Daily Archives: November 18, 2014

Enten tiltrækker Danmark de store datacentre- og cloududbydere inden for en kort årrække, ellers er løbet kørt for vort land som digital supermagt i 2020.

Så firkantet opstiller datacenter-virksomheden GlobalConnects nyudnævnte direktør Christian Holm Christensen situationen omkring Danmarks (manglende) evne til at charmere it-giganterne.

For der er mange i it-industrien, som gerne ser, at selskaber som Google, Facebook og Microsoft placerer deres cloudcentre i Dannevang.

“Kan vi tiltrække bare én gigant, så vil det udover anlægsarbejde og nye arbejdspladser sandsynligvis også tiltrække et væld af iværksættervirksomheder, som vil lukrere på it-gigantens udbygning af Danmarks digitale infrastruktur,” siger Christian Holm Christensen til Computerworld.

Han eksemplificerer vækstmulighederne med det danske vindmølleeventyr anført af Vestas, der har betydet et væld af underleverandører som smede og ingeniørvirksomheder.

Hvis det derimod ikke lykkes inden for en overskuelig fremtid, så finder cloud-giganterne andre græsgange. Og bliver dér, hvor græsset er grønnest.

“I 2020 er løbet kørt, fordi så har folk investeret i den nødvendige infrastruktur. Derefter er kunderne meget lidt villige til at flytte igen, for det er jo forretningskritisk hele tiden at have adgang til sine data. Og dem flytter man ikke bare lige,” vurderer Christian Holm Christensen.

Kigger mod andre lande
Som direktør i GlobalConnect kan han prale af, at virksomheden udbygger sit datacenter-anlæg fra 10.000 kvadratmeter med yderligere 3.000 kvadratmetre.

Han vil dog ikke love, at den danske datacenter-virksomhed forbliver på dansk jord, hvis rammer som lavere el-afgifter og udbygningen af den digitale infrastruktur ikke kan følge med nabolandenes ditto.

“Vi har allerede flyttet det meste af vores industri ud af landet, nu risikerer vi også at miste data-markedet,” siger Christian Holm Christensen.

“Vi ser selvfølgelig helst, at det bliver Danmark, der trækker det længste strå om at blive et vækstområde. Sker det ikke, så kigger vi længere ned i Europa mod eksempelvis Tyskland, hvor der sker mange spændende ting for tiden,” fortsætter han.

Her peger GobalConnect-direktøren på, at når et område først er i vækst, så har det en selvforstærkende virkning. Eksempelvis er Stockholm et af Europas største internet-exchanges, hvor datatrafikken mellem udbyderne bliver udvekslet.

At en virksomhed som Facebook for få år siden vælger Nordsverige som sit hjemsted for et gigantisk cloudcenter, giver bare Stockholms infrastruktur et yderligere boost – og øger afstanden mellem Sverige og Danmark som et yndet sted at placere sit datacenter eller web-selskab.

“Det er lidt som hønen og ægget, og skal vi så bare rulle om på ryggen og dø? Nej, selvfølgelig ikke. Men vi bliver nødt til at få styr på strømregningen, infrastrukturen og mulighederne for dataudveksling,” opsummerer han.

IDC: Usandsynligt med cloud-giganter
Hos it-talknuserne hos IDC lyder analysen, at Danmark er og forbliver et land uden mulighed for at tiltrækning af de helt store datacentre.

“I Danmark er der et højt lønniveau, strøm er dyrt, dyrere end i eksempelvis Island. Så når datacentrene kommer tilSkandinavien, sker det meget længere mod nord. Danmark har ingen klima-fordele, ingen naturlig køling, mens andre har flere resourcer i form af eksempelvis energi/køling fra vandstrøm.”

Sådan vurderer chef for IDC’s software- og infrastrukturhold, Carla Arend, Danmarks chancer.

Hun peger på, at internet-exchanges til trafikudveksling steder som Stockholm, Frankfurt og Amsterdam er digital infrastruktur, der virker som magnet på it-giganternes lyst til at investere milliarder af kroner i cloud-centre.

Mindre kan også gøre det, da it-giganterne udover få store, gigantiske datacentre også har brug for et væld af distributionsnoder, som eksempelvis datacenter-virksomheder som Interxion og GlobalConnect udbyder.

