Monthly Archives: February 2016

En lille uges tid efter, at Apple meddelte, at selskabet har solgt opladere, der potentielt kan give brugerne stød, tegner der sig et billede af en af de største ombytnings-sager i nyere tid.

Op imod 280 millioner Apple-opladere, der er i risikozonen, menes at være blevet solgt på verdensplan.

Antallet af opladere, der skal byttes, er så højt, fordi opladerne er solgt fra 2003 til 2015 – altså over en periode på 12 år.

Det drejer sig om opladere til Mac og iPad samt til Apple World Travel Adapter Kit.

Det er selve netstik-adaptoren, der klikkes på opladeren, der er årsagen til problemet.

Læs også: Apple tilbagekalder opladere – kan give dig stød: Se om din egen oplader er berørt

Apple har erkendt, at den kan “gå i stykker og medføre risiko for elektrisk stød ved berøring,” og derfor har selskabet sat gang i et kæmpe, globalt ombytningsprogram.

Herhjemme har Humac allerede byttet omkring 2.000 adaptor-stik, fortæller administrerende direktør Michael Bech.

“Vi fik et ordentligt rykind, da I og Ekstra Bladet skrev om det i sidste uge, og vi har indtil videre udleveret 2.000 af de her stik.”

“Folk reagerer i den grad på det, men de gør det først, når de bliver klar over, hvad pokker det her går ud på. Det er ikke alle, der har forstået, hvad det her egentlig går ud på, så for os kører det lidt i bølger,” lyder det fra Humac-direktøren.  

“Men der er 280 millioner på verdensplan, der skal ombyttes.”

Har du en idé om, hvor mange der er i brug her i Danmark?

“Et sted mellem 250.000 og 500.000 i Danmark. Men vi ser ikke dem alle sammen, for det er klart, at der vil være nogle, der er ligeglade og siger, at det nok går, så længe den ikke er brækket. Så beholder de den.”

“Men der er også mange, der bliver bange og kommer ind og spørger, hvad de skal gøre.”

Forventer at bytte 100.000
Humac har indgået en aftale med Apple om at bytte de ramte adaptor stik her i Danmark, uanset hvor produktet er købt.

“Vi bytter den på stedet, og kunden skal kun opgive sit navn og email. Vi sender en mail til dem efterfølgende med besked om, at hvis de har flere, er de velkommen til også at få dem byttet – for vi skal have dem udryddet, så godt som man kan.”

“Man kan aldrig få dem udryddet helt, men vi forventer, at vi skal bytte omkring 100.000 over de næste seks måneder,”
siger Michael Bech til Computerworld. 

Han oplyser samtidig, at virksomheder, der har eksempelvis har mange iPads, ikke skal møde fysisk op hos Humac, men i stedet skal ringe til kundeservice, så de kan få de nye adaptor-stik udleveret.

Samtidig fortæller han, at Humac skal sende alle de indleverede adaptor-stik til Apple:

“Apple vil have alle retur, og det kan jeg godt forstå, for de er jo interesseret i at hive dem ud af markedet og få dem kørt over med en damptromle, så de ikke kan skade nogen længere.”

Norske skoleelever fik stød
Hele problemet med de problematiske strømstik blev tilsyneladende opdaget i Norge sidste sommer, da et par skoleelever med iPads fik stød.

Det viste sig efterfølgende at være på grund af, at selve stikbenet, der går ind i kontakten, havde vristet sig løs i plastikken, så der pludselig var risiko for at komme i kontakt med strømføringen.

Efterfølgende har det så vist sig, at være et ganske omfattende problem, hvad angår antallet af opladere, der er solgt med de problematiske stik.

“Apple har konstateret, at i meget få tilfælde kan den tobenede Apple-strømforsyning til stikkontakten, der er designet til brug i det europæiske kontinent, Australien, New Zealand, Korea, Argentina og Brasilien, gå i stykker og medføre risiko for elektrisk stød ved berøring,” meddeler Apple kunderne på en webside, der forklarer problemstillingen nærmere.

“Kundernes sikkerhed er altid Apples topprioritet, og vi har frivilligt besluttet os for at ombytte alle berørte strømforsyninger til stikkontakter til en ny, redesignet strømforsyning gratis.”

“På en berørt strømforsyning til stikkontakter vises der 4-5 eller ingen tegn på indersiden af den åbning, hvor den sluttes til Apple-strømforsyningen,” forklarer Apple (se billedet til denne artikel).

“Redesignede strømforsyninger har en områdekode på tre bogstaver i åbningen (EUR, KOR, AUS, ARG eller BRA).”

Hvis man ejer en af de berørte strømforsyninger, kan man få den byttet gratis.

Det kan både gøres via Humac og via Apples egen hjemmeside på dette link. 

Læs også:

Apple tilbagekalder opladere – kan give dig stød: Se om din egen oplader er berørt

Der har været udfordringer i 2015, siger administrerende direktør i Atea, Morten Felding.

Atea leverer it-infrastruktur til hele Norden, og netop nu sættes der to streger under kvartalsregnskabet for både 4. kvartal og hele 2015-regnskabet.

I Danmark er tallene fine.

I fjerde kvartal 2015 steg Ateas omsætning i Danmark med 16,4 procent til lige over to milliarder kroner. 

Det kan du læse mere om her: Atea bruger alt for mange penge: Indtjeningen falder trods kraftigt stigende omsætning

“Det er første gang nogensinde, at Atea i Danmark runder to milliarder kroner i omsætning i et kvartal,” fortæller administrerende direktør, Morten Felding, til Computerworld efter regnskabsfremvisningen.

