Monthly Archives: February 2016

Rasmus Theede blev CSO i KMD i januar 2013 og nåede således at være i KMD i to år, før han nu skifter til CSC. 

Foto: Lars Jacobsen.

KMD’s sikkerhedschef, Rasmus Theede, skifter til en af konkurrenterne, CSC.

“Når spændende nye muligheder opstår, må andre gode ting desværre ophøre,” skriver han på LinkedIN.

“Jeg har sagt ja til en meget spændende position i CSC som Director for Cyber Security Scandinavia, hvor jeg starter senere i år,” skriver Rasmus Theede.

“Jeg har derfor opsagt min stilling i KMD efter tre fantastiske år,” lyder beskeden.

Hos KMD har Rasmus Theede været CSO og stået i spidsen for KMD’s sikkerhedscenter, der har kostet selskabet et tocifret millionbeløb at opbygge.

Rasmus Theede er samtidig formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

“En super spændende mulighed”
CSO’en oplyser til Computerworld, at det er begrænset, hvad han kan sige om jobskiftet på nuværende tidspunkt, men han vil dog godt svare på, hvad han har gjort sig af tanker om at skifte til en konkurrent.

“Sådan er det i branchen, kan man sige. De fleste af os har jo været rundt omkring. Og det her er bare en super spændende mulighed,” forklarer han i telefonen. 

“Jeg kan ikke sige ret meget nu, men jeg kan bekræfte, at jeg skal være sikkerhedsansvarlig for CSC i Skandinavien.” 

Rasmus Theede er stoppet i KMD ved udgangen af januar, og han skal starte i det nye job i CSC til juli, oplyser han til Computerworld.

Rasmus Theede har tidligere blandt andet været sikkerhedsansvarlig i NNIT og i A.P. Møller-Mærsk.

Han forventer at fortsætte som formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Læs også:

“Jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker også, at KMD har fået en del ud af det”

Rasmus Theede blev CSO i KMD i januar 2013 og nåede således at være i KMD i to år, før han nu skifter til CSC. 

Foto: Lars Jacobsen.

KMD’s sikkerhedschef, Rasmus Theede, skifter til en af konkurrenterne, CSC.

“Når spændende nye muligheder opstår, må andre gode ting desværre ophøre,” skriver han på LinkedIN.

“Jeg har sagt ja til en meget spændende position i CSC som Director for Cyber Security Scandinavia, hvor jeg starter senere i år,” skriver Rasmus Theede.

“Jeg har derfor opsagt min stilling i KMD efter tre fantastiske år,” lyder beskeden.

Hos KMD har Rasmus Theede været CSO og stået i spidsen for KMD’s sikkerhedscenter, der har kostet selskabet et tocifret millionbeløb at opbygge.

Rasmus Theede er samtidig formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

“En super spændende mulighed”
CSO’en oplyser til Computerworld, at det er begrænset, hvad han kan sige om jobskiftet på nuværende tidspunkt, men han vil dog godt svare på, hvad han har gjort sig af tanker om at skifte til en konkurrent.

“Sådan er det i branchen, kan man sige. De fleste af os har jo været rundt omkring. Og det her er bare en super spændende mulighed,” forklarer han i telefonen. 

“Jeg kan ikke sige ret meget nu, men jeg kan bekræfte, at jeg skal være sikkerhedsansvarlig for CSC i Skandinavien.” 

Rasmus Theede er stoppet i KMD ved udgangen af januar, og han skal starte i det nye job i CSC til juli, oplyser han til Computerworld.

Rasmus Theede har tidligere blandt andet været sikkerhedsansvarlig i NNIT og i A.P. Møller-Mærsk.

Han forventer at fortsætte som formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Læs også:

“Jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker også, at KMD har fået en del ud af det”

Project Natic-kapslen bliver sænket ned på havbunden et sted uden for den amerikanske vestkyst.

Microsoft er begyndt at teste en særlig prototype, der måske tegner kursen for fremtidens datacentre: Prototypen befinder sig under havets overflade.

Det sker under selskabet såkaldte ‘Project Natick.’