“Danmark kunne jo udvikle nogle store branchespecifikke HPC-datacentre, som dækker indlandsefterspørgslen, men det er usandsynligt, at en stor hyperscale provider kommer til landet,” lyder vurderingen fra IDC.

Giv din mening til kende: Hvordan mener du, at Danmark kan tiltrække store it-virksomheder? 

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

ComputerViews: Forretningsmodeller er til for at blive lavet om.

Det er mottoet i telebranchen i disse år. De traditionelle indtægtskilder skrumper ind, og mange af selskaberne i telebranchen har derfor taget den kreative hat på og forsøger nu at redefinere sig selv.

Men selvom telebranchen innoverer i et tempo, der kan tage pusten fra rigtig mange andre brancher, er det ikke nok.

Det fremgår af en rapport fra Erhvervsstyrelsen om situationen i den danske telebranche: Både omsætningen og beskæftigelsen bevæger sig i den forkerte retning.

Tager man branchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Her er problemet for teleselskaberne
Den overordnede udvikling dækker naturligvis over, at nogle telefirmaer klarer sig skidt, mens andre har fornuftig vækst. Branchen som sådan må dog under alle omstændigheder siges at have en udfordring.

Som de fleste nok er klar over, skyldes faldet i omsætningen ikke, at danskerne bruger mobilen mindre eller ikke har brug for en internetforbindelse længere.

Tværtimod har smartphones og tablets været med til at øge vores digitale forbrug ganske markant.

Problemerne har derfor en helt anden karakter:

1) Den heftige priskonkurrence betyder, at selskaberne mister omsætning, ligesom indtægterne fra eksempelvis roaming og sms svinder år for år.

2) Forbrugernes penge går i stigende grad til onlinetjenester som eksempelvis Netflix og Spotify, mens mobilabonnementet bare skal være billigere og billigere. 

Modsvaret fra teleselskaberne her hidtil været følgende:

- At bringe omkostningsniveauet helt i bund og at effektivisere alle processer og ydelser maksimalt.

- At indgå nye partnerskaber og alliancer, man slet ikke kunne forestille sig for få år siden, og at købe op eller lade sig købe op.

- At levere pakkeløsninger og indholdsløsninger, der gør det lettere at opretholde indtjeningen og fastholde kunderne.

Bliver overhalet indenom
Det er imidlertid et kapløb, hvor teleselskaberne bliver stadig mere forpustede. Telebranchen er på godt dansk ved at blive ‘disrupted’ af de nye indholdsspillere, der skovler kunder ind og får mere og mere at skulle have sagt.

Fra Facebook til Netflix – for de fleste danskerne betyder den slags tjenester efterhånden en hel del mere en navnet på teleoperatøren.     

For selvom vi aldrig har haft mere brug for fuld netværksdækning på smartphonen, og selvom sulten efter højere bredbåndshastighederne fortsætter med at vokse, så er priserne under pres, og tidligere tiders guldminer er ved at være tomme som din bankkonto ved månedens udgang.

Tænk roaming, tænk sms’er, tænk kabel-tv, tænk fastnettelefoni – og tænk så på, at det er forretningsområder, der med forskellige hastigheder alle skrumper ind hos teleselskaberne.

Danskerne bruger i stigende grad chat-apps i stedet for traditionelle sms’er. Fastnettelefonen er ved at uddø helt, og selv roaming-indtjeningen skrumper ind.

Fem områder der skal satses på
Selvom den traditionelle telebranche står overfor nogle ganske markante udfordringer i disse år, er der dog stadig masser af håb for fremtiden.

Telekommunikation er og bliver omdrejningspunktet i den digitale tidsalder, og teleselskaberne har formentlig bedre muligheder for at etablere nye forretninger end de fleste andre.

Særligt er der fem potentielle forretningsområder, der blinker på tavlen i bestyrelseslokalerne. Nogle af dem er selskaberne allerede godt i gang med at udnytte, mens andre stadig ligger hen som uopdyrket land.

1) Big data
På mange måder er det overraskende så lidt vi har hørt til teleselskaberne inden for big data. I stedet er det de store it-giganter, der buldrer løs med nye løsninger.

Men big data-markedet vokser, og teleselskaberne har nogle helt unikke muligheder for at indsamle data og levere services med det udgangspunkt.

Det er stadig et sprængfarligt område, hvor både lovgivning og privacy-bekymringer kan spænde ben for de nye forretningsidéer. Det ændrer bare ikke på den grundlæggende præmis: Teleselskaberne skal spille en central rolle på big data-markedet.

