Monthly Archives: February 2016

Skal det være Office 365 eller Googles cloud-mail? Her bruger virksomhederne pengene

IBM har Verse, Amazon har Workmail, Google har Apps for Work, Microsoft har Office 365 og en række andre spillere har også deres respektive cloud-løsninger at byde på, når det kommer til emails.

Det er dog først og fremmest softwaregiganten fra Redmond, der har grund til at gnide sig i hænderne og og få dollartegn i øjnene, for når det kommer til de cloudbaserede mail-løsninger til virksomheder, er det Microsoft, der har bedst fat i markedet.

En ny undersøgelse fra Gartner blandt store, børsnoterede virksomheder viser, at Microsofts Office 365 hos dette kundesegment er den foretrukne løsning.

Det interessante ved denne type virksomheder er, at de har været mere tilbageholdende med at tage cloud i brug, og det er da også kun 13 procent af dem på globalt plan, der er på en cloudbaseret mail-løsning.

8,5 procent af de børsnoterede virksomheder anvender Office 365 fra Microsoft, mens 4,7 procent bruger Google Apps for Work.

Læs også: Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

De resterende 87 procent anvender ifølge Gartner lokale on premise-løsninger eller en hybrid, hostet eller privat cloud løsning.

Gartner har undersøgt 40.000 virksomheder på globalt plan.

“Selvom det er på det tidligt stadie for udbredelsen af cloud-email, har både Microsoft og Google opnået signifikante positioner hos virksomheder i forskellige størrelser, industrier og geografiske områder,” udtaler Nikos Drakos, research vice president hos Gartner.

Gartner skriver, at Microsoft fører an i de fleste industrier, ikke mindst i regulerede industrier. Google klarer sig til gengæld bedst i de brancher, hvor der er hård konkurrence og mindre regulering.

Annonce:


Danske virksomheder satser på cloud-email
Danmark er blandt de mest it-modne lande, og brugen af cloud-baserede email-løsninger er også længere fremme her, end når man ser på det globale billede.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der udkom før jul, fremgik det, hvilke typer af cloud-løsninger, de danske virksomheder anvender i dag.

Blandt andet kunne man læse, at 66 procent af cloud-brugerne får emailen leveret via en cloud-løsning.

Microsofts Office 365 har rigtig godt fat i det danske marked både hos store og små virksomheder, offentlige som private, mens Googles cloud-løsning har en mere beskeden position herhjemme.

Office 365′s succes her i Danmark skyldes både, at de fleste virksomheder kommer fra en traditionel Outlook/Exchange-løsning, så det er mest oplagt at skifte til Microsofts sky.

Det skyldes dog også, at Microsoft var tidligt ude med at kunne tilbyde kunderne Europæiske datacentre til deres data, mens eksempelvis Google i højere grad har satset på det globalt setup.

Cloud-leverandørerne har masser af vækst
Generelt har cloud-leverandørerne masser af vækst i disse år. Amerikanske Synergy Research Group kunne for nylig konkludere, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

I alt blev der ifølge analysefirmaet på et enkelt år omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner. Læs mere om det her.

Synergy Research Group skrev samtidig, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“På tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

Læs også:

Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Posted in computer.

Skal det være Office 365 eller Googles cloud-mail? Her bruger virksomhederne pengene

IBM har Verse, Amazon har Workmail, Google har Apps for Work, Microsoft har Office 365 og en række andre spillere har også deres respektive cloud-løsninger at byde på, når det kommer til emails.

Det er dog først og fremmest softwaregiganten fra Redmond, der har grund til at gnide sig i hænderne og og få dollartegn i øjnene, for når det kommer til de cloudbaserede mail-løsninger til virksomheder, er det Microsoft, der har bedst fat i markedet.

En ny undersøgelse fra Gartner blandt store, børsnoterede virksomheder viser, at Microsofts Office 365 hos dette kundesegment er den foretrukne løsning.

Det interessante ved denne type virksomheder er, at de har været mere tilbageholdende med at tage cloud i brug, og det er da også kun 13 procent af dem på globalt plan, der er på en cloudbaseret mail-løsning.

8,5 procent af de børsnoterede virksomheder anvender Office 365 fra Microsoft, mens 4,7 procent bruger Google Apps for Work.

Læs også: Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

De resterende 87 procent anvender ifølge Gartner lokale on premise-løsninger eller en hybrid, hostet eller privat cloud løsning.

Gartner har undersøgt 40.000 virksomheder på globalt plan.

“Selvom det er på det tidligt stadie for udbredelsen af cloud-email, har både Microsoft og Google opnået signifikante positioner hos virksomheder i forskellige størrelser, industrier og geografiske områder,” udtaler Nikos Drakos, research vice president hos Gartner.

Gartner skriver, at Microsoft fører an i de fleste industrier, ikke mindst i regulerede industrier. Google klarer sig til gengæld bedst i de brancher, hvor der er hård konkurrence og mindre regulering.

Annonce:


Danske virksomheder satser på cloud-email
Danmark er blandt de mest it-modne lande, og brugen af cloud-baserede email-løsninger er også længere fremme her, end når man ser på det globale billede.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der udkom før jul, fremgik det, hvilke typer af cloud-løsninger, de danske virksomheder anvender i dag.

Blandt andet kunne man læse, at 66 procent af cloud-brugerne får emailen leveret via en cloud-løsning.

Microsofts Office 365 har rigtig godt fat i det danske marked både hos store og små virksomheder, offentlige som private, mens Googles cloud-løsning har en mere beskeden position herhjemme.

Office 365′s succes her i Danmark skyldes både, at de fleste virksomheder kommer fra en traditionel Outlook/Exchange-løsning, så det er mest oplagt at skifte til Microsofts sky.

