Monthly Archives: February 2016

Hvis du har et gammeldags billedrørsfjernsyn eller et analogt fladskærm-tv, risikerer du at få sort skærm om ganske få timer.

Når datoen skifter til den 9. februar, lukker og slukker Yousee nemlig for de analoge tv-kanaler.

“9. februar 2016 slukker vi for resten af de analoge tv-kanaler. Du skal derfor sikre, du kan se dine kanaler digitalt, ellers vil du opleve sort skærm på alle dine kanaler fra den 9. februar,” oplyser Yousee på selskabets informationsside.

Læs også: YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

Yousee, der er Danmarks største udbyder af kabel-tv med omkring 1,2 millioner kunder, har holdt de analoge signaler i live i flere år efter, at de luftbårne analoge signaler blev slukket i 2009.

For et halvt års tid siden blev det så meldt ud, at det nu er blevet tid til også at slukke for de analoge signaler på kabelnettet. Læs mere om det her. 

Det skyldes blandt andet, at de analoge signaler optager plads på kabelnettet. Bare én analog tv-kanal fylder således ligeså meget som seks digitale kanaler.

Tjek om du får sort skærm
Det blev i august vurderet af Yousee, at mellem 40.000 og 80.000 danske husstande stadig anvendte et billedrørsfjernsyn, som altså vil blive ramt, når signalet slukkes tirsdag i denne uge. .

“Vi anbefaler alle med et analogt tv at købe et nyt tv,” lyder den klare besked fra Yousee.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Derudover oplyser tv-giganten:

“Ældre fladskærme kan også være analoge. Har du en ældre fladskærm kan du med fordel tage vores tv-test og finde ud af, om dit tv er analogt eller digitalt. Er dit gamle fladskærms-tv analogt, anbefaler vi, at du køber et nyt tv.”

Du kan tage Yousees tv-test her.

En boks kan også hjælpe dig
Man behøber dog ikke nødvendigvis at købe et nyt fjernsyn, hvis man er en af dem, der bliver ramt, når det analoge signal forsvinder.

Man kan i stedet købe en digital tv-boks, en DVB-C modtager, som kan sluttes til tv’et og på den måde sikre modtagelsen af de digitale kanaler.

Man skal blot sikre sig, at boksen understøtter MPEG-4-formatet.

Dødsstødet til de analoge tv-kanaler bør ikke komme som den store overraskelse for danskerne.

I de seneste måneder har Yousee vist en rulletekst i toppen af udvalgte analoge tv-kanaler som DR 1 og TV 2 for at advare kunderne om risikoen for sort skærm den 9. februar.

Det er allerede et par år siden, at Yousees største konkurrent, Stofa, slukkede for det analoge tv-signal i sit kabelnet. 

Her forklarer Yousee mere om de analoge tv-kanaler:

Læs også:

YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

Microsoft har gjort Windows 10-opgraderingen til en anbefalet Windows Update-opdatering i Windows 7 og Windows 8.1.

Det fortæller Microsoft til websiden ZDNet.

Den beslutning falder helt i tråd med planer, som blev offentliggjort allerede i oktober 2015.

De indebærer, at opdateringen automatisk vil blive hentet og også startet på systemer, hvor brugeren har valgt, at anbefalede opdateringer skal installeres automatisk.

Læs også: 10 gode tips og tricks til Windows 10

Du har stadig vetoret
I praksis er det dog kun opgraderings-softwaren, som bliver installeret og startet.

Processen med at erstatte den eksisterende Windows-udgave sker kun, hvis brugeren giver sit samtykke til det.

Komme du til at klikke på “bare installer det hele” ved et uheld og siden kommer til at savne Windows 7 eller 8.1, har du stadig returretten i behold.

Indenfor 31 dage kan du nemlig rulle systemet tilbage til den version, du havde før Windows 10.

Microsoft er blevet kritiseret for at være for anmassende i forbindelse med at få presset Windows 10 ud over rampen.

Selv om mere end 200 millioner har valgt den nye version, er der nemlig også mange, der holder fast i de ældre udgaver.

Læs også: Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

Efter denne dato koster det penge
Fristen for en gratis opdatering fra Windows 7 og 8.1 er sat til den 29. juli i år.

Brugere, der ikke har takket ja til Windows 10 inden denne dato, kommer til at betale for en licens, hvis man senere ønsker at opgradere.