For hele 2015 kan Atea i Danmark fremvise en vækst på 10,3 procent og 6.398 millioner kroner.

Det er især pc-markedet, service, datacenter og software, der er i kraftig vækst hos den store it-leverandør.

Plads til forbedring
Det er dog ikke kun Atea selv, der bedømmer den danske del af regnskabet til at være udmærket.

“Det går godt i Danmark og Sverige, men der er et blødt punkt i Norge,” siger Håvard Nilsson fra den nordiske investeringsbank Carnegie.

Han fortæller, at forventningerne samlet set var sat højere, men at regnskabet overordnet er godkendt af finansanalytikerne.

“Vi havde nok forventet et bedre resultat. Men det er blandt andet faldende oliepriser, der sætter tingene lidt i stå i Norge, der er meget afhængige af disse indtægter. Det betyder, at virksomhederne i Norge holder lidt igen med it-investeringer,” lyder hans vurdering.

I Danmark har det været den såkaldte bestikkelsessag, der har belastet firmaet.

Morten Felding erkender da også, at der er udfordringer i Atea.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været ramt af udfordringer i 2015,” siger han.

Det samlede regnskab – bemærk, at det er i norske kroner. Kilde: Atea.

For hele kvartalet er der opnået et driftsresultat på 135,2 millioner kroner, hvilket er tre millioner mindre end i fjor.

Atea forklarer dog, at det primært skyldes for høje personaleomkostninger.

I efteråret tilpassede Atea i Danmark da også sin organisation for at imødegå den udfordring.

Hvilke tilpasninger har I helt præcist gjort med hensyn til eksempelvis personale?

“Jeg vil ikke sætte et antal på, men vi har tilpasset på medarbejdersiden. Disse tilpasninger kommer først til syne i regnskabet for 2016 blandt andet på grund af opsigelsesvarsler.”

Men hvor mange folk drejer det sig om?

“Jeg vil ikke kommentere på antallet.”

Har I skåret nok, eller kommer der flere tilpasninger i 2016?

“Vi har ikke planlagt yderligere tilpasninger i 2016.”

Det danske regnskab i danske kroner. Kilde: Atea.

Har den såkaldte bestikkelsessag haft indflydelse på Jeres resultat i 2015?

“Ja, det har den. Vi gik ind i 2015 med en større vækstforventning end den, vi har opnået. Det er positivt, at 4. kvartal er blevet så godt. Det viser, at kundernes tillid stadig er der. Markedet tror på, at Atea gør det rigtige på trods af den sag, der er. Vi oplever en god aktivitet.”

Det kan du læse mere om her: Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

Selskabet har også tidligere erkendt, at sagen har kostet ordrer.

Det kan du læse mere om her: Atea: Vi taber ordrer efter bestikkelsessag

Analytikeren fra Carnegie vurderer, at regnskabet er ok men med plads til forbedringer. Hvad er din reaktion på den analyse?

“Ser vi helt nøgternt på regnskabet, så er der en god vækst i fjerde kvartal. Samlet er det ikke tilfredsstillende på grund af andet og tredje kvartal, der ikke gik efter planen. Når der er et fald på bundlinjen, så er det ikke tilfredsstillende. Men set i lyset af de udfordringer, der har været i 2015, så er vi godt tilfredse med 2015 i Danmark.”

Har 2015 været et hårdt år i Atea.

“Det har arbejdsmæssigt for samtlige medarbejdere i Atea Danmark været det ubetinget hårdeste år, som vi har oplevet. Det er helt sikkert. Sagen om Region Sjælland kom som en stor overraskelse. Den positive effekt har været, at der er blevet vist vilje.”

Så selv om det har været hårdt, så har det også givet hår på brystet?

“Det er helt sikkert.”

Håvard Nilsson fra Carnegie siger i sin analyse, at der er problemer i Norge. Er det også korrekt?

“Nu er jeg ikke direktør for den del af virksomheden, men oliepriserne har betydning for investeringslysten i de norske virksomheder. Mindre virksomheder oplever et voldsomt pres, og det smitter også af på os,” lyder det fra administrerende direktør, Morten Felding, i Atea.

Du kan finde Ateas regnskaber her.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Om en lille måned begynder Mobile World Congress-messen i Barcelona.

Det er årets største messe, hvor det forventes at både Samsung, LG og Sony lancerer nye telefoner, og HTC har også for vane at annoncere nye telefoner i sin HTC One-serie i tiden omkring MWC.

Samsung Galaxy S6 og S6 Edge var to af årets bedste smartphones, men det kostede også derefter. Foto: Morten Sahl Madsen

LG G4 er den telefon, som har oplevet det største prisfald af de udvalgte telefoner. Foto: Morten Sahl Madsen

HTC One A9 er en af de mindre Android-telefoner på markedet, og med et prisfald på 1.000 kroner er en telefon, som er værd at tage med i overvejelserne. Foto: Morten Sahl Madsen

Alle telefonerne er faldet med mindst 1.000 kroner, og hvis du holder øje med udsalg hos Elgiganten, Power eller andre, kan du nemt finde en af ovenstående telefoner til endnu lavere pris.

Specielt vil vi foreslå en telefon som Samsung Galaxy S6 fra 2015, hvis du skal have dig en ny telefon. Telefonen er stadig en af de bedste på markedet med hensyn til ydeevne, skærmkvalitet og kamera.