Det skyldes dog også, at Microsoft var tidligt ude med at kunne tilbyde kunderne Europæiske datacentre til deres data, mens eksempelvis Google i højere grad har satset på det globalt setup.

Cloud-leverandørerne har masser af vækst
Generelt har cloud-leverandørerne masser af vækst i disse år. Amerikanske Synergy Research Group kunne for nylig konkludere, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

I alt blev der ifølge analysefirmaet på et enkelt år omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner. Læs mere om det her.

Synergy Research Group skrev samtidig, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“På tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

Læs også:

Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Posted in computer.

Dyb krise: Yahoo sætter sig selv til salg og fyrer hver sjette medarbejder

Den amerikanske web-kæmpe er i krise. Selskabet fyrer hver sjette medarbejder efter endnu et katastrofalt regnskab.

Yahoo har i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal nedskrevet voldsomt – blandt andet på grund af opkøbet af blog-netværket Tumblr i 2013 samt generelt værditab på selskabets løsninger.

Du kan læse mere om opkøbet af Tumblr her: Yahoo køber blog-gigant for 6,4 milliarder kroner.

Samtidig meddeler bestyrelsen, at selskabet vil lukke en del af web-services samt ‘undersøge strategiske alternativer’ angående selskabets web-forretning.

Det betyder med andre ord, at Yahoo er i gang med at undersøge mulighederne for et salg af selskabets web-forretning – det vil sige alt det klassiske Yahoo: Websider, mail-forretning og så videre.

Det kan meget vel åbne for en budkrig blandt de allerstørste web-selskaber, i det Yahoos web-tjenester bliver besøgt af omkring en milliard brugere hver måned.

Det gør aktiverne interessante for de store webselskaber.

Tidligere har en række store web-firmaer da også udtrykt interesse for at købe dele af Yahoo-forretningen. De tæller blandt andre News Corp, flere kapitalfonde og telekæmpen Verizon.

Yahoo har endnu ikke igangsat en formel salgsproces, men Wall Street Journal vurderer, at det meget vel kan være på trapperne.

Ifølge avisen er det vanskeligt at prisfastsætte Yahoo-forretningen nøjagtigt, i det en væsentligt del af selskabets markedsværdi – anslået til 185 milliarder kroner – skyldes Yahoos værdifulde ejerandel af den kinesiske kæmpe Alibaba samt Yahoo Japan.

Analytikere vurderer imidlertid, at Yahoos kerne-forretning minus Alibaba og Yahoo Japan er omkring 23 milliarder kroner værd.

Yahoo har med topchef Marissa Mayer i spidsen været i gang med en turnaround i flere år – dog uden den store succes, i det selskabets omsætning er faldet støt, mens omkostningerner er steget.

Yahoos omsætning for fjerde kvartal var således 15 procent lavere end i det tilsvarende kvartal i fjor. Og den laveste siden Marissa Mayer overtog ledelsen af selskabet.

Marissa Mayer har eller købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Efter den kommende fyringsrunde – hvor selskabets mandskab altså skal reduceres med 15 procent – vil Yahoo beskæftige 9.000 medarbejdere. Det er 40 procent mindre end i 2012.

Uanset om det lykkes at sælge Yahoo eller ej, er det planen, at selskabets omkostninger er blevet barberet med 2,7 milliarder kroner ved udgangen af 2016.

Læs også:

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Yahoo fortsætter vildt opkøbs-ræs – her er det seneste firma i indkøbskurven

Kinesisk web-gigant på vej med største it-børsnotering nogensinde

Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde

Posted in computer.

Dyb krise: Yahoo sætter sig selv til salg og fyrer hver sjette medarbejder

Den amerikanske web-kæmpe er i krise. Selskabet fyrer hver sjette medarbejder efter endnu et katastrofalt regnskab.

Yahoo har i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal nedskrevet voldsomt – blandt andet på grund af opkøbet af blog-netværket Tumblr i 2013 samt generelt værditab på selskabets løsninger.

Du kan læse mere om opkøbet af Tumblr her: Yahoo køber blog-gigant for 6,4 milliarder kroner.

Samtidig meddeler bestyrelsen, at selskabet vil lukke en del af web-services samt ‘undersøge strategiske alternativer’ angående selskabets web-forretning.

Det betyder med andre ord, at Yahoo er i gang med at undersøge mulighederne for et salg af selskabets web-forretning – det vil sige alt det klassiske Yahoo: Websider, mail-forretning og så videre.

Det kan meget vel åbne for en budkrig blandt de allerstørste web-selskaber, i det Yahoos web-tjenester bliver besøgt af omkring en milliard brugere hver måned.

Det gør aktiverne interessante for de store webselskaber.

Tidligere har en række store web-firmaer da også udtrykt interesse for at købe dele af Yahoo-forretningen. De tæller blandt andre News Corp, flere kapitalfonde og telekæmpen Verizon.

Yahoo har endnu ikke igangsat en formel salgsproces, men Wall Street Journal vurderer, at det meget vel kan være på trapperne.

Ifølge avisen er det vanskeligt at prisfastsætte Yahoo-forretningen nøjagtigt, i det en væsentligt del af selskabets markedsværdi – anslået til 185 milliarder kroner – skyldes Yahoos værdifulde ejerandel af den kinesiske kæmpe Alibaba samt Yahoo Japan.

Analytikere vurderer imidlertid, at Yahoos kerne-forretning minus Alibaba og Yahoo Japan er omkring 23 milliarder kroner værd.

Yahoo har med topchef Marissa Mayer i spidsen været i gang med en turnaround i flere år – dog uden den store succes, i det selskabets omsætning er faldet støt, mens omkostningerner er steget.