Selv om Microsoft ønsker, at du opgraderer, er det ikke ensbetydende med, at selskabet ikke tager de tidligere versioner alvorligt.

Microsoft har således sikkerhedsopdateringer til Windows 7 (hvis du har Service Pack 1) frem til januar 2020 og til Windows 8.1 frem til januar 2023.

Microsoft har dog lukket ned for opdateringer til Windows 8. Har du ikke installeret opdateringen fra 8 til 8.1, bør du således gøre det.

Læs også: Microsoft slukker for support til Windows 8

Det er i øvrigt heller ikke muligt at opdatere direkte fra version 8 til version 10.

Læs også:
Virksomhederne klar til Windows 10: Aldrig før har interessen for et nyt Windows været så massiv

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Microsoft-chef: Al anvendelse af Windows 7 er på eget ansvar

Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

For nylig sendte jeg et lille spørgeskema ud til en gruppe ledere som forberedelse til et teamseminar.

De skulle svare på en række spørgsmål om tillid, konflikter, ansvarlighed og lignende i ledergruppen.

Kort efter fik jeg en mail med et spørgsmål fra én af deltagere:

“Jeg skal lige være helt sikker – jeg udfylder det for mit eget lederteam og ikke for den overordnede ledergruppe, som jeg holder statusmøder med?”

Jeg kunne godt have gjort det mere klart i spørgeskemaet, point taken.

Men spørgsmålet fik mig til at tænke over betydningen af, hvilket team vi som ledere ser som vores primære gruppe.

For vi indgår jo i (mindst) to ledergrupper.

Hvor er dit primære team?
Det “primære” team definerer vi her som den ledergruppe, hvor vi føler os mest tillidsfulde og åbenhjertlige, hvor vi er mest forpligtede på samarbejde og konfliktløsning, og hvor vi har de klareste fælles mål og er villige til at holde hinanden ansvarlige for at nå dem.

Så hvilket team tænker du på, hvis du skal udpege dit primære team?

Hvis jeg må have lov at gætte, så har du det som lederen ovenfor.

Spørgsmålet er interessant fra et strategisk perspektiv.

Hvis to virksomheder kun adskiller sig ved, at den ene har ledergrupper, hvor sammenhængskraften er stærkere, jo mere man nærmer sig toppen, og den anden når man nærmer sig “gulvet” – hvilken virksomhed vil så være mest succesfuld?

Jeg har ikke endegyldig dokumentation for min påstand, men både min erfaring og fornemmelse siger mig, at en virksomhed samlet set kun kan stå så stærkt, som den overordnede ledergruppe formår at være “primært team”.

Det er kvaliteten af relationerne i virksomhedens topledelse, som skaber kulturen og sammenhængskraften i hele virksomheden.

Er topledelsen splittet, forfølger konkurrerende mål og har modsatrettede incitamenter, opstår der spalter, grøfter og siloer, som fragmenterer den underliggende organisation.

Den amerikanske managementguru Patrick Lencioni har udviklet en model, som præcist handler om, hvad der skal være på plads i en ledergruppe for at skabe de bedste rammer for virksomhedens samlede resultatskabelse.

Han peger på fem fatale stopklodser, som ledergrupppen skal styre udenom på vejen mod ekstraordinære resultater

1. Mangel på tillid
Den første barriere er mangel på tillid blandt ledergruppens medlemmer.

Er ledergruppen ikke et sted, hvor man tør indrømme egne fejl og påpege svagheder, kan give en ordentlig undskyldning og bede om hjælp, bliver fundamentet for de næste elementer skrøbeligt.

2. Frygt for konflikt
Den anden fare er frygt for konflikt. Hvis gruppen er svagt funderet, bliver uenighed en årsag til, at man holder sig tilbage, når vigtige emner drøftes, og der skal træffes afgørende beslutninger.

Sker det, træffes vigtige beslutninger ikke på ledermøderne men i stedet på gangene og bag lukkede døre – eller slet ikke.

3. Mangel på forpligtelse
Dette fører frem til tredje faldgrube: Mangel på forpligtelse. Kan teamet ikke træffe fælles beslutninger i et forum, hvor alle kommer til orde og meninger kan brydes, er der intet ejerskab til beslutningerne.

Efter ledermøderne går alle tilbage til deres afdeling og gør – mere eller mindre – som man plejer, og som det passer én bedst.