Læs: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Samsung-telefoner har tidligere været tilbøjelige til at gå i stykker hurtigt, eller plastikken er krakeleret fra kanterne. Det sker ikke på S6, da den består af glas og metal.

LG G4 er faldet mest i pris og er samtidig også et rigtig godt bud, hvis du vil have en lidt billigere topmodel. Den har en flot let buet skærm, laserfokuseret kamera og allerede Android 6.0.

Læs: Test af LG G4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Til gengæld har den ikke samme luksuriøse design som Samsung Galaxy S6, men det kommer an på smag.

En anden telefon værd at nævne er HTC One A9. Det er en telefon fra mellemklassen fra slutningen af 2015, som vi dengang egentlig var glade for.

Læs: Test: Det her kan HTC’s iPhone-lignende HTC One A9

Den har lidt samme designsprog som en iPhone, men hvis man ikke gider iOS, men er vild med det flade, afrundede design, så er A9 telefonen for dig. 

Sidst vi testede den var vi dog utilfredse med den høje pris, men til cirka 3.400 kroner er A9 et godt køb.

Læs også: Test: Sony Z5 er måske Sonys sidste chance på smartphone-markedet

Et citat uden ejermand har et stykke tid cirkuleret på sociale medier: “There is no it strategy, there is only business strategy”.

Undersøgelser og erfaringer fortæller, at forretningsledere og it-chefer ofte går skævt af hinanden, og det betyder, at virksomheder ikke får realiseret deres potentiale og håndteret udfordringerne.

Men det er afgørende i dag, at it og forretningen kan tale sammen, for der er ingen forretning uden it – og der er intet formål med it uden forretningen.

Gartner udgav i oktober en liste over de 10 ting, CIO’er elsker og hader mest.

Her er klart grobund for at lægge en fordom eller to i graven, hvis du også har kæmpet med bureaukrati og tunge processer i it-afdelingen.

Hadelisten
Der er stor forskel på it-afdelinger, så bær over med generaliseringerne nu, men mon ikke vi alle i større eller mindre grad har været i nærheden af netop den stereotyp, som hadelisten beskriver?:

Tungt bureaukrati, politikker for alting, regler, administration, stramme budgetter og modvilligt samarbejde.

Der er rigtigt mange it-afdelinger i især store virksomheder, der fungerer på denne måde – og det er sjældent af egen vilje.

Hele hadelisten er nærmest vidnesbyrd om, at dette ikke er noget, it-chefen har pålagt sig selv, og enhver, som kender en udvikler eller en administrator, vil vide, at det bestemt heller ikke er ønsker, der stammer fra medarbejderne i it-afdelingen.

Kærlighedslisten
På kærlighedssiden er der én ting, som bedre end noget andet beskriver it-faget i dag. Teknologi kommer kun ind på en 10. plads.

Alle andre punkter handler om at være med, skabe forandring og finde løsninger på udfordringer.

Når jeg kigger rundt i rummet omkring mig, er det også netop det, jeg ser: En samling mennesker med skaber-OCD.

De elsker at arbejde med teknologi og elsker er lære om nye teknologier.

Men grundlæggende er det for de fleste for den forandring, nye teknologier kan skabe, som det handler om.

Det store gab
Denne forandringslyst er også i høj grad til stede i forretningen – i hvert fald i de virksomheder, som gerne vil overleve i fremtiden.

Men hvis både forretning og it ønsker forandring og udvikling, hvorfor er det så så svært at forene interesserne?

En forklaring kan ligge i denne statistik:

54 procent af forretningsledere inkluderer it i planlægning og udrulning af processer, men kun 45 procent af it-cheferne tror, at forretningslederne har viden nok om it til at forbedre driften og skabe konkurrencefordele (CIO Insight).

Sat lidt på spidsen kunne man måske sige, at kun omkring halvdelen af forretningslederne tænker, at it-afdelingen skal have en rolle – og kun knapt halvdelen af it-cheferne føler, de kan få et konstruktivt samarbejde med forretningen.

Der er et enormt forståelsesgab her, hvor mange tilsyneladende ikke erkender, at styrken ligger i at forene begge parters viden, ikke i at gøre tingene selv.

Forretningsudvikling er ikke en udveksling af aktiver på Glienicke-broen som under den kolde krig. Aktivet er samarbejdet i sig selv og tilhører fællesskabet.

Hvem har ansvaret?
It skal udvikles efter forretningsbehov. Det, vil jeg hævde, betyder, at det er forretningen, som har ret.

Dermed sagt er det naturligvis it-afdelingens rolle at styre processen og sikre, at løsninger fungerer både på kort og lang sigt.

Sagt på en anden måde, så er det it-chefens rolle at forstå, hvad forretningen skal bruge.

It-chefen må gå grundigt og ihærdigt til værks og må ikke lade dialogen med forretningen høre op, før man er kommet helt ind til sagens kerne.

Hold fast og bliv ved med at spørge, indtil der er skabt et fælles sprog for behov, ønsker og problematikker.

Pointen er at blive ved med at grave dybere, så man undgår at strande i formodninger om en fælles forståelse.

Ofte er det jo her, det går galt, når vi formoder, at vi selv kan udfylde resten, men i virkeligheden slet ikke har samme forståelsesgrundlag.

Hans Erik Sørensen har skrevet en glimrende klumme om dette og andre kommunikationsproblemer her på Computerworld tilbage i april.

Forstå forandringen
Forståelsesgabet handler for mig også om den forandring, man vil skabe.