Yahoos omsætning for fjerde kvartal var således 15 procent lavere end i det tilsvarende kvartal i fjor. Og den laveste siden Marissa Mayer overtog ledelsen af selskabet.

Marissa Mayer har eller købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Efter den kommende fyringsrunde – hvor selskabets mandskab altså skal reduceres med 15 procent – vil Yahoo beskæftige 9.000 medarbejdere. Det er 40 procent mindre end i 2012.

Uanset om det lykkes at sælge Yahoo eller ej, er det planen, at selskabets omkostninger er blevet barberet med 2,7 milliarder kroner ved udgangen af 2016.

Læs også:

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Yahoo fortsætter vildt opkøbs-ræs – her er det seneste firma i indkøbskurven

Kinesisk web-gigant på vej med største it-børsnotering nogensinde

Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde

Posted in computer.

Google brænder 68 millioner kroner af om dagen på vilde fremtids-projekter

Google – nu ‘Alphabet’ – brændte i 2015 68 millioner kroner af om dagen på selskabets såkaldte ‘moonshots’ – de vilde udviklingsprojekter, som Google har samlet under det såkaldte X-laboratorium.

I alt har Alphabet nemlig tabt 25 milliarder kroner i årets løb på de vilde projekter, der har fået navn efter netop det, at skyde en kanon af mod månen: Sandsynligheden for at ramme er meget lille, men det vil få enorme konsekvenser, hvis man rammer.

Du kan læse mere om X-laboratorierne her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Laboratorierne arbejder med flere forskellige projekter, hvoraf de mest kendte for tiden nok er udviklingen af Googles selvkørende bil samt udviklingen af det drone- eller ballonbårne internet, som Google for tiden tester.

Det kan du læse mere om her: Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Markant stigning
Alphabet – det tidligere Google – har skruet kraftigt op for selskabets investeringer i de vilde ‘moonshots’ i det seneste år.

I 2015 tabte selskabet nemlig omkring det halve – 13 milliarder kroner – på de såkaldte ‘big bets’.

Det er dog ikke penge ud ad vinduet det hele, for Google omsætter faktisk for omkring tre milliarder kroner på de nye, fremtidsrettede projekter.

Omsætningen hentes hjem på termostatselskabet Nest, Verily (som er life science), Calico (biotech) og selskabets nye gigabit fiber-forretning, hvor Google har udlagt lynhurtig fiber til amerikanske byer.

Det kan du læse mere om her: Google melder om enorm interesse for gigabit-fiber

Tallene fremgår af Googles nyeste regnskab, hvor selskabet for første gang delvist har opdelt tallene under selskabets nye struktur.

Her kan man samtidig se, at de 25 milliarder kroner i underskud på de store projekter er en lille dråbe i det samlede pengehav, der fortsat skyller lige ind i Googles pengekasser.

Selskabet landede nemlig samlet et overskud på driften på godt 160 milliarder kroner.

Google/Alphabet har blandt andet investeret i et stort fiberprojekt, forskellige medicinske projekter samt termostat-selskabet Nest, som du kan læse mere om her:

Google skiftede navn i august til Alphabet, og samtidig undergik selskabet en struktur-ændring, så den kendte og stærkt lukrative søgeforretning blev sidestillet med de øvrige forretningsområder.

Det skyldes, at Google håber og tror på, at mindst et af ‘moonshot’-projekterne en dag bliver en kæmpeforretning, som kommer til at ændre den kurs, som verden har – på samme måde, som søgemaskinen Google på mange måder har været i stand til.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Google har for tiden syv produkter, der hver især har mere end en milliard brugere, nemlig Gmail, Android, Search, Maps, Chrome, YouTube og Google Play.

Læs også:

Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Google indgår net-aftale med store mobilfirmaer: Nu kommer internet-ballonerne

Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Posted in computer.

Google brænder 68 millioner kroner af om dagen på vilde fremtids-projekter

Google – nu ‘Alphabet’ – brændte i 2015 68 millioner kroner af om dagen på selskabets såkaldte ‘moonshots’ – de vilde udviklingsprojekter, som Google har samlet under det såkaldte X-laboratorium.

I alt har Alphabet nemlig tabt 25 milliarder kroner i årets løb på de vilde projekter, der har fået navn efter netop det, at skyde en kanon af mod månen: Sandsynligheden for at ramme er meget lille, men det vil få enorme konsekvenser, hvis man rammer.

Du kan læse mere om X-laboratorierne her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Laboratorierne arbejder med flere forskellige projekter, hvoraf de mest kendte for tiden nok er udviklingen af Googles selvkørende bil samt udviklingen af det drone- eller ballonbårne internet, som Google for tiden tester.

Det kan du læse mere om her: Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Markant stigning
Alphabet – det tidligere Google – har skruet kraftigt op for selskabets investeringer i de vilde ‘moonshots’ i det seneste år.

I 2015 tabte selskabet nemlig omkring det halve – 13 milliarder kroner – på de såkaldte ‘big bets’.

Det er dog ikke penge ud ad vinduet det hele, for Google omsætter faktisk for omkring tre milliarder kroner på de nye, fremtidsrettede projekter.

Omsætningen hentes hjem på termostatselskabet Nest, Verily (som er life science), Calico (biotech) og selskabets nye gigabit fiber-forretning, hvor Google har udlagt lynhurtig fiber til amerikanske byer.

Det kan du læse mere om her: Google melder om enorm interesse for gigabit-fiber

Tallene fremgår af Googles nyeste regnskab, hvor selskabet for første gang delvist har opdelt tallene under selskabets nye struktur.

Her kan man samtidig se, at de 25 milliarder kroner i underskud på de store projekter er en lille dråbe i det samlede pengehav, der fortsat skyller lige ind i Googles pengekasser.

Selskabet landede nemlig samlet et overskud på driften på godt 160 milliarder kroner.