4. Ansvarsforflygtigelse
Nu begynder læsset for alvor at vælte, for beslutninger uden ejerskab fører til den fjerde fejlkilde: forflygtigelse af ansvarlighed.

I stedet for at holde hinanden op på det aftalte, opstår der en tavs overenskomst om ikke at blande sig i hinandens anliggender og påpege manglende eksekvering af de trufne beslutninger.

5. Ligegyldighed
Det betyder,  at den femte og sidste barriere stopper al fremdrift, der måtte være tilbage i organisationen: Strategiske prioritering og fælles indsatser bliver ligegyldige, da alle blot forfølger egne mål og lokale dagsordener.

Korthuset vælter, fordi det primære lederteam ikke er det overordnede lederteam.

I stedet for, at tillid, konfliktløsning, klare beslutninger, ansvarlighed og fælles mål blive kaskaderet igennem organisationen, genererer topteamet mistillid, konfliktundvigelse og snæversyn.

Hvis det lyder nedslående bekendt, hvad kan du så gøre?

Et forslag kunne være at spørge de øvrige medlemmer i det, der gerne skulle være dit primære lederteam, hvad de opfatter som deres primære lederteam.

Dernæst kunne I sætte en drøftelse af, hvad I hver især mener, der skal til for at blive primært lederteam, på dagsordenen næste gang I mødes.

Hvis det viser sig at være meget forskellige ting, har I nu muligheden for at undersøge uenigheden på en konstruktiv og løsningsorienteret måde, hvor ingen behøver at frygte konsekvensen af at påpege egne eller teamets svagheder og mangler.

Klarer I det, er der lagt et nyt fundamentet, og I har taget vigtige skridt på vejen til at blive hinandens og virksomhedens primære team.

Det skorter ikke på storslåede heltefortællinger i computerspillenes verden, og det med god mening.

For hvilken større rolle kan man spille end den som helten, der sejrer over det onde? Over Dragon’s Age over Skyrim til The Legend of Zelda, alle afarter af den klassiske heltemyte, der til stadighed forbliver relevant, men som også genbruges igen og igen, fordi den beviseligt sælger flere kopier. Det er bare sjovest at være den sejrende helt.

Men det behøver ikke altid at være sådan, og med især indie-spillenes genopblomstring er kommet nye og anderledes fortolkninger af heltemyten. En sådan er Red Hooks Darkest Dungeon, der foruden heltedåd beskæftiger sig med, hvad der sker, når eventyr går grueligt galt.

Som spiller har man arvet et afsidesliggende palæ, der, uheldigvis, er bygget oven på den ene skumle hule efter den anden. Den forhenværende ejer blev som dværgene i Ringenes Herre for grådig, gravede for dybt og lod hermed underverdenens yngel komme op til overfladen. Nu hærger de i og omkring palæet, og kun heltemodige eventyrere kan sende dem tilbage til det helvede, de kom fra.

Det er spillerens fornemmeste opgave at organisere hvert et følgeskab af helte; fra talenter og udstyr til deres individuelle placering i forhold til hinanden, men også hvem der angriber hvornår og hvilke mål.

Darkest Dungeon handler altså om at sammensætte grupper af eventyrere, der kan tage ned i de mørke huler og en gang for alle gøre op med afskummet. Men ulig de romantiserede heltemyter er virkeligheden som helt i Darkest Dungeon benhård. Også helte døjer med stress, der på sigt kan blive til længerevarende psykiske lidelser og, i værste fald, fatal.

Da hver helt kommer med sit eget personlighedstræk er der ingen given opskrift på den perfekte helt, der altid kan klare skærerne, og derfor må man løbende vedligeholde deres velbefindende. Som de kæmper sig vej gennem masserne af orker, dæmoner og andet kryb får de brug for pauser, der fungerer som pleje for deres mentale velbefindende. Nogle foretrækker at meditere i kirken, mens det fo andre kun virker at komme en tur på horehus.

Der er unægteligt store doser H.P. Lovecraft at spore i Darkest Dungeons designfilosofi, og selvom det i grunden er ganske modbydeligt, er det også stærkt fængende. At skulle agere psykolog for mægtige riddere, tapre præster og andre klassiske rollespil-figurtyper er overraskende sjovt, fordi det bliver til et strategispil i sig selv oven på Darkest Dungeons mere velkendte roguelike-struktur.