Målsætninger som automatisering, effektivisering og stabilisering handler i bund og grund om det eksisterende, hvor innovation, udvikling og forandring handler om at skabe noget nyt.

Som jeg ser det, er det it-afdelingens rolle at udfordre det eksisterende og være drivkraft – eller endda katalysator – for udvikling af nyt.

Blind accept af krav hører ikke til i fremtidens it-organisation. En CIO skal være proaktiv og ikke blot acceptere at blive inddraget på et senere tidspunkt.

Med de forandringer, der er sket inden for it de seneste år, kan man ikke stille sig tilfreds med at automatisere uden at have undersøgt muligheden for at innovere.

Man kan ikke bare effektivisere uden at se på udvikling eller stabilisere en gammel løsning og måske forpasse muligheden for at forandre forretningen.

Det er nødvendigt, at man altid spørger sig selv, om det kan gøres nyt, bedre, anderledes. Eller rettere sagt: det er nødvendigt, at forretningen og it altid spørger hinanden, om det kan gøres bedre.

Gartners hype cycles
Lad os slutte af med et andet eksempel hentet fra Gartner: Hype cycles.

Ser man disse i lyset af forretning kontra it-snakken, giver det meget god mening.

At noget kan laves, betyder først for alvor noget i det øjeblik, nogen kan lave forretning ud af det, og her er et par stopklodser.

Kan vi bruge det? Tør vi bruge det? Hvem kan i det hele taget lave det? Og vigtigst: hvad skal vi lave af det, som vi kan tjene penge på?

Ofte er det, der stopper udviklingen i mange virksomheder, at it og forretning endnu ikke har sat sig ned og fundet ud af, hvordan de kan bruge hinanden til at skabe økonomisk bæredygtige produkter eller business cases ud af det, de hver især ved og kan.

Se på de produkter og virksomheder, som virkelig har formået at rykke markederne. Meget få af dem anvender ny teknologi.

Det er derimod den rette anvendelse af teknologien, der revolutionerer.

Innovation handler ikke altid om at være først med det nyeste, men derimod om at være bedst til at forene ideer og teknologi. Det vil sige bedst til at samarbejde.

Det er lige præcis her, vi oplever en kolossal efterspørgsel i markedet, og det er lige præcis her, fårene vil blive skilt fra bukkene i fremtiden.

Så fang straks din modpart, sæt jer i et lokale sammen og snak, til I forstår hinanden – ellers bliver i overhalet indenom.

InPrivate-funktionen, eller porno-tilstand som funktionen ofte bliver kaldt i folkemunde, i Microsofts Edge-browser er måske knap så privat, som man nok kunne ønske sig og forvente.

Funktionen, der forhindrer, at din webhistorik gemmes på maskinen kaldes i Microsofts browser-udgave for InPrivate og findes under fanebladet Sikkerhed.

Det er som bekendt en smal sag at hente den almindelige besøgshistorik fra din browser.

Faktisk sker det helt automatisk med mindre, du gør noget aktivt for at sløre dine digitale fodspor eksempelvis via InPrivate.

Men nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt inPrivate rent faktisk fungerer i den nyeste udgave af browseren fra Windows, der er blevet døbt Edge.

Det skriver flere medier som Betanews og Network World.

Knap så privat
Det er ikke sådan, at InPrivate-funktionen i Edge viser din historik i klartekst overfor den næste bruger ved tastaturet, men hvis en it-kyndig kammerat eller kæreste ønsker at tage et nærmere kig på de sene aftentimers browserier, så er vejen til det ønske ikke brolagt med de store forhindringer.

Det er sikkerhedseksperten Brent Muir, der kan afslører, hvordan du kan hente detaljerne fra privat-funktionen frem i lyset.

Du kan læse hans blog her.

Her beskriver han, at alle informationerne bliver gemt i en database i mappen “WebCache”, som du kan få adgang til via stien: Users\user_name\AppData\Local\Microsoft\Windows\WebCache.

Edge gemmer informationer fra alle de sider, du har besøgt i en database i denne mappe for hurtigere at kunne hente siden frem, næste gang du vil besøge den igen eller for at kunne genoprette efter et programnedbrud.

Altså en slags indbygget proxy-funktion.

Der gemmes således oplysninger i WebCache-mappen fra både private og ikke private søgninger, skriver han.

Microsoft Edge er langt fra den mest benyttede browser i Danmark. Her er oversigten. Kilde: FDIM.

Private informationer mærkes
Det, der gør det ekstra nemt at finde frem til hvilke informationer, der er blevet søgt efter med InPrivate slået til er, at disse informationer er mærket med et specielt tag.

Derved kan informationerne fra de private netbesøg adskilles fra den almindelige surfen via et søgefilter.

Microsoft har ifølge Betanews kommenteret på sagen, og fortæller, at firmaet arbejder på at ændre metoden hvorpå, InPrivate-funktionen fungerer.

“Vi er blevet gjort opmærksom på påstande om, at InPrivate ikke virker som tiltænkt, og vi arbejder på at løse problemet så hurtigt som mulig,” kan man læse i Microsofts svar.

Der bliver dog ikke sat en præcis data for, hvornår det bliver helt privat, søge privat med Edge.

Læs også:

Microsofts nye Edge-browser plages af samme sikkerheds-huller som Internet Explorer

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Vigtigt: Disse fire sikkerheds-tiltag skal du få på plads i år

Slut med opgraderinger til alle ældre versioner af Internet Explorer: Microsoft sender din browser på pension

Atea i Danmark har været igennem et turbulent år med skandalesager og fyringsrunder, som har kostet dyrt på bundlinien.