Helt nøjagtigt består det testede undervands-datacenter af en slags undervands-kapsel, der er fyldt med servere og andet nødvendigt udstyr.

Det kan der være mange fordele i.

Microsoft nævner blandt andet, at de flytbare undervands-datacentre kan nedbringe latency markant for de brugere, der bor tæt på havet.

Latency er den tid, som det tager at transportere signal mellem bruger og server.

Ifølge selskabet bor omkring halvdelen af verdens befolkning inden for 200 kilometer fra kyster.

Samtidig kan nedsænkningen i havvand løse problemet med afkøling af datacentrene, da de jo er omgivet af kølig havvand.

Hertil kommer, at et undervands-datacenter kan bygges og søsættes på ganske kort tid i sammenligning som den tid, som et byggeri af et landfast datacenter tager.

En kilometer fra kysten
Indtil videre har Microsoft testet en prototype, som selskabet kalder for ‘Leona Philpot’ (efter en Xbox-figur). Den har befundet sig på bunden af Stillehavet omkring en kilometer uden for den amerikanske kyst fra august til november i fjor. Microsoft ønsker ikke at fortælle hvor præcist.

Microsoft forventer, at den næste test skal sættes i gang i 2017 – sandsynligvis uden for Floridas kyster eller et sted i det nordeuropæiske farvand.

Microsoft skriver, at ‘Project Natick’ fortsat befinder sig tidligt i udviklingsforløbet, og at det derfor er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt projektet vil munde ud i brugbare og kommercielt interessante løsninger.

“Men Project Natic illustrerer Microsofts søgen efter datacenter-løsninger, som kan leveres hurtigt, ikke koster meget, har hurtige svar-tider og er mere bæredygtige,” lyder det fra selskabet.

Microsoft har eksperimenteret med at tilkoble forskellige former for turbiner på kapslen, så den kan producere strøm ud fra bølgernes bevægelser, tidevand eller lignende.

Selskabet forestiller sig, at hver kapsel kan holde i 20 år, inden den skal skrottes, men at hver kapsel vil blive hævet, gennemgået og serviceret hvert femte år.

Du kan læse mere om Project Natic på Microsofts eget website her.

Microsoft samler i dag data-håndteringen i relativt få meget store datacentre, der tilsammen spiller en vital rolle for selskkabets nye strategi, der sigter mod at samle og samordne enorme mængder data i cloud’en.

Det europæiske datacenter ligger uden for Dublin.

Computerworld var en tur inde bag de sikrede mure for et par år siden.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Facebook har netop meldt ud, at selskabet vil bygge et nyt stort datacenter i Irland, som primært skal drives af vind.

Selskabet har i forvejen et datacenter i Luleå i Sverige, mens Googles store datacenter i Hamina i Finland anvender det kolde vand fra Den Finske Bugt til køling.

Det kan du læse mere om her: Her bor internettet – se Googles gigantiske datacentre

Project Natic-kapslen bliver sænket ned på havbunden et sted uden for den amerikanske vestkyst.

Microsoft er begyndt at teste en særlig prototype, der måske tegner kursen for fremtidens datacentre: Prototypen befinder sig under havets overflade.

Det sker under selskabet såkaldte ‘Project Natick.’

Helt nøjagtigt består det testede undervands-datacenter af en slags undervands-kapsel, der er fyldt med servere og andet nødvendigt udstyr.

Det kan der være mange fordele i.

Microsoft nævner blandt andet, at de flytbare undervands-datacentre kan nedbringe latency markant for de brugere, der bor tæt på havet.

Latency er den tid, som det tager at transportere signal mellem bruger og server.

Ifølge selskabet bor omkring halvdelen af verdens befolkning inden for 200 kilometer fra kyster.

Samtidig kan nedsænkningen i havvand løse problemet med afkøling af datacentrene, da de jo er omgivet af kølig havvand.

Hertil kommer, at et undervands-datacenter kan bygges og søsættes på ganske kort tid i sammenligning som den tid, som et byggeri af et landfast datacenter tager.