Google/Alphabet har blandt andet investeret i et stort fiberprojekt, forskellige medicinske projekter samt termostat-selskabet Nest, som du kan læse mere om her:

Google skiftede navn i august til Alphabet, og samtidig undergik selskabet en struktur-ændring, så den kendte og stærkt lukrative søgeforretning blev sidestillet med de øvrige forretningsområder.

Det skyldes, at Google håber og tror på, at mindst et af ‘moonshot’-projekterne en dag bliver en kæmpeforretning, som kommer til at ændre den kurs, som verden har – på samme måde, som søgemaskinen Google på mange måder har været i stand til.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Google har for tiden syv produkter, der hver især har mere end en milliard brugere, nemlig Gmail, Android, Search, Maps, Chrome, YouTube og Google Play.

Læs også:

Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Google indgår net-aftale med store mobilfirmaer: Nu kommer internet-ballonerne

Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Posted in computer.

Verdens bedste e-sportshold kommer fra Danmark: "Adrenalin-suset, når publikum jubler, er for vildt"


Astralis består af:

Rene ‘cajunb’ Borg
Finn ‘karrigan’ Andersen
Nicolaj ‘devve’ Reedtz
Peter ‘dupreeh’ Rasmussen
Andreas ‘Xyp9x’ Højsleth
Danny ‘zonic’ Sørensen, træner

Interview: Da René Borg var en lille knægt, listede han sig ind på sin storebrors værelse, når han var til bordtennis.

Bag døren på det forbudte område var der nemlig noget, der var så interessant, at selv frygten for en overhaling blev tilsidesat.

Lysten til oplevelsen var større end frygten for straffen.

Det var her på broderens værelse, at de første trin til at blive en af verdens dygtigste og mest feterede e-sportsstjerner blev grundlagt.

Det lokkende bag døren var nemlig den computer, som broderen havde købt for sine konfirmationspenge og de computerspil, der fulgte med i kølvandet.

“Jeg var omkring 12 år, da jeg fik øjnene op for min storebrors computerspil. Når han var hjemme måtte lillebror pænt sidde på sengen og følge med på skærmen, men når han var ude, så rykkede jeg selv ind foran skærmen. Jeg sørgede dog for at komme væk, før han var tilbage, så jeg ikke fik ballade,” fortæller René Borg.

Da spillet Counter-Strike for første gang blev loadet, skete der noget i den lille drengekrop.

“Jeg var helt hooked lige fra begyndelsen. Jeg blev fascineret af kampen mellem det onde og de gode. Og af headshots, hvor man skulle være ekstra god for at komme helt tæt på sin modstander.”

I dag godt 15 år senere hører René Borg til i den absolutte verdenselite indenfor spillet Counter-Strike.

Rollerne er nu helt byttet om, og det er hele verden, som sidder og kigger på, at René Borg fører musen.

“Nu følger min bror mig, når jeg spiller rundt omkring i verden,” siger han med et grin.

Sidste år blev de fem danske spillere, der udgør det samlede team med navnet Astralis, nummer to på verdensranglisten.

De sidste tre år af René Borgs 26-årige liv, har han arbejdet som fultidsprofessionel e-sportsmand.



Sidste sæson spillede de fem danskere på holdet SoloMid. I dag har de åbnet deres eget hold.



En tiltrængt lur. Foto: Privat.

Annonce:


Pludselig var jeg et kendt ansigt
Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de andre?

“Da jeg var 15 år, begyndte vi at deltage i lokale stævner, hvor vi vandt hver gang. Omkring de 17 år slog mit talent rigtigt igennem, og vi begyndte at vinde over landets bedste spillere i de større byer.”

Pludselig var René Borg fra Skærbæk syd for Ribe blevet den person, som de andre gerne ville have med på holdet.

Den lokale stjernestatus var opnået og vejen mod international anderkendelse lå åben.

Der skulle dog gå en del år, før det næste kvantespring blev taget.

“I starten af tyvenderne vandt vi de første pengepræmier. Sammenlignet med i dag var det småpenge, men det gav blik for, at man rent faktisk kunne leve af at spille computerspil.”

Kan man blive rig af at spille computerspil?

“Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer rig. Vores grundløn er på 60.000 kroner, og så kommer der pengepræmier oveni. Skal man sammenligne med lønningerne i Superligafodbold, så ligger vi vel i top 25, når man samler det hele.”

I dag ligger årsindtægten således på den rigtig gode side af en million kroner. 

René Borg og de fire øvrige spillere på holdet har netop startet Danmarks første professionelle e-sportshold sammen med en række investorer for at skabe et bedre indtjeningsgrundlag.

Det kan du læse meget mere om her: Danske Counter Strike-stjerner åbner eget firma: Får fremover fast løn på mere end 100.000 kroner om måneden

Er det stadig sjovt at spille Counter-Strike?

“Ikke så sjovt som i starten. Det er blevet et arbejde, som jeg skal leve af, og det er helt sikkert blevet noget andet. Det, der virkelig tænder mig i dag, er at vinde og så den massive tilskuerinteresse. Det adrenalin-sus, som blæser gennem en, når man har lavet noget spektakulært i et spil.”

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

“Suset ved turneringerne. Sidste år spillede vi eksempelvis en turnering i den tyske by Køln med 15.000 tilskuere. Holdene blev introduceret, som var det ved et boksestævne, og stemningen var vild. Det var fantastisk.”

I videoen herunder kan du se, hvordan holdet blev introduceret.

Annonce:




Interessen for e-sport er stigende. Kilde: Newzoo.com

Er det ikke et kæmpe pres at spille i sådan en hektisk forsamling?

“Faktisk er vi så koncentrerede under spillet, at det ikke er et problem. Men når vi går på banen, er det med svedige håndflader og en høj puls. Jeg synes ikke, det er et pres. Det er fedt. Det er det, vi spiller for.”