Til gengæld går det strygende med toplinien: Atea i Danmark sælger kort og godt mere og mere, men kan ikke få indtjeningen til at følge med, da øgede omkostninger suger pengene ud.

Det afspejler sig i selskabets netop offentliggjorte regnskabstal for både fjerde kvartal og hele regnskabsåret.

Det viser, at Ateas omsætning i fjerde kvartal er vokset med hele 16,4 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Til gengæld er driftsresultatet faldet med 2,2 procent til nu 135,2 millioner kroner.

Samme billede
For hele året tegner der sig samme billede: Omsætningen er steget med 10,3 procent, mens driftsresultatet er faldet med 6,7 procent.

I alt landede Atea et driftsresultat – altså før renter, afskrivninger og skat – på 304,6 millioner kroner.

Ifølge Atea-direktør Morten Felding viser tallene, at Atea Danmarks omkostninger har været for høje.

“Vi gik ind i 2015 med en organisation gearet til ambitioner om stærk vækst. Væksten blev ikke så stor som planlagt,” lyder det fra ham i en udsendt meddelelse.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været ramt af udfordringer i 2015, og set i det lys er jeg tilfreds med resultatet,” siger han.

I meddelelsen peger Atea også på konsekvenserne af den store bestikkelsessag i Region Sjælland, hvor Atea angiveligt har opereret med en hemmelig konto til at tilbageføre midler til topfolk i regionen til gengæld for ordrer.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, men Morten Felding har tidligere selv meldt ud, at han er sigtet.

Det kan du læse mere om her: Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

Selskabet har tidligere erkendt, at sagen har kostet ordrer.

Det kan du læse mere om her: Atea: Vi taber ordrer efter bestikkelsessag

Ifølge Atea har selskabet iværksat en ‘omfattende compliance-program,’ ligesom processerne er ‘blevet styrket’.

Det er sket for at ‘sikre orden i tingene,’ hvilket giver en ‘stærk tro på fremtiden,’ som det hedder.

Atea gennemførte i efteråret en såkaldt ‘selektiv tilpasning’ samt ansættelsesstop.

Morten Felding meddeler, at virkningerne af denne tilpasning vil kunne ses på resultatet af indeværende kvartal.

“I efteråret tilpassede Atea i Danmark sin organisation til de eksisterende og ændrede markedsvilkår. Besparelserne vil have indvirkning på resultatet for første kvartal 2016,” lyder det fra ham.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Vindergruppen bestod af: 

Clemens Byager (på billedet): Han er 25 år og læser til cand.merc.it på CBS. Han har desuden en bachelor i almen erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet. 

Lars Brenne: Han er 27 år og læser cand.merc.asc (accounting, strategy, and control). Han har desuden en bachelor i almen erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet.

Martin Arena Jørgensen: Han er 24 år og læser cand.merc.it. Han har desuden en bachelor i almen erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet.

Sandra Norman Andersen. Hun er 26 år, læser cand.merc.it  og har tidligere læst til ingeniør i proces og innovation på DTU.

“Pengene skal bruges på et ordentligt jakkesæt, så jeg kan se præsentabel ud, når jeg har afleveret mit speciale og skal ud og søge job. Resten skal bruges på at forsøde SU-tilværelsen,” lyder det fra Clemens Byager, som netop har været med til at vinde 75.000 kroner. 

Han er 25 år og læser til dagligt cand.merc.it på Copenhagen Business School (CBS), og sammen med sin gruppe har han netop vundet en konkurrence med en hovedpræmie på 75.000 kroner for et eksamensprojekt om big data.

Konkurrencen er blevet til i samarbejde mellem CBS, Danske Bank og KMD.

Her stillede Dansk Bank og KMD en portion kundedata til rådighed for en række it-studerende på CBS, som fik mulighed for at arbejde med projektet i forbindelse med deres eksamensopgave. 

Deltagerne i konkurrence har alle taget et af de to fag “big data analytics” og “big social data analytics” på CBS.

Fik bankdata om danske familier
Grupperne er blevet udstyret med bankdata for 100.000 danske familier, kortdata samt den offentlige vurdering af alle danske ejendomme og derudover har grupperne fået adgang til et værktøj, der gør det muligt at indhente data fra Facebook og LinkedIn.

Vindergruppen der ud over Clemens Byager består af Lars Brenne, Sandra Norman Andersen og Martin Arena Jørgensen har ved at grave i transaktionsdata fra Danske Bank været i stand til at identificere især to kundegrupper der bør være særlig interessante for en moderne digital bank. 

Digitale og analoge kunder
Den ene gruppe kunder foretager størstedelen af deres bankforretning i den digitale verden og kommer sjældent i deres lokale bankfilial. Den anden kundegruppe holder fast ved den fysiske bankverden og bruger kun sjældent de digitale løsninger.  

“I dag er det en udfordring for bankerne, at de fleste kunder bliver mere og mere digitale, fordi det betyder, at den relation med kunderne, som de har brugt mange år på at opbygge, bliver sat på spil. Derfor har bankerne en interesse i sørge for at fastholde og forbedre den relation,” forklarer Clemens Byager.

De studerende har derfor udviklet et værktøj, der gør det lettere for banken at grave i data om de forskellige segmenter, og dermed identificere, hvor den skal sætte ind, hvis den ønsker at forbedre relationen med kunderne.