2) Internet of things
Internet of things, der er beslægtet med big data-området, og også her kommer teleselskaberne til at investere massivt i de kommende år.

Internet of things kan beskrives som et helt nyt internet, hvor maskiner kommunikerer med hinanden, udveksler data og muliggør en hidtil uset grad af intelligens og automatik i netværket. Gæt hvem, der er helt afgørende, hvis internet of things for alvor skal blive til noget?

Hvis man dertil lægger, at vi kun lige har set toppen af isbjerget i forhold til internet of things og machine-to-machine-kommunikation, er det ikke svært at forestille sig, at der lige nu tegnes og fortælles i reseach and development-afdelingerne i mange telekoncerner.

3) Den komplette erhvervsløsning
For erhvervskunderne bliver tele-, kommunikations- og netværksløsninger bare vigtigere og vigtigere. Teleselskaberne kan levere den integrerede total-oplevelse, der forbedrer det interne samarbejde i organisationerne og baner vejen for bedre kundeservice.

Den digitale arbejdsplads er kommet for at blive, og teleselskaberne vil gøre alt for at blive den helt centrale leverandør på den front.

Unified communications og quality of service er den slags valuta, som teleselskaberne kan handle med på den front.

4) Indholdsløsninger
Vi har allerede set en række konkrete indholds-produkter fra teleselskaberne – eksempelvis Telmore Play og Telia TV.

Der findes forskellige forretningsmodeller; eksempelvis at indgå partnerskaber eller selv at udvikle streaming-tjenester. Det at bundle løsninger er også et stort tema for de fleste teleselskaber.

Det er dog også her, at teleselskaberne har nogle af de største udfordringer, fordi der er så mange tjenester på markedet, og forbrugernes ønsker og behov er i konstant forandring.

Teleselskaberne kæmper for at være andet og mere end rene netværksleverandører. Den kamp er langt fra slut endnu.

5) It-sikkerhed
Igen et område, hvor telebranchen har et stort uudnyttet potentiale. Et teleselskab kan via internetforbindelsen tage temperaturen på din computer og spotte, hvis der sker unormal aktivitet, eller det kan se, når store mængder trafik pludselige bevæger sig i en bestemt retning på netværket.

Operatøren har med andre ord et rigtig godt udgangspunkt for at kunne levere forskellige services, der relaterer sig til it-sikkerhed. Sikkerhedsmarkedet boomer i disse år – så mon ikke teleselskaberne også vil jagte en større del af den kage?

De fem punkter her er nogle bud på, hvor teleselskaberne vil bevæge sig hen i de kommende år.
Kom gerne med dine bud på, hvor teleselskaberne kan jagte ny indtjening.

Finske Nokia er klar med selskabets første selvstændige produkt efter den engang så mægtige mobilforretning i efteråret 2013 blev solgt til Microsoft, hvilket du kan læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia.

Finnerne har nemlig netop lanceret en Android-baseret tablet-computer med navnet Nokia N1.

Lanceringen kommer i kølvandet på meldingen om, at Nokia har planer om at sælge Nokia-brandet på licens-basis så snart, det kan lade sig gøre i forhold til selskabets aftale med Microsoft.

Det kan du læse mere om her: Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft.

N1 ligger helt i tråd med disse udmeldinger, i det tablet-computeren er designet og udviklet af Nokia, men bygget af kinesiske Foxconn på licens, da Nokia ikke længere selv kan fremstille enheder.

Foxconn er mest kendt som den fabrik, der står for samlingen af Apples enheder.

Det bliver også Foxconn, der kommer til at stå for distribution, salg, kunde-support og lignende.

Kører på Lollipop
Den nye Nokia-tablet-computer kører på det nye Android Lollipop, som vi fornylig test-kørte: Vi har prøvekørt Android Lollipop: Her er de otte fedeste features

Designet ligger tæt op ad Apples iPad mini med samme skærmstørrelse (7,9 tommer) og samme opløsning på 2048×1536.

Ligeledes minder bagsiden på N1 meget om iPad mini med nogenlunde samme placering af kamera, knapper, højttallere og jack-stik.

Du kan se mere om Nokia N1 på tablet-computerens egen hjemmeside, der faktisk også minder en del om Apples website-design.