Kammer det over for heltene og må de lade livet, hvad enten det er af psykiske eller fysiske men, er det ude for bestandigt. Der er ingen ny chance, og det gør, at man intenst følger med i, om de vender sejrrigt tilbage fra de mørke huler. Skulle uheldet være ude, kan man selvfølgelig altid hyre nogle nye helte, men i så fald starter de på niveau 0 og med almindeligt udstyr. Der er altså konstant meget på spil i Darkest Dungeon, og det gør det spændende.

I modsætning til så mange andre rollespil beskæftiger Darkest Dungeon sig ved skyggesiderne af heltevirke. Stress, sygdom og øvrige lidelser rammer således også helte, og hvis ikke de behandles, bliver karrieren betragteligt forkortet.

I alt-eller-intet-designet finder vi dog også spillets største svaghed. Tilfældighed. Darkest Dungeon virker lidt for ofte alt for tilfældigt, og ruller man blot uheldigt med terningen et par gange i træk, kan det betyde en sindssyg healer eller død ridder, hvormed resten af din gruppe ligeså godt kan forberede sig på den visse død (eller retræte, når muligheden byder sig).

Nogle vil givet argumentere, at uforudsigeligheden er en del af spillets charme, og det er på sin vis også rigtigt, men når en veludført strategi ruineres af sort på sort uheld, er frustrationen høj. Især når det sker gentagne gange, og spillet stagnerer, fordi man ikke rigtig kommer videre.

Når det er sagt er det svært ikke varmt at anbefale Darkest Dungeon til alle med hang til rollespil og som vansmægter efter andet end sukkersøde heltefortællinger. Red Hooks spil er mørkt og fængslende som få, en kende frustrerende, måske, men så igen, en computerspillers tilværelse, ligesom heltenes, behøver ikke altid være en leg. 

Læs også: Anmeldelse: The Witness er et vanskeligt mesterværk

TDC’s årsregnskabet for 2015, der netop er offentliggjort, vidner om en telekoncern med store udfordringer på det danske telemarked.

Værst er tilbagegangen i erhvervsforretningen, der står for 5,9 milliarder kroner af TDC-koncernens samlede omsætning på 24,3 milliarder kroner i 2015.

Erhverv har ellers tidligere været et solidt og lukrativt forretningsområde for TDC, men virksomhederne er for alvor begyndt at kigge efter de lavest mulige tele-priser, og det presser TDC på resultaterne.

Omsætningen i TDC Erhverv faldt i 2015 med 7,2 procent til 5,9 milliarder kroner.

Resultatet før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) faldt samtidig med hele 16,6 procent til 3,6 milliarder kroner.

“Erhverv oplevede en utilfredsstillende udvikling i 2015 med et EBITDA-tab på 16,6 procent eller 731 millioner,” skriver TDC i årsregnskabet.

Læs mere: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Her fremgår det også, at den markante tilbagegang skyldes en “intens konkurrence på tværs af produkter og segmenter, og en forværring af opex-udviklingen (driftsomkostninger, red).”

“Dette er en ugunstig udvikling sammenlignet med 2014, og repræsenterer et lavpunkt for performance i de senere år,” skriver TDC i regnskabet.

Hvis man zoomer ind på erhvervsforretningens forskellige produkter, så fremgår det, at udviklingen går den forkerte vej flere steder.

Mobilforretningen er gået tilbage med 17,2 procent i omsætningen, mens internet og netværk gik tilbage med 8,2 procent.

Fastnettelefon-forretningen fortsætter også nedturen med en tilbagegang på 16,1 procent i omsætningen fra 2014 til 2015. TDC mistede 40.000 erhvervs-fastnetkunder i 2015.

Mister 15.000 erhvervs-mobilkunder
TDC Erhverv har også et forretningsområde, der blot kaldes “andre” (hvor blandt andet Netdesign indgår), som er gået frem med 18,7 procent – men målt i kroner og ører er det samtidig den mindste del af erhvervs-omsætningen, så det er ikke noget, der kan opveje faldet på de andre områder.

TDC er ikke kun presset af, at prispresset gør det sværere at opretholde omsætningen per mobilkunde i erhvervsforretningen (ARPU faldt med 15,3 procent) – selskabet har også mistet 15.000 erhvervs-mobilkunder i årets løb.

