Monthly Archives: May 2016

Foto: Nicolai Devantier.

Politiinspektør Robert Mortensen. Foto: Nicolai Devantier.

Vi er netop kørt ud på Vesterbrogade tæt på Tivoli i København, da skærmen i politibilen alarmerer med både lyd og et skærmbillede af en nummerplade fra en blå varebil.

Skærmfarven skifter til grøn, hvilket betyder, der er noget galt.

Politiinspektør Robert Mortensen foretager en u-vending, han sætter farten op og følger efter bilen.

Der er gået mindre en tre minutter, siden jeg satte mig ind på passagersædet i patruljevognen forsynet med politiets nye it-system til nummerpladegenkendelse.

Betjenten ved min side har netop aktiveret bilens blink for at vinke den forankørende Ford-kassevogn ind til siden. It-systemet har genkendt nummerpladen, og på skærmen i politibilen bliver det oplyst, at bilen ikke har overholdt syn.

“Oscar Tango 10. Kan du sende en patruljevogn, vi har en bil, der ikke har været til syn,” lyder radioforespørgslen fra Robert Mortensen.

Det fungerer ret godt, ikke?
Demonstrationen af det it-system, som politiet nu er klar til at tage i brug, viste sig at blive en ganske imponerende oplevelse.

Specielt hastigheden, hvormed en nummerplade registreres men også den rækkevidde, som it-systemet har.

Der er monteret to kamerabokse på taget af bilen, og i hver boks er der to kameraer.

Et kamera er til oversigtsbilleder, mens det andet via infrarød-teknologi kan fotografere nummerplader under alle tænkelige forhold.

Hvor hurtigt kan du køre og samtidig registrere nummerplader?

“Lad os prøve,” siger Robert Mortensen.

“Inden for færdselsloven naturligvis,” tilføjer han.

Han accelerer på en gade med parkerede biler på begge sider, og systemet følger med uden de mindste problemer.

Nummerpladerne suser hen over skærmen.

“Det fungerer upåklageligt ved selv meget høje hastigheder,” fortæller han.

Mens vi fortsætter turen, fortæller han, hvordan den embeddede computer i bagagerummet har en krypteret database liggende, som med jævne mellemrum synkroniserer med de lokale enheder via GSM-systemet.

Skærmen signalerer igen at en nummerplade, som er registreret i databasen, er blevet opdaget.

Denne gang er det en bil, der befinder sig tre vejbaner væk i tæt trafik.

“Det fungerer ret godt, ikke?” spørger han retorisk og med et smil på læben.

Se billederne fra køreturen her: Galleri: Se med fra passagersædet i en politibil med nummerpladeovervågning

En bil, der ikke har overholdt syn, blev straks spottet. Foto: Nicolai Devantier.

Det er ikke alt i bilen, der er digitalt. Foto: Nicolai Devantier.

Tre år undervejs
Politiet har brugt 28 millioner og tre år på at teste, udbyde og nu implementere projektet, der i første omgang bliver monteret på 48 køretøjer.

Desuden er der 24 stationære kameraer monteret i nærheden af grænseovergange eller andre trafikknudepunkter som broer.

“Vi regner med at have 600.000 aflæste nummerplader per dag, når det er fuldt implementeret” fortæller politiinspektør Svend Larsen fra Rigspolitiet.

“Men det er selvfølgelig langt fra alle, der er registreret i vores database.”

Databasen med de informationer, der anvendes af systemet, består af to dele.

En automatiseret del med data om eksempelvis manglende forsikring eller syn og en manuelt opdateret del, der kan indeholde oplysninger om bandemedlemmer, terrormistænkte eller andet.

Oplysningerne, der registreres i systemet, opbevares ligeledes efter forskellige regler.

Læs mere om hvordan systemet virker her: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Boksen indeholder to kameraer. Et med infrarød teknologi (til højre), der kan fotografere nummerplader og et overblikskamera. Foto: Nicolai Devantier.

Data gemmes i op til to år
Alle registreringer bliver opbevaret i 24 timer i bilens it-system. Herefter slettes de registreringer, der ikke har givet et hit i databasen.

Mindre forseelser gemmes i yderligere 30 dage, mens mere alvorlige forbrydelser, eksempelvis i forbindelse med bandekriminalitet, kan gemmes i op til to år.

“Det er naturligvis en form for overvågning, men reglerne for brug af systemet er gode, og dette system vil med garanti opklare mange forbrydelser,” fortæller Svend Larsen.

Det er specielt i forbindelse med udenlandske tyvebander og færdselsovertrædelser, at man vil komme til at se de helt store opklaringstal, eller som det siges “Det bliver svært at køre i en stjålet bil eller uden forsikring.”

Læs mere om politiets forsøg på at dokumentere effekten af overvågning her: Vi går på jagt efter et tal: Hvor mange sager har politiet egentlig opklaret via sessionslogning?

Men også i forbindelse med efterforskning af større sager beretter politiet om store forventninger til systemet.

Du kan læse mere om reglerne for systemet her: Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG)

Da politiinspektør Robert Mortensen parkerer bilen efter køreturen for at aflevere Computerworlds udsendte igen, ser det ud til, at politiet kan se frem til et it-system, der fungerer efter hensigten.