Med Nokia-navnet på N1 kan der godt opstå noget brand-forvirring, for Microsoft – der købte Nokias mobilforretning – har faktisk også en Windows-baseret tablet-computer med Nokia-navnet i markedet, nemlig Nokia Lumia 2520.

Nokia N1 kommer til at koste 250 dollar – cirka 1.500 kroner.

Den bliver lanceret i Kina omkring nytår som det første land. Herefter i Rusland. Og dernæst i en række andre lande. Det vides ikke, hvornår den kommer til Danmark.

Apple har frigivet den første opdatering til selskabets nyeste styresystem, OS X Yosemite, som siden lanceringen i midten af oktober har været fulgt af brok og klager over, at det kan blokere for Mac-computernes wifi-forbindelser.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe

Ifølge Apple indeholder den første opdatering – 311 mb med navnet OS X 10.10.1 – en løsning på Wifi-problemerne, ligesom opdateringen indeholder forbedret stabilitet i Mac-computernes forbindelse til Microsoft Exchange e-mail-servere.

Ifølge Apple “forbedrer Yosemite 10.10.1 Wifi-forbindelsens stabilitet .”

Fra flere steder lyder det dog, at Mac-computernes Wifi-forbindelse ikke er blevet mere stabil eller bedre af opdateringen.

“10.10.1 har ikke løst mine Wifi-problemer. Den mister stadig signalet med nogle minutters mellemrum,” lyder det eksempelvis fra Mac-brugeren Mike Ormerod i tråd i Apples eget diskussionsforum.

Her skriver også brugeren ‘LadyPac’:

“Det ser heller ikke ud til at have løst mine Wifi-problemer. Det virkede fint i en time efter opdateringen. Så virkede det ikke længere,” mens Mac-brugeren ‘ap6uiem’ skriver, at det “heller ikke fixede mit Wi fi. Ser ud til at eneste løsning på dette problem er windows 8.1″

Den konkret årsag til Wifi-problemerne er fortsat ukendt for offentligheden.

Vi ved dog, at problemerne har ramt mange forskellige Mac-typer af varierende alder, som alle er blevet opdateret til Yosemite.

Flere brugere oplyser, at deres Yosemite-computere efter opdateringen faktisk godt kan fastholde Wifi-forbindelsen, men at hastigheden til gengæld er markant lavere end før.

“10.10.01 løser IKKE problemerne. Jeg har været nødt til at anvende de samme ekstreme metoder som i de seneste to måneder for at kunne forbinde til internettet,” siger brugeren ‘MortenJamesCarlsen.’

“Det er ikke et god tegn, og det tyder på, at ingen har været i stand til at genskabe et scenarie, hvor dette sker. Så vi er tilbage ved start…,” skriver han.

Du kan læse mere om OS X Yosemite 10.10.1 her.

Læs også:

Sikkerhedsselskab: Alvorlig sårbarhed i OS X Yosemite

Total stilhed fra Apple trods klage-storm over Wifi-problemer i Yosemite

Apple måske omsider på vej med løsning på Yosemites Wifi-problemer efter protest-storm

Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde

Udviklingsdirektør (CTO) i Stibo Systems, Bjarne Hald. Foto: Stibo Systems.

Det er nok de færreste software-virksomheder, der kan datere historien helt tilbage til 1794 og samtidig berette om en status som kongelig hofleverandør, men det kan Stibo Systems.

Ikke overraskende har produktet ændret sig for firmaet, der startede som en trykkerivirksomhed.

Siden midten af 1990′erne har virksomheden sendt gennemslagspapir og tryksværte på pension, og i dag bygger Stibo Master Data Management-løsninger (MDM) til nogle af verdens største firmaer som Walmart, Target, Siemens og Sony.

“Vi startede som Aarhuus Stiftsbogtrykkerie for mere end 200 år siden. I 1976 digitaliserede vi trykkeprocessen, men først i 1994 startede vi for alvor på at udvikle software til styring af store datamængder. Det var ikke længere nok at have fokus på hvad, der skulle ud på siderne. Kernen i det, vi laver i dag, der handler om at holde styr på stamdata, blev skabt her,” fortæller CTO i Stibo Systems, Bjarne Hald.

I gennem de sidste 30 år har den tidligere trykkerivirksomhed således hjulpet industrivirksomheder indenfor produktion, distribution, detailhandel, turisme, bilindustrien og kolonialhandel med at styre strategiske information på globalt plan.