En kilometer fra kysten
Indtil videre har Microsoft testet en prototype, som selskabet kalder for ‘Leona Philpot’ (efter en Xbox-figur). Den har befundet sig på bunden af Stillehavet omkring en kilometer uden for den amerikanske kyst fra august til november i fjor. Microsoft ønsker ikke at fortælle hvor præcist.

Microsoft forventer, at den næste test skal sættes i gang i 2017 – sandsynligvis uden for Floridas kyster eller et sted i det nordeuropæiske farvand.

Microsoft skriver, at ‘Project Natick’ fortsat befinder sig tidligt i udviklingsforløbet, og at det derfor er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt projektet vil munde ud i brugbare og kommercielt interessante løsninger.

“Men Project Natic illustrerer Microsofts søgen efter datacenter-løsninger, som kan leveres hurtigt, ikke koster meget, har hurtige svar-tider og er mere bæredygtige,” lyder det fra selskabet.

Microsoft har eksperimenteret med at tilkoble forskellige former for turbiner på kapslen, så den kan producere strøm ud fra bølgernes bevægelser, tidevand eller lignende.

Selskabet forestiller sig, at hver kapsel kan holde i 20 år, inden den skal skrottes, men at hver kapsel vil blive hævet, gennemgået og serviceret hvert femte år.

Du kan læse mere om Project Natic på Microsofts eget website her.

Microsoft samler i dag data-håndteringen i relativt få meget store datacentre, der tilsammen spiller en vital rolle for selskkabets nye strategi, der sigter mod at samle og samordne enorme mængder data i cloud’en.

Det europæiske datacenter ligger uden for Dublin.

Computerworld var en tur inde bag de sikrede mure for et par år siden.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Facebook har netop meldt ud, at selskabet vil bygge et nyt stort datacenter i Irland, som primært skal drives af vind.

Selskabet har i forvejen et datacenter i Luleå i Sverige, mens Googles store datacenter i Hamina i Finland anvender det kolde vand fra Den Finske Bugt til køling.

Det kan du læse mere om her: Her bor internettet – se Googles gigantiske datacentre

ComputerViews:  Justitsministeriet arbejder i øjeblikket arbejder på at forberede et nyt forslag til den såkaldte sessionslogning, som skal behandles i Folketinget til marts.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Logningen blev ellers sløjfet i 2014 efter kraftig kritik fra EU-domstolen.

Beslutningen om at tage sessionslogningen op igen deler da også vandene, for der er både fordele og ulemper ved digital registrering.

Det, som man lægger op til at logge, er ikke indhold i den netbaserede kommunikation, men en stribe metadata, der kan give politiet nogle basisoplysninger.

Som det ser ud nu, skal du altså i første omgang ikke være bekymret for, at myndighederne i Danmark læser, hvad du skriver på Facebook eller i din Messenger.

Konkret drejer det sig ifølge telebranchen om den afsendende og modtagende IP-adresse, transportprotokollen, afsendende og modtagende portnumre, størrelsen på kommunikationen og tidspunktet for kommunikationen.

Altså de overordnede rammer, som kommunikationen foregår under og ikke selve indholdet i en kommunikationsstreng.

Politiet er klar til data
Politiet kan fra sådanne oplysninger få viden om, at du eksempelvis har sendt en chat- eller sms-besked fra en bestemt lokation på et bestemt tidspunkt.

Disse data skal opsamles af teleselskaberne, og hvis politiet ønsker at få adgang til oplysningerne, så skal det foregå via en dommerkendelse.

Men teleselskaberne skal gemme alle data, hvilket betyder, at det ikke kun er kriminelle eller mistænkte, der overvåges, men også ganske almindelige mennesker.

Datalogningen kan derfor sammenlignes med et overvågningskamera, der dokumenterer, hvem der har været hvor og på hvilket tidspunkt.

Argumentet fra politiet er, at de digitale oplysninger er brugbare i efterforskningen af kriminalitet og terror.

Argumentet for logning handler således om at bruge politiets ressourcer på en effektiv måde og at opretholde lov og orden.

Som almindelig borger kan det måske være svært at få øje på politiets resultater på baggrund af den tidligere logningsbekendtgørelse, selv der har været udmeldinger.

Læs: It-ordfører: Sessionslogning anvendt oftere end I ved

Alle er under mistanke
Telebranchen er ikke tilfreds med, at det er teleselskaberne skal betale store dele af dette gilde.

Ifølge direktøren i Telebranchen, Jacob Willer, kommer det til at koste et trecifret millionbeløb.

Det er en problemstilling, som brancheorganisationen naturligvis vil forsøge at slå hårdt ned på. Man vil for enhver pris forsøge at undgå at blive pålagt denne økonomi- og arbejdsbyrde.

Dette synspunkt er den enkelte borger måske knap så fokuseret på.

For hr og fru Danmark handler det mere om, hvorvidt man er villig til at lade sig registrere og under hvilke vilkår, det skal foregå.

Ud over teleselskabernes logistiske ansvar er der nemlig en principiel debat, vi som samfund skal have taget: Vil vi som borgere tillade, at staten masseovervåger?

I 2014 sagde EU-domstolen, at den danske logningsbekendtgørelse var i strid med grundlæggende rettigheder om privatlivets fred og respekt for privatlivet.

Fra EU er udmeldingen således meget tydelig, og logningen blev også skrinlagt.

EU skrev blandt andet: “Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Læs også: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Et synspunkt, der både har opbakning blandt almindelige mennesker og blandt de politiske partier i både opposition og regering. 

Mistænkt eller ej
Regeringens støtteparti Liberal Alliances it-ordfører Christina Egelund siger således til DR:

Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme.”

En principiel udmelding, der ridser modstanden mod generel logning ret tydeligt op. En ting er at overvåge mistænkte eller kriminelle. En anden er at overvåge alle.

Tilbage står således spørgsmålet om gevinsterne ved logning er større end ulemperne ved at få forstyrret privatlivets fred?

Hvad mener du vejer tungest i fremtidens Danmark? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

ComputerViews:  Justitsministeriet arbejder i øjeblikket arbejder på at forberede et nyt forslag til den såkaldte sessionslogning, som skal behandles i Folketinget til marts.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Logningen blev ellers sløjfet i 2014 efter kraftig kritik fra EU-domstolen.

Beslutningen om at tage sessionslogningen op igen deler da også vandene, for der er både fordele og ulemper ved digital registrering.

Det, som man lægger op til at logge, er ikke indhold i den netbaserede kommunikation, men en stribe metadata, der kan give politiet nogle basisoplysninger.

Som det ser ud nu, skal du altså i første omgang ikke være bekymret for, at myndighederne i Danmark læser, hvad du skriver på Facebook eller i din Messenger.

Konkret drejer det sig ifølge telebranchen om den afsendende og modtagende IP-adresse, transportprotokollen, afsendende og modtagende portnumre, størrelsen på kommunikationen og tidspunktet for kommunikationen.

Altså de overordnede rammer, som kommunikationen foregår under og ikke selve indholdet i en kommunikationsstreng.

Politiet er klar til data
Politiet kan fra sådanne oplysninger få viden om, at du eksempelvis har sendt en chat- eller sms-besked fra en bestemt lokation på et bestemt tidspunkt.

Disse data skal opsamles af teleselskaberne, og hvis politiet ønsker at få adgang til oplysningerne, så skal det foregå via en dommerkendelse.

Men teleselskaberne skal gemme alle data, hvilket betyder, at det ikke kun er kriminelle eller mistænkte, der overvåges, men også ganske almindelige mennesker.

Datalogningen kan derfor sammenlignes med et overvågningskamera, der dokumenterer, hvem der har været hvor og på hvilket tidspunkt.

Argumentet fra politiet er, at de digitale oplysninger er brugbare i efterforskningen af kriminalitet og terror.

Argumentet for logning handler således om at bruge politiets ressourcer på en effektiv måde og at opretholde lov og orden.

Som almindelig borger kan det måske være svært at få øje på politiets resultater på baggrund af den tidligere logningsbekendtgørelse, selv der har været udmeldinger.

Læs: It-ordfører: Sessionslogning anvendt oftere end I ved

Alle er under mistanke
Telebranchen er ikke tilfreds med, at det er teleselskaberne skal betale store dele af dette gilde.

Ifølge direktøren i Telebranchen, Jacob Willer, kommer det til at koste et trecifret millionbeløb.

Det er en problemstilling, som brancheorganisationen naturligvis vil forsøge at slå hårdt ned på. Man vil for enhver pris forsøge at undgå at blive pålagt denne økonomi- og arbejdsbyrde.

Dette synspunkt er den enkelte borger måske knap så fokuseret på.

For hr og fru Danmark handler det mere om, hvorvidt man er villig til at lade sig registrere og under hvilke vilkår, det skal foregå.

Ud over teleselskabernes logistiske ansvar er der nemlig en principiel debat, vi som samfund skal have taget: Vil vi som borgere tillade, at staten masseovervåger?

I 2014 sagde EU-domstolen, at den danske logningsbekendtgørelse var i strid med grundlæggende rettigheder om privatlivets fred og respekt for privatlivet.

Fra EU er udmeldingen således meget tydelig, og logningen blev også skrinlagt.

EU skrev blandt andet: “Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Læs også: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Et synspunkt, der både har opbakning blandt almindelige mennesker og blandt de politiske partier i både opposition og regering. 

Mistænkt eller ej
Regeringens støtteparti Liberal Alliances it-ordfører Christina Egelund siger således til DR:

Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme.”

En principiel udmelding, der ridser modstanden mod generel logning ret tydeligt op. En ting er at overvåge mistænkte eller kriminelle. En anden er at overvåge alle.

Tilbage står således spørgsmålet om gevinsterne ved logning er større end ulemperne ved at få forstyrret privatlivets fred?

Hvad mener du vejer tungest i fremtidens Danmark? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Tunge og tekniske kompetencer, medarbejdere, der forstår forretningen og virksomhedsfolk, der kan drive projekterne frem.

Det er de punkter, der står øverst på listen, når it-cheferne skal finde nye medarbejdere til afdelingen.

Det kan man læse i den rekrutteringsrapport som Computerworld i Sverige netop har opgjort, og som bliver offentliggjort midt i denne måned.

Mest efterspurgt er tekniske erfaringer i form af it-arkitekter.

Mere end 44 procent af it-cheferne i Sverige er således på jagt efter it-arkitekter, skriver Computerworlds søsterside.

I 2015 var denne gruppe også i søgelyset men knap så efterspurgte som i år. Her var det 32 procent, der var på jagt efter en ny arkitekt.

Den stigende efterspørgsel begrundes med et temposkift.

“Virksomhederne ved godt, at det er it, der driver forretningen frem. Men udviklingen går så hurtigt, at de har svært ved at følge med. Derfor er der behov for it-arkitekter, der kan skabe nye forretningsområder og tjenester med it som platform,” fortæller Torgny Södrin, der har været med til at udvikle rapporten for IDG Rekrytering i Sverige.

“Den situation har stået på i et stykke tid, og den ser altså ud til at fortsætte med ekstra kraft.”

Denne udvikling efterspørger samtidig dygtige it-projektledere og virksomhedsarkitekter, der dukker på listens næste pladser.

Interessen for projektledere er dog dalet lidt fra 46 procent i 2015 til 39 procent i 2016. Interessen for virksomheds-arkitekter er steget med fem procentpoint ifølge CIO-rapporten.

Behovet for udviklere er sunket en lille smule, men denne gruppe står stadig stærkt i bevidstheden hos it-cheferne.

Mere end en fjerdedel kigger sig om efter en eller flere nye udviklere til medarbejderholdet.

It-chefernes drømmehold anno 2016. Sådan er efterspørgslen. Kilde: Computerworld Sverige.

Såden så ønskerne ud i 2015. Kilde: Computerworld Sverige.

Sikkerhedsfolk er i kridthuset
En anden gruppe, der er i kridthuset, er sikkerhedsspecialisterne, som også er mere eftertragtede end i fjor.

“Det er en konsekvens af, at it-sikkerhed bliver vigtigere og vigtigere for virksomhederne,” siger Torgny Södrin.

“De sikkerhedsfolk, der efterspørges, er ikke folk, der kan sætte en firewall op. Det handler om folk, der skal beskytte varemærker, hvilket kræver, at man kan beskytte data og information,” siger han.

CIO ledelsesrapporten udkommer den 17. februar, og den er broderlandets største uafhængige rapport over it-beslutningstagerne.

Selv om dataindsamlingen er foregået i Sverige, vil vi givet vis se den samme efterspørgsel på disse kompetencetunge medarbejdere på vores side af sundet.

Læs også:
Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Se listen: Her vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Tunge og tekniske kompetencer, medarbejdere, der forstår forretningen og virksomhedsfolk, der kan drive projekterne frem.

Det er de punkter, der står øverst på listen, når it-cheferne skal finde nye medarbejdere til afdelingen.

Det kan man læse i den rekrutteringsrapport som Computerworld i Sverige netop har opgjort, og som bliver offentliggjort midt i denne måned.

Mest efterspurgt er tekniske erfaringer i form af it-arkitekter.

Mere end 44 procent af it-cheferne i Sverige er således på jagt efter it-arkitekter, skriver Computerworlds søsterside.

I 2015 var denne gruppe også i søgelyset men knap så efterspurgte som i år. Her var det 32 procent, der var på jagt efter en ny arkitekt.

Den stigende efterspørgsel begrundes med et temposkift.

“Virksomhederne ved godt, at det er it, der driver forretningen frem. Men udviklingen går så hurtigt, at de har svært ved at følge med. Derfor er der behov for it-arkitekter, der kan skabe nye forretningsområder og tjenester med it som platform,” fortæller Torgny Södrin, der har været med til at udvikle rapporten for IDG Rekrytering i Sverige.

“Den situation har stået på i et stykke tid, og den ser altså ud til at fortsætte med ekstra kraft.”

Denne udvikling efterspørger samtidig dygtige it-projektledere og virksomhedsarkitekter, der dukker på listens næste pladser.

Interessen for projektledere er dog dalet lidt fra 46 procent i 2015 til 39 procent i 2016. Interessen for virksomheds-arkitekter er steget med fem procentpoint ifølge CIO-rapporten.

Behovet for udviklere er sunket en lille smule, men denne gruppe står stadig stærkt i bevidstheden hos it-cheferne.

Mere end en fjerdedel kigger sig om efter en eller flere nye udviklere til medarbejderholdet.

It-chefernes drømmehold anno 2016. Sådan er efterspørgslen. Kilde: Computerworld Sverige.

Såden så ønskerne ud i 2015. Kilde: Computerworld Sverige.

Sikkerhedsfolk er i kridthuset
En anden gruppe, der er i kridthuset, er sikkerhedsspecialisterne, som også er mere eftertragtede end i fjor.

“Det er en konsekvens af, at it-sikkerhed bliver vigtigere og vigtigere for virksomhederne,” siger Torgny Södrin.

“De sikkerhedsfolk, der efterspørges, er ikke folk, der kan sætte en firewall op. Det handler om folk, der skal beskytte varemærker, hvilket kræver, at man kan beskytte data og information,” siger han.

CIO ledelsesrapporten udkommer den 17. februar, og den er broderlandets største uafhængige rapport over it-beslutningstagerne.

Selv om dataindsamlingen er foregået i Sverige, vil vi givet vis se den samme efterspørgsel på disse kompetencetunge medarbejdere på vores side af sundet.

Læs også:
Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Se listen: Her vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Det kræver en adresse i Københavns City. hvis man vil lokke de bedste it-folk til, lyder det fra direktør i 2ndC, Jesper Bergstedt.

Manglen på dygtige it-folk er nu så voldsom, at en firmaadresse i en af Københavns forstadskommuner i sig selv gør det svært at tiltrække de bedste it-folk.

Sådan er situationen for det nordsjællandske it-firma 2ndC, som efter otte år med base i Farum netop har rykket teltpælene op for at flytte det 24 mand store firma de 25 kilometer til en adresse på Kongens Nytorv i det centrale København.

“I Farum har vi ad flere omgange skullet bruge folk. Og når det gælder almindeligt kontorpersonale har vi fået omkring 100 ansøgninger på et jobopslag. Men at søge it-teknikere og udviklere har i praksis være umuligt. Dem vi har fået, har vi fundet gennem netværket hos de medarbejdere, der var i firmaet i forvejen, som har inviteret folk ud for at se, hvad vi lavede,” fortæller Jesper Bergstedt, der er direktør og stifter i det 25 år gamle firma.

“Selv om vi har brugt nogle af de største og dygtigste headhuntere i branchen, så er de kommet tilbage til os med beskeden om, at der er ikke nogen, der vil til Farum,” siger han.

Men efter af 2ndC her ved årsskiftet er flyttet til Københavns City er der vendt op og ned på situationen.

“Allerede da vi for et lille år siden besluttede, at vi ville flytte til København, siger det vupti. Så får vi på én gang fem kandidater, som er superkvalificerede. En af de allerdygtigste har direkte sagt, at udsigten til, at vi ville flytte ind til city var den vigtigste grund til, at han har valgt os,” fortæller Jesper Bergstedt.

Han erkender, at en del af rekrutteringsproblemet hænger sammen med, at man i 2ndC er kræsne og stiller høje faglige krav til nye medarbejdere.

“Vi kan da sagtens få ansøgere. Men de mennesker, der henvender sig, er bare ikke særlig dygtige. Hvis du vil have de bedste af de bedste – og det lever sådan nogen som os af at have – så er det tæt på umuligt,” siger Jesper Bergstedt.

Læs også:

It-firmaer skriger på arbejdskraft – men svigter når det gælder efteruddannelse af egne folk

“Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver”

Nej tak til vækst: Hvorfor frasorterer it-branchen medarbejdere, der ikke taler dansk?

Det kræver en adresse i Københavns City. hvis man vil lokke de bedste it-folk til, lyder det fra direktør i 2ndC, Jesper Bergstedt.

Manglen på dygtige it-folk er nu så voldsom, at en firmaadresse i en af Københavns forstadskommuner i sig selv gør det svært at tiltrække de bedste it-folk.

Sådan er situationen for det nordsjællandske it-firma 2ndC, som efter otte år med base i Farum netop har rykket teltpælene op for at flytte det 24 mand store firma de 25 kilometer til en adresse på Kongens Nytorv i det centrale København.

“I Farum har vi ad flere omgange skullet bruge folk. Og når det gælder almindeligt kontorpersonale har vi fået omkring 100 ansøgninger på et jobopslag. Men at søge it-teknikere og udviklere har i praksis være umuligt. Dem vi har fået, har vi fundet gennem netværket hos de medarbejdere, der var i firmaet i forvejen, som har inviteret folk ud for at se, hvad vi lavede,” fortæller Jesper Bergstedt, der er direktør og stifter i det 25 år gamle firma.

“Selv om vi har brugt nogle af de største og dygtigste headhuntere i branchen, så er de kommet tilbage til os med beskeden om, at der er ikke nogen, der vil til Farum,” siger han.

Men efter af 2ndC her ved årsskiftet er flyttet til Københavns City er der vendt op og ned på situationen.

“Allerede da vi for et lille år siden besluttede, at vi ville flytte til København, siger det vupti. Så får vi på én gang fem kandidater, som er superkvalificerede. En af de allerdygtigste har direkte sagt, at udsigten til, at vi ville flytte ind til city var den vigtigste grund til, at han har valgt os,” fortæller Jesper Bergstedt.

Han erkender, at en del af rekrutteringsproblemet hænger sammen med, at man i 2ndC er kræsne og stiller høje faglige krav til nye medarbejdere.

“Vi kan da sagtens få ansøgere. Men de mennesker, der henvender sig, er bare ikke særlig dygtige. Hvis du vil have de bedste af de bedste – og det lever sådan nogen som os af at have – så er det tæt på umuligt,” siger Jesper Bergstedt.

Læs også:

It-firmaer skriger på arbejdskraft – men svigter når det gælder efteruddannelse af egne folk

“Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver”

Nej tak til vækst: Hvorfor frasorterer it-branchen medarbejdere, der ikke taler dansk?