Daily Archives: May 10, 2016

Mandag aften klokken 20 dansk tid bliver store dele af den 11,5 millioner tunge database fra selskabet Mossack Fonseca i Panama åbnet for offentligheden.

Det betyder, at det ikke længere kun er journalister eller specielt indviede, der kan dykke ned i de mange læk om skattedetaljer fra selskaber, berømtheder samt fra helt almindelige mennesker og selskaber.

Du, jeg og alle andre interesserede kan sidde og pløje databaserne igennem for at finde danske eller udenlandske skatteunddragere på dette website.

Nyheden om åbningen af den lækkede database er også nået frem til den danske skattefar, hvor flere skattemedarbejdere sidder klar ved computeren for at følge med i hvilke oplysninger og data, der bliver lækket.

Det fortæller Skats indsatsdirektør Jim Sørensen til Computerworld.

“Vi er meget spændte på, hvad der egentlig offentliggøres, og hvordan vi kan bruge disse data til at åbne nye sager eller få brikkerne til at falde på plads i nuværende sager. Man kunne eksempelvis forestille sig, at vi vil samkøre vores fund i databasen med beløb, der kører ind og ud af Danmark,” siger han.

Læs også: Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

It-folkene skal først ind
Skats indsatsdirektør har ikke beordret sine medarbejdere på overarbejde, da de formentlig af ren og skær interesse selv vil sidde klar klokken 20 for at pløje dokumenterne igennem, forklarer han.

“Vi skal først have it-folkene på banen, så de kan vurdere strukturen i databasen og finde frem til de oplysninger, der har størst interesse for os. Derefter skal vi have data over i vores egne databaser, så vi bruge data fra Panama til at søge på tværs i virksomheder og på privatpersoner,” fortæller Jim Sørensen.

Hvad skal Skat finde i databasen, før det vil udløse en sag hos Skat?

“Vi er interesserede i at få navne, personer og selskaber, beløbsstørrelser og bagvedliggende korrespondance og ikke mindst få svar på, hvorfor disse folk lige har valgt at sende deres penge til Panama,” forklarer Jim Sørensen og fortsætter:

“Dette læk er ét blandt flere generelle indsatsområder mod skattely. Vi skal derfor også have sorteret alle irrelevante oplysninger fra, så vi kan få et godt grundlag for at løfte bevisbyrden i konkrete sager.”

Danskere og databasen
Hvor mange danskere og danske virksomheder forventer I at finde i databasen?

“DR og Politiken (som har haft adgang til databasen i noget tid, red.) har fortalt, at der er ‘nogle hundrede’ oplysninger om danskere. Det er jeg meget spændt på at se,” siger Jim Sørensen.

“Jeg er ikke i tvivl om, at lækket vil resulteret i flere store sager på OECD-niveau, men set fra dansk side kan vi ikke sige noget om antal sager. Vores kig i de lækkede dokumenter er en del af vores risikoanalyse, som vi også samarbejder med andre lande og banker om.”

Er der grund til bekymring hos danske skatteundragere, der figurerer i databasen?

“Ja, man kan jo have teknologien til at hjælpe en med at snyde, men teknologien kan jo også bruges til at afsløre snyderier. Vi er ansat til at kontrollere, om folk betaler den rette skat, og her bruger vi så de værktøjer, som vi kan få adgang til,” lyder det fra Jim Sørensen.

Læs også: Whistleblowere risikerer 10 års fængsel efter offentliggørelse af hemmelige skatteaftaler

Whistleblowerne bag skattelækket står til store fængselsstraffe. Synes du, at det er fair, at systemet straffer disse whistleblowere, når man tænker på, at de afslører, hvordan privatpersoner og virksomheder undergrave selvsamme system ved at undgå at betale i vores fælles skattekasse?

“Det er et politisk ladet spørgsmål, og det har jeg ingen kommentarer til.”

Læs også:

Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Open source-folket er sprunget ind i kampen om cloudbaserede kontorpakker. 

Open365 er således et åben kildekode-alternativ til eksempelvis Office 365 fra Redmond-fabrikken Microsoft.

Udgaven består af en cloudløsning, hvor filer kan opbevares, organiseres og deles, samt klientprogrammer som synkroniserer indhold mellem cloudserveren og en klientmaskine, der også kan være en telefon.

Herudover rummer pakken en online-editor i form af skriveprogrammet LibreOffice, en Linux-server og så skrivebordsmiljøet KDE.

Klientprogrammet sørger for synkronisering mellem cloudkontoen og den lokale pc. Filer åbnes lokalt med LibreOffice.

Præg af en beta
Leif Lodahl, der er den danske talsmand for LibreOffice, har set nærmere på programpakken, og han vurderer, at der stadig er en del hængepartier i Open365, blandt andet hvornår den er klar til brug.

“Open365 er beta-software, og den endelige forretningsmodel er ikke tydelig. Det er ikke tydeligt, om den gratis beta-version med 20 gigabyte plads fortsætter med at være gratis. Det er heller ikke tydeligt, hvornår løsningen forventes at være produktionsklar og hvilke priser, den vil blive tilbudt til,” lyder det fra Leif Lodahl.

Løsningen lanceres som åben kildekode, men der er ikke offentliggjort en kildekode endnu. Desuden kan man ikke identificere, hvilken open source-licens programmet frigives under.

“For at være kompatibel, må licensen dog være mindst lige så restriktiv som GPLv2,” vurderer han.

Firmaet bag Open365 er EyeOS, som er et spansk firma, og det er en del af Telefonica-koncernen.

God kontakt mellem browser og program
Selve kontorpakken, hvilket vil sige LibreOffice-delen, fungerer på helt samme måde i browseren som ved en desktop-installation.

“Det er sågar muligt at installere udvidelser og udvikle makroer,” siger han og fortsætter:

“Det er også muligt at uploade og benytte skabeloner i Open365. Stavekontrol på dansk og andre sprog kan installeres i LibreOffice, omend det er lidt besværligt. Til gengæld findes der i øjeblikket ikke en dansk brugergrænseflade.”

Mangler æ, ø og å
Leif Lodahl peger også på, at udgaven stadig bærer præg af at være en beta-udgave og derfor har en del småfejl.

“Dokumenter gemmes ikke som standard det rigtige sted. Det er ikke muligt at benytte danske bogstaver æ, ø og å i hverken regneark eller tekstbehandling, og LibreOffice i en browser har desuden den ulempe, at der sker en forsinkelse mellem tastatur og mus og programmet.”

Foreløbigt findes løsningen kun på engelsk, og en dansksproget udgave er nok ikke lige på trapperne, hvis den overhovedet kommer, hvilket diskvalificerer programmet i en del firmaer og institutioner.

Plads til forbedring
Filer og dokumenter gemmes med historik, således at det er muligt at gendanne en tidligere version.

Samtidigt er det muligt at se, hvem der har rettet et dokument og hvornår.

Den samlede vurdering af programpakken lyder, at det ser spændende ud men også, at pakken bærer præg af mange småfejl.

“Open365 virker mere komplet og færdig end tilfældet eksempelvis er med LibreOffice Online Community. Dog er der fortsat en række småfejl, som må forventes at blive løst i forbindelse med beta-fasen,” vurderer Leif Lodahl.

Læs mere om Open365 her: Se billederne: Her er et gratis open source-alternativ til Microsofts Office 365

Du kan også læse en analyse af programmet på LibreOffice-blokken.

Du kan ligeledes læse mere om om Open365 her.

Læs også:

LibreOffice får en ordentlig omgang makeup: Nu kan du teste en spritny udgave