Ligesom det er blevet sagt med et glimt i øjet, at Danmark er et for lille sprogområde til at have en ballet, så er Danmark for lille til at opdyrke vækstvirksomheder, hvis vi ikke har et internationalt fokus.

Når vi vælger at indføre engelsk som standard på arbejdspladsen, åbner vi for helt nye muligheder; markedsmæssigt, socialt og kompetencemæssigt. Vi bliver internationale.

Er det lederne selv, som er barrieren? De kunne jo spørge deres medarbejdere, om hvad de vil sige til at få flere kolleger, som ikke taler dansk!

Når it-branchen råber på flere kvalificerede medarbejdere, skulle den måske blot råbe på engelsk i stedet for på dansk.

They are out there!

Video-streaming står for cirka 70 procent af aftentrafikken på det amerikanske netværk.

Ikke overraskende er det Netflix, der hiver flest kræfter ud af bredbåndskapaciteten.

Vi skal ikke så mange år tilbage før den amerikanske filmorganisation, der hedder Motion Picture Association of America, vurderede, at det var piraterne eller piratkopieret indhold, der spiste det meste af verdens bredbånd.

Det havde de nok en pointe i, selv om deres sag blev fremført med en meget bestemt vinkel på tingene.

Men tingene har en tendens til at ændre sig rigtig hurtigt i it-branchen, hvilket også er tilfældet med båndbredde-spiserne.

Med streaming-tjenester som Netflix, HBO Nordic og andre har hr og fru Danmark fået en prisvenlig leverandør af film og serier, der kan tage konkurrencen op med piratkopierne på nettet.

Og kunderne vil helt tydeligt gerne betale for indholdet fremfor at hente det på ulovlig vis.

Det har resulteret i, at musik- og streaming-tjenesterne i dag står for hovedparten af internetforbruget i USA.

Det viser tal for bredbåndsleverandøren Sandvine. 

Læs også: Netflix dræner bredbåndsnettet for saft og kraft

Dump: Sandvine

Netflix dominerer
Netflix er den absolut største aktør i nettets aftentrafik.Â

37 procent af nedadgående nettrafik stammer således fra denne indholdsleverandør.

YouTube lægger sig på andenpladsen, mens almindelig http-trafik blot fylder seks procent af båndbredden på en ganske almindelig aften.

På de næste pladser finder man Amazons video-tjeneste, iTunes og Hulu med bittorrent klemt inde med 2,67 procent. Disse pladser handler om downstream-trafikken.

Ser man på upstream-trafik er bittorrent stadig kongen med 28,5 procent.

Overbelaster nettet
En undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology, også kendt som MIT, viser faktisk at Netflix overbelaster det amerikanske bredbåndsnet i 18 timer i døgnet.

Det kan du læse mere om her: Netflix dræner bredbåndsnettet for saft og kraft

Ser man på den mobile datatrafik er billedet det samme.

I en ny Mobility Report fra Ericsson kan man se, at YouTube sluger 70 procent af et teleselskabs netværkskapacitet, mens Netflix forbruger mellem 10 og 20 procent af den mobile båndbredde i de lande, hvor tjenesten tilbydes.

Læs også: Heftig vækst i data-forbruget på smartphones: Især to apps suger data

Pornoindustrien erklærer sig også helt inde i kampen om netværket.

Det kan du læse mere om her:
Dette firma er en af verdens største bÃ¥ndbredde-slugere – og du har aldrig hørt om det

Det’ jul, det’ cool og snart bliver det tid til sætte sig og spille computer, mens vi venter pÃ¥, at solen kommer tilbage.

Måske har du endda ønsket dig et af årets nye, store spiludgivelser som Fallout 4 eller Witcher 3.

Vi ved alle, at den type spil kræver det rigtige udstyr.

Derfor udlover Computerworld i samarbejde med Razer en udstyrspakke, som for alvor kan lyse op i december-mørket.

Pakken – til en samlet værdi pÃ¥ cirka 3.500 kroner – indeholder:

Razer Firefly (musemåtte med lys)
Razer Kraken 7.1 Chroma (headset)
Razer Diamondback (Mus) 
Razer BlackWidow Chroma (tastatur)

For at deltage i konkurrencen skal du følge nedenstående link og besvare to spørgsmål. Konkurrencen løber til fredag 18. december, hvor vinderen får direkte besked.

Klik her for at deltage i konkurrencen

OBS: Du kan kun deltage i konkurrencen én gang. Snyd vil medføre udelukkelse fra konkurrencen.

Dansk politi har i samarbejde med Europol anholdt en lille håndfuld personer, som nu er sigtet for at have købt ulovlige hackerværktøjer på nettet.

Det oplyser politikommissær Sonny Olesen fra Rigspolitiets Nationale Cybercrime-center (NC3) til Computerworld.

De danske anholdelser skete i sidste uge og er led i en større international aktion rettet mod køb og salg af såkaldte RAT Tools (remote access trojans), som bruges af hackere til at tage kontrol med computere og web-kameraer og stjæle kodeord, personlige data og filer.

Sonny Olesen ønsker ikke at sætte præcis tal pÃ¥, hvor mange danskere, der er involveret i sagen. Men han oplyser, at alle anholdelser er sket i Jylland, og at der er tale om “unge mennesker”.

Udstyr beslaglagt
Politiet har i forbindelse med aktionen beslaglagt it-udstyr, og efter endt afhøring er samtlige mistænkte løsladt igen.

Europol-aktionen, der går under navnet Operation Falling Star, har også ført til anholdelser i Norge, Frankrig og Rumænien.

I Norge har politiet blandt andet anholdt en person, som solgte den ulovlige software via en netbutik.

Så sent som i dag fortalte Jylllands-Posten, at nye tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af anmeldelser af it-kriminalitet i år vil sætte ny rekord med tæt på en fordobling sammenlignet med i fjor.

Dankortsvindel på nettet, phishing-mails, hvor afsenderen forsøger at lokke modtagerne til at udlevere bankoplysninger er blandt de bandit-discipliner, der er i voldsom vækst.

I 2014 modtog politiet 5.628 anmeldelser om såkaldt databedrageri. Alene i løbet af årets første tre kvartaler har politiet modtaget 8.775 anmeldelser.

Læs også:

25-årig dansk hacker på anklagebænken: Retssag begynder onsdag

Politiet slår til: Anholder 49 personer i kæmpe phishing-sag