“Man kan kalde MDM for fundamentet for big data. Det er jo ikke så anvendeligt at have en masse data, hvis du ikke ved noget om dem. Værdien af big data bliver langt større, hvis du kender dine data. Kender du detaljerne om kunderne eller produkterne, så kan du analysere.”

Fokus på kernen
Trykkekunsten har i århundreder holdt liv i Stibo – faktisk helt frem til midt i 00′erne, hvor markedet langsomt begyndte at skrumpe ind. Derfor stod man overfor et valg om at lægge kursen om eller sejle på grund.

Firmaet brugte derfor sin egen erfaring med håndtering af store mængder produktdata til at udvikle et Master Data Management system, som virksomheden har stor succes med at sælge i dag. Omsætning var på 470 millioner kroner 2013.

I dag er Stibo således en vaskeægte dansk software-succes fra Aarhus, hvor 60 udviklere gør tasterne rødglødende. Et dansk software-hus, der lægger arm med giganter som IBM og Oracle, og i mange tilfælde lægger giganterne ned.

Det gør firmaet blandt andet ved at holde fokus på et enkelt system. Systemet hedder STEP og regnes for en af de store spillere inden for MDM.

“Konkurrenternes løsninger består ofte af mange forskellige systemer, der skal bygges sammen. Vi har et dedikeret system. Det er den afgørende forskel mellem os og konkurrenterne,” vurderer Bjarne Hald.

Så i er syet i et stykke, mens de andre er bygget i patchwork?

“Det kan man godt sige.”

Sådan virker MDM
Hvad det essentielle i et MDM-system?

“Det handler basalt om at holde styr på data. Hvis du ikke har styr på din information supply chain, så er den fysiske supply chain ikke meget værd i en digital verden.”

Med robotstyrede varehuse, der skal holde kontrol over e-handlen, kan man faktisk ikke engang få en vare ind på lageret, hvis du ikke kender data på den.

“Hvis robotten på dit lager ikke kender varen, så har den ingen værdi overhovedet. Hvis varen ikke findes på websiden, så er der ingen, der køber den. Hvis der ikke er information nok, bliver varen ikke solgt, og er det forkert information, så sender kunden varen retur,” fortæller han om datastyringen i et e-varehus.

Den kontrol har Stibo gjort til sit software-speciale, med et system, som håndterer de største og mest komplekse datamængder på op til 30 millioner enheder.

Og den danske virksomhed belønnes af it-analytikerne, som placerer Stibo Systems i det øverste højre hjørne af den magiske kvadrant, som Gartner er så kendt for.

Fodring med data
Meget kort fortalt har firmaet altså haft succes med at bygge meget store databaser, der har kontrol over produkter, leverandører og kunder for virksomheder.

“Leverandørdata er eksempelvis meget væsentligt i dag, hvor salgsvirksomheden bliver stillet til regnskab for, hvordan en vare er produceret,” siger Bjarne Hald.

Kunderne kan selv hoste løsningerne, eller de kan lægges i skyen. Man køber en licens, og så er valgfrihed i forhold til at installere løsningen.

Hvordan bliver systemerne fodret med de mange data?

“Der er to forskellige metoder. I eksempelvis en dagligvarekæde kommer data fra leverandørerne. Det er simpelthen en del af aftalen, at en vare skal forsynes med de nødvendige data når den indkøbes. En anden løsning som en virksomhed som Sony anvender, er, at data bliver leveret fra centralt hold. Sony har eksempelvis en server i Tokyo, der sender informationer til hele verden,” siger han.

“Det er også vigtigt, at forretningen selv kan oprette varer i systemet, og at tingene ikke skal igennem it-afdelingen først.”

Software-hus i Danmark
Stibo Systems har den primære udvikling i Aarhus, hvor der sidder knap 50 udviklere. Desuden har virksomheden en afdeling i Ukraine på cirka 10 personer og en lille enhed i York i England.

Hvordan er det, at være software-hus i Danmark. Mange snakker eksempelvis om, at det er meget svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Kan I genkende det?

“Vi har ikke problemer med at finde gode folk. Men måske har vi bare været heldige,” fortæller Bjarne Hald.