Mens borgerne kan se frem til, at der bliver holdt øje med deres nummerplader på landets asfaltstrækninger.

Det kan godt være, at det efterhånden er længe siden, at Microsoft meddelte, at Internet Explorer skulle udfases og erstattes af den nye Edge-browser, der blev født sammen med Windows 10.

Edge-browseren rummer en række smarte funktioner og kommer i et moderne design med høj sikkerhed i fokus.

Alligevel har det vist sig sværere end som så at få IE-brugerne til at tage den nye Microsoft-browser til sig.

Det gælder ikke mindst i virksomhederne, hvor der kan være mere tekniske argumenter for at holde fast i IE, da en del løsninger er designet specifikt til den browser.

Derfor kommer Microsoft nu med et nyt tiltag, der skal sikre et bedre samspil mellem Edge og Internet Explorer i erkendelsen af, at den nye browser ikke erstatter den gamle lige med det samme.

“Mens Microsoft Edge er standardbrowser i Windows 10 og er den bedste for de fleste brugere, anerkender vi, at nogle virksomhedskunder har forretningsapplikationer, der er bygget specifikt til ældre web-teknologier, der kræver Internet Explorer 11,” skriver Microsoft i et blogindlæg.

Sådan fungerer det
Det er allerede i dag muligt at anvende ‘Enterprise Mode’ i Edge til at åbne sider i IE11, men når sommerens store Windows 10-opdatering frigives, vil der være endnu bedre muligheder for at sikre samspillet mellem Edge og IE, meddeler Microsoft.

Blandt andet bliver det muligt at bestemme på forhånd, hvilke specifikke websider Egde skal åbne i Internet Explorer 11, så man slipper for en advarsels-side som mellemled.

“IE11 vil ganske enkelt loade oven på Microsoft Edge uden ekstra indsats, hvilket hjælper brugerne med hurtigere at udføre de opgaver, de skulle løse.”

Det bliver dog samtidig muligt at indstille Edge til oplyse brugerne om, hvorfor IE11 bliver åbnet.

Samtidig gør Microsoft det nu lettere for virksomhedernes it-administratorer at sikre, at IE11 kun anvendes i de tilfælde, hvor Edge ikke kan benyttes.

“Denne tilgang sikrer ikke alene, at ny udvikling finder sted på den moderne webplatform, som Microsoft Edge understøtter, men sikrer også, at jeres brugere kan køre med en browser, der er designet til bedre produktivitet, sikkerhed og rendering uden at ofte kompatibilitet med legacy-applikationer,” skriver Microsoft i blogindlægget.

“Den mere sikre Microsoft Edge er standard-browser for dine daglige opgaver, og den mindre sikre Internet Explorer 11 anvendes kun til sider på din virksomheds kompatibilitets-liste,” lyder konceptet nu i Microsoft-land. 

Læs også:

Microsoft klar med afgørende nyt om Edge: Nu kommer alle browser-udvidelserne

Vildt løfte fra ny browser: Få 50 procent mere ud af din bærbares batteri

Nomineret til Årets CIO 2016: For Pernille Geneser handler CIO-rollen anno 2016 rigtig meget om ledelse, kommunikation og strategi – teknikken er mindre central.

Derfor er det ERP-projekt, der fylder ganske meget i hendes kalender, heller ikke ikke primært et spørgsmål om software og servere – men meget mere om, hvad det er, ERP-løsningen skal understøtte i Bestseller, og hvordan det gøres bedst.

Pernille Geneser, der er en af de fem nominerede til Årets CIO 2016, har ansvaret for 250 it-medarbejdere i Bestseller.

Læs mere: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Langt de fleste af selskabets it-folk sidder i Danmark.

Senest har Bestseller dog også åbnet en ny it-afdeling i Malaga, hvor der kommer til at sidde omkring 20 personer.

Pernille Geneser fordeler typisk sin arbejdsuge med arbejdsdage i Brande, Aarhus og Amsterdam, hvor Bestseller også har en afdeling.

“Men det er jo en stor organisation, så det er svært at nå rundt. Vi har ‘town hall’ en gang om måneden, og det er så via Skype.”

“Da jeg overtog Bestseller IT, var det meget dansk. Nu er vi stille og roligt ved at prøve at flytte det mere ud og tænke det mere bredt – også ud fra hvor det er, at Bestseller vokser,” fortæller Pernille Geneser, da Computerworld besøger hende i Brande.

“Det er en udvikling, hvor vi skal prøve at følge med Bestseller. Vi kan ikke være flere år foran, og vi kan heller ikke være bagefter. Jeg prøver hele tiden at se, om jeg kan ramme modenhedsniveauet,” forklarer Bestseller-CIO’en og kommer med et konkret eksempel: 

“Hvis du skal lægge meget ud, skal Bestseller eksempelvis også acceptere, at supporten kører på engelsk.”

Artiklen fortsætter under billedet…

En del af it-organisationen i Bestseller.