På trods af stjernestatus er det ikke omkostningsfrit at være topsportsmand i e-kategorien.

Fem gange om ugen træner holdet med hinanden fra klokken 17:00 til 24:00. Ud over det bliver der trænet masser af timer på egen hånd.

Ligeledes kan det være svært af slå rod i Danmark.

“Vi er vel på farten i to til tre uger i hver måned, så selv om jeg har min egen lejlighed, bruger jeg den ikke ret meget. Det er ikke altid lige fedt at være så meget væk fra Danmark. Jeg har sagt nej til at deltage i mange familiefester og fødselsdage på grund af spillet.”

Er det den største ulempe?

“Ja. Jeg savner tit kammerater og familie. Ligeledes kan jeg godt savne en rigtig ferie en gang i mellem. Vi spiller eller træner altid.”

Bliver I aldrig trætte af hinanden på holdet, når I nu er så meget sammen?

“Selvfølgelig er der gnidninger og diskussioner. Men vi er gode venner, og vi kommer også til at holde sammen, når holdet går i opløsning. Jeg kender næsten de andre bedre end deres kærester.”

Træner du også fysisk, eller er det kun foran skærmen?

“Jeg træner fysisk. Når vi er til turneringer, har jeg en rutine, hvor efter morgenmaden løber syv kilometer. Det giver ekstra energi og sparker kroppen i gang. Fysikken er helt sikkert en faktor, der gør, at man kan klare sig bedre.”

Hvor længe kan man holde som e-sportsmand? Kan du blive ved, til du er 50 år?

“Det er så ny en sport, at vi ikke helt har nogle referencer. Det er min generation, der skal vise, hvor længe man kan blive ved. Hvis jeg skal give et bud, tror jeg ikke, at man kan være med efter midten af trediverne. Der kommer hele tiden nye, gode spillere, som vil gøre alt for at overhale os, så der er hård kamp om pladserne bag skærmen.”

Posted in computer.

Verdens bedste e-sportshold kommer fra Danmark: "Adrenalin-suset, når publikum jubler, er for vildt"


Astralis består af:

Rene ‘cajunb’ Borg
Finn ‘karrigan’ Andersen
Nicolaj ‘devve’ Reedtz
Peter ‘dupreeh’ Rasmussen
Andreas ‘Xyp9x’ Højsleth
Danny ‘zonic’ Sørensen, træner

Interview: Da René Borg var en lille knægt, listede han sig ind på sin storebrors værelse, når han var til bordtennis.

Bag døren på det forbudte område var der nemlig noget, der var så interessant, at selv frygten for en overhaling blev tilsidesat.

Lysten til oplevelsen var større end frygten for straffen.

Det var her på broderens værelse, at de første trin til at blive en af verdens dygtigste og mest feterede e-sportsstjerner blev grundlagt.

Det lokkende bag døren var nemlig den computer, som broderen havde købt for sine konfirmationspenge og de computerspil, der fulgte med i kølvandet.

“Jeg var omkring 12 år, da jeg fik øjnene op for min storebrors computerspil. Når han var hjemme måtte lillebror pænt sidde på sengen og følge med på skærmen, men når han var ude, så rykkede jeg selv ind foran skærmen. Jeg sørgede dog for at komme væk, før han var tilbage, så jeg ikke fik ballade,” fortæller René Borg.

Da spillet Counter-Strike for første gang blev loadet, skete der noget i den lille drengekrop.

“Jeg var helt hooked lige fra begyndelsen. Jeg blev fascineret af kampen mellem det onde og de gode. Og af headshots, hvor man skulle være ekstra god for at komme helt tæt på sin modstander.”

I dag godt 15 år senere hører René Borg til i den absolutte verdenselite indenfor spillet Counter-Strike.

Rollerne er nu helt byttet om, og det er hele verden, som sidder og kigger på, at René Borg fører musen.

“Nu følger min bror mig, når jeg spiller rundt omkring i verden,” siger han med et grin.

Sidste år blev de fem danske spillere, der udgør det samlede team med navnet Astralis, nummer to på verdensranglisten.

De sidste tre år af René Borgs 26-årige liv, har han arbejdet som fultidsprofessionel e-sportsmand.



Sidste sæson spillede de fem danskere på holdet SoloMid. I dag har de åbnet deres eget hold.



En tiltrængt lur. Foto: Privat.

Annonce:


Pludselig var jeg et kendt ansigt
Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de andre?

“Da jeg var 15 år, begyndte vi at deltage i lokale stævner, hvor vi vandt hver gang. Omkring de 17 år slog mit talent rigtigt igennem, og vi begyndte at vinde over landets bedste spillere i de større byer.”

Pludselig var René Borg fra Skærbæk syd for Ribe blevet den person, som de andre gerne ville have med på holdet.

Den lokale stjernestatus var opnået og vejen mod international anderkendelse lå åben.

Der skulle dog gå en del år, før det næste kvantespring blev taget.

“I starten af tyvenderne vandt vi de første pengepræmier. Sammenlignet med i dag var det småpenge, men det gav blik for, at man rent faktisk kunne leve af at spille computerspil.”

Kan man blive rig af at spille computerspil?

“Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer rig. Vores grundløn er på 60.000 kroner, og så kommer der pengepræmier oveni. Skal man sammenligne med lønningerne i Superligafodbold, så ligger vi vel i top 25, når man samler det hele.”

I dag ligger årsindtægten således på den rigtig gode side af en million kroner. 

René Borg og de fire øvrige spillere på holdet har netop startet Danmarks første professionelle e-sportshold sammen med en række investorer for at skabe et bedre indtjeningsgrundlag.