“Men den gennemsnitlige anciennitet blandt vores ledelse og medarbejdere er på mere end 10 år. Det tager vi som et tegn på, at der er stor medarbejdertilfredshed. Vi har en meget agil udviklingsproces, hvilket betyder, at vi kan handle hurtigt og er tilpasningsdygtige. Samtidig er der ikke langt fra ide til handling, og det passer godt til den danske udviklermentalitet. Kontorerne i udlandet anvendes primært i forhold til skalering.”

Har I mange danske kunder?

“Vi har langt hovedparten af forretningen i udlandet, men vi har danske kunder. Vi har netop lavet aftaler med Dagrofa, som driver og leverer til blandt andet supermarkedskæderne SuperBest, Kiwi, Eurospar og Spar. Tøjfirmaet IC Company er et andet eksempel.”

Når I har så stor en del af omsætningen i udlandet, har I så også planer om at flytte udviklingen ud af kongeriget?

“Nej, vi er en dansk funderet virksomhed, der er fondsejet. På den måde er vi meget danske, og det skal der ikke laves om på.”

Stibo Systems indgår i Stibo Group sammen med Stibo Printing Solutions og CCI Europe.

Læs også:
Ukendt dansk it-firma stormer frem: Pas på, IBM

Stormer frem: Dansk it-firma scorer millionkontrakt

Pas på: Her risikerer du at skabe en uønsket data-silo

Virksomheder er som gale kattedamer, når det kommer til data: Intet bliver smidt ud, alt bliver samlet og gemt.

Det er billedet fra storage-konferencer. Og det modificerede begreb Moores lov, at den samlede datamængde fordobles hvert andet år, har aldrig været mere aktuelt.

Men med mere data kommer et stadigt stigende behov for storageplads og derved flere harddiske.

Og der bliver i høj grad stadig brugt mekaniske harddiske, som har en tendens til at gå i stykker på et tidspunkt.

Den amerikanske storage-virksomhed Backblaze har frigivet statistik på selskabets 40.000 harddiske, som har været i brug i over fire år, og de har fundet fem parametre i S.M.A.R.T.-overvågningssystemet, der indikerer at harddiske snurrer på sidste omgang.

Læs også: Vær S.M.A.R.T.: Hold øje med din harddisk

Backblaze definerer en harddisk-fejl, som en harddisk der bliver taget ud af tjeneste, enten fordi den ikke virker længere, altså ikke kan starte, skrive/læse eller aktiveres med kommandoer. Eller fordi den viser tegn på snart at skulle udskiftes.

Fem parametre der batter
S.M.A.R.T. er et akronym for Self-Monitoring, Analysis and Reporting Technology, og er et stykke overvågningssoftware, som er bygget ind i alle harddiske.

Med det rigtige program til at læse statistikken fra harddisken, kan der trækkes data på 70 forskellige parametre ud.

Men det er altså kun de følgende fem tal, som Backblaze bruger til at forudse hvilke harddiske, der skal skiftes:

• SMART 5 - Reallocated_Sector_Count: Hvor mange gange harddisken har været nødt til at flytte data fra en ødelagt sektion af disken til en anden.
• SMART 187 - Reported_Uncorrectable_Errors: Hvor mange ugenoprettelige læsefejl disken har haft.
• SMART 188 - Command_Timeout: Antallet af afbrudte operationer pga. time-out på harddisken.
• SMART 197 - Current_Pending_Sector_Count: Antallet af ustabile sektorer på harddisken; altså hvor der fysisk ikke kan skrives på grund af datatab.
• SMART 198 - Offline_Uncorrectable: Antallet af uoprettelige fejl ved læsning/skrivning af en sektor på harddisken.

Firmaet fremhæver i særdeleshed SMART 187, som er en statistik for, hvor mange gange en disk har haft en læsefejl, som ikke kunne genoprettes med hardwarens ECC.

Fælles for alle indikatorer er, at værdier over nul sætter harddisken på ventelisten til udskiftning.

Flere indikatorer på vej
Disse fem parametre er sikre nok, men allerede nu mener Backblaze at kunne se et mønster i to andre, nemlig SMART 1 og 12.

SMART 1 giver et tal for hvor mange læsefejl disken har haft, men fordi alle harddisk-producenter angiver dette tal på forskellige måder, er det svært at komme med en fast tommelfingerregel.

Statistik viser dog, at denne parameter har en indflydelse.

SMART 12 er en angivelse af, hvor mange gange strømmen har været taget fra harddisken.

Jo flere gange, jo større sandsynlighed for fejl.