Behov for nyt ERP
Øverst på Pernille Genesers CIO-agenda i 2016 står et omfattende ERP-projekt, hvor Bestseller forventer at skifte fra et gammelt, egenudviklet legacy-system, kombineret med SAP, til en cloud-baseret Microsoft Dynamics AX-løsning.

“Der, hvor jeg mener, at jeg kan bidrage mest til IT’s succes, er ved at have tid til at køre stakeholder management, fordi vi skal igang med at skifte vores ERP.”

“Det kræver rigtig meget dialog med resten af Bestseller, så alle forstår, hvad det er, vi er på vej igennem.”

Ikke for små drenge at skifte ERP
“Jeg har selv prøvet to gange før at skifte ERP-system i en virksomhed, og det er bare ikke for små drenge. Det er ret seriøst, når man går i gang med det,” siger Pernille Geneser.

“Bestseller har levet med det nuværende legacy-system i 10 år og har lykkeligt glemt de ting, det skaber, når man skal til ændre arbejdsgange, og lederne skal til at arbejde med deres medarbejdere og få dem med på rejsen.”

Pernille Geneser forklarer, at der allerede er truffet en beslutning om at arbejde så standardbaseret som muligt på ERP-fronten.

“Min ambition er faktisk, om jeg kan skabe et ERP-projekt, som er en succes,” fortæller hun med et glimt i øjet.

“Jeg vil arbejde på at få alle mine leder-kollegaer med til at sikre en succes, så vi får noget godt ud af at skifte.”

“Det er ikke bare at skifte hardware, det er at få løftet Bestseller op på et niveau, så vi kan konkurrere. Vi har behov for en stærkere bund, end det maskinrum vi har nu. Vi skal kunne komme hurtigere frem over stepperne.”

“Hvis dit ERP-system ikke er bygget godt nok, skader det dig,” lyder det fra Bestsellers CIO, der tidligere også har været CIO i Ecco.

Skal understøtte performance-kultur
Pernille Geneser fremhæver som et eksempel, at et nyt, cloud-baseret salgsværktøj, Bestseller har taget i brug – og som både er intuitivt og moderne – har taget for lang tid at implementere, fordi integrationen til et legacy-system med dårlig datakvalitet er for besværlig.

“Det legacy-system, vi har i dag, er bygget af Bestseller og kan alt det, Bestseller skulle kunne for 10 år siden. Man har ikke bygget det til at skubbe data ud (til brugerne, red.).” 

“For os er ERP ikke bare en udskiftning af platformen – det er også en tilretning af, at vi skal arbejde på en anden måde sammen.”

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Bestseller-CIO’en fortæller, at et afgørende parameter for det nye ERP-setup bliver, at der skal skabe det, hun kalder “one truth.”

“Det er vigtig for os at vide, nøjagtig hvad vi tjener på det stykke tøj, der blev købt hos den leverandør, når det sendes ud gennem kasseapparatet.” 

“Vi skal have transparens og kunne tracke rabatter, omkostninger og alt i systemerne.”

“Hvis du har én sandhed, og alle er enige om, at det er sandheden, får du en performance-kultur. Vi skal simpelthen blive mere skarpe.”

Rykker ERP i skyen
Bestseller har valgt at satse på Microsoft Dynamics AX i en cloud-løsning, hvilket skal holdes op imod, at driften af det gamle legacy-system i dag sker fra Bestsellers eget datacenter i Brande.

Om at tage det store ERP-spring til skyen siger CIO’en:

“Vores salgsværktøj er også bygget i cloud’en. Selvfølgelig er der noget nedetid – men ikke mere, end hvis det var dit eget datacenter,” siger Pernille Geneser, der heller ikke mener, at en hosting-partner nødvendigvis er lykken.

“Jeg synes, at der er noget fascinerende ved det at købe ting as a service og at kunne fokusere på det, der er vigtigt. Bestseller IT skal fokusere på at give Bestseller en konkurrenceevne i den måde, vi tænker på og understøtter på.”

“Vi er agile, målrettede og kan arbejde effektivt i forhold til forretningsudvikling.”

“Jeg tror simpelthen ikke, at det giver mening at have en masse driftsfolk siddende. Du skal have arkitekter og nogle, der kan gå ind og tage noget ansvar. Det giver ikke noget at have vores egne ting stående i kælderen.”

“Jeg må ærligt sige, at jeg ikke interesserer mig ret meget for hardware. Jeg er ikke den type.”

“Men jeg ved da også godt, at der er en risiko ved det (skiftet til skyen, red.), og det er også derfor, at vi bygger en prototype, som vi vil teste. Og vi skal også have kigget på, hvad vi vil køre som private cloud.”

Prototypen på det nye ERP skal være færdig i år, og først når den er testet af og har vist sig bæredygtig, foretager Bestseller selve købet hos Microsoft, så en egentlig udrulning kan finde sted i 2017.

Bestseller har i dag også SAP på HR- og finansområdet, ligesom de danske butikker også kører SAP. Det er endnu ikke helt afgjort, hvor meget der skal rykkes til Microsofts Dynamics AX cloud-løsning.

De vigtigste CIO-opgaver
Uanset hvad slutresultatet bliver på ERP-fronten, er Pernille Geneser dog ikke i tvivl om, at it-organisationen i Bestseller spiller en afgørende rolle for selskabets fremtid.