Det kan du læse meget mere om her: Danske Counter Strike-stjerner åbner eget firma: Får fremover fast løn på mere end 100.000 kroner om måneden

Er det stadig sjovt at spille Counter-Strike?

“Ikke så sjovt som i starten. Det er blevet et arbejde, som jeg skal leve af, og det er helt sikkert blevet noget andet. Det, der virkelig tænder mig i dag, er at vinde og så den massive tilskuerinteresse. Det adrenalin-sus, som blæser gennem en, når man har lavet noget spektakulært i et spil.”

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

“Suset ved turneringerne. Sidste år spillede vi eksempelvis en turnering i den tyske by Køln med 15.000 tilskuere. Holdene blev introduceret, som var det ved et boksestævne, og stemningen var vild. Det var fantastisk.”

I videoen herunder kan du se, hvordan holdet blev introduceret.

Annonce:




Interessen for e-sport er stigende. Kilde: Newzoo.com

Er det ikke et kæmpe pres at spille i sådan en hektisk forsamling?

“Faktisk er vi så koncentrerede under spillet, at det ikke er et problem. Men når vi går på banen, er det med svedige håndflader og en høj puls. Jeg synes ikke, det er et pres. Det er fedt. Det er det, vi spiller for.”

På trods af stjernestatus er det ikke omkostningsfrit at være topsportsmand i e-kategorien.

Fem gange om ugen træner holdet med hinanden fra klokken 17:00 til 24:00. Ud over det bliver der trænet masser af timer på egen hånd.

Ligeledes kan det være svært af slå rod i Danmark.

“Vi er vel på farten i to til tre uger i hver måned, så selv om jeg har min egen lejlighed, bruger jeg den ikke ret meget. Det er ikke altid lige fedt at være så meget væk fra Danmark. Jeg har sagt nej til at deltage i mange familiefester og fødselsdage på grund af spillet.”

Er det den største ulempe?

“Ja. Jeg savner tit kammerater og familie. Ligeledes kan jeg godt savne en rigtig ferie en gang i mellem. Vi spiller eller træner altid.”

Bliver I aldrig trætte af hinanden på holdet, når I nu er så meget sammen?

“Selvfølgelig er der gnidninger og diskussioner. Men vi er gode venner, og vi kommer også til at holde sammen, når holdet går i opløsning. Jeg kender næsten de andre bedre end deres kærester.”

Træner du også fysisk, eller er det kun foran skærmen?

“Jeg træner fysisk. Når vi er til turneringer, har jeg en rutine, hvor efter morgenmaden løber syv kilometer. Det giver ekstra energi og sparker kroppen i gang. Fysikken er helt sikkert en faktor, der gør, at man kan klare sig bedre.”

Hvor længe kan man holde som e-sportsmand? Kan du blive ved, til du er 50 år?

“Det er så ny en sport, at vi ikke helt har nogle referencer. Det er min generation, der skal vise, hvor længe man kan blive ved. Hvis jeg skal give et bud, tror jeg ikke, at man kan være med efter midten af trediverne. Der kommer hele tiden nye, gode spillere, som vil gøre alt for at overhale os, så der er hård kamp om pladserne bag skærmen.”

Posted in computer.

Test: B&O Play A6: Flot lyd til dem som vil betale for design

Vi lytter ikke til musik, som vi gjorde i gamle dage. Musik og radio i hjemmet er ikke længere et samlingspunkt, men skal i stedet være en konstant, en form for baggrundsstøj, som skal dulme vores frygt for stilhed. 

Det kræver en anden form for højttaler, mener B&O Play, hvilket er grunden til A6-højttaleren, som med en atypisk form skal “fylde rummet ud” med musik.  

Den koster som alt andet B&O Play mere, end hvad den ellers høje lydkvalitet retfærdiggør, men den irregulære højttaler er designet og velproduceret godt nok til, at nogle vil finde prisen retfærdig.



Den buede form skulle blandt andet være med til at sprede lyden bedre i rummet. Om det er derfor, at højtalerne lyder godt, skal vi ikke kunne sige. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
B&O BeoPlay A6 er en samlet højttalerløsning med fem højttalere samlet i et chassis, der er bøjet som en bommerang for at sprede lyden bedre i rummet.

Den buede, bløde front er betrukket af stof fra det danske stofhus Kvadrant, og kun et lille B&O Play-ikon afslører afsenderen. Det vækker minder til sofaer fra 70′erne, men på en beroligende måde. Det føles dansk. 

Det er dog ikke en højttaler, der vil stjæle opmærksomhed i hjemmet, men den har alligevel mere sjæl end et par hvide, generiske bluetooth-højttalere.

Under stoffet sidder der to 3/4″ diskanthøjttalere, to 4″ basenheder og på bagsiden en 1,5″ fuldtoneenhed, som skyder lyden bagud – ofte rettet ind i en væg – for at sprede lyden bedre i rummet.

På bagsiden finder du også et håndtag, så du kan tage højttaleren med dig rundt eller hænge den fast med et væghængsel, og på bagsiden finder du også adgang til samtlige porte.

Her er der placeret et mini-jack, ethernetstik og strømkabel, og du kan ligeledes ændre på højttalerens bas alt efter, om højttaleren skal hænge på væggen, stå i hjørnet eller være ude i det fri. (Vi prøvede og kunne ikke høre forskel).

Annonce:


Sådan lyder A6
Mens højttaleren ikke stjæler opmærksomhed på samme måde som andre B&O-produkter – vi kigger på dig A9 – så bliver man så absolut imponeret over det lille buede vidunder, når først der trykkes tænd på din telefon.

Lyden er behagelig, men imponerende i forhold til den lille størrelse, og bassen er kløftedyb, mellemtonen fin og delikat, mens diskanten er ren og klar.