Men det kan ikke endeligt siges, om det er på grund af, at harddisken bliver tændt og slukket, eller om det er det arbejde der foretages, mens den er slukket eller en helt tredje ting, som betyder en større fejlrate.

Læs også:

Statistik over 35.000 diske i stort datacenter: Disse harddiske er mest holdbare

Kampen om at bygge den hurtigste supercomputer minder om våbenkapløbet under den kolde krig, og kampen står i øjeblikket mellem stormagterne Kina og Amerika.

Den amerikanske Cray-udviklede Titan-maskine har domineret indtil den blev sendt til tælling af Kinas Tianhe-2.

Den historie kan du læse her: Her er verdens vildeste computer: Så hurtig er den

Det viser den nyeste liste – den såkaldte top 500-liste – over de stærkeste supercomputere i verden.

Det er tredje gang Tianhe-2, der med sine 3,12 millioner kerner, ligger nummer et.

Det kinesiske monstrum kan på sin absolut højeste ydeevne beregne 54,902 petaflops i sekundet, hvilket svarer til knap 55.000.000.000.000.000.000 decimalberegninger i sekundet.

Men den hastighed vil IBM og grafikkortproducenten Nvidia nu give baghjul.

De to firmaer har nemlig annonceret et samarbejde, om at bygge hele to 100 petaflops-giganter.

To gange 100 petaflops
De to it-firmaer har skrabet to milliarder kroner sammen til projektet. Det er det amerikanske energiministerium, der har sat udviklingen af to supercomputere i sving.

Supercomputerne har fået navnene Summit og Sierra, og de skal efter planen stå færdig i 2017/2018.

Læs også: Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere

Maskinerne vil ifølge IBM få en topydelse på over 100 petaflops, hvilket altså er væsentligt mere end den kinesiske regnemaskine.

Hvis planerne går i opfyldelse og andre ikke overhaler do to firmaer indenom, sigter Nvidia og IBM altså mod førstepladsen i computerkapløbet.

Power 8 og Volta
På hardware-siden skal supercomputerne baseres på Nvidias kommende GPU-arkitektur Volta, der er efterfølgeren til selskabets Maxwell-platform.

IBM skal biddrage med serverprocessoren Power8.

Power8 blev introduceret i oktober i år og er ifølge firmaet den første processor, der er designet til big data – eller store komplicerede datasæt.

Den kommende supercomputer kommer til at rumme flere tusinde processorer, der skal arbejde sammen om regneopgaverne.

Energieffektiviteten er et vigtigt område for supercomputere, da driften af disse monstre er enormt høj.

Se mere her: Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

De to maskiner kommer ifølge IBM til at konsumere cirka 13 megawatt ved topydelse, mens Tianhe-2 bruger knap 18 megawatt på en langt lavere ydelse.

Vestas er med
Seks af verdens 10 hurtigste maskiner kommer fra velkendte amerikanske supercomputer-producenter som IBM, Dell, Cray og HP.

En enkelt dansk maskine er der også blevet plads til på top 500-listen, da Vestas’ supercomputer dukker op som nummer 368 på listen.

Den kan du læse mere om her: Vilde Vestas: Her er Vestas enorme supercomputer.

Læs også: Computerworld på besøg: Her er DTU’s supercomputer, der regner til du segner

Der er flere informationer om projektet på IBM’s webside.

Læs også:
Her er verdens vildeste computer: Så hurtig er den

Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

Her er DTU’s supercomputer, der regner til du segner

ComputerViews: Mens priskrigen raser i konsum-markedet, hvor forbrugerne går vældigt meget op i pris, er de store smartphones-producenterne for alvor begyndt at tromme sammen til stor-offensiver rettet mod erhvervsmarkedet.

Her går man ikke så meget op i rå pris for den enkelte telefon, hvis blot købet kan udløse andre forretningsfordele: Øget effektivitet, mindre risisci, større sikkerhed, hurtigere håndtering eller hvad virksomheden nu måler på.

Det er med andre ord en lukrativ gesjæft, hvis man for alvor kan blive erhvervslivets foretrukne mærke.

Og det vil både Apple og Samsung gerne – og de er to af verdens absolut mest toneangivende smartphone-producenter.

Lad os tage et kig på deres ret forskellige tilgange mod erhvervsmarkedet, som de hver især mener vil kunne bane vejen til store gennembrud.