Det skyldes ifølge TDC “tab af små- og mellemstore virksomhedskunder, hvilket kun delvist blev opvejet af en stigning i offentlige kunder.”

Ny direktør og behov for at forenkle
Det er kun få uger siden, at TDC meddelte, at Jens Munch-Hansen, koncerndirektør i TDC Erhverv, stopper i selskabet og den 1. april erstattes Marina Lønning, der kommer fra som CMO for erhvervsmarkedet i Telenor Norge.

Læs mere om det her.

Pernille Erenbjerg udtalte i den forbindelse:

“Jeg ser frem til at få Marina med på holdet. Tiden er rigtig til at få nogle nye øjne på erhvervsforretningen og vores muligheder for at forbedre udviklingen og styrke vores tilbud til kunderne. Med sin lange erfaring fra Telenors norske erhvervsforretning og sin store indsigt i løsninger og markedsføring til erhvervslivet er Marina den helt rigtige til at stå i spidsen for det.”

Vil forenkle produkterne
Pernille Erenbjerg udtalte for få dage siden til Computerworld, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre – det gælder ikke mindst i forhold til erhvervsforretningen. 

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet.

TDC’s samlede omsætning for hele 2015 landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA-resultatet for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet. 

TDC endte i 2015 efter skat med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner. I 2014 havde selskabet et overskud på omkring 3,2 milliarder.

Læs også:

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

TDC’s årsregnskabet for 2015, der netop er offentliggjort, vidner om en telekoncern med store udfordringer på det danske telemarked.

Værst er tilbagegangen i erhvervsforretningen, der står for 5,9 milliarder kroner af TDC-koncernens samlede omsætning på 24,3 milliarder kroner i 2015.

Erhverv har ellers tidligere været et solidt og lukrativt forretningsområde for TDC, men virksomhederne er for alvor begyndt at kigge efter de lavest mulige tele-priser, og det presser TDC på resultaterne.

Omsætningen i TDC Erhverv faldt i 2015 med 7,2 procent til 5,9 milliarder kroner.

Resultatet før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) faldt samtidig med hele 16,6 procent til 3,6 milliarder kroner.

“Erhverv oplevede en utilfredsstillende udvikling i 2015 med et EBITDA-tab på 16,6 procent eller 731 millioner,” skriver TDC i årsregnskabet.

Læs mere: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Her fremgår det også, at den markante tilbagegang skyldes en “intens konkurrence på tværs af produkter og segmenter, og en forværring af opex-udviklingen (driftsomkostninger, red).”

“Dette er en ugunstig udvikling sammenlignet med 2014, og repræsenterer et lavpunkt for performance i de senere år,” skriver TDC i regnskabet.

Hvis man zoomer ind på erhvervsforretningens forskellige produkter, så fremgår det, at udviklingen går den forkerte vej flere steder.

Mobilforretningen er gået tilbage med 17,2 procent i omsætningen, mens internet og netværk gik tilbage med 8,2 procent.

Fastnettelefon-forretningen fortsætter også nedturen med en tilbagegang på 16,1 procent i omsætningen fra 2014 til 2015. TDC mistede 40.000 erhvervs-fastnetkunder i 2015.

Mister 15.000 erhvervs-mobilkunder
TDC Erhverv har også et forretningsområde, der blot kaldes “andre” (hvor blandt andet Netdesign indgår), som er gået frem med 18,7 procent – men målt i kroner og ører er det samtidig den mindste del af erhvervs-omsætningen, så det er ikke noget, der kan opveje faldet på de andre områder.

TDC er ikke kun presset af, at prispresset gør det sværere at opretholde omsætningen per mobilkunde i erhvervsforretningen (ARPU faldt med 15,3 procent) – selskabet har også mistet 15.000 erhvervs-mobilkunder i årets løb.

Det skyldes ifølge TDC “tab af små- og mellemstore virksomhedskunder, hvilket kun delvist blev opvejet af en stigning i offentlige kunder.”

Ny direktør og behov for at forenkle
Det er kun få uger siden, at TDC meddelte, at Jens Munch-Hansen, koncerndirektør i TDC Erhverv, stopper i selskabet og den 1. april erstattes Marina Lønning, der kommer fra som CMO for erhvervsmarkedet i Telenor Norge.

Læs mere om det her.