Ved testede sange var alle smådetaljer tydelige, bassen pragtfuld og vokalen tydelig.

Jeg kunne for eksempel for første gang tydeligt høre, at der i Kaizars Orchestra-braget Aldri mer Vodka, Violetta, er et xylofon-stykke hen mod slutningen. 

Bassen følger fint med selv i den bastunge dub step-genre, men må krybe til kors, hvis først volumen skrues op til fredagsfesten. Det lyder stadig godt, men blot mindre imponerende, da bassen ikke kan følge med og mudrer sammen.

Ikke desto mindre gør A6 præcis det, som B&O Play lover med højttaleren: Min stue er fyldt ud med musik og det lyder godt, uanset om jeg sidder i Fatboyen i hjørnet på gulvet, i sofaen eller ved spisebordet.



Knapperne oven på højtaleren reagerer på berøring og fungerer okay, men er lidt for følsomme. man kommer let til at trykke forkert.

Forbinder via…. Ja næsten alt?
A6 er ikke udstyret med massevis af porte på bagsiden, men skal i stedet sprede stemning via diverse trådløse tilknytninger – fuldstændig som B&O Plays S3, som vi testede tilbage i januar.

A6 understøtter Bluetooth, Spotify Connect og kommer også til at understøtte Google Cast.

Vi testede hovedsageligt A6 via Bluetooth, og det fungerede fremragende. Forbindelsen var uafbrudt og uden støj, men der var en underlig lang forsinkelse på input på telefonen, til at sangen stoppede i højttalerne.

Det betød, at vi ikke kunne se en YouTube-film på telefonen, da billede på telefon og lyd fra højttaler var ude af takt.

Vi prøvede gentagende gange med mange forskellige enheder, men problemet eksisterede på tværs af platforme.

Dog var vi glade for måden, som højttaleren parres med telefonen eller tablet. A6 er konstant i stand by og tændes automatisk, når du forbinder via bluetooth. Slut er det med først at skulle tænde på en fjernbetjening eller knap. Det kan vi lide.

Der er også mulighed for at slutte flere B&O Play og Bang & Olufsen-produkter sammen, hvis de ligesom A6 understøtter B&O Multiroom-funktionen, og på den måde får du et Sonos-agtigt setup.



A6 under stoffet. Foto: Morten Sahl Madsen

Men der er stadig minusser
Hvis du er til B&O’s skandinaviske design og lyd, så taler alt jo for at købe en A6.

Men der er stadig minusser, som er værd at tage med.

Selve opsætningen af A6 var vi meget tæt på at opgive.

Det skal ske via B&O Plays BeoSetup-app (vi brugte Android), som er lige så ubrugelig, som saltvand er til at slukke tørsten.  

Der henvises til flere forskellige B&O Play-produkter, men A6 var ikke en af dem, og det tog over 40 minutter at få det til at fungere – og det var først efter, vi trawlede nettet for en PDF-manual til A6.

Ligeledes er der prisen. Du giver 7.500 kroner for A6, hvilket er mange penge. Nogle af de penge går uden tvivl til designet og materialevalget i A6, så hvis du er ligeglad med den slags, men blot vil have den bedste lyd, så findes det andetsteds billigere.

Konklusion
BeoPlay A6 kan sagtens være din højttalerløsning til stuen. Lydkvaliteten er imponerende, taget sin størrelse i betragtning, og bluetooth- og de trådløse funktioner fungerer godt og stabilt.

Du kan tilknytte A6 til andre B&O-produkter, så der dannes et musikalt netværk, og det underspillede, rolige og stilsikre design er flot og gennemarbejdet, om end nogle vil klassificere det som kedeligt

BeoPlay A6

Plus:

  • Sublim lyd i kompakt størrelse
  • Velbygget og i gode materialer
  • Mange tilknytningsmuligheder

Minus:

  • En meget ringe opsætningsapp og efterfølgende afspilningsapp til musik.
  • Bluetooth havde en forsinkelse i forhold til video.

Karakter:


Alt er dog ikke lutter roser.

Opsætnings-appen er på ingen måde lige så gennemført som det fysiske produkt, og vi havde problemer med Bluetooth-forsinkelse uanset hvilket medie, vi afspillede fra.

Ligeledes er 7.500 kroner mange penge.

Nogen vil kalde det en retfærdig pris for et designerprodukt med god lyd, andre vil kalde det røveri ved højlys dag.

Hvilken lejr sidder du i?

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

Posted in computer.

Test: B&O Play A6: Flot lyd til dem som vil betale for design

Vi lytter ikke til musik, som vi gjorde i gamle dage. Musik og radio i hjemmet er ikke længere et samlingspunkt, men skal i stedet være en konstant, en form for baggrundsstøj, som skal dulme vores frygt for stilhed. 

Det kræver en anden form for højttaler, mener B&O Play, hvilket er grunden til A6-højttaleren, som med en atypisk form skal “fylde rummet ud” med musik.  

Den koster som alt andet B&O Play mere, end hvad den ellers høje lydkvalitet retfærdiggør, men den irregulære højttaler er designet og velproduceret godt nok til, at nogle vil finde prisen retfærdig.



Den buede form skulle blandt andet være med til at sprede lyden bedre i rummet. Om det er derfor, at højtalerne lyder godt, skal vi ikke kunne sige. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
B&O BeoPlay A6 er en samlet højttalerløsning med fem højttalere samlet i et chassis, der er bøjet som en bommerang for at sprede lyden bedre i rummet.

Den buede, bløde front er betrukket af stof fra det danske stofhus Kvadrant, og kun et lille B&O Play-ikon afslører afsenderen. Det vækker minder til sofaer fra 70′erne, men på en beroligende måde. Det føles dansk. 