Det forudsætter i høj grad også, at it-organisationen udvikler sig sammen med Bestseller, hvilket er en central opgave for Pernille Geneser som CIO.

Hvordan får du it-organisationen med på rejsen?

“Det handler meget om, hvordan du italesætter fremtiden. De fleste er mest bange for forandringer, hvis de er nervøse for, hvor deres job er henne i det.”

“Jeg tror, at man skal være meget ærlig og ligefrem og sige: ‘Verden udvikler sig hele tiden. Vi skal nok sørge for at omskole dig.’”

Hvad mener du er det vigtigste, at en CIO skal kunne?

“CIO’en skal skabe commitment, sådan at it-organisationen kan blive en succes.”

“Commitment er både i forhold til at kunne skaffe ressourcer og opbakning til at kunne skabe de successer, der skal til, for at vejen er relativ fri for store sten, når vi flytter os.”

“Det er min største opgave at sikre, at der er fri vej.”

“Det kræver, at jeg har et godt team, for man kan nu engang ikke skabe succeser alene. Det er Bestseller IT, der skal gøre det. Men jeg kan vise dem vejen, og jeg kan coache dem.”

“Og så har jeg brugt rigtig meget af mine første to år på at skabe det rigtige ledelsesteam, som kan lede medarbejderne og udvikle medarbejderne. Det kører rigtig godt nu.”

“For mig er ledelse en disciplin, hvor du har en værktøjskasse. Der er nogle ting, du skal kunne,” siger Pernille Geneser, nomineret til Årets CIO i Danmark 2016.

Det er 11. gang, at Computerworld sammen med IDC og Dansk IT kårer Årets CIO, når den prestigefyldte titel uddeles den 9. juni.

Læs også:

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Per Tejs Knudsen, direktør for cBrain

Skat har haft store problemer med udbetaling af såkaldt udbytterefusion.

Udenlandske svindlere har i ro og mag lænset statskassen for milliarder af skattekroner, fordi der ikke var ordentlig kontrol på området. Det problem skal nu løses.

Men løsningen er ikke endnu et offentligt kæmpeprojekt. I stedet går Skat i den helt anden grøft og køber et standardsystem fra hylden hos softwarefirmaet cBrain.

Afprøvet hyldevare
Men hvorfor tør et dansk it-hus overhovedet at give sig i kast med så kompliceret et område som Skat?

Måske fordi, at løsningen slet ikke er så kompliceret.

“Vi har et standardprodukt til sagsbehandling, som hedder F2, og det kan konfigureres til at understøtte de fagsystemer, Skat bruger,” forklarer cBrains direktør Per Tejs knudsen.

Netop fordi der er tale om et standardsystem, er Per Tejs Knudsen overbevist om, at det hele nok skal gå. For det hele er prøvet før.

“Sidste år kørte vi et stort projekt for Statsforvaltningen, hvor vores værktøj blev brugt til opsætning af den løsning, der lader folk blive skilt på nettet og den slags ting.”

Sværere er det ikke
Nu er der trods alt forskel på Statsforvaltningen og Skat, men Per Tejs Knudsen mener alligevel, at der er nok ligheder til, at han er helt tryg ved opgaven.

“Kompleksiteten af den her opgave svarer fint til det, vi har lavet for statsforvaltningen, og vi var i stand til at lave de løsninger på ret kort tid.”

Det bringer os til et vigtigt spørgsmål. For hvornår er systemet så i drift?

“Jeg kan hverken sige noget om tidsplan eller økonomi. Men svaret er selvfølgelig hurtigst muligt,” lyder det fra direktøren.

Har fuld tiltro til løsningen
Der har været ikke så lidt offentlig harme over de mange milliarder, som er røget ud af landet på grund af de kaotiske forhold i Skat.

Så der vil utvivlsomt blive holdt skarpt øje med enhver, der giver sig i kast med området. Men det er ikke noget, der bekymrer Per Tejs Knudsen.

“Der er ingen tvivl om, at vi har respekt for opgaven. Systemerne skal jo virke. Men vi tror selvfølgelig også på, at vi kan løse opgaven,” lyder det selvsikkert fra direktøren.

Læs også: Ny rapport: Tre ud af de fire værste statslige it-projekter kommer fra Skat

Den amerikanske internetgigant Yahoo har sat sig selv på auktion, og en hel række store spillere og kapitalfonde er interesserede i at købe selskabet.

Men prisen ser ud til at blive en del lavere end det, som Yahoo oprindeligt havde forventet.

Ifølge Wall Street Journal ventes den amerikanske telekæmpe Verizon Communications samt flere kapitalfonde at byde mellem to milliarder og tre milliarder dollar for Yahoo.

Ifølge avisen regnes Verizon for at være den mest sandsynlige vinder af bud-runden.

For blot et par måneder siden var forventningen ellers, at auktionen ville resultere i en pris på mellem fire milliarder og otte milliarder dollar.

Dog peges der på, at det er normalt op til auktioner, at de mulige bydere forsøger at neddrosle forventningerne ved at lufte, at deres bud vil blive lave.

