Mandag aften klokken 20 dansk tid bliver store dele af den 11,5 millioner tunge database fra selskabet Mossack Fonseca i Panama åbnet for offentligheden.
Det betyder, at det ikke længere kun er journalister eller specielt indviede, der kan dykke ned i de mange læk om skattedetaljer fra selskaber, berømtheder samt fra helt almindelige mennesker og selskaber.
Du, jeg og alle andre interesserede kan sidde og pløje databaserne igennem for at finde danske eller udenlandske skatteunddragere på dette website.
Nyheden om åbningen af den lækkede database er også nået frem til den danske skattefar, hvor flere skattemedarbejdere sidder klar ved computeren for at følge med i hvilke oplysninger og data, der bliver lækket.
Det fortæller Skats indsatsdirektør Jim Sørensen til Computerworld.
“Vi er meget spændte på, hvad der egentlig offentliggøres, og hvordan vi kan bruge disse data til at åbne nye sager eller få brikkerne til at falde på plads i nuværende sager. Man kunne eksempelvis forestille sig, at vi vil samkøre vores fund i databasen med beløb, der kører ind og ud af Danmark,” siger han.
Læs også: Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre
It-folkene skal først ind
Skats indsatsdirektør har ikke beordret sine medarbejdere på overarbejde, da de formentlig af ren og skær interesse selv vil sidde klar klokken 20 for at pløje dokumenterne igennem, forklarer han.
“Vi skal først have it-folkene på banen, så de kan vurdere strukturen i databasen og finde frem til de oplysninger, der har størst interesse for os. Derefter skal vi have data over i vores egne databaser, så vi bruge data fra Panama til at søge på tværs i virksomheder og på privatpersoner,” fortæller Jim Sørensen.
Hvad skal Skat finde i databasen, før det vil udløse en sag hos Skat?
“Vi er interesserede i at få navne, personer og selskaber, beløbsstørrelser og bagvedliggende korrespondance og ikke mindst få svar på, hvorfor disse folk lige har valgt at sende deres penge til Panama,” forklarer Jim Sørensen og fortsætter:
“Dette læk er ét blandt flere generelle indsatsområder mod skattely. Vi skal derfor også have sorteret alle irrelevante oplysninger fra, så vi kan få et godt grundlag for at løfte bevisbyrden i konkrete sager.”
Danskere og databasen
Hvor mange danskere og danske virksomheder forventer I at finde i databasen?
“DR og Politiken (som har haft adgang til databasen i noget tid, red.) har fortalt, at der er ‘nogle hundrede’ oplysninger om danskere. Det er jeg meget spændt på at se,” siger Jim Sørensen.
“Jeg er ikke i tvivl om, at lækket vil resulteret i flere store sager på OECD-niveau, men set fra dansk side kan vi ikke sige noget om antal sager. Vores kig i de lækkede dokumenter er en del af vores risikoanalyse, som vi også samarbejder med andre lande og banker om.”
Er der grund til bekymring hos danske skatteundragere, der figurerer i databasen?
“Ja, man kan jo have teknologien til at hjælpe en med at snyde, men teknologien kan jo også bruges til at afsløre snyderier. Vi er ansat til at kontrollere, om folk betaler den rette skat, og her bruger vi så de værktøjer, som vi kan få adgang til,” lyder det fra Jim Sørensen.
Læs også: Whistleblowere risikerer 10 års fængsel efter offentliggørelse af hemmelige skatteaftaler
Whistleblowerne bag skattelækket står til store fængselsstraffe. Synes du, at det er fair, at systemet straffer disse whistleblowere, når man tænker på, at de afslører, hvordan privatpersoner og virksomheder undergrave selvsamme system ved at undgå at betale i vores fælles skattekasse?
“Det er et politisk ladet spørgsmål, og det har jeg ingen kommentarer til.”
Læs også:
Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes
De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne
Leave a Reply