Pernille Erenbjerg udtalte i den forbindelse:

“Jeg ser frem til at få Marina med på holdet. Tiden er rigtig til at få nogle nye øjne på erhvervsforretningen og vores muligheder for at forbedre udviklingen og styrke vores tilbud til kunderne. Med sin lange erfaring fra Telenors norske erhvervsforretning og sin store indsigt i løsninger og markedsføring til erhvervslivet er Marina den helt rigtige til at stå i spidsen for det.”

Vil forenkle produkterne
Pernille Erenbjerg udtalte for få dage siden til Computerworld, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre – det gælder ikke mindst i forhold til erhvervsforretningen. 

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet.

TDC’s samlede omsætning for hele 2015 landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA-resultatet for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet. 

TDC endte i 2015 efter skat med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner. I 2014 havde selskabet et overskud på omkring 3,2 milliarder.

Læs også:

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Et kapløb mellem flere interesserede købere er endt med, at kapitalfonden Polaris nu sætter sig for bordenden i softwarefirmaet Configit og overtaget 65 procent af selskabets aktier.

De tre hidtidige ejere – iværksætteren Michael Moesgaard Andersen og Configit’s stiftere, Henrik Reif Andersen og Henrik Hulgaard – fortsætter som både chefer og medejere af Configit.

Configit bygger sin forretning på danskudviklet software til industriel produktionsstyring og konfiguration af komplekse produkter, og firmaet har allerede en stribe globale kunder indenfor eksempelvis bilindustri og vindenergi.

Blandt kunderne finder man blandt andet Jaguar, Fiat, Vestas, Lego og Danfoss.

Med pengene fra Polaris i ryggen lægger Configit an til endnu et tigerspring fremad efter at selskabet de seneste år har tredoblet sin omsætning til nu 128 millioner kroner.

Skal blive på danske hænder
Ifølge Michael Moesgaard Andersen har de tre partnere været meget optaget af at bevare Danmark som base for Configits produktudvikling. Valget af Polaris som ny investor er derfor ikke noget tilfælde.

“Vi har villet undgå den skæbne, som er overgået flere danske softwarevirksomheder, som er blevet solgt til udlandet, inden de har etableret sig som globale markedsledere.”

“Med Polaris får vi en partner, som forstår virksomhedens kultur og egenart. Det er en dansk forankring, som vi mener, er afgørende udviklingen af Configit,” siger Michael Moesgaard Andersen til Computerworld.

Configit har i dag i alt 150 medarbejdere, der er spredt over lande som USA, Tyskland, Indien og Kina.

Michael Moesgaard Andersen forventer en voldsom udvidelse af medarbejdertallet, og en stor del vil ske i Danmark

“Vi kan se, at vi i de sidste tre år er vokset med 100 procent, og det kommer vi også til her i 2016. Så vi kommer til at ansætte flere folk, og vores ambition er, at Configit får op mod 1000 ansatte.”

“Kernekompetencen på konfigurationssoftware ligger i Danmark. Det er her vores patenter er udtaget, så det er oplagt, at en stor del af væksten på medarbejdersiden også kommer til at ske her,” siger Michael Moesgaard Andersen.

Parterne har aftalt, at man ikke ønsker at oplyse, hvad Polaris har betalt for den bestemmende aktiepost i Configit, men ifølge Michael Moesgaard Andersen er der tale om et “stort trecifret millionbeløb”.

Læs også:

Dansk it-mand kan score halv milliard kroner på salg af it-firma

Derfor investerer kapitalfonde milliarder i danske it-virksomheder

Streaming-tjenester som Spotify og Netflix kan godt tage en stor del af æren for, at ulovlig piratkopiering er for nedadgående.

Men de ulovlige tjenester fortsætter dog stadig med at poppe op, og der er da også fortsat mange brugere, der lige snupper en gratis film i ny og næ.

I de sidste par år er det især tjenesten Popcorn Time, der har tiltrukket sig opmærksomheden på den konto.

De oprindelige udviklere bag tjenesten har trukket følehornene til sig i frygt for retssager, men nu har en svensk variant af denne tjeneste valgt at bygget en brugervenlig funktion, der skal trække mere publikum til.

Popcorn Time var oprindelig bygget op omkring sin egen klient, som du skulle finde, hente og installere for at få adgang til det enorme udvalg af film, som piraterne havde på lager.

Men nu er der bygget en løsning, der virker direkte i browseren.

Det er websiden TorrentFreak.com, der kan berette om det nye tiltag.