Vil udnytte BlackBerrys sikkerhed
Samsung har indgået aftale med BlackBerry, der engang var det foretrukne valg blandt erhvervslivets brugere, men som har skrantet stort set siden iPhone for alvor satte gang i smartphonens udbredelse.

Du kan læse mere om BlackBerrys nedtur her: Planen er klar: Sådan vil BlackBerry gøre comeback.

For Samsung handler aftalen med BlackBerry primært om BlackBerry Enterprise Server 12 (BES12), som Samsung fra begyndelsen af næste år vil integrere i sine Galaxy-smartphones og tablet-computere.

BlackBerry regnes fortsat for at være blandt de bedste selskaber inden for mobil-sikkerhed og mobil-baseret data-håndtering.

Ifølge selskaberne vil Galaxy-enhederne fortsat også være beskyttet af Samsungs egen Knox-teknologi, der nu vil blive suppleret af BES12.

Det er selskabernes håb, at den forbedrede sikkerhed og de forbedrede håndterings-muligheder vil appellere til erhvervsbrugerne: For BlackBerry er alle fremskridt nødvendige, mens det for Samsung gælder, at selskabet er begyndt at se alvorlige tegn på afmatning i den himmel-flugt, som selskabet ellers har vænnet sig til.

Det kan du læse mere om her: Fjerde katastrofe-regnskab i træk for Samsung: Nu skal Samsung-smartphones ned i pris.

Begge selskaber har med andre ord brug for, at erhvervsbrugerne bider på.

Det åben spørgsmål er selvfølgelig, om øget sikkerhed og forbedrede håndteringsmuligheder er nok til at få de Android-baserede Galaxy-enheder til at appellere til de professionelle brugere?

Android er ikke jo ikke ligefrem kendt for sin tårnhøje sikkerhed.

Læs også: Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads.

Apple vil også frem
Samsung vil imidlertid ikke komme sovende til erhvervsbrugerne, for også hovedrivalen, Apple, har kig på dette området, og selskabet har søsat en regulær offensiv på flere fronter.

Det kan du læse mere om her: Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde.

Blandt andet har Apple indgået et tæt samarbejde med IBM, der har et solidt fodfæste og et godt ry blandt erhvervsbrugerne.

De første fælles løsninger er på trapperne, og det kan meget vel være, at Apple vil begynde at sælge iPhones og iPads med præinstallerede business-apps fra IBM.

Du kan læse mere om dette samarbejde her: Apple og IBM på trapperne med nye fælles-produkter.

Apple har desuden netop udvidet sit såkaldte ‘Device Enrollment Program’ (DEP) til at dække i alt 26 lande – herunder Danmark – samt til en stribe godkendte forhandlere. Hidtil har det kun dækket det amerikanske marked.

Det er værd at lægge mærke til, fordi DEP gør det muligt for it-afdelingerne at konfiguere iPhones og iPads uden at gennemgå hvert enkelt apparat.

Udrulningen af DEP i de mange nye lande er derfor et tydeligt signal fra Apple om, at virksomhedernes it-afdelinger og deres behov er i søgelyset.

Apples iPhone er i dag langt den mest udbredte smartphone i erhvervslivet.

Det skyldes dog mest, at iPhonen har så stor succes blandt de private forbrugere – og dermed medarbejderne. Det har fået it-chefer og CIO’er til at tage iPhonen til sig.

Microsoft lurer i kulissen
I kulissen lurer Microsoft, der med Windows Phone og selskabets Lumia-telefoner har øjnene stift rettet mod erhvervsmarkedet.

Der findes ikke mange virksomheder, der ikke anvender software fra Microsoft i en eller anden udstrækning, og selskabet er anerkendt som en solid software-leverandør til business-behov.

Samtidig er Microsoft i fuld sving med at ændre sit fokus ud fra mantraet: ‘Cloud first, mobile first.’

Det betyder, at produkter først og fremmest skal tænkes ud fra cloud-brugeres og mobile brugeres behov, hvilket blandt andet andet det nye Office er et godt tegn på: Her er Microsofts plan med Office: Disse teknologier skal høste data om dig fra mange kilder.

Med Microsoft solide position blandt erhvervsbrugerne, kan kursændringen meget vel føre til forbedrede markedsandele – en ting, som Microsoft også har brug for: Microsoft får tørre tæsk på smartphones-markedet, mens rivalerne vokser