“Ønsker banken at opbygge en en stærkere digital relation med kunder, der ikke bruger de digitale løsninger særligt ofte, så ved banken nu, at den skal markedsføre de digitale muligheder via en personlig relation og ikke via de digitale kanaler,” siger Clemens Byager. 

Læs også: 
Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon 

Big data: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city

Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC.
Foto: Kim Stensdal.

TDC-topchef Pernille Erenbjerg har ikke noget problem med, at andre televirksomheder anvender TDC’s infrastruktur til at levere løsninger til danskerne.

Men de regulerede priser er sat for lavt.

Computerworld har spurgt koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, hvad hun mener om de spillere på telemarkedet, der baserer deres forretning på at levere løsninger via TDC’s infrastruktur.

Senest er nye danske bredbåndsselskab Hiper begyndt at sælge bredbåndsløsninger via TDC’s infrastruktur til nogle ganske attraktive priser. Læs mere om det her.

En lignende forretningsmodel har en virksomhed som Gigabit.dk.

Læs også: Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Også i forhold til mobilnetværket har lavprisselskaber flere gange haft held til at at opbygge en betydelig kundebase med ved at sælge abonnementer til TDC’s netværk. Få overblikket over det her.

“Det er klart, at med den dominerende stilling, vi har i Danmark på fastnet-infrastrukturen, skal den selvfølgelig være tilgængelig for andre spillere også. Det er der slet ikke noget mærkeligt eller problematisk i,” siger Pernille Erenbjerg til Computerworld.

Men koncernchefen tilføjer samtidig:

“Vi er så selvfølgelig optagede af, at de priser, som reguleringsmyndighederne sætter på det gensalg, også er nogle priser, der giver os en mulighed for at blive ved med at investere.”

“For os er skrækscenariet, at man banker de priser i bund, og at der kommer nye eller etablerede gensælgere, som så også bare er optagede af at lægge nogle lave priser ud til kunderne.”

“Det kan man selvfølgelig godt blive glad for på den første dag, men hvis vi så spoler det billede tre år frem, er skrækscenariet selvfølgelig, at der er ikke er nogen, der tjener penge i værdikæden, og at der derfor heller ikke er nogen, der kan investere i for eksempel at bygge et net, der kan levere gigabit til Danmark.”

“Så det er meget et spørgsmål om, hvad man har for øje, når man som reguleringsmyndighed går ind og sætter de her priser for os,” lyder det fra TDC’s koncernchef.

Hvorfor så lave priser i Danmark?
Hvordan ser du på de priser, der er i dag?

“Jeg konstaterer jo, at vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU.”

“Det synes jeg jo et eller andet sted skurrer lidt i forhold til, at jeg ikke tror, at man kan finde mange steder, hvor man kan benchmarke, at danske priser er under halvdelen af det, de er i resten af EU.”

“Det gælder også arbejdsløn: Vi skal selvfølgelig betale for at få gravet kabelnet og fibernet ned i Danmark, og det er ikke billigt – vi er ikke et lavtlønsområde.”

“Så jeg synes, at det er nogle meget lave priser, vi arbejder ud fra, og det er rigtig svært for os at blive ved med at investere på det høje niveau, vi gerne vil,” lyder det fra Pernille Erenbjerg.

Læs også: Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Samtidig mener TDC-topchefen, at det er væsentligt også at skelne imellem de konkrete forretningskoncepter, de nye spillere bringer ind på markedet:

“Når jeg kigger på de gensælgere, eller hvad vi nu skal kalde dem, så synes jeg jo, at det er spændende, hvis de kommer med noget nyt eller smart og nye forretningsmodeller – det gode eksempel var, da Onfone kom på markedet på mobilsiden og bragte nogle andre koncepter på markedet. Det var spændende.”

“Men i det omfang at de bare kommer på markedet med lavere priser, har jeg svært ved at ‘value add’ i det.”

“Det er tit spændende med de her nye, innovative spillere, men jeg synes også, at det kræver, at de kommer med et eller andet – også fra en kundes synsvinkel,” siger Pernille Erenbjerg.

Læs Erhvervsstyrelsens kommentar til prisreguleringen senere i dag på Computerworld. 

Læs også:

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Seks finske ishockeyspillere kommer susende imod dig i en halvmørk hal. Ikke for at mose dig op imod rækværket, mens du kan høre dine ribben knase, men for i sidste øjeblik at bremse i en sky af iskrystaller.

I stedet for ribbenenes knasen er det den maskingeværagtige klikke-lyd af Canons nye topmodel, som genlyder i hallen.

Maskingeværagtig, fordi Canons nye flagskibsmodel, kaldet Canon 1D X Mark II, tager 14 billeder i sekundet og kan fortsætte med at skyde serier af RAW-billeder på helt op til 179 billeder.

Det kræver dog et af de nye hurtige Cfast-kort eller et hurtigt CompactFlash-kort – hvor 1D X Mark II har plads til begge dele i de to dedikerede kortslots i kameraet.

Computerworld fik lov til at prøve det nye kamera på Canons fællesnordiske lanceringsarrangement, hvor havde Canon lånt et finsk hockeyhold, Harwall Arena i Helsinki og den tyske fotograf Richard Walch.

Og mens Canon understreger, at modellerne, som vi fik lov at prøve, var beta-udgaver af det endelige kamera, som du kan købe til april, så er det svært ikke at blive begejstret for topmodellen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Serie på 31 billeder på hver 20 megepixel taget med et Canon 1D X Mark II og samlet i én GIF – derfor er billedkvaliteten ikke i top. Bemærk: Billedet er taget med en beta-udgave af kameraet.