Det er ikke første gang tjenesten har gjort sig tilgængelig fra browseren, men de tidligere forsøg er for længst strandet.

Læs også denne historie, hvor en lignende funktion blev lukket efter meget kort tid: Piratside i ny version: Nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen

De tidligere forsøg på at skabe en browser-version var plaget af, at den spiste store mængder båndbredde ved ikke at drage tilstrækkelig nytte af torrent-teknologien, der ligger i bunden af løsningen.

Flere eller færre penge
Popcorn-tjenesten bliver fulgt tæt af rettighedshaverne, og der er både udstedt bøder og trusler til brugerne.

Læs også: Popcorntime til musik sender pladeselskaberne i alarmberedskab

Som det var tilfældet med The Pirate Bay, har Popcorn Time også delt sig i en række forskellige websider med servere fordelt rundt omkring på kloden og med forskellige bagmænd.

Læs også: Pirat-udvikler: Popcorn Time slet ikke lukket – vil vende frygteligt tilbage

Og det er den svenske udgave, der nu har lanceret browser-versionen, som kan anvendes af alle de store browsere som et plugin.

Når du har installeret det, så bliver du advaret om ikke at gøre mere, før du har aktiveret en VPN-løsning, der skal sikre, at der ikke er andre, som kan se dig over skulderen, når du ser piratmateriale.

Der er delte meninger om, hvorvidt pirateri sender det lovlige salg ned, og derved er en belastning for rettighedshavernes pengepung.

En dansk undersøgelse har ligefrem vist, at pirater bruger flest penge på underholdning på nettet.

På den modsatte side af bordet kræver rettighedshaverne stadig enorme summer i erstatning for misbruget.

Læs også: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Men der er ingen tvivl om, at de store streaming-tjenester af både musik og film har været medvirkende til, at det er blevet mindre attraktivt at hente ulovligt indhold, også selv om rettighedshaverne stadig farer hårdt frem og også selv om pirateriet fortsætter.

Læs også:
Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Popcorntime-krise deler CW-læsere i to: Er du selv ude om opkrævning?

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har ved hjælp af et hackerværktøj afsløret cirka 1.300 ip-adresser på Tor-netværket. Aktionen afslørede blandt andet 34 danske computere.

Efter at FBI i foråret 2015 havde beslaglagt en server, som drev børneporno-forummet Playpen valgte politiet ifølge fagbladet Ingeniøren at lade serveren køre videre i to uger.

Det gav myndighederne mulighed for at installere et hackerværktøj, der går under navnet NIT (Network Investigative Technique), på et stort antal computere, som havde oprettet en profil eller forsøgte at logge ind på Playpen.

Selv om brugerne benyttede Tor-netværket, hvor deres ip-adresser er skjult, kunne FBI på den måde finde frem til brugernes ip-adresser, som så igen kan bruges til at identificere den fysiske computer

FBI’s hack mod Tor-brugerne går ifølge fagbladet Ingeniøren under navnet Operation Pacifier.

Bladet fortæller videre, at Europols direktør Rob Wainwright ved en konference i København i november i fjor fortalte, at Operation Pacifier har resulteret i mere end 3.000 sager, hvoraf 34 involverer danskere.

IP-adresser kan findes
Det er det amerikanske medie Motherboard, der har gravet sagen frem – blandt andet via en række amerikanske retsdokumenter om sagen.

Formand for IT-politisk Forening Jesper Lund siger til Ingeniøren, at sagen viser, at Tor ikke er nogen garanti for anonymitet.

»Selvfølgelig er det alt andet lige sværere, end hvis det er en rigtig IP-adresse og serveren står ude i Glostrup. Men kriminelle begår ofte fejl på et eller andet tidspunkt, og der skal bare én fejl til,« siger han.

Ifølge Jesper Lund ser det umiddelbart ud til, at FBI kun har indsamlet og videregivet de oplysninger fra folks computere, som har været relevante for de myndigheder rundt om i verden, som har arbejdet videre med FBI’s informationer.

»Jeg synes, det er svært at kritisere nogen for noget i denne her sag,« siger Jesper Lund til bladet.

Hos Rigspolitiet har man ifølge Ingeniøren afvist at kommentere sagen med henvisning til, at der er tale om igangværende efterforskning.

Læs også:

Anonym trafik kortlagt: Sådan ser den hemmelige Tor-trafik ud

Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof