Monthly Archives: February 2016

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

It-giganten IBM har i det seneste års tid været ude og investere heftigt i selskaber med viden om it-sundhed og patientjournaler.

Senest har IBM lagt godt 17 milliarder kroner på bordet i købet af Truven Health Analytics, som har specialiseret sig i at cloudbaserede data management og analytics for tusindvis af storkunder i sundhedssektoren.

Mere præcis har Truven Health Analytics godt 8.500 kunder, som inkluderer hospitaler, forsikringsbranchen og offentlige myndigheder, som samlet har sundhedsoplysninger for omkring 215 millioner mennesker.

Selskabet blev senest i 2012 solgt for 8,5 milliarder kroner, og har med 20 kontorer i USA såvel som kontorer i Canada, EU og Asien siden vokset sig endnu større.

Blandt sine mest populære produkter sælger Truven Health Analytics en årlig benchmark-undersøgelse af top 100-hospitalerne i USA.

Aftalen mellem IBM og Truven Health Analytics forventes afsluttet i løbet af året, skriver onlinemediet Bloomberg News.

Skal fodre Watson
Der er ingen tvivl om, at IBM-opkøbene i it-sundhedsindustrien hænger uløseligt sammen med selskabets satsninger på sin supercomputer Watson.

Computerworld kunne for nyligt berette om, at Watson sluger omkring 800 millioner sider sundhedsjournaler i sekundet, hvilket du kan læse mere om her:

Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

Ideen med at indlæse tonsvis af sundhedsjournaler i regnemonstret er, at Watson med tiden udvikler sin kunstige intelligens ved hjælp af endnu flere data, så supercomputeren også kan stille diagnoser og komme med behandlingsforslag.

Flere sundheds-apps
IBM-boss Ginni Rometty har i denne omgang lagt sin største investering i sin tre års regeringsperiode.

Det skyldes det store potentiale inden for automatiseringen og dermed muligheden for at forøge viden og behandlingsformer markant omkring sygdomsbehandling med hjælp fra Watson.

“De fleste datasæt i sundhedsindustrien er i forskelligartede databaser. IBM’s strategi er at samle disse data og gør dem tilgængelige, så både IBM og vores økosystem af partnere kan bygge sundhedsløsninger på toppen af dem,” forklarer general manager for Watsons sundhedsprogram, Deborah DiSanzo, til Crains Detroit Business.

Med sine nyindkøbte oplysninger om 215 millioner menneskers sygehistorik runder IBM at have variende typer af sundhedsoplysninger for omkring 300 millioner folk.

Læs også:
“Problemet er ikke, at vores maskiner bliver intelligente, men at de bliver autonome”

ComputerViews: I sidste weekend var der en stor demonstration mod Uber i København, hvor hundredevis af vrede taxachauffører blokerede trafikken i den indre by.

En konflikt, der illustrerer den problematik, som Carsten Sørensen, professor hos London School of Economics, for nylig har omtalt i et nyt interview med Computerworld.

Her lufter han sin bekymring for hvilke konsekvenser, det får, når et stigende antal arbejdspladser bliver klemt af ny teknologi og nye forretningskoncepter.

“Hvilken effekt får denne slags forandringer på arbejdet i sig selv, og hvad betyder det for antallet af mennesker, som vi i fremtiden vil kunne finde beskæftigelse til? De to spørgsmål er min største bekymring,” siger Carsten Sørensen.

Taxachauffører efterlades på brændende platform
Lørdagens demonstration var iværksat af københavnske taxachauffører.

Deres frustationer er forståelige. De står i en nærmest håbløs situation. For mere end nogen anden faggruppe står de på en brændende platform. Der går blot få år, før de selvkørende biler kommer, og i dag udfordres chaufførerne af Uber, der set fra en forbrugers synspunkt er de traditionelle taxatjenester langt overlegen på de fleste parametre.

Men Uber er langt fra den eneste teknologivirksomhed, der vækker frustration og vrede. 

Herhjemme har vi eksempelvis tidligere set, at internetsupermarkedet Nemlig.com har været på kant med fagbevægelsen på grund af ansættelsesvilkårene for virksomhedens chauffører. 

Og i USA har San Francisco nu gennem flere år også været skueplads for konflikter, der er opstået i kølvandet på de seneste års tech-boom. 

Her har konflikterne blandt andet udmøntet sig i korporligheder, når de luksuriøse shuttle-busser, som transporterer Apple-, Google- og Facebook-ansatte på arbejde om morgenen, er blevet mødt med blokader og stenkastende demonstranter, der blandt andet mener, at teknologivirksomhederne er skyld i stigende ulighed og stigende boligpriser i byen. 

Populister fisker i rørte vande
Der er grund til at være bekymret for, at fremvæksten af en ny og usikker økonomi kan skabe flere sociale spændinger kan blive brugt af populister.

Ikke mindst fordi at vi allerede har set, at denne type spændinger er blevet brugt som forklaring på Donalds Trumps succes i de republikanske primærvalg i USA.

Det amerikanske magasin The New Yorker har beskrevet Trumps vælgere som folk “der kæmper for at klare sig i en økonomi, som de ikke længere forstår.”

Trump fisker derfor i rørte vande, når han eksempelvis kræver at Apple skal bygge alle selskabets ‘damn computers and things’ i USA og ikke i Kina.

I denne artikel vil vi ikke forgøgle nogen, at vi har en løsning på de sociale spændinger, der kan følge i kølvandet på overgangen fra industrisamfundet til det digitale samfund.

Men ikke desto mindre mener vi, at det må være i teknologibranchens egen interesse at tage disse problemstillinger alvorligt. Gør branchen ikke det, så risikerer den, at den i sidste ende går maskinstormerne og populisternes ærinde.

Læs også: 
Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker 

Så hårdt presser Uber københavnsk taxa-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Donald Trump: Apple skal tvinges til at flytte al produktion hjem til USA

LG G5 har en modulær bund, hvor du blandt andet kan isætte et modul med en B&O-højtaler og amplifier.

Dørene er slået op ved Mobile World Congres i Barcelona, og årets store mobilfest er skudt i gang.

Producenterne står i kø for at vise de nye 2016-telefoner frem, og selvom MWC først startede i morges, så er der allerede lanceret over et dusin nye smartphones. 

Allerede søndag poppede Samsung og LG champagneflaskerne med hver sin lancering af Samsung Galaxy S7 og LG G5. To smartphones i den absolutte topklasse med specifikationer i toppen – og en ligeledes skyhøj pris.

Samsung Galaxy S7 koster 5.700 kroner. 6.500 kroner hvis du vil have S7 Edge-modellen. 

Du kan læse om vores møde med Samsung Galaxy S7 og S7 her: Førstehåndsindtryk: Kan Samsung Galaxy S7 leve op til hypen?

Herunder har vi taget et udpluk af smartphones, som er blevet lanceret.

Vi har samlet Samsung Galaxy S7 og S7 Edge, da forskellen reelt set kun er den buede skærm, et større batteri på S7 Edge (3.000 mAh mod 3.600 mAh), og S7 Edge’s højere pris.

HP’s Elite x3 har Continuum For Phone-funktion, så den kan benyttes sammen med en skærm. HP lancerede også en “bærbar”-computer kun bestående af skærm, tastatur og batteri. Al tænkekraft kommer fra telefonen.

Sony har også præsenteret tre nye smartphones i tre prisklasser, og HP overraskede med en Windows 10 Mobile, som kan omdannes til en bærbar computer via Continuum for Phones og bærbar-lignende tilbehør.

Alcatel har også lanceret et par telefoner, hvoraf de fleste kun vil udkomme i Asien, og Acer har lanceret tre andre Android-telefoner, som rammer Europa i slutningen af april. 

Også Huawei overraskede ved MWC ved at præsentere en Windows-tablet: Huawei går ind på trængt pc-marked: lancerer tynd Windows-tablet

Mobile World Congres-messen er sin største af sin art, hvor alle der er noget med smartphones, netværk og mobilitet viser sine produkter frem. 

Læs også: Så er det officielt: Nokia klar til smartphone-comeback

Apple vil have den amerikanske regering til at nedsætte en kommission, der skal kigge nærmere på den stigende anvendelse af kryptering.

Sådan lyder det fra selskabets topchef, Tim Cook, der i en mail rundsendt til Apples ansatte gentager sine argumenter for, at Apple ikke vil hjælpe det amerikanske forbundspoliti, FBI, med at få adgang til en låst iPhone 5c.

Det kan du læse mere om her: Her er grunden til at Apple siger ‘rend og hop’ til FBI.

I mailen gentager Tim Cook sin opfordring til de amerikanske myndigheder om at annullere kravet.

Ifølge ham vil Apple imidlertid ‘med glæde’ stille op, hvis der etableres en gruppe bestående af eksperter, som skal diskutere implikationerne ved ‘lov-håndhævelse, national sikkerhed, privacy og personlig frihed,” skriver Tim Cook.

“Det føles ikke rigtigt at være på den modsatte side af regeringen i en sag, der handler om frihed og rettigheder, som en regering er sat i verden for at beskytte,” skriver han.

“Men sagen handler om meget mere end én telefon eller en enkelt efterforskning. Vi sætter hundreder af millioner af lovlydige menneskers rettigheder på spil,” skriver Tim Cook.

Det har de amerikanske myndigheder tidligere blankt afvist, hvilket du kan læse mere om her: Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

Apple har i forbindelse med Tim Cooks mail offentliggjort en Q&A-side med spørgsmål og svar i sagen – som selskabet altså ser det.

Den kan du se her: Answers to your questions about Apple and security.

Fonas fremtid balancerer på en knivsæg.

På den ene side skal der findes en eller flere investorer som vil skyde penge i at videreføre dele af den kriseramte butikskæde.

På den anden side skal Fonas kreditorer samtidig nikke til en redningsplan, som vil betyde millionstore tab for bank, leverandører og andre samarbejdspartnere.

Torsdag i sidste uge udsendte de advokater, som står for forsøget på at rekonstruere Fona, en redegørelse til kreditorerne.

Her fremgår det, at der siden betalingsstandsningen trådte i kraft 1. februar er forhandlet med to mulige købere.

Læs mere om Fonas nedtur her:
Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Men selv hvis forhandlingerne falder i hak og Fona bliver solgt, er der ingen vej uden om butikslukninger og dermed også fyringer blandt de ansatte.

“Det sker ved, at en række butikker lukkes og/eller afstås og afvikles,” hedder det blandt andet i advokaternes redegørelse.

Det fremgår desuden, at der skal ske en “tilpasning af organisationen, således at den modsvarer købers forventninger”, som det udtrykkes.

Blandt andet skal Fonas reparationsafdeling – der går under navnet Elektronikcenteret – udskilles i en særlig enhed og sælges.

Tab på 50 millioner
Redegørelsen til kreditorerne nævner ikke navne på de mulige købere, og advokat Ole Borch fra Bech-Bruun, der sammen med sin kollega Pernille Bigaard fra Plesner er udpeget som såkaldte rekonstruktører, ønsker ikke at oplyse navne på de interesserede købere.

I redegørelsen fra de to advokater kan man også læse, at Fona de seneste 16 måneder har tabt 50 millioner kroner.

Efter at advokaterne har gennemgået selskabets aktiver, er egenkapitalen nedskrevet fra det seneste regnskabs plus på 200 millioner kroner til nu at være et minus på 40 millioner kroner.

Fonas ejes med 40 procent af det norske Elkjøp, der også driver en af Fonas hårdeste konkurrenter Elgiganten.

Aktiemajoriteten på 60 procent ligger hos Kjær-familien med Fonas øverste chef Michael Kjær i spidsen.

I sidste måned var de hårde økonomiske realiteter derfor, at kreditorerne bankede på, mens kassen i Fona var tom.

Derfor var der brug for flere penge fra ejerne. Men parterne har ifølge redegørelsen til kreditorerne ikke “kunne finde enighed om at tilføre (…) likviditet”.

Det er formentlig den uenighed, der i sidste måned fik Elkjøps koncernchef Jaan Ivar Semlitsch til at forlade bestyrelsen i Fonas moderselskab F Group.

Læs mere om det her: Storaktionær trækker sig fra kriseramte Fonas bestyrelse – se hans kryptiske begrundelse

Computerworld har tidligere forgæves søgt at få en kommentar fra Elkjøp og Fona om denne sag.

Kreditorernes dilemma
Den største gruppe af kreditorer i Fona er vareleverandører, som tilsammen har et tilgodehavende på mere end 140 millioner kroner.

Desuden har Nordea 74 millioner i klemme. Fona har også huslejeforpligtelser på 80 millioner kroner, mens de omkring 700 ansatte har lønkrav på tilsammen 66 millioner kroner.

Det er dog leverandørgælden, der er Fonas største problem.

Det er planen at tilbyde leverandørerne en akkord. Ifølge advokaterne står kreditorerne lige nu til at få 88 procent af deres tilgodehavende.

Men meget står og falder med, om Fonas varelagre, som i dag er bogført til på 250 millioner kroner, reelt har den værdi, som de er bogført til.

I elektronikbranchen taber lagervarer hurtigt deres værdi. Revisionen har da også taget forbehold for netop dette punkt.

Kan Fona ikke sælge sit lager til den bogførte værdi, bliver kreditorernes tab tilsvarende større.

Kreditorerne er i at dilemma. Afviser de advokaternes plan for rekonstruktion, kan hele øvelsen ende i en konkurs for Fona med risiko for, at kreditorerne mister alle deres penge.

Kreditorerne er indkaldt til møde torsdag i denne uge – den 25. februar – hvor advokaterne vil fremlægge deres forslag til en redningsplan.

Læs også:

På besøg i tre Fona-butikker: Fire kunder købte tilsammen én cd og ét iPhone-cover

Konkursen truer: Her er den eneste løsning, hvis Fona vil overleve