Det er så en anden ting, om begejstringen også rækker til at tømme din bankkonto for de 49,349 kroner og 99 øre, som et nyt 1D X Mark II koster.

Men selv om prisen gør, at et 1D X Mark II kun er interessant for professionelle eller velbeslåede entusiaster, så er hver lancering af en ny topmodel interessant for alle, som blot er en lille smule fotointeresserede.

For hver ny topmodel, uanset om de kommer fra Sony, Nikon eller Canon, skubber grænsen for, hvad kameraerne kan en smule længere ud – og viser også hvilke funktioner, som de næste par år vil dryppe ned til de mere opnåelige modeller i mellemklassen.

Det som kendetegner topmodeller fra de store kameraproducenter er evnen til at tage mange fotos hurtigt og under svære lysforhold. Derfor er fraværet af støj ved indstillinger som ISO 1600 eller ISO 3200 afgørende.

I en dunkel hal skal kameraet være godt for at fryse billedet lige som det sker. Ofte skal du have en serie på 10-12 billeder for lige at fange det rigtige. Her er ISO oppe på 8000 for at kunne fange spillerne lige som de bremser.

Og 1D X Mark II har en del nye features, som er værd at lægge mærke til.

Hurtigt hukommelsesstandard
Først og fremmest er kameraet hurtigt. Rigtigt hurtigt.

Så hurtigt at det, at man for kunne tage en serie som den, du kan se med ishockeyspillerne ovenfor, må benytte den nye Cfast 2.0 standard. I øvrigt ved siden af en ordinært CompactFlash-slot.

Med CFast 2.0 får du flashkort, som har skrivehastigheder på op til 440 megabyte i sekundet og som ofte kan læse data fra kortet med over 500 megabyte i sekundet. Det er læse- og skrivehastigheder, som du forventer fra en SSD i en computer.

Uofficielt lyder det da også, at 1D Mark II kan tage 12 billeder i sekundet i serier på helt op til 500 billeder på et Cfast 2.0 kort før, at kameraet skal holde pause.

Den slags er selvfølgelig mest interessant for sportsfotografer, men for alle os andre er hurtigere flashhukommelse altid interessant, ikke mindst i takt med at evnen til at optage 4K video udbredes til stadig flere enheder.

Computerworld fik ved lanceringen mulighed for at tage en række actionserier med 1D X Mark II og netop kombinationen af en høj ISO uden nævneværdig støj, hurtig lukketid og 14 billeder i sekundet gør Mark II til et ekstremt alsidigt kamera.

Meget mindre ISO-støj giver bedre billeder i dunkel belysning
Det samme kan siges om Mark II´s forgænger, det oprindelige 1D X fra 2011, som denne skribent har brugt det sidste års tid.

Men i direkte sammenligninger er det tydeligt, hvor meget bedre Canons sensorer og Digic 6+ billedprocessor er blevet.

Da kameraerne, som vi fik lov til at prøve, officielt stadig bliver kaldt beta-modeller med beta-software, har vi lovet Canon ikke at offentliggøre sammenlignende fotos direkte.

Men umiddelbart er vi tæt på at give Canon medhold, når selskabet påstår, at ISO 3200 på et 1D x Mark II har samme støj i billedet som et originalt 1D X.

ISO-støj er alle kameraers akilleshæl, for når der skal tages foto i tusmørke, må signalet fra billedsensorer – groft sagt –  forstærkes.

Og lige som når du i teenageårene skruede for højt op på en forstærker og forvrængede lyden, så opstår der støj i et billede når der skrues op for forstærkningen.

Derfor kan mange billigere kameraer sjældent klare mere end ISO 800 uden at farver forsvinder og hele billeder virker udtværet, mens dyrere modeller kan tage klare foto i ISO 1600 eller ISO 3200.

1D X Mark II kan i øvrigt indstille ISO helt op til 51.200, og en indstilling i menuen giver mulighed for at presse kameraet helt op på vanvittige ISO 409.600.

Men så er billedet også helt sikkert grynet.

(artiklen fortsætter under billedet)

4K video i op til 60 fps er en af de nye og lækre funktioner i 1D X Mark II. Klik for at se alle videomulighederne.

4K video og 60 billeder i sekundet som standard
Mens 1D X Mark II kan tage still fotos rigtigt hurtigt, så er den største forbedring dog inden for video.

Det er ikke en overraskelse, for de videoer, som et moderne spejlreflekskamera kan tage, er oftest langt bedre end det, som et dedikeret videokamera kan.

På Computerworld har vi således optaget vores videoer med både Canons 5D Mark 2 og 1D X samt et (semi)professionelt Canon XA20 videokamera, og mens det dedikerede videokamera er langt mere brugervenligt, så er fim fra spejlreflekskameraerne lysår bedre end hvad videokameraet kan præstere.

Så det oprindelige 1D X tog rigtigt gode videoer, men var begrænset til FullHD (1.920 x 1.080) med maksimalt 30 billeder i sekundet.

Det er en begrænsning, som måske ikke så meget handlede om kameraet, men mere om, at Canon samtidig solgte den noget dyrere videoorienterede model kaldet 1D C.

Med ankomsten af 1D X Mark II afløses både de gamle X og C modeller af Mark II.

I 1D X Mark II får du til gengæld 4K video med 60 billeder i sekundet (fps) som standard. Og i FullHD kan du optage helt op til 120 fps.

Nup dine jpeg-fotos direkte fra 4K videoen
Det er en stor nyhed – både fordi det giver mulighed for at lave slow-motion videoer i DSLR-kvalitet, men også fordi du med 4K og 60 fps kan tage de enkelte billeder fra en film og anvende dem som selvstændige fotos. Et såkaldt screengrab.

Faktisk er Canon så sikre på de muligheder, at du direkte i kameraet kan stoppe din film, scrolle mellem de individuelle frames og vælge at eksportere det enkelte billede som en jpeg-fil på 8,8 megapixel (4.096 x 2.160 pixels).

Det kan lyde som lir, men under lanceringen fik vi funktionen og de efterfølgende billeder præsenteret, og her var kvaliteten overraskende høj.

Canon er ikke den eneste producent, som har fået øjnene op for muligheden, som potentielt kan ændre den måde, som vi tager video/foto på, men det at have muligheden i kameraet gør arbejdet meget nemmere.

Flere nye funktioner: Autofokus, touchskærm og indbygget GPS
1D X Mark II introducere i øvrigt muligheden for ansigtsgenkendelse og kontinuerligt autofokus i video-mode, hvilket har været standard i helt ordinære videokameraer i flere år – og som har været savnet i Canons DSLR-topmodeller. 

Mark II byder desuden på indbygges GPS, så dine foto automatisk tagges med de steder, hvor de blev optaget, en forbedret skærm, som nu er en touchskærm og et forbedret autofokussystem. 

Canon 1D X Mark II kommer til Danmark i april/maj 2016 til en pris på 49.349 kroner og 99 øre. 

Computerworld har bedt om en model til test og vender tilbage med en grundigere test.

Branchenforeningen Autobranchen kritiserer den danske værkstedsportal Autobutler for at ville sælge data om brugernes biler til producenter af intelligente billøsninger.

Autobutler fortalte i går om sine planer i en artikel i dagbladet Børsen, og det har nu fået Autobranchen til at anklage Autobutler for at bevæge sig på kanten af persondataloven:

“Vi finder det er yderst kritisabelt, at AutoButler vælger at sælge danske bilejeres data – vel og mærke uden bilisternes samtykke. De gør det på en måde, hvor bilejerne absolut ingen kontrol har med, hvad deres private data om eksempelvis kørsel og vedligeholdelsen af deres bil bliver brugt til,” siger Jens Brendstrup administrerende direktør i Autobranchen ifølge en pressemeddelelse.

“En misforståelse” 
Autobutler mener dog, at der tale om en misforståelse. 

“I artiklen i Børsen kan man få det indtryk, at vi vil sælge personfølsomme data. Det er der ikke tale om. Det hverken kan, vil eller må vi gøre,” siger Jan Sturm, der er pr-chef hos Autobutler. 

Han forklarer, at de oplysninger, som Autobutler ønsker at sælge, er portalens indsamlede viden om biler og deres deres reparationsbehov. 

“Det kan eksempelvis være data om, hvor ofte en bestemt bilmodel af en bestemt årgang skal til service eller skal have skiftet sin tandrem. Det er den slags oplysninger, som vi har i systemet og som er rigtig mange penge værd. I mange år har det været bilproducenterne alene, der har siddet med den viden, og det monopol vil vi gerne bryde,” siger Jan Sturm. 

Giver private adgang til data
Helt konkret ønsker Autobutler at indgå et samarbejde med virksomheder, der producerer såkaldte OBD-stik. 

Det er en særlig type stik, der indsættes i bilernes såkaldte “diagnostic porte”. 

Det er porte, som værksteder typisk bruger til at indhente oplysninger om en bils tilstand, når de eksempelvis skal lave fejlfindinger. 

Men flere og flere virksomheder begynder at producere OBD-stik til private, der giver brugerne trådløs adgang til de samme data via deres smartphones.

Eksempelvis løftede teleselskabet Telia sidste år sløret for et produkt ved navn Telia Sense, der er et OBD-stik med indbygget 4G-modem, og det amerikanske startup Automatic producerer ligeledes en OBD-løsning, der kan gøre ældre biler mere smarte.

I den forbindelse forklarede Peter Ziegler, medstifter af Autobutler, hvordan OBD-stik-løsningerne kan gøre ældre biler mere intelligente. 

“Hvis der en fejl på bilen, eller hvis det er tid til service, vil bilejeren få en pushbesked på sin telefon, der spørger, om der skal bookes tid på det nærmeste værksted.” 

Branche: Vores kritik står ved magt
Autobutlers forklaring dæmper dog ikke Autobranchens kritik. Brancheforeningen frygter fortsat, at det kan være på kant med persondataloven, hvis Autobutler videresælger denne type data. 

“Vores vurdering står fortsat ved magt. Du har ikke ret til at videregive folk data uden samtykke, og vi vurderer ikke, at brugerne har givet tilstrækkeligt samtykke,” siger Lisa Sandager Ramlow, der er kommunikationschef i Autobranchen. 

Ifølge Lisa Sandager Ramlow vil Autobranchen dog afvente mere konkrete informationer om Autobutlers tiltag 

“Det er stadigvæk meget ukonkrete udmeldninger. Men når vi får flere informationer vil vi beslutte, om vi vælger at gå videre med sagen til Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet,” siger Lisa Sandager Ramlow.

Læs også:
“Kritikerne sagde, at vi bare var smarte edb-drenge, der kom ind fra højre, men de havde slet ikke forstået pointen”