Yahoo har meddelt, at deadline for modtagelse af bud på selskabets er i første uge af juni.

Det er ifølge Wall Street Journal dog uklart, om Yahoo vil afvikle flere budrunder eller om denne vil blive den endelige.

Ifølge avisen er også kapitalfonde som Bain Capital, Vista Equity Partners samt den tidligere Yahoo-boss Ross Levinsohn interesserede i at overtage selskabet.

Det er for analytikere og andre svært at prisfastsætte Yahoos kerneforretningen – web-forretningen – korrekt, da en stor del af værdien består af en stor aktieandel af det stærkt succesrige kinesiske selskab, Alibaba Group Holding samt Yahoo Japan.

Alene disse to asiatiske dele af Yahoo er fornylig blevet vurderet til at være mellem fire milliarder og fem milliarder dollar værd.

Mens de asiatiske dele er mange penge værd, ser det værre ud med den amerikanske del af Yahoo. Her er omsætningen i årets første kvartal eksempelvis faldet med 18 procent i forhold til det samme kvartal i fjor.

Læs også:

Dyb krise: Yahoo sætter sig selv til salg og fyrer hver sjette medarbejder

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

I 1990′erne, da ideen om Internet of Things (IoT) første gang så dagens lys, blev fænomenet forklaret ved, at vi alle sammen ville få køleskabe med net-tilslutning i hjemmet ved årtusindskiftet.

De smarte og net-tilsluttede køleskabe ville være i stand til at fortælle os, når vi manglede frisk mælk eller flere æg – og de ville være i stand til at bestille varerne for os.

På trods af løfterne er ingen af os endnu så heldige, at vores køleskabe kan handle for os.

I stedet er IoT i dag i højere grad forbundet med de maskiner, der producerer vores køleskabe, end med køleskabene selv. Det sker på baggrund af en ny trend som er blevet døbt Industrial Internet of Things (IIoT).

Udbredelsen af IIOT skyldes i høj grad, at vi i dag har adgang til kæmpe beregningskapacitet og næsten endeløs storage via cloud-teknologi.

IIoT har langt større implikationer for verden som helhed end net-tilsluttede køleskabe – og for mig at se gør det IIoT langt mere interessant.

For i modsætning til det forbundne køleskab, er IIoT allerede i gang med at ændre den måde, vi designer og arbejder med maskiner på – og det begynder at få en klar indvirkning på den måde, vi lever og driver forretning på.

IIoT anno 2016
Mange af de ændringer, IIoT har medført, er ikke lige til at få øje på. Men der findes faktisk masser af eksempler på, hvordan IIoT-trenden ændrer verden omkring os.

Phillips’ IIoT-løsning CityTouch gør det for eksempel muligt at kontrollere belysningen i byerne på både mikro- og makroplan.

Løsningen gør det muligt at øge belysningen på enkelte gader under særlige begivenheder med mange mennesker på gaden, eller at ændre farven på lysene, så eksempelvis grønne lys kan føre fodboldfans fra stadion til banegården.

Via skyen forvandles hver lysgiver til mere end bare en statisk lyskilde. Ved at være forbundne kan hver enkelt lyskilde også være termometer, barometer og trafiksensor, og det skaber helt nye data og muligheder for byerne.

Men der er også masser af anvendelse af IIoT i andre sektorer, eksempelvis energisektoren.

Her bruger flere selskaber IIoT-strategier til at indsamle og bearbejde data fra drift i fjerntliggende og ofte farlige miljøer, og ud fra det kan de få informationer om, hvor der er flest ressourcer at hente.

Eksempelvis bruger Shell sensorer i deres oliebrønde til at øge produktionen af olie og gas. Hver sensor indsamler omkring en petabyte data, og det er anslås, at Shell har over 10.000 oliebrønde.

For blot få år siden havde denne datamængde været helt uoverskuelig – selv for energisektoren.

I dag kan ingeniører hos Shell takket være IIoT og cloud bruge deres tid på at finde og undersøge de rette oliefelter i stedet for at bruge tid på bore efter olie, hvor der måske ikke er noget.

Morgendagens IIoT-løsninger
Disse eksempler er bare et glimt af det enorme potentiale, der ligger i IIoT.

Med computerkraft i skyen og et netværk af sensorer er mulighederne næsten endeløse. I takt med at vi udvikler nye og bedre sensorer med nye typer workloads, får vi samtidig endnu flere anvendelsesmuligheder for IIoT.

Vi ser for eksempel, hvordan videokameraer i dag kan bruges som sensorer for IIoT-workloads.

Kameraerne kan eksempelvis bruges til at overvåge hjulet på en bil, hvor det både kan registrere dæktryk og bremseskiver alt imens det indsamler data om køremønstre og affjedring.

Det ville traditionelt kræve en sensor til hver af delene, men med kameraet kan alle informationerne indsamles i nær-real time og hjælpe til at øge køreevne eller advare om behov for serviceeftersyn.

Se ud over køleskabet
Lige nu ser vi kun toppen af isbjerget. Nye tiltag inden for IIoT vil uden tvivl også få indflydelse på vores dagligdag gennem nye muligheder i vores biler, køkkener og hjem.

Betyder det så, at vi rent faktisk får forbundne køleskabe? Måske om nogle år.

Vi ved dog med sikkerhed, at eksplosionen af IoT-applikationer har taget en anden drejning end den, vi oprindeligt forventede – og det handler om andet og mere end blot at bestille mælk, når vi løber tør.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Google har igennem flere år været en af de helt store pionerer inden for udviklingen af selvkørende biler, og nu har selskabet så fået patent på en opfindelse, der skal minimere skaderne ved færdelsuheld.

Patentet går ud på, at it-selskabet vil beklæde sine selvkørende biler med en klæbrig masse, som minder om lim.

Ideen er, at hvis folk bliver ramt af en selvkørende bil, så bliver de limet fast til bilen frem for at blive slynget flere meter nedad vejen.

“Dermed kan man undgå en sekundær effekt mellem fodgængeren og vejbanen eller et andet objekt,” lyder det i patentet, som Google fik tirsdag i denne uge.

Det skriver CNN.

Sådan virker det
Nu er det ikke sådan, at man risikerer en ufrivillig køretur, hvis man læner sig opad en af Googles selvkørende biler.

For den klæbrige masse bliver gemt under en tynd belægning ved motorhjelmen, den forreste kofanger og bilens forreste sidepaneler, og den vil først blive frigivet i tilfælde af en kollision.

Google forklarer samtidig, at hovedparten af uheldene med de selvkørende biler har skyldtes andre bilister i ganske normale biler. Faktisk er det ifølge Google kun ét uheld i tiden med de selvkørende biler, der har skyldtes selskabets egen automatpilot.

Det uheld kan du læse mere om her: Måtte ikke kunne ske: Derfor kørte selvkørende Google-bil sammen med by-bus

Google: Uheld sker jo
Selskabets mål er dog, at sensorer, kameraer og en god portion smart software skal eliminere uheld på vejene, selvom det måske er et noget utopisk mål.

I sin patentansøgning for fodgænger-limen har selskabet da også indikeret, at uheld kommer til at ske på trods af alverdens smarte systemer.

“For selvom disse systemer bliver udviklet, må det bare erkendes, at der lejlighedsvis stadig sker kollisioner mellem køretøjer og fodgængere,” lyder det fra Google.

Læs mere om de selvkørende biler her:
Volvo: Vi har 100 selvkørende biler på gaden i 2017

Advarsel: Selvkørende biler kan føre til for meget sex i kabinen

Bilgigant kan føle Googles ånde i nakken – opkøber selvkørende bil-firma for milliarder

Johnny Vad er it-chef for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. Foto: Privat.

Overvågningsskærmen i supportlokalet.

Interview: Da Johnny Vad for to år siden skiftede job fra den private sektor for at blive it-chef for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, var der specielt én ting, der undrede ham.

“Jeg var tæt på at blive frustreret, da jeg i begyndelsen af min ansættelse oplevede en meget overfladisk holdning til driftstider hos flere af vores store ASP-leverandører (Application Service Provider), især når vi taler periodiske forstyrrelser,” fortæller han til Computerworld.

“Driftsforstyrrelser var nærmest en normal situation, og vi var alt for venlige og høflige overfor leverandørerne. Det tilgang var ikke gået i andre brancher, men var altså hverdag på nogle af de områder som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har ansvaret for i Aalborg kommune,” fortsætter Johnny Vad. 

Driften er nu stabiliseret
Helt konkret regnede Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen sig frem til, at der alene på arbejdsmarkedsområdet i 2015 var ikke færre end 37.000 timer, hvor ansatte i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ikke kunne få den nødvendige adgang til de vigtige fagsystemer.

Disse fagsystemer er ellers livsnerven i afdelingen og fundamentet for, at varme hænder kan komme ud til kommunens borgere.

Efter it-afdelingen nu er begyndt at teste leverandørerne, er antallet af timer med driftsforstyrrelser faldet fra cirka 37.000 timer til ganske få timers nedetid.

Det har betydet, at de massive problemer man oplevede i 2015 på arbejdsmarkedsområdet ikke har gentaget sig 2016. 

“Som ny leder har man lidt tid til at finde sig et par særlige fokusområder, og for mig blev det driftstilgængelighed. Jeg fik afholdt nogle møder med de mest problematiske leverandører, og hver gang blev jeg mødt af teknikere, der diskede op med fine svartidsmålinger, som passede med de aftaler og kontrakter, der var indgået,” fortæller han.

Er leverandørernes tal ikke gode nok?

“Ja og nej. I kontrakter, herunder dem der ofte benyttes på SKI, ser vi ofte, at det typisk er leverandørerne selv, der skal stå for målingerne. Leverandørerne måler typisk på en enkelt service i egen infrastruktur. Man da de fleste webapplikationer i dag bruger mange services (kald), når de skal opbygge et skærmbillede for en bruger, så er svartiden på en enkelt service på ingen måde ensbetydende med den brugeroplevelse, som slutbrugeren har,” siger han, og fortsætter:

“Derudover har jeg nok en mistanke om, at leverandørerne ikke altid sætter fokus på de mest kritiske af deres services, men nok mere de mest pålidelige – da de jo i bund og grund står til bod, såfremt servicekravet ikke overholdes.”