Det er dog ikke en højttaler, der vil stjæle opmærksomhed i hjemmet, men den har alligevel mere sjæl end et par hvide, generiske bluetooth-højttalere.

Under stoffet sidder der to 3/4″ diskanthøjttalere, to 4″ basenheder og på bagsiden en 1,5″ fuldtoneenhed, som skyder lyden bagud – ofte rettet ind i en væg – for at sprede lyden bedre i rummet.

På bagsiden finder du også et håndtag, så du kan tage højttaleren med dig rundt eller hænge den fast med et væghængsel, og på bagsiden finder du også adgang til samtlige porte.

Her er der placeret et mini-jack, ethernetstik og strømkabel, og du kan ligeledes ændre på højttalerens bas alt efter, om højttaleren skal hænge på væggen, stå i hjørnet eller være ude i det fri. (Vi prøvede og kunne ikke høre forskel).

Annonce:


Sådan lyder A6
Mens højttaleren ikke stjæler opmærksomhed på samme måde som andre B&O-produkter – vi kigger på dig A9 – så bliver man så absolut imponeret over det lille buede vidunder, når først der trykkes tænd på din telefon.

Lyden er behagelig, men imponerende i forhold til den lille størrelse, og bassen er kløftedyb, mellemtonen fin og delikat, mens diskanten er ren og klar.

Ved testede sange var alle smådetaljer tydelige, bassen pragtfuld og vokalen tydelig.

Jeg kunne for eksempel for første gang tydeligt høre, at der i Kaizars Orchestra-braget Aldri mer Vodka, Violetta, er et xylofon-stykke hen mod slutningen. 

Bassen følger fint med selv i den bastunge dub step-genre, men må krybe til kors, hvis først volumen skrues op til fredagsfesten. Det lyder stadig godt, men blot mindre imponerende, da bassen ikke kan følge med og mudrer sammen.

Ikke desto mindre gør A6 præcis det, som B&O Play lover med højttaleren: Min stue er fyldt ud med musik og det lyder godt, uanset om jeg sidder i Fatboyen i hjørnet på gulvet, i sofaen eller ved spisebordet.



Knapperne oven på højtaleren reagerer på berøring og fungerer okay, men er lidt for følsomme. man kommer let til at trykke forkert.

Forbinder via…. Ja næsten alt?
A6 er ikke udstyret med massevis af porte på bagsiden, men skal i stedet sprede stemning via diverse trådløse tilknytninger – fuldstændig som B&O Plays S3, som vi testede tilbage i januar.

A6 understøtter Bluetooth, Spotify Connect og kommer også til at understøtte Google Cast.

Vi testede hovedsageligt A6 via Bluetooth, og det fungerede fremragende. Forbindelsen var uafbrudt og uden støj, men der var en underlig lang forsinkelse på input på telefonen, til at sangen stoppede i højttalerne.

Det betød, at vi ikke kunne se en YouTube-film på telefonen, da billede på telefon og lyd fra højttaler var ude af takt.

Vi prøvede gentagende gange med mange forskellige enheder, men problemet eksisterede på tværs af platforme.

Dog var vi glade for måden, som højttaleren parres med telefonen eller tablet. A6 er konstant i stand by og tændes automatisk, når du forbinder via bluetooth. Slut er det med først at skulle tænde på en fjernbetjening eller knap. Det kan vi lide.

Der er også mulighed for at slutte flere B&O Play og Bang & Olufsen-produkter sammen, hvis de ligesom A6 understøtter B&O Multiroom-funktionen, og på den måde får du et Sonos-agtigt setup.



A6 under stoffet. Foto: Morten Sahl Madsen

Men der er stadig minusser
Hvis du er til B&O’s skandinaviske design og lyd, så taler alt jo for at købe en A6.

Men der er stadig minusser, som er værd at tage med.

Selve opsætningen af A6 var vi meget tæt på at opgive.

Det skal ske via B&O Plays BeoSetup-app (vi brugte Android), som er lige så ubrugelig, som saltvand er til at slukke tørsten.  

Der henvises til flere forskellige B&O Play-produkter, men A6 var ikke en af dem, og det tog over 40 minutter at få det til at fungere – og det var først efter, vi trawlede nettet for en PDF-manual til A6.

Ligeledes er der prisen. Du giver 7.500 kroner for A6, hvilket er mange penge. Nogle af de penge går uden tvivl til designet og materialevalget i A6, så hvis du er ligeglad med den slags, men blot vil have den bedste lyd, så findes det andetsteds billigere.

Konklusion
BeoPlay A6 kan sagtens være din højttalerløsning til stuen. Lydkvaliteten er imponerende, taget sin størrelse i betragtning, og bluetooth- og de trådløse funktioner fungerer godt og stabilt.

Du kan tilknytte A6 til andre B&O-produkter, så der dannes et musikalt netværk, og det underspillede, rolige og stilsikre design er flot og gennemarbejdet, om end nogle vil klassificere det som kedeligt

BeoPlay A6

Plus:

  • Sublim lyd i kompakt størrelse
  • Velbygget og i gode materialer
  • Mange tilknytningsmuligheder

Minus:

  • En meget ringe opsætningsapp og efterfølgende afspilningsapp til musik.
  • Bluetooth havde en forsinkelse i forhold til video.

Karakter:


Alt er dog ikke lutter roser.

Opsætnings-appen er på ingen måde lige så gennemført som det fysiske produkt, og vi havde problemer med Bluetooth-forsinkelse uanset hvilket medie, vi afspillede fra.

Ligeledes er 7.500 kroner mange penge.

Nogen vil kalde det en retfærdig pris for et designerprodukt med god lyd, andre vil kalde det røveri ved højlys dag.

Hvilken lejr sidder du i?

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

Posted in computer.