Tager overvågningen i egen hånd
Men så let slipper man ikke af med en it-chef fra Nordjylland.

Da Johnny Vad fremlagde problemstillingen for leverandørerne, oplevede han faktisk en gensidig forståelse.

“De fleste gav mig faktisk ret med det samme. Problemet var så bare, hvad vi skulle gøre for at komme videre?”

Derfor gik it-afdelingen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg i gang med at bygge sin helt egen overvågningsmonitor baseret på faktiske indspilninger af en brugers handlinger i en given situation.

“Vi kalder det en robot, men det er nok mest for at fremme forståelsen af muligheden i vores interne organisation,” fortæller han.

Et eksempel på en måling, hvor den grønne er svartiden fra systemet. Den røde er det, som it-afdelingen reelt burde se som en gennemsnitstid, og den blå er den eksterne referencemåling på Google.

Handlingen består eksempelvis i, at robotten åbner en browser, navigerer frem til et ASP-fagsystem, logger på enten med brugernavn/kode eller via integreret logon eller signatur.

Herefter navigerer robotten frem til det søgebillede, som skal bruges, så foretager den en eller flere søgninger og opslag i systemerne, som en almindelig brugere ville gøre det.

Alle disse handlinger logges, og efter testen lukkes systemet så pænt ned igen.

Resultaterne kan slutteligt følges på en grafik, der vises på en storskærm.

Samtidig med denne test foretages der en referencemåling på internettet, eksempelvis i form af en søgning på Google.

Svartiden på denne søgning vises ligeledes via en grafik, så it-afdelingen kan vurdere, om udsving i svartiden skyldes netværket og ikke leverandøren.

“Vi logger det hele og illustrerer det via grafik på en storskærm i vores supportlokale og på en lille skærm på mit kontor. Systemet alarmerer også aktivt, såfremt en defineret minimumssvartid overskrides, ” fortæller han.

“Selve afviklingen af test kører på en bærbar PC, da vi har et ønske om at kunne foretage de faktisk målinger fysisk så tæt på vores daglige brugere, der i vores forvaltning er spredt over godt 200 fysiske adresser.”

Alle måleværktøjerne er baseret på shareware-licenser, og de er således gratis at anvende i dagligdagen.

“Vores platform er bygget på Selenium og AutoIT.”

På den måde kan it-afdelingen selv foretage praktiske målinger af driften og se leverandørernes målinger efter i sømmene.

Derved har Johnny Vad nu to målinger, der kan sammenlignes. Et fra leverandørerne og et fra de interne målinger.

“Og der var stor forskel på de to,” beretter han.

Men driftsproblemer kan vel også opstå i jeres eget netværk?

“Ja, selvfølgelig. Vi har et forholdsvis stabilt net, men alligevel kan man aldrig udelukke, at problemet opstår i eget hus. Men da vi kører en måling på fagsystemet og samtidig kører en referancemåling på internettet, så kan vi forholdsvis hurtigt se, hvor årsagen sandsynligvis skal findes.”

Leverandørerne var positive
Johnny Vad har gjort sine leverandører opmærksomme på, at der fremover vil blive sat fokus på svartider, og at man lokalt var i stand til systematisk at følge med i – og dokumentere – hvordan de har præsteret.

Hvordan reagerede leverandørerne, da du kom med tallene?

“Jeg oplevede, at de fleste var positive, og eksempelvis har KMD aktivt hjulpet med at ‘mappe’ vores konkrete målinger op imod de standardtekster, der fremgår af SKI-aftaler, hvor svartider typisk er delt op på transaktionstyper som let/mellem eller tung.”

Andre leverandører har dog været lidt mere kølige i deres reaktion.

“IBM var eksempelvis ikke umiddelbart interesserede i at blive målt på andet end egne målinger i egen infrastruktur, men dialogen er dog forsat aktiv, og vi skal helt sikkert nok finde en løsning, der kan accepteres af alle,” beretter it-chefen fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

Hvad har I lært af forløbet?

“At kontrol på dette punkt er bedre end tillid. Vi ved efterhånden mere om leverandørernes performance, end de selv gør. Men også, at leverandørerne faktisk er interesserede i at levere gode services, når først vi er blevet enige, om hvem der ‘ejer’ problemet.”

Hvor meget overvåger I egentlig? 

“Vi har ikke tænkt os, at sætte aktiv overvågning på alle vores mange forskellige it-løsninger, men det vil komme på alle dem, der anses som forretningskritiske, og der hvor vi risikomæssigt vurderer, at vi vil få udfordringer.”

Læs også:
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Leverandør søges: Stor offentlig it-løsning til alle danskere

Han skal løse politiets it-problemer: “Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand”

Den amerikanske transport-app Uber er på vej med en selvkørende bil, og planerne er nu så fremskredne, at virksomheden begynder at teste bilerne på gaderne i den amerikanske by Pittsburgh.

På firmaets blog skriver Uber:

“Hvis du i løbet af de kommende uger kører rundt i Pittsburg, vil du muligvis blive mødt af et underligt syn: En bil der ligner noget, der burde blive kørt af en superhelt. Men der er ikke tale om en filmoptagelse – det er en testbil fra Ubers Advanced Technologies Center (ATC).”

Ubers Advanced Technologies Center er et samarbejde mellem Uber og det amerikanske universitet Carnegie Mellon, der ligger i Pittsburgh.

Allerede sidste år fortalte Uber i et blogindlæg om centerets arbejde med at udvikle en selvkørende bil.

Det er dog ikke første gang, at borgerne i den amerikanske by Pittsburgh er vidne til mystiske Uber-biler i trafikken. Allerede sidste år fangede den lokale avis Pittsburgh Business Times et billede af en af de biler, som Uber og Carnegie Mellon tester.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Ifølge Uber er bilerne udstyret med en lang række forskellige sensorer. Heriblandt radarer, laser-skannere og kameraer med særlig høj opløsning.

De mange sensorer har til opgave at foretage en detaljeret kortlæggelse af de omgivelser, som bilen kører igennem, 

Tidligt stadie
Selvom Ubers bil ser ganske avanceret ud på billedet, så understreger Uber samtidig, at bilen stadigvæk befinder sig i et meget tidligt udviklingsstadie, og derfor vil der også sidde en chauffør bag rattet i bilen. 

Det er Ubers forventning, at introduktionen af selvkørende biler vil betyde færre dødsulykker i trafikken, færre trafikpropper på vejen og en lettere og billigere adgang til transport. 

Uber er langt fra det eneste tech-selskab, der arbejder på en selvkørende bil. Google er i dag langt fremme med udviklingen af selvkørende biler, og ifølge rygterne har Apple også relativt fremskredne planer om at udvikle en bil, der muligvis også får selvkørende funktioner. 

Læs også: Apple i gang med stor mystisk milliard-satsning: Hvad er der i gære?

Men også etablerede bil-virksomheder som blandt andet Volvo og General Motors investerer heftigt i selvkørende biler.

Læs også 

Advarsel: Selvkørende biler kan føre til for meget sex i kabinen

Volvos vilde planer: Sådan vil teknologien forvandle din næste bil til et indkøbscenter

Siden fredag formiddag har DSB’s tog holdt stille på Sjælland, og de begyndte først ved middagstid så småt at rulle igen.

DSB er dog ikke direkte impliceret i nedbruddet, som har ramt tusindvis af rejsende op til weekenden.

For det store tog-koks skyldtes en fejl på en BaneDanmark-router, der er placeret ved Kalvebod Brygge i København, fortæller BaneDanmark til Computerworld.

“Alarmen gik lidt i klokken 10:00, og så fik vi sendt en tekniker afsted. Teknikeren fik lokaliseret den fejlramte router. Herefter blev en ny router konfigureret. Det tog noget tid, og så var vi oppe at køre igen lige over middag,” forklarer teknisk direktør i BaneDanmark, Søren Boysen, til Computerworld.

Han forklarer, at BaneDanmark sendte folk ud på de stationer, hvor opgaver som signal- og sporskifte normalt er fjernstyret fra København, mens redningsaktionen stod på.

“Det gjorde vi, så vi kunne få lidt gang i driften igen, når nu fjernstyringen på vores transmissionsnet er nede,” siger Søren Boysen.

Hvordan kan fejlen ske?
Endnu er det uvist, hvad der var skyld i, at den centrale router hos BaneDanmark gik i sort.

“Det skal vi naturligvis have undersøgt,” forklarer Søren Boysen til Computerworld.

Han fortæller, at dele af transmissionsnettet er redundant, mens andre dele ikke er det.

Computerworld vil gerne vide, hvorfor hele netværksmiljøet ikke er redundant, så BaneDanmark, DSB og ikke mindst passagerne kan skånes for it-bøvl på skinnerne. 

“Konfigurationerne i routerne bliver hele tiden ændret med små fejlretninger på det fysiske transportnet. Vi er dog i gang med at finde ud af, om vi kan køre med spejlede routere,” lyder det fra BaneDanmarks tekniske direktør.

Husk at stå af og på i Roskilde
Selv om togdriften langsomt er ved at være oppe i omdrejninger igen stort set alle steder, oplyser DSB til Computerworld, at togpassagerne på Sjælland resten af dagen skal forvente færre tog på skinnerne, færre siddepladser samt flere forsinkelser.

S-togene i Københavnsområdet har ikke været omfattet af nedbruddet, mens der i skrivende stund stadig er visse udfordringer på distancen mellem København og Kalundborg.

Derfor er der indsat togbusser mellem Roskilde og Kalundborg.

Ligeledes er der også problemer med tog til og fra Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn. DSB opfordrer alle passagerer til og fra lufthavnen til at tage metroen.

DSB oplyser på sin hjemmeside blandt andet, at alle berørt af forsinkelserne er omfattet af Rejsetidsgarantifonden, som du kan læse mere om her.

Dette er ikke første gang, at en fejlramt router har stoppet hele togtrafikken på Sjælland, hvilket du kan læse mere om her: Ødelagt router fik DSB-tog til